Legislator Case Law & Legislation
L19580004664 DK

Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 24. maj 1958 mellem Danmark og Bulgarien.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1958 46 Valid

Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst af 24. maj 1958 mellem Danmark og Bulgarien.

Under 24. maj 1958 er der i Sofia afsluttet følgende luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Bulgarien

Overenskomst mellem den kongelige danske regering og den bulgarske folkerepubliks regering angående civil luftfart.

Den kongelige danske regering og den bulgarske folkerepubliks regering, i det efterfølgende benævnt de kontraherende parter, der ønsker at fastsætte regler for de gensidige forbindelser på den civile luftfarts områder og at fremme udviklingen af lufttrafikken mellem de to lande, er blevet enige om følgende bestemmelser

Artikel I.

De to kontraherende parter tilstår gensidigt hinanden de i bilag I til nærværende overenskomst angivne rettigheder, som er nødvendige for oprettelsen og driften af de i nævnte bilag angivne luftruter.

Artikel II.

1. De i bilag I til nærværende overenskomst angivne luftruter kan åbnes, så snart den kontraherende part, hvem de i artikel I omhandlede rettigheder er tilstået, har udpeget et luftfartsselskab hertil, og så snart den kontraherende part, som tilstår disse rettigheder har meddelt selskabet behørig driftstilladelse.

2. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 4 meddeler hver af de kontraherende parter hurtigst muligt det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab den nødvendige driftstilladelse.

3. Den ene kontraherende parts luftfartsmyndighed kan, forinden den tillader det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab at påbegynde driften af de i bilag I angivne luftruter, pålægge dette selskab at dokumentere, at det er i stand til at opfylde de betingelser, der er foreskrevet i de for drift af internationale luftruter normalt gældende love og bestemmelser.

4. Hver kontraherende part forbeholder sig ret til at nægte eller tilbagekalde en driftstilladelse over for et af den anden kontraherende part udpeget luftfartsselskab, såfremt dette ikke har godtgjort, at en overvejende del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med dette selskab indehaves af den anden kontraherende stat eller af fysiske eller juridiske personer i denne, eller såfremt selskabet ikke efterkommer de i artikel IX omhandlede love og bestemmelser.

Medmindre tilbagekaldelse af tilladelsen er nødvendig for at hindre nye overtrædelser, må denne ret først udøves efter forhandling med den anden kontraherende part.

Artikel III.

1. Hver af de kontraherende parter foreskriver de flyveveje, der skal følges over dens territorium af luftfartøjer fra det selskab, der af den anden kontraherende part er udpeget til at drive de i bilag I nævnte ruter. De flyveveje, som luftfartøjerne skal følge, fastlægges så vidt muligt under hensyntagen til flyvningens økonomi og trafiksikkerheden.

2. Spørgsmål vedrørende flyvningernes sikkerhed og tekniske udførelse behandles i bilag II til nærværende overenskomst og henhører under de kontraherende parters luftfartsmyndigheder.

Artikel IV.

Afgifter og andre gebyrer for benyttelsen af de på hver af de kontraherende parters territorium beliggende lufthavne, disses installationer og tekniske hjælpemidler skal opkræves i overensstemmelse med de officielt fastsatte takster og tariffer.

Artikel V.

1. Luftfartøjer, som anvendes til flyvninger i overensstemmelse med artikel I i nærværende overenskomst, samt brændstof, smøreolie, reservedele, normalt udstyr og forråd, der forefindes om bord i disse luftfartøjer, er såvel ved ankomst til den anden kontraherende parts territorium som ved afgang fra dette territorium fritaget for ind- og udførelsesafgift samt andre afgifter og gebyrer, selv om ovennævnte effekter anvendes eller forbruges under flyvning over det omhandlede territorium.

2. Reservedele, brændstof og smøreolie, som er nødvendige for de i

henhold til artikel I i nærværende overenskomst foretagne flyvningers gennemførelse og sikkerhed, samt værktøj til komplettering af luftfartøjets udstyr, er såvel ved indførsel på den anden kontraherende parts territorium som ved udførsel fra dette fritaget for ind- og udførselsafgifter samt andre afgifter og gebyrer. Brændstof, smøreolie og reservedele kan for at sikre de i nærværende overenskomsts artikel I nævnte flyvninger deponeres i de lufthavne, der beflyves af hvert af de udpegede luftfartsselskaber.

