Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Konvention af 15. december 1956 om ligestilling af studieperioder ved universiteter. (* 1)

Artikel 1.

1. Ved anvendelsen af nærværende konvention inddeles de kontraherende parter i kategorier, alt efter om den kompetente myndighed i det pågældende landområde i sager vedrørende ligestilling af eksaminer er

(a) staten;

(b) universitetet;

(c) staten eller universitetet, alt efter forholdene i det enkelte tilfælde.

Enhver kontraherende part skal underrette Det europæiske Råds generalsekretær om, hvilken myndighed der indenfor dens eget landsområde er kompetent til at behandle sager vedrørende ligestilling af eksaminer.

2. Ved betegnelsen »universiteter« skal forstås

(a) universiteter og

(b) institutioner, der af den kontraherende part, inden for hvis landområde de er beliggende, anses for at have samme karakter som universiteter.

Artikel 2.

1. Kontraherende parter omfattet af kategori (a) artikel 1, stk. 1, skal anerkende en studieperiode, som en studerende med moderne sprog som fag har tilbragt ved et universitet i et andet af Det europæiske Råds medlemslande, som ligestillet med en tilsvarende studieperiode ved den studerendes eget universitet under forudsætning af, at det førstnævnte universitets myndigheder har udstedt et bevis til den pågældende studerende for, at han har fuldendt studieperioden til myndighedernes tilfredshed.

2. Bestemmelse om varigheden af den i foregående stykke omhandlede studieperiode skal træffes af den pågældende parts kontraherende kompetente myndigheder.

Artikel 3.

Kontraherende parter omfattet af kategori (a) i artikel 1, stk. 1, skal overveje foranstaltninger til anerkendelse af en studieperiode, som studerende med andre fag end moderne sprog og i særdeleshed studerende inden for de teoretiske og praktiske naturvidenskaber har tilbragt ved et universitet i et andet af Det europæiske Råds medlemslande.

Artikel 4.

Kontraherende parter omfattet af kategori (a) i artikel 1, stk. 1, skal ved ensidede eller tosidede arrangementer søge at bestemme, under hvilke betingelser en eksamen, der er bestået, eller et kursus, der er gennemgået af en studerende i en studieperiode ved et universitet i et andet af Det europæiske Råds medlemslande, kan anses som ligestillet med en tilsvarende af en studerende ved et universitet i hans eget land bestået eksamen eller et der gennemgået kursus.

Artikel 5.

Kontraherende parter omfattet af kategori (b) i artikel 1, stk. 1, skal fremsende nærværende konventions tekst til myndighederne ved de universiteter, der er beliggende inden for deres landområder, og skal tilskynde velvillig overvejelse og anvendelse af de principper, der har fundet udtryk i artikel 2, 3 og 4.

Artikel 6.

Kontraherende parter omfattet af kategori (c) i artikel 1, stk. 1, skal bringe bestemmelserne i artikel 2, 3 og 4 i anvendelse på de universiteter, for hvis vedkommende staten er den kompetente myndighed i henseende til de i konventionen omhandlede forhold og bringe bestemmelserne i artikel 5 i anvendelse på universiteter, der selv har bestemmelsesret på dette område.

Artikel 7.

Enhver kontraherende part skal inden 1 år efter nærværende konventions ikrafttræden tilstille Det europæiske Råds generalsekretær en skriftlig redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af artikel 2, 3, 4, 5, og 6.

Artikel 8.

Det europæiske Råds generalsekretær skal gøre de øvrige kontraherende parter bekendt med de oplysninger, som i medfør af foranstående artikel 7 er modtaget fra enhver af de kontraherende parter, og skal holde ministerudvalget underrettet om de fremskridt, der er gjort ved konventionens anvendelse.

Artikel 9.

1. Nærværende konvention står åben for undertegnelse for Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft, så snart tre ratifikationsinstrumenter er deponeret.

3. Konventionen skal træde i kraft på dagen for ratifikationsinstrumentets deponering for enhver regering, der har undertegnet konventionen, og som ratificerer efter dens ikrafttrædelse.

4. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette alle Det europæiske Råds medlemmer om konventionens ikrafttræden, om navnene på de kontraherende parter, som har ratificeret konventionen, og om deponeringen af ethvert ratifikationsinstrument, der måtte finde sted sidenhen.

5. Enhver kontraherende part kan angive de landområder, for hvilke konventionens bestemmelser skal gælde, ved at fremsende en erklæring herom til Det europæiske Råds generalsekretær, som skal videregive dens indhold til de øvrige kontraherende parter.

Artikel 10.

Det europæiske Råds ministerudvalg kan indbyde enhver stat, som ikke er medlem af rådet, til at tiltræde nærværende konvention. Enhver stat, som har modtaget en sådan indbydelse, kan tiltræde konventionen ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos rådets generalsekretær, som skal gøre alle de øvrige kontraherende parter bekendt hermed. Enhver tiltrædende stat skal betragtes som medlemsland af Det europæiske Råd, for så vidt angår nærværende konventions formål. For enhver tiltrædende stat skal konventionen træde i kraft på dagen for tiltrædelsesinstrumentets deponering.

Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Paris den 15. december 1956 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive deponeret i Det europæiske Råds arkiv. Generalsekretæren skal tilstille enhver regering, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen, bekræftede genparter.

----------------

For Republiken Østrigs regering: E. Ludwig.

For Kongeriget Belgiens regering: P. H. Spaak.

For Kongeriget Danmarks regering: Ernst Christiansen.

For Den franske Republiks regering: M. Faure.

For Forbundsrepubliken Tysklands regering: Hallstein.

For Republiken Islands regering: Gudm. I. Gudmundsson.

For Irlands regering: William P. Fay.

For Republiken Italiens regering: G. Martino.

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering: Bech.

For Kongeriget Nederlandenes regering: J. Luns.

For Kongeriget Norges regering: Haakon Nord.

For Kongeriget Sveriges regering: R. Kumlin.

For Republiken Tyrkiets regering: M. Borovali.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

W. D. Ormsby Gore.

Ved undertegnelsen af konventionen har den belgiske regering taget følgende forbehold

Kongeriget Belgiens regering vil underskrive konventionen med forbehold af bestemmelserne i loven af 2. juli 1956, der fastsætter, at den ligestilling, der kan indrømmes for studieperioder tilbragt i udlandet, skal afgøres af kommissioner. Den belgiske regering vil imidlertid anbefale disse kommissioner at følge konventionens bestemmelser i så vid udstrækning som muligt.

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Frankrig, Irland, Italien, Norge, Storbritannien og Østrig.

Storbritannien har notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte Føderationen Rhodesia og Nyasaland.

For Danmarks vedkommende er konventionen i medfør af artikel 9, stk. 3, trådt i kraft den 23. juni 1958.

Udenrigsministeriet, den 31. oktober 1958.

J. O. Krag.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Konvention af 15. december 1956 om ligestilling af studieperioder ved universiteter. (* 1)

Ved kgl. resolution af 9. juni 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger

Europæisk konvention om ligestilling af studieperioder ved universiteter.

Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Det europæiske Råd, er

Under hensyn til den i Paris den 11. december 1953 undertegnede europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter;

Under hensyn til den i Paris den 19. december 1954 undertegnede europæiske kulturkonvention;

I betragtning af, at det ville betyde et vigtigt bidrag til europæisk forståelse, såfremt et større antal studerende, herunder studerende med moderne sprog som fag, kunne tilbringe en studieperiode i udlandet, og såfremt de af sådanne studerende i studieperioden beståede eksaminer og gennemgåede kurser kunne anerkendes af de pågældende studerendes egne universiteter;

I betragtning af, at anerkendelsen af studieperioder i udlandet ville bidrage til løsningen af det problem, der er opstået ved mangelen på højt kvalificerede videnskabsmænd,

blevet enige om følgende