DK
Bekendtgørelse nr. 9 af 21. februar 1958 om en den 20. februar 1957 i København undertegnet overenskomst mellem Danmark og Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue.
Table of Provisions (88)
Statutory Text (88 Articles)
Artikel 1.
§ 1. Denne overenskomst omfatter skatter af indkomst og formue, der betales til staten eller til provinser, kommuner eller andre offentligretlige enheder.
§ 1. Hver af staterne kan ved udskrivning af skat af der bosatte, i det beløb, på grundlag af hvilket skatterne beregnes, medregne indkomst- og formuebeløb, som i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i den anden stat.
§ 1. De to stater påtager sig at yde hinanden støtte og bistand med hensyn til opkrævningen af de af denne overenskomst omfattede skatter, herunder renter og omkostninger, tillæg samt bøder, der ikke er af strafferetlig karakter.
§ 1. Bestemmelserne i artiklerne 23 og 24 i denne overenskomst skal ikke i noget tilfælde kunne fortolkes som forpligtende nogen af de to stater
(a) til at foretage administrative forholdsregler, der strider mod bestemmelser og sædvane i nogen af de to stater, eller
(b) meddele oplysninger, som ikke kan skaffes tilveje i henhold til dens egen lovgivning eller i henhold til lovgivningen i den stat, der foretager henvendelsen.
§ 1. Statsborgere i en af staterne skal ikke i den anden stat kunne underkastes nogen skat eller dermed forbundne krav, som er anderledes, højere eller mere byrdefulde end den skat og dermed forbundne krav, som sidstnævnte stats statsborgere under tilsvarende omstændigheder er eller måtte blive underkastet.
§ 1. De kompetente myndigheder i hver af staterne kan fastsætte de regler, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst.
§ 1. En skatteyder, som godtgør, at foranstaltninger, trufne af skattemyndighederne i de to stater, har medført eller vil medføre en dobbeltbeskatning i strid med bestemmelserne i denne overenskomst, kan fremsætte indsigelse herimod overfor den stat, hvis statsborger han er, eller såfremt han ikke er statsborger i nogen af staterne, overfor den stat, i hvilken han er bosat eller hjemmehørende. Anses indsigelsen for berettiget, skal den kompetente myndighed i denne stat søge at træffe aftale med den anden stats kompetente myndigheder med henblik på en rimelig undgåelse af dobbeltbeskatningen.
§ 1. Denne overenskomst er udfærdiget i det danske og nederlandske sprog, og begge tekster skal have lige gyldighed. Den skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne skal udveksles i Haag snarest muligt.
§ 1. Anvendt i denne overenskomst skal
Udtrykket "Nederlandene" betyde den del af Kongeriget Nederlandene, som er beliggende i Europa;
b) Udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark undtagen Færøerne og Grønland;
c) Udtrykkene "bosat eller hjemmehørende i en af staterne" og "bosat eller hjemmehørende i den anden stat" betyde bosat eller hjemmehørende i Danmark eller bosat eller hjemmehørende i Nederlandene, alt efter hvad sammenhængen kræver; og udtrykkene "bosat eller hjemmehørende i Danmark" og "bosat eller hjemmehørende i Nederlandene" betyde en fysisk person, bosat, eller selskab, hjemmehørende i Danmark eller en fysisk person, bosat, eller selskab, hjemmehørende i Nederlandene i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 3 i denne overenskomst;
d) Udtrykket "selskab" betyde et selskab, forening eller anden sammenslutning, der efter lovgivningen er skattepligtig som sådan;
e) Udtrykkene "foretagende i en af staterne" og "foretagende i den anden stat" betyde et dansk foretagende eller et nederlandsk foretagende, alt efter hvad sammenhængen kræver; og udtrykket "dansk foretagende" betyde et foretagende, der drives af en i Danmark bosiddende eller hjemmehørende person, og udtrykket "nederlandsk foretagende" betyde et foretagende, der drives af en i Nederlandene bosiddende eller hjemmehørende person;
f) Udtrykket "fast driftssted" betyde en filial, fabrik, kontor eller andet fast forretningssted, en mine, et stenbrud eller enhver anden naturkilde, som er genstand for udnyttelse. Det omfatter ikke et agentur, medmindre agenten har og sædvanligvis udøver en generalfuldmagt til at forhandle om og afslutte kontrakter på det foretagendes vegne, for hvilket han er agent, eller har et varelager, hvorfra han regelmæssigt effektuerer ordrer på dette foretagendes vegne.