3. de ovennævnte effekter, der befinder sig på den anden kontraherende parts territorium, skal underkastes toldeftersyn.

Artikel VI.

Spørgsmål af kommerciel art, såsom bestemmelserne vedrørende reglementet for jordtjenesten samt fastsættelsen af fartplaner og takster, skal afgøres ved særlige aftaler mellem de udpegede luftfartsselskaber.

Taksterne skal fastsættes under hensyntagen til de principper, der på dette område er gældende for international luftbefordring.

Disse aftaler skal i påkommende tilfælde forelægges de to kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder til godkendelse.

Artikel VII.

Luftfartøjer tilhørende de udpegede luftfartsselskaber skal under flyvninger over den anden kontraherende parts territorium være udstyret med deres lands for international flyvning fastsatte nationalitets- og registreringsmærker og være forsynet med følgende dokumenter

- registreringsbevis.

- luftdygtighedsbevis,

- certifikat for hvert medlem af besætningen,

- rejse- og luftfartøjsjournal eller lignende dokument,

- licens for benyttelsen af den ombordværende radiostation,

- passagerliste,

- fortegnelse over gods og post,

- speciel tilladelse til lufttransport af visse godskategorier, for så vidt en sådan måtte være nødvendig.

Artikel VIII.

For så vidt angår driften af de i bilag I til nærværende overenskomst angivne luftruter skal hver af de kontraherende parter anerkende gyldigheden af de af den anden kontraherende part udstedte eller godkendte duelighedsbeviser, certifikater og luftdygtighedsbeviser.

Artikel IX.

1. Hver kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst til, ophold på og afgang fra dens territorium, for så vidt angår luftfartøjer anvendt i international lufttrafik, eller vedrørende disse luftfartøjers drift og navigering over dens territorium finder ligeledes anvendelse på luftfartøjer tilhørende det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab.

2. Hver kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende passagerers, besætningers og varers ankomst til, ophold på og afgang fra dens territorium finder anvendelse på passagerer, besætninger og varer, der befordres med luftfartøjer tilhørende det af den anden kontraherende part udpegede luftfartsselskab.

3. Passagerer, der foretager transitrejser gennem en kontraherende parts territorium, skal underkastes en forenklet kontrol. Bagage og varer er fritaget for toldafgifter, indførselsafgifter og andre indenlandske afgifter og gebyrer, hvis transiteringen sker direkte.

Artikel X.

Såfremt et luftfartøj tilhørende den ene kontraherende part nødlander, havarerer eller forulykker på den anden kontraherende parts territorium, skal den part, på hvis territorium ovennævnte hændelser er indtruffet, straks underrette den anden kontraherende part herom, træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på en undersøgelse af årsagerne til hændelsen på begæring af den anden kontraherende part tilstå repræsentanter for denne part fri adgang til dens territorium for som observatører at overvære undersøgelsen. Den skal ligeledes straks iværksætte foranstaltninger til at hjælpe besætning og passagerer, der er blevet ofre for ulykken, samt til sikring af post, bagage og gods, som forefindes ombord i luftfartøjet. Den part, der forestår undersøgelsen, skal underrette den anden kontraherende part om resultaterne heraf og på begæring af den anden kontraherende part overlade denne hele materialet.

Artikel XI.

De udpegede luftfartsselskaber har ret til på den anden kontraherende parts territorium at opretholde det til driften af de i nærværende overenskomsts artikel I nævnte luftruter fornødne tekniske og erhvervsmæssige personel. Antallet af de i dette øjemed beskæftigede personer fastsættes ved aftalen mellem de kontraherende parter.

Artikel XII.

Spørgsmål vedrørende afregning af de betalinger skal enten gøres til genstand for særlige aftaler mellem de kontraherende parters luftfartsselskaber, hvilke aftaler skal afsluttes i overensstemmelse med de nærværende overenskomsts gyldighedsperiode bestående betalingsoverenskomster, eller behandles i henhold til de hos de kontraherende parter gældende valutabestemmelser. Parterne skal idet videst mulige omfang lette overførelsen af beløb af denne art.

Artikel XIII.

