Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af Den 2. Tillægsprotokol af 15. december 1956 til Den almindelige Overenskomst om Det europæiske Råds Rettigheder og Immuniteter af 2. september 1949. (Europarådet). (* 1)
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Artikel 1.
Kommissionens medlemmer nyder under udøvelsen af deres funktioner og på rejser til og fra mødestedet følgende rettigheder og immuniteter
a) fritagelse for anholdelse eller tilbageholdelse og for beslaglæggelse af personlig bagage samt fritagelse for enhver art af retsforfølgning med hensyn til deres i embeds medfør fremsatte mundtlige eller skriftlige udtalelser og foretagne handlinger;
b) ukrænkelighed for alle papirer og aktstykker;
c) fritagelse for sig selv og ægtefæller for indrejserestriktioner eller indregistrering af udlændinge i de stater, de besøger eller passerer igennem under udøvelsen af deres funktioner.
Artikel 2.
1. Der må ikke ad administrativ eller anden vej pålægges Kommissionens medlemmer nogen indskrænkning i deres bevægelsesfrihed på vej til eller fra Kommissionens mødested.
2. Med hensyn til told- og valutakontrol tilstås der Kommissionens medlemmer
a) af deres egen regering de samme lempelser, som tilstås højtstående tjenestemænd, der rejser til udlandet i midlertidigt tjenstligt hverv;
b) af andre medlemmers regeringer de samme lempelser, som tilstås fremmede regeringers repræsentanter i midlertidigt tjenstligt hverv.
Artikel 3.
For at sikre Kommissionens medlemmer fuldstændig ytringsfrihed og fuldstændig uafhængighed under udførelsen af deres hverv skal fritagelsen for retsforfølgning med hensyn til fremsatte mundtlige eller skriftlige udtalelser og handlinger foretaget af dem under udførelsen af deres hverv fortsat tilstås, uanset at de pågældende personer ikke længere er beskæftiget med udførelsen af disse hverv.
Artikel 4.
Rettigheder og immuniteter tilstås ikke Kommissionens medlemmer til deres personlige fordel, men for at sikre at udøvelsen af deres funktioner sker i fuld uafhængighed. Kun Kommissionen er beføjet til at give afkald på sine medlemmers immunitet; den har ikke alene ret, men pligt til at give afkald på et af sine medlemmers immunitet i ethvert tilfælde, hvor immuniteten efter Kommissionens opfattelse ville forhindre, at retfærdigheden sker fyldest, og hvor den kan frafaldes uden skade for det formål, for hvilket den er tilstået.
Artikel 5.
Nærværende protokol er åben for undertegnelse af medlemmerne af Det europæiske Råd, som kan blive deltagere deri enten ved
a) underskrift uden forbehold med hensyn til ratifikation, eller ved
b) underskrift efterfulgt af ratifikation.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.
Artikel 6.
1. Nærværende protokol træder i kraft så snart tre medlemmer af Det europæiske Råd i overensstemmelse med artikel 5 har undertegnet den uden forbehold med hensyn til ratifikation eller har ratificeret den.
2. For så vidt angår et medlem, som senere undertegner den uden forbehold med hensyn til ratifikation eller ratificerer den, træder nærværende protokol i kraft den dag, den undertegnes, eller ratifikationsinstrumentet deponeres.
Artikel 7.
Det europæiske Råds generalsekretær skal give Rådets medlemmer underretning om datoen for nærværende protokols ikrafttræden og om navnene på de medlemmer, som har undertegnet den uden forbehold med hensyn til ratifikation, eller som har ratificeret den.
Til vitterlighed har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede hertil, undertegnet nærværende protokol.
Udfærdiget i Paris, den 15. december 1956, på engelsk og fransk,
begge tekster af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal
bero i Det europæiske Råds arkiv. Generalsekretæren skal sende bekræftede genparter til enhver af signatarmagterne.
For Kongeriget Belgiens regering
under forbehold af ratifikation
P.-H. SPAAK
For Kongeriget Danmarks regering
Ernest CHRISTIANSEN
For den franske Republiks regering
under forbehold af ratifikation
M.FAURE
For den tyske Forbundsrepubliks regering
under forbehold af ratifikation
HALLSTEIN
For Kongeriet Grækenlands regering
under forbehold af ratifikation
Averoff TOSSIZZA
For den islandske Republiks regering
Gudm. J. GUDMUNDSSON
For den italienske Republiks regering
under forbehold af ratifikation
G. MARTINO
For Storhertugdømmet Luxembourgs regering
under forbehold af ratifikation
BECH
For Kongeriget Hollands regering: (undertegnet den 29. april 1957.)
J. M. A. H. LUNS
For Kongeriget Norges regering
R. KUMLIN
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands regering
under forbehold af ratifikation
W.D. ORMSBY GORE
Tillægsprotokollen er trådt i kraft den 15. december 1956 i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 6.
Udenrigsministeriet, den 17. juli 1957.
H.C.Hansen.
Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af Den 2. Tillægsprotokol af 15. december 1956 til Den almindelige Overenskomst om Det europæiske Råds Rettigheder og Immuniteter af 2. september 1949. (Europarådet). (* 1)
I henhold til kgl. resolution af 14. december 1956 har minister uden portefeuille Ernst Christiansen i Det europæiske Råds ministerudvalg den 15. december 1956 i Paris undertegnet følgende protokol (den franske tekst er udeladt)
Oversættelse
2. TILLÆGSPROTOKOL TIL DEN ALMINDELIGE OVERENSKOMST OM DET EUROPÆISKE RÅDS RETTIGHEDER OG IMMUNITETER
Bestemmelser vedrørende medlemmerne af Den europæiske Kommission for Menneskerettigheder.
I betragtning af, at medlemmerne af Den europæiske Kommission for Menneskerettigheder (i det følgende benævnt »Kommissionen«) i henhold til bestemmelserne i artikel 59 i den i Rom den 4. november 1950 undertegnede Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder under udøvelsen af deres funktioner er berettiget til at nyde de rettigheder og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i statutten for Det europæiske Råd og i de med hjemmel i denne bestemmelse indgåede overenskomster;
i betragtning af, at det er nødvendigt nærmere at angive og definere de nævnte rettigheder og immuniteter i en tillægsprotokol til den 2. september 1949 i Paris undertegnede almindelige overenskomst om Det europæiske Råds rettigheder og immuniteter,
er de undertegnende regeringer, der er medlemmer af Det europæiske Råd, blevet enige om følgende