I denne forbindelse
(i) skal et foretagende i en af staterne ikke anses for at have et fast driftssted i den anden stat, alene fordi det driver forretningsvirksomhed i denne stat gennem en uafhængig provisionslønnet mægler eller agent (kommissionær), der handler inden for rammerne af sin almindelige virksomhed i nævnte egenskab;
(ii) skal den omstændighed, at et foretagende i en af staterne i den anden stat opretholder et fast forretningssted udelukkende med henblik på indkøb af varer, ikke i sig selv medføre, at et sådant forretningssted anses for et fast driftssted for dette foretagende;
(iii) skal den omstændighed, at et selskab, der har hjemsted i en af staterne, har et datterselskab, som har hjemsted i den anden stat eller som driver næring eller forretning i denne anden stat (hvad enten dette sker gennem et fast driftssted eller på anden vis), ikke i sig selv medføre, at dette datterselskab betragtes som et fast driftssted for moderselskabet.
g) Udtrykket "kompetente myndighed" betyde finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder i vedkommende stat;
h) Udtrykket "statsborger" betyde
(i) i forhold til Nederlandene
a) alle nederlandske statsborgere;
b) alle nederlandske undersåtter, der har bopæl i Nederlandene, og
c) alle selskaber, hvis virksomhed ledes eller kontrolleres i et til Kongeriget Nederlandene hørende område, som omfattes af denne overenskomst;
(ii) i forhold til Danmark
alle danske statsborgere og alle selskaber, hvis virksomhed ledes eller kontrolleres i et dansk statsområde, som omfattes af denne overenskomst.
i) Udtrykket "stat", henholdsvis "stater", betyde Danmark eller Nederlandene, henholdsvis Danmark og Nederlandene.
§ 1. Ved anvendelsen af denne overenskomst anses fysiske personer for bosat i en af staterne, hvis de har deres faste bopæl i betydningen af fast bolig i vedkommende stat eller, hvis de ikke har sådan bolig i nogen, af de to stater, hvis de stadig opholder sig i vedkommende stat. Fysiske personer skal anses for at opholde sig stadigt i en af de to stater, når de opholder sig i vedkommende stat under omstændigheder, som giver grundlag for at antage, at de ikke har til hensigt at opholde sig der blot midlertidigt.
§ 1. Et i en af staterne hjemmehørende foretagendes fortjeneste skal ikke underkastes beskatning i den anden stat, medmindre foretagendet driver næring eller forretning i den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt det driver sådan næring eller forretning, kan fortjenesten beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.
§ 1. Aktieudbytte, der udbetales af et selskab, som er hjemmehørende i en af staterne, til en i den anden stat bosat person eller et der hjemmehørende selskab, skal kun beskattes i den sidstnævnte stat.
§ 1. Enhver rente, der hidrører fra en af staterne, og som oppebæres af en i den anden stat bosat person eller et der hjemmehørende selskab, skal kun kunne beskattes i den sidstnævnte stat.
§ 1. Enhver afgift (royalty), som hidrører fra en af staterne, og som oppebæres af en i den anden stat bosat person eller et der hjemmehørende selskab, skal kun kunne beskattes i den sidstnævnte stat.
§ 1. Løn, honorarer og lignende vederlag samt pensioner, bortset fra de i § 3 i denne artikel omhandlede, som udbetales direkte af en af staterne eller en offentligretlig enhed i denne eller fra fonds eller institutioner, oprettet af en af de to stater eller en offentligretlig enhed i denne, til en fysisk person, skal kunne beskattes i den pågældende stat.
§ 1. I tilfælde, hvor en person, som er bosat i Nederlandene, er fritaget for dansk skat i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, skal tilsvarende fritagelse gælde for uafsluttede boer efter afdøde personer, for så vidt en eller flere af de i boet berettigede er bosat i Nederlandene.
Artikel 2.
§ 2. De skatter, der er genstand for denne overenskomst, er
For så vidt angår Danmark
a) Indkomstskat til staten, herunder den ekstraordinære selskabsskat; b) Formueskat til staten; c) Kommunal indkomstskat; (herefter omtalt som "dansk skat"). For så vidt angår Nederlandene: a) Indkomstskat; b) Lønskat; c) Selskabsskat; d) Aktieudbytteskat; e) Skat på honorarer til bestyrelsesmedlemmer (commissarissen belasting); f) Formueskat; (herefter omtalt som "nederlandsk skat").
§ 2. Under forbehold af anvendelsen af bestemmelserne om overførelse af tab i de interne regler til undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer Nederlandene et fradrag i de i overensstemmelse med denne artikels § 1 beregnede skatter, der udgør en så stor del af disse skatter, som svarer til forholdet mellem på den ene side den samlede indkomst og formue, der er skattepligtig i Danmark i henhold til artiklerne 5, 6, 7, 9, § 2, 10, § 2, 11, § 2, 12, 13, 15, 16, 20, § 2, og 21 i denne overenskomst, og på den anden side den samlede indkomst og formue, som udgør det i denne artikels § 1 omhandlede beregningsgrundlag.
§ 2. I tilfælde af henvendelse om inddrivelse af skatter kan skattekrav, som tilkommer en af de to stater, og som er blevet endelig fastsat, anerkendes som exigible af den anden stat og inddrives i denne i overensstemmelse med de lovregler, der kommer til anvendelse ved inddrivelsen og opkrævningen af dens egne skatter. Sådanne krav skal ikke nyde fortrinsret i den sidstnævnte stat, og de skal ikke være inddrivelige ved skyldnerens indsættelse i fængsel. Den stat, til hvilken henvendelse rettes, skal ikke være forpligtet til at gennemføre tvangsforanstaltninger, som ikke er hjemlet i lovgivningen i den stat, der foretager henvendelsen.
§ 2. Den stat, til hvilken henvendelse om oplysning eller bistand rettes, skal snarest muligt efterkomme anmodningen. Vedkommende stat kan dog afslå at efterkomme anmodningen, når en offentlig interesse kræver det. I så fald skal den så hurtigt som muligt underrette den stat, der har foretaget henvendelsen.
§ 2. Foretagender, hjemmehørende i en af staterne, skal ikke i den anden stat med hensyn til fortjeneste eller kapital, som kan henføres til deres faste driftssted, kunne underkastes nogen skat, som er anderledes, højere eller mere byrdefuld end den skat, som foretagender i denne anden stat, drevet på samme måde, er eller måtte blive underkastet med hensyn til tilsvarende fortjeneste eller kapital.
§ 2. For så vidt angår de bestemmelser i denne overenskomst, der går ud på udveksling af oplysninger eller gensidig bistand til inddrivelse af skatter, kan de kompetente myndigheder ved indbyrdes aftale fastsætte regler angående fremgangsmåden, formen for henvendelser og svar på disse, omregning af valuta, foranstaltninger med hensyn til inddrevne beløb, mindstebeløb, der kan forlanges inddrevet, og lignende forhold.
§ 2. De kompetente myndigheder i de to stater skal ligeledes søge at træffe aftale for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke iøvrigt omhandles i denne overenskomst, såvel som i sådanne tilfælde, hvor fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst giver anledning til vanskeligheder eller tvivl.
§ 2. Når ratifikationsdokumenterne er udvekslet, skal denne overenskomst have gyldighed
(a) i Danmark
for så vidt angår dansk skat fra og med det skatteår, som begynder efter 31. marts 1955.
(b) i Nederlandene
for så vidt angår indkomst-, selskabs- og formueskatter fra og med det skatteår, som begynder efter 31. december 1953;
for så vidt angår indkomstskatter, som er opkrævet ved kilden i løbet af kalenderåret 1954 og følgende år.
§ 2. Ved hver af de to staters anvendelse af bestemmelserne i denne overenskomst skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret i denne overenskomst, have den betydning, som dette udtryk har i henhold til vedkommende stats love om de skatter, der er genstand for denne overenskomst.
§ 2. Fysiske personer, som lever ombord i skibe eller luftfartøjer uden normalt domicil i nogen af staterne, skal anses for at være bosat i den stat, i hvilken skibet eller luftfartøjet har sit hjemsted.
§ 2. I tilfælde, hvor et foretagende i en af staterne driver næring eller forretning i den anden stat gennem et der beliggende fast driftssted, skal der til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det pågældende foretagende kunne forventes at ville have opnået i den anden stat, såfremt det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, og som under frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det udgør.
§ 2. Bestemmelsen i § 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktieudbyttet kan henføres til et i den førstnævnte stat beliggende fast driftssted af et foretagende i den anden stat.
§ 2. Bestemmelsen i § 1 finder ikke anvendelse, såfremt renten kan henføres til et i den førstnævnte stat beliggende fast driftssted af et foretagende i den anden stat.
§ 2. Bestemmelsen i § 1 finder ikke anvendelse, såfremt afgiften kan henføres til et i den førstnævnte stat beliggende fast driftssted af et foretagende i den anden stat.
§ 2. Bestemmelserne i den foregående paragraf gælder ikke for løn, honorarer og lignende vederlag, som udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med næring eller forretning, der drives erhvervsmæssigt af nogen af de to stater eller en offentligretlig enhed i disse.
§ 2. Ved anvendelsen af artikel 22, § 2, i denne overenskomst skal dansk skat af et uafsluttet bo efter en afdød person, for så vidt indkomsten eller formuen tilfalder en i boet berettiget, som er bosat i Nederlandene, anses som indkomst- eller formueskat pålignet den berettigede.
Artikel 3.
§ 3. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på alle andre skatter af væsentlig samme art, som efter denne overenskomsts underskrift måtte blive pålagt i en af de to stater.
§ 3. Udtrykket "skat" i denne artikel betyder skat af enhver art og benævnelse, der pålægges af en hvilken som helst myndighed.
§ 3. Hvis en fysisk person i henhold til § 1 kan anses for at være bosat i begge stater, skal han anses for at være bosat i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Hvis hans bopæl ikke kan afgøres i henhold til denne regel, skal personen anses for at være bosat i den stat, i hvilken han er statsborger. Er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af staterne, skal de kompetente myndigheder træffe aftale vedrørende hvert enkelt tilfælde.
§ 3. I tilfælde, hvor et foretagende i en af staterne erhverver fortjeneste i henhold til kontrakter, afsluttet i denne stat, vedrørende salg af varer, der af leveringshensyn, men ikke i udstillingsøjemed, er oplagret i den anden stat, skal sådan fortjeneste ikke betragtes som hidrørende fra et det nævnte foretagende tilhørende fast driftssted i den anden stat, uanset om købstilbudene er indhentet af en agent i denne anden stat og af ham tilstillet foretagendet til akcept.
§ 3. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en af staterne, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden stat, skal denne anden stat ikke kunne pålægge nogen form for skat på aktieudbytte, der af selskabet udbetales til personer eller selskaber, der ikke er bosiddende eller hjemmehørende i denne anden stat, og ej heller kunne pålægge selskabets ikke udloddede indkomst nogen skat i form af skat på ikke udloddet indkomst, fordi aktieudbyttet eller den ikke udloddede indkomst helt eller delvis udgør fortjeneste eller indkomst, oppebåret fra den anden stat.
§ 3. Udtrykket "rente" i denne artikel omfatter rente af obligationer, gældsbeviser, forskrivninger eller af en hvilken som helst anden gæld.
§ 3. Udtrykket "afgift" i denne artikel omfatter enhver afgift eller andet beløb, der erlægges som vederlag for anvendelsen af eller retten til at benytte enhver forfatterret, patent, mønster, hemmelig fremstilling eller formel, varemærke eller anden lignende formuerettighed, og for brugen af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller teknisk bistand, såvel som enhver afgift eller andet beløb, der erlægges for retten til at opføre eller gengive litterære værker, dramatiske værker, musik eller kunstværker, men omfatter ikke sådan afgift, på hvilken artikel 5 finder anvendelse.
§ 3. Private pensioner, herunder pensioner, som udbetales for de i § 2 i denne artikel omhandlede tjenesteydelser, og livrenter, som hidrører fra kilder i en af de to stater, og som udbetales til personer bosat i den anden stat, skal kun kunne beskattes i den sidstnævnte stat.
§ 3. Til undgåelse af dobbeltbeskatning indrømmer Danmark et fradrag i de i overensstemmelse med denne artikels § 1 beregnede skatter, der udgør en så stor del af disse skatter, som svarer til forholdet mellem på den ene side den samlede indkomst og formue, der er skattepligtig i Nederlandene i henhold til artiklerne 5, 6, 7, 9, § 2, 10, § 2, 11, § 2, 12, 13, 15, 16, og 21 i denne overenskomst, og på den anden side den samlede indkomst og formue, som udgør det i denne artikels § 1 omhandlede beregningsgrundlag. Det nævnte fradrag skal dog ikke kunne overstige de indkomst- og formueskatter, som svares i Nederlandene.
§ 3. Enhver henvendelse skal være ledsaget af dokumenter, som fastslår, at skattekravet er endelig fastsat efter lovgivningen i den stat, der foretager henvendelsen.
Artikel 4.
Indkomst og formue skal alene beskattes i den stat, i hvilken skatteyderen er bosat eller hjemmehørende, medmindre anden regel er fastsat i denne overenskomst.
§ 4. Såfremt der finder en væsentlig ændring af skattelovgivningen sted i en af staterne, skal underretning om ændringen gives af den kompetente myndighed i denne stat til den kompetente myndighed i den anden stat for at tilvejebringe sådanne ændringer i eller sådan fortolkning af denne overenskomst, som må anses nødvendige.
§ 4. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal et selskab anses for hjemmehørende i den stat, hvor dets virksomhed ledes og kontrolleres.
§ 4. Ingen del af nogen fortjeneste, som måtte tilflyde et foretagende i en af staterne, skal betragtes som hidrørende fra et fast driftssted i den anden stat, blot fordi foretagendet har foretaget vareindkøb indenfor denne anden stat.
§ 4. Såfremt en rente overstiger et rimeligt og fornuftigt vederlag for den gæld, for hvilken den betales, skal bestemmelsen i denne artikel kun finde anvendelse på den del af renten, der modsvarer et sådant rimeligt og fornuftigt vederlag.
§ 4. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 i denne artikel finder også anvendelse på enhver vederlagssum, der ved salg af nogen af de rettigheder, på hvilke nærværende artikel finder anvendelse, opnås i en af de to stater af en i den anden stat bosat person eller et der hjemmehørende selskab.
§ 4. Udtrykket "pensioner" betyder i denne artikel periodiske beløb, der udbetales som vederlag for udførte tjenesteydelser eller som erstatning for tilskadekomst eller på grund af alder eller svagelighed.
§ 4. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke ydes overfor statsborgere i den stat, til hvilken henvendelsen er rettet.
Artikel 5.
Indkomst af fast ejendom og afgift (royalty), hidrørende fra driften af gruber eller stenbrud eller fra anden udnyttelse af en naturforekomst, skal beskattes i den stat, i hvilken sådan fast ejendom, grube, stenbrud eller naturforekomst er beliggende.
§ 5. Et uafsluttet bo efter en afdød person anses som hjemmehørende i den stat, i hvilken afdøde skal anses for at være bosat ved sin død.
§ 5. De kompetente myndigheder i de to stater kan ved overenskomst fastsætte regler med hensyn til fordeling af fortjeneste.
§ 5. Såfremt en afgift eller en i § 4 omhandlet vederlagssum overstiger et rimeligt og fornuftigt vederlag for de rettigheder, for hvilken den erlægges, skal bestemmelserne i denne artikel kun omfatte den del af afgiften eller vederlagssummen, som modsvarer et sådant rimeligt og fornuftigt vederlag.
§ 5. Udtrykket "livrente", betyder i denne artikel en fastsat sum, der betales periodisk til fastsatte tidspunkter, være sig for livstid eller for et nærmere angivet antal år, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse udbetalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.
Artikel 6.
Artikel 7.
I tilfælde, hvor
(a) et foretagende i en af staterne direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen af et foretagende i den anden stat eller
(b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller financieringen både af et foretagende i den ene stat og et foretagende i den anden stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller financielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
Artikel 8.
Uanset bestemmelserne i artikel 6 i denne overenskomst skal fortjeneste, som et foretagende i en af staterne indvinder ved udøvelsen af skibs- eller luftfartsvirksomhed, være fritaget for skat i den anden stat.
Artikel 9.
Artikel 10.
Artikel 11.
Artikel 12.
Vederlag for tjenesteydelser, som en person, bosat i en af staterne, udfører under udøvelse af et liberalt erhverv, skal ikke kunne beskattes i den anden stat, medmindre erhvervet udøves fra et fast driftssted i denne anden stat. Såfremt erhvervet udøves som nævnt, kan vederlaget beskattes af sidstnævnte stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til virksomhed fra et sådant fast driftssted.
Artikel 13.
Vederlag for personligt arbejde eller tjenesteydelser - som ikke er vederlag for udøvelsen af et liberalt erhverv - udført i en af staterne af en person, bosat i den anden stat, er skattepligtigt i den førstnævnte stat, medmindre andet er fastsat i artiklerne 14-18 i denne overenskomst.
Artikel 14.
En person, bosat i en af staterne, skal være fritaget for skat i den anden stat af vederlag for personligt arbejde eller for tjenesteydelser, som ikke er vederlag for udøvelse af et frit erhverv, og som er udført i den anden stat, såfremt
a) den pågældende i vedkommende indkomstår har opholdt sig i den sidstnævnte stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage, og
b) det personlige arbejde eller tjenesteydelserne er udført for en person eller et selskab, der ikke er bosat eller hjemmehørende i den sidstnævnte stat, eller på sådan persons eller selskabs vegne, og
c) vederlaget ikke som sådant er fradraget i den fortjeneste, som et fast driftssted, der er skattepligtigt i den sidstnævnte stat, har indvundet.
Artikel 15.
Artikel 16.
Vederlag til medlemmer af bestyrelser, kontrolråd eller lignende stillinger i et selskab, hjemmehørende i en af staterne, skal være skattepligtige i den stat, i hvilken selskabet er hjemmehørende.
Artikel 17.
En person, bosat i en af staterne, skal være fritaget for skat i den anden stat af vederlag for tjenesteydelser, udført ombord i skibe eller luftfartøjer i international trafik.
Artikel 18.
En professor eller lærer, der er bosat i en af staterne, og som opholder sig i den anden stat i et tidsrum af ikke over 2 år for at undervise ved et universitet, kollegium, skole eller anden undervisningsanstalt i denne anden stat, skal anses for vedblivende at være bosat i den førstnævnte stat og ikke for at være bosat i den anden stat. Det vederlag, han modtager for undervisningen, er ikke skattepligtigt i denne anden stat.
Artikel 19.
En studerende eller en lærling fra en af staterne, som opholder sig i den anden stat udelukkende i studieøjemed eller for at modtage forretningsmæssig eller teknisk uddannelse, skal, selv om han er bosat i denne anden stat, være fritaget for beskatning der af beløb, som han har modtaget fra udlandet til underhold, undervisning og oplæring.
Artikel 20.
Artikel 21.
I det omfang formuen består af
a) fast ejendom;
b) formue, anbragt i foretagender, som omhandles i artikel 6 i denne overenskomst;
c) formue, som anvendes ved udøvelsen af et liberalt erhverv;
skal formuen være skattepligtig i den stat, hvor indkomsten af fast ejendom, indkomsten fra foretagender, som omhandles i artikel 6 i denne overenskomst, eller indkomsten ved udøvelsen af et liberalt erhverv er skattepligtig ifølge de foregående artikler i denne overenskomst.
Artikel 22.
Artikel 23.
De kompetente myndigheder i de to stater skal udveksle sådanne oplysninger (det vil sige oplysninger, som skattemyndighederne ordentligvis har til disposition), som er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst eller for at forhindre skattesvig eller for praktiseringen af bestemmelser, der tager sigte på at forhindre omgåelser af skattepligten, alt for så vidt angår de skatter, der omhandles i denne overenskomst. Alle oplysninger, der således udveksles, skal behandles som hemmelige og må ikke meddeles til andre personer end de, der er beskæftiget med påligningen og opkrævningen af de skatter, som omhandles i denne overenskomst. Ingen oplysning af den nævnte art må udveksles, som ville røbe nogen kommerciel, forretningsmæssig, industriel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode.
Artikel 24.
Artikel 25.
Artikel 26.
Artikel 27.
Bestemmelserne i denne overenskomst skal ikke kunne fortolkes som på nogen måde begrænsende fritagelser, fradrag eller anden lempelse, der i henhold til lovgivningen i en af staterne indrømmes ved fastsættelsen af den i denne stat pålignede skat.
Artikel 28.
Artikel 29.
Artikel 30.
Nærværende overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til at gælde for en hvilkensomhelst del af Kongeriget Nederlandene uden for Europa eller for Færøerne og Grønland, såfremt der i vedkommende del eller område udskrives skatter af i alt væsentlig samme karakter som de skatter, der er nævnt i artikel 1 i denne overenskomst, og vedkommende del af Kongeriget Nederlandene, henholdsvis Færøerne eller Grønland, ønsker det, og Kongeriget Danmark, henholdsvis Kongeriget Nederlandene, samtykker deri. Om sådan udvidelse vil de to stater træffe aftale ved udveksling af noter. I disse noter vil de fastsætte, med hvilke ændringer og under hvilke betingelser (herunder de, der vedrører tidspunktet for ikrafttræden og ophør) overenskomsten skal have gyldighed.
Artikel 31.
Følgende overenskomster mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene skal ikke gælde for noget år eller nogen periode, for hvilke nærværende overenskomst gælder, nemlig
a) Overenskomsten af 8. november 1930 om gensidig fritagelse i visse tilfælde for skat af indkomst, hidrørende fra rederivirksomhed;
b) Overenskomsten, indgået ved udveksling af noter, dateret 15. december 1937 og 24. marts 1938, om gensidig fritagelse for indkomstskat af visse indtægter, hidrørende fra luftfartsvirksomhed.
Artikel 32.
Artikel 33.
Denne overenskomst skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning, men hver af de to stater kan senest den 30. juni i et kalenderår, og tidligst i året 1960, ad diplomatisk vej give den anden stat sin skriftlige opsigelse, i hvilket tilfælde overenskomstens gyldighed skal ophøre
a) i Danmark
fra og med det skatteår, der begynder efter udløbet af det kalenderår, der følger efter det, i hvilket opsigelsen er givet.
b) i Nederlandene
for så vidt angår indkomst-, selskabs- og formueskatter fra og med det skatteår, der begynder efter udløbet af det kalenderår, i hvilken opsigelsen er givet; for så vidt angår indkomstskatter, som er opkrævet ved kilden i det kalenderår, der begynder efter det, i hvilket opsigelsen er givet.
Til bekræftelse heraf ..........
Protokol
I forbindelse med undertegnelsen af den overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue, som i dag er indgået mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene, er undertegnede befuldmægtigede enedes om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten
Ad artikel 1.
For det danske skatteår, som løber fra den 1. april 1955 til den 31. marts 1956, skal denne overenskomst foruden de i artikel 1, § 2, nævnte skatter omfatte
a) Tillægsindkomstskat til staten;
b) Værneskat til staten;
c) Fælleskommunal indkomstskat og formueskat.
Den i artikel 1, § 4, omhandlede underretning er ikke en betingelse for anvendelsen af paragraf 3 i samme artikel.
Ad artikel 3.
Hvis en fysisk person endeligt har forlagt sin bopæl fra en af staterne til den anden, ophører han ved udgangen af den kalendermåned, i hvilken bopælsforlægningen har fundet sted, at være pligtig til i den førstnævnte stat at svare de skatter, som er pålignet på grund af bopæl.
Pligten til at svare skatter, hvis påligning sker på grund af bopæl, indtræder i den anden stat tidligst ved begyndelsen af den kalendermåned, som følger efter den, i hvilken forlægningen af bopæl har fundet sted.
Ad artikel 26.
De i den danske lovgivning om beskatning til staten indeholdte bestemmelser, hvorefter visse minimumssatser er fastsat for indkomst- og formuebeskatning af fysiske personer, der ikke er fast bosat i Danmark, og som der er undergivet begrænset skattepligt, skal ikke finde anvendelse på fysiske personer, bosat i Nederlandene.
På tilsvarende måde skal selskaber, der er hjemmehørende i Nederlandene og begrænset skattepligtige i Danmark, ikke være underkastet den minimumssats, der er fastsat for indkomstbeskatningen til staten af selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark; fornævnte selskaber skal ikke være undergivet formueskattepligt i Danmark, sålænge selskaber, hjemmehørende i Danmark, ikke er formueskattepligtige.
Iøvrigt berører bestemmelserne i artikel 26 ikke den danske lovgivnings bestemmelser om beskatning til staten, hvorefter selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som der er undergivet begrænset skattepligt, indkomstbeskattes i overensstemmelse med den skatteskala, der gælder for fysiske personer.
H C Hansen
/J. O. Krag.
Bekendtgørelse nr. 9 af 21. februar 1958 om en den 20. februar 1957 i København undertegnet overenskomst mellem Danmark og Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue.
Ved Kgl. resolution af 20. december 1957 har Danmark ratificeret omstående under 20. februar 1957 i København undertegnede overenskomst med tilhørende protokol mellem Danmark og Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue.
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Nederlandene til undgåelse af dobbeltbeskatning og fastsættelse af regler om gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene,
der ønsker i størst mulig udstrækning at undgå dobbeltbeskatning og at fastsætte regler for gensidig administrativ bistand vedrørende skatter af indkomst og formue,
har i dette øjemed besluttet at indgå en overenskomst
og har til deres befuldmægtigede udnævnt
Hans Majestæt Kongen af Danmark
Sin stats- og udenrigsminister Hans Christian Svane Hansen.
Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene
Sin charge d'affaires a. i. i København, ambassadesekretær Jonkheer Johan Anthony Beelaerts van Blokland,
som efter at have fremlagt deres fuldmagter, der blev fundet i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser
INGEN