I nærværende overenskomst og dens bilag betyder

a) udtrykket »luftfartsmyndighed« for Danmarks vedkommende: »ministeriet for offentlige arbejder« eller ethvert organ, der er bemyndiget til at udøve de funktioner, som for nærværende henhører under dette ministeriums område: for den bulgarske folkerepubliks vedkommende: »transport- og kommunikationsministeriet« eller ethvert organ, der er bemyndiget til at udøve de funktioner, som for nærværende henhører under dette ministeriums område

b) udtrykket »udpegede luftfartsselskab«: ethvert luftfartsselskab, som den ene kontraherende parts luftfartsmyndighed ved skriftlig meddelelse har angivet over for den anden kontraherende parts luftfartsmyndighed som det selskab, den i henhold til artiklerne I og II i nærværende overenskomst agter at udpege til at beflyve de i nævnte meddelelse anførte luftruter.

Artikel XIV.

1. Hver kontraherende part kan til enhver tid foreslå den anden kontraherende part sådanne ændringer, som den finder det ønskeligt at foretage i nærværende overenskomst. En drøftelse mellem de kontraherende parter angående de foreslåede ændringer skal finde sted inden for en frist af 60 dage at regne fra datoen for den ene parts fremsættelse af anmodningen.

2. Såfremt den ene af de kontraherende parter finder det ønskeligt at ændre et af bilagene til nærværende overenskomst, kan de to kontraherende parters luftfartsmyndigheder træffe aftale om at foretage en sådan ændring.

3. Enhver ændring af nærværende overenskomst eller dens bilag i overensstemmelse med stk. 1 og stk. 2 i nærværende artikel træder i kraft, når den er blevet bekræftet ved en noteveksling mellem de kontraherende parter.

Artikel XV.

1. I det nære samarbejdes ånd skal de to kontraherende parters luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden for at sikre, at de i nærværende overenskomst og dens bilag opstilledeprincipper anvendes og efterkommes på tilfredsstillende måde.

2. Enhver tvist angående fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst eller dens bilag skal afgøres ved direkte forhandling mellem de kompetente luftfartsmyndigheder. Såfremt der ikke gennem forhandlinger kan tilvejebringes en ordning, skal tvisten søges bilagt ad diplomatisk vej.

Artikel XVI.

Nærværende overenskomst med bilag træder i kraft på datoen for dens undertegnelse.

Nærværende overenskomst kan opsiges af hver kontraherende part og ophører 12 måneder efter den dato, på hvilken den anden kontraherende part har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Sofia den 24. maj 1958 i to eksemplarer på fransk.

For den kongelige danske regering

(sign.) Karl I. Eskelund.

For den belgiske folkerepubliks regering

(sign.) Kirilov.

Bilag I.

A.

De luftfartsselskaber, der er udpeget af de kontraherende parter, har på den anden kontraherende parts territorium ret til overflyvning og til teknisk landing: de kan desuden benytte de lufthavne og de øvrige luftfartshjælpemidler, som den internationale trafik disponerer over. De har endvidere på den anden kontraherende parts territorium ret til i international trafik at optage og afsætte passagerer, bagage, post og gods på de i nærværende overenskomst indeholdte vilkår.

B.

De udpegede luftfartsselskaber har ret til at drive følgende luftruter

a) For så vidt angår det af Danmark udpegede selskab

- fra pladser i Danmark via mellemliggende landingspladser til pladser i Bulgarien, vice versa;

- fra pladser i Danmark via mellemliggende landingspladser til pladser i Bulgarien og derudover, vica versa;

b) For så vidt angår det af den bulgarske folkerepublik udpegede selskab

- fra pladser i Bulgarien via mellemliggende landingspladser til plads er i Dan mark, vica versa;

- fra pladser i Bulgarien via mellemliggende landingspladser til pladser i Danmark og derudover, vica versa.

Bilag II.

A.

Af hensyn til sikkerheden og regelmæssigheden af den i nærværende overenskomst omhandlede lufttrafik forpligter de kontraherende parter sig ril at drage omsorg for udveksling af oplysninger mellem de instanser, hvorunder spørgsmål angående flyvningernes sikkerhed henhører: i Danmark direktoratet for luftfartsvæsenet, flyveledertjenesten; i den bulgarske folkerepublik TABSO - Bulgariens civile luftfart. Denne bestemmelse gælder især udsendelsen af meddelelser fra flyveledertjenesterne (flyveplan. flyveinformationstjeneste - NOTAM; vejrtjeneste).

B.

Ved gennemførelsen af flyvningernes sikkerhedstjeneste på de kontraherende parters territorium, hvilke tjeneste ifølge nærværende overenskomsts artikel IX skal udføres i overensstemmelse med hvert lands regler, er især følgende forholdsregler obligatoriske

a) Flyvningernes forberedelse.

Besætningerne skal før starten forsynes med mundtlige og skriftlige oplysninger vedrørende vejrforholdene for hele flyveruten. Besætningerne skal underrettes om lufthavnenes tilstand og om alle de for flyvningens gennemførelse nødvendige navigationshjælpemidler. En flyveplan skal udfærdiges af luftfartøjets fører. Et luftfartøj får først tilladelse til at starte, når denne plan er godkendt af det kompetente flyveledelsesorgan.

b) Flyvningernes gennemførelse.

Hver flyvning skal udføres i overensstemmelse med angivelserne i flyveplanen. Ingen afvigelser fra flyveplanen er tilladt uden godkendelse af det kompetente lokale flyveledelsesorgan. Medmindre der opstår ekstraordinære situationer, som kræver ufortøvet handling, skal luftfartøjerne følge instrukserne fra det kompetente flyveledelsesorgan.

Luftfartøjernes besætninger skal have fast vagt på det lokale flyveledelsesorgans sendefrekvens. De skal ligeledes være beredte til at sende på nævnte organs modtagefrekvens. De kontraherende parter er enige om, at forbindelsen på den (de) nævnte frekvens(er) så vidt muligt skal opretholdes pr. radiotelefoni. Til denne forbindelse benyttes det engelske sprog.

Såfremt det r muligt at opretholde forbindelsen ved hjælp af radiotelefoni, skal radiotelegrafi anvendes i overensstemmelse med den internationale Q-kode.

På forud fastsatte punkter skal luftfartøjerne afgive deres positionsmeldinger.

Alle oplysninger om organisering af tjenesterne på jorden, især angående de for flyvningernes sikkerhed nødvendige navigationshjælpemidler, skal, for så vidt angår dansk territorium, tages fra AIP-Danmark og NOTAMS, og, for så vidt angår bulgarsk territorium, fra AIP-Bulgarien og NOTAMS.

De udpegede luftfartsselskaber skal underrette de organer, hvorunder spørgsmål angående flyvningens sikkerhed henhører, om vejrminima for landinger i vedkommende lufthavn. I mangel af en standardfremgangsmåde for landing i vedkommende lufthavn skal de også underrette de ovennævnte organer om den fremgangsmåde, der skal anvendes ved deres luftfartøjers landing under ugunstige sigtbarhedsforhold. Hvis der findes en standardfremgangsmåde for landing, skal denne om muligt anvendes.

C.

På de luftruter, der er anført i afsnit B i bilag I, må flyvninger uden for fartplanerne kun udføres efter forudgående anmeldelse, som af det pågældende luftfartsselskab skal gives den kompetente luftfartsmyndighed mindst 24 timer før luftfartøjets start.

Samtidig med overenskomstens undertegnelse er der udvekslet følgende

noter: Den 24. maj 1958.

Hr. formand,

Under henvisning til den under 24. maj 1958 mellem den kongelige danske regering og den bulgarske folkerepubliks regering undertegnede overenskomst angående civil luftfart har jeg den ære at meddele Dem, at den danske regering i overensstemmelse med nævnte overenskomsts artikel II har udpeget Det Danske Luftfartsselskab (D.D.L.) til at drive de i bilag I til denne overenskomst angivne rute.

I denne forbindelse har jeg den ære på min regerings vegne at bekræfte, at der under de forhandlinger, som er gået forud for overenskomstens undertegnelse, er opnået enighed om følgende punkter

1. Det Danske Luftfartsselskab (D.D.L.), der samarbejder med Det Norske Luftfartselskap (D.N.L.) og A.B. Aerotransport (A.B.A.) under betegnelsen Scanddinavian Airlines System (S.A.S), har tilladelse til at beflyve de det i overenskomsten tilståede ruter med luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende det ene eller det andet af de to andre selskaber eller dem begge.

2. I det omfang Det Danske Luftfartsselskab (D.D.L.) benytter luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende de to andre i Scandinavian Airlines System (S.A.S.) deltagende luftfartsselskaber, finder overenskomstens bestemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer og besætninger og sådant materiel på samme måde, som hvis luftfartøjerne, besætningerne og materiellet tilhørte Det Danske Luftfartselskab (D.D.L.), og de kompetente danske myndigheder og Det Danske Luftfartselskab (D.D.L.) skal i så henseende påtage sig det fulde ansvar i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Modtag, hr. formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Karl I. Eskelund.

Formanden for den bulgarske delegation.

Den 24. maj 1958.

Hr. formand

Under henvisning til den under 24. maj 1958 mellem den bulgarske folkerepubliks regering og den kongelige danske regering undertegnede overenskomst angående civil luftfart har jeg den ære at meddele Dem, at den bulgarske regering i overensstemmelse med nævnte overenskomsts artikel II har udpeget »TABSO« - Bulgariens civile luftfart - til at drive de i bilag I til denne overenskomst angivne ruter.

Samtidig har jeg den ære på min regerings vegne at bekræfte, at der under de forhandlinger, som er gået forud for overenskomstens undertegnelse, er opnået enighed om følgende punkter

1. Det Danske Luftfartselskab (D.D.L.), der samarbejder med Det Norske Luftfartselskap (D.N.L.) og A.B. Aerotransport (A.B.A.) under betegnelsen Scandinavian Airlines System (S.A.S.), har tilladelse til at beflyve de det i overenskomsten tilståede ruter med luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende det ene eller det andet af de to andre selskaber eller dem begge.

2. I det omfang Det Danske Lufrfartselskab (D.D.L.) benytter luftfartøjer, besætninger og materiel tilhørende de to andre i Scandinavian Airlines System (S.A.S.) deltagende luftfartsselskaber, finder overenskomstens bestemmelser anvendelse på sådanne luftfartøjer og besætninger og sådant materiel på samme måde, som hvis luftfartøjerne, besætningerne og materiellet tilhørte Det Danske Luftfartselskab (D.DL.), og de kompetente danske myndigheder og Det Danske Luftfartselskab (D.D.L.) skal i så henseende påtage sig det fulde ansvar i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Modtag, hr. formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Kirilov.

Formanden for den danske delegation.

Sofia, den 24. maj 1958.

Hr. formand,

Under henvisning til den i dag mellem den bulgarske forkerepubliks regering og den kongelige danske regering undertegnede overenskomst angående civil luftfart har jeg den ære at forelægge Dem følgende tekst, som vil være at tage i betragtning ved anvendelsen af denne overenskomst

»Såfremt en ulykke overgår luftfartøjer, besætninger, passagerer, bagage eller gods, påhviler ansvaret for alle forvoldte skader luftfartsselskabet eller det selskab, der driver lufthavnene, ifølge lovene i den kontraherende stat, på hvis territorium ulykken er sket, eller ifølge internationale forpligtelser i medfør af multilaterale internationale konventioner, hvoraf de to kontraherende parter er medlemmer.«

Modtag, hr. formand, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Kirilov.

Formanden for den danske delegation.

Sofia, den 24. maj 1958.

Hr. formand,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev af dags dato, der lyder som følger

»Under henvisning til den i dag mellem den bulgarske folkerepubliks regering og den kongelige danske regering undertegnede overenskomst angående civil luftfart har jeg den ære at forelægge Dem følgende tekst, som vil være at tage i betragtning ved anvendelsen af denne overenskomst

»Såfremt en ulykke overgår luftfartøjer, besætninger, passagerer, bagage eller gods, påhviler ansvaret for alle forvoldte skader luftfartsselskabet eller det selskab, der driver lufthavnene, ifølge lovene i den kontraherende stat, på hvis territorium ulykken er sket, eller ifølge dens internationale forpligtelser i medfør af multilaterale internationale konventioner, hvorfra de to kontraherende parter er medlemmer.«

Jeg har den ære at bekræfte over for Dem, at jeg har taget indholdet af nævnte brev til efterretning.

Modtag, hr. forman, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Karl I. Ekselind.

Formanden for den bulgarske delegation.

Udenrigsministeriet, den 6. september 1958.

J. O. Krag.

Minister for Udenrigsøkonomi.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →