Legislator Case Law & Legislation
L19570003264 DK

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Kulturkonvention af 19. december 1954. (* 1)

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 1.

Hver kontraherende part skal træffe foranstaltninger, der er egnede til at værne om og anspore til videreførelsen af dens eget bidrag til Europas fælles kulturarv.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 2.

Hver kontraherende part skal i den udstrækning, det er muligt

a) anspore sine egne statsborgere til studium af de andre kontraherende parters sprog, historie og civilisation og på sit område tilstå disse parter lettelser til fremme af sådanne studier,

b) søge at fremme studiet af sit eget sprog eller sine egne sprog, sin historie og sin civilisation på de andre kontraherende parters områder og at lette de andre kontraherende parters statsborgere adgangen til at foretage sådanne studier på sit eget område.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 3.

De kontraherende parter skal inden for Det europæiske Råds rammer rådføre sig med hinanden med henblik på samordningen af deres bestræbelser for at fremme kulturel virksomhed af europæisk interesse.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 4.

Til gennemførelse af artiklerne 2 og 3 skal hver kontraherende part i den udstrækning, det er muligt lette udsendelse og udveksling af personer såvel som af genstande af kulturel værdi.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 5.

Hver kontraherende part skal anse alle genstande af europæisk, kulturel værdi, over hvilke den råder, som integrerende dele af Europas fælles kulturarv, træffe de nødvendige forholdsregler til deres beskyttelse og lette adgangen til den.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 6.

1. Forslag til gennemgørelse af bestemmelserne i nærværende konvention og spørgsmål vedrørende dens fortolkning skal behandles på møder i Det europæiske Råds udvalg af kultureksperter.

2. Enhver stat, som uden at være medlem af Det europæiske Råd har tiltrådt nærværende konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i art. 9, stk. 4, kan udpege en eller flere repræsentanter til at deltage i de i det foregående stykke omhandlede møder.

3. Beslutninger, som træffes på de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede møder, skal i form af henstillinger forelægges Det europæiske Råds ministerudvalg, med mindre det drejer sig om afgørelser, der ligger inden for udvalget af kultureksperters kompetence, som vedrørende sager af administrativ karakter, der ikke medfører ekstraudgifter.

4. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette rådets medlemmer og regeringen i ethvert land, som har tiltrådt nærværende konvention, om enhver beslutning konventionen vedrørende, som måtte blive truffet af ministerudvalget eller udvalget af kultureksperter.

5. Hver kontraherende part skal til sin tid underrette Det europæiske Råds generalsekretær om ethvert skridt, som den måtte tage i medfør af beslutninger truffet af ministerudvalget eller udvalget af kultureksperter, til gennemførelse af nærværende konventions bestemmelser.

6. Dersom visse forslag til gennemførelse af nærværende konvention kun har interesse for et begrænset antal af de kontraherende parter, kan behandlingen af sådanne forslag fremmes i overensstemmelse med reglerne i artikel 7, forudsat at deres gennemførelse ikke medfører udgifter for Det europæiske Råd.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 7.

Hvis to eller flere kontraherende parter til opnåelse af de mål, der er sat for nærværende konvention, ønsker at arrangere andre møder ved Europarådets sæde end de, som omhandles i artikel 6, stk. 1, skal rådets generalsekretær yde dem den fornødne administrative bistand.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 8.

Ingen bestemmelse i nærværende konvention skal anses at indvirke på

a) bestemmelserne i nogen tosidet kulturoverenskomst, som en af de kontraherende parter måtte have undertegnet, eller at gøre det mindre ønskeligt, at en af de kontraherende parter senere afslutter en sådan aftale, eller

b) forpligtelsen til at overholde de love og bestemmelser, som gælder inden for en kontraherende parts område vedrørende udlændinges indrejse, ophold og udrejse.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 9.

1. Nærværende konvention står åben for undertegnelse for Det europæiske Råds medlemmer. Den skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.

2. Såsnart tre undertegnende regeringer har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, skal nærværende konvention træde i kraft for disse regeringers vedkommende.

3. For så vidt angår de undertegnende regeringer, som ratificerer senere, skal konventionen træde i kraft på dagen for ratifikationsinstrumentets deponering.

4. Det europæiske Råds ministerudvalg kan ved enstemmig beslutning vedtage at indbyde enhver europæisk stat, som ikke er medlem af rådet, til at tiltræde nærværende konvention på de vilkår, som ministerudvalget finder rimelige og passende. Enhver stat, som har modtaget en sådan indbydelse, kan tiltræde konventionen ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos Det europæiske Råds generalsekretær. Tiltrædelsen har virkning fra den dag, på hvilken tiltrædelsesinstrumentet modtages.

5. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette rådets medlemmer og de stater, der måtte have tiltrådt konventionen, om deponeringen af ethvert ratifikations- og tiltrædelsesinstrument.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 10.

Enhver kontraherende part kan angive de landområder, for hvilke konventionens bestemmelser skal gælde, ved at fremsende en erklæring herom til Det europæiske Råds generalsekretær, som skal gøre alle de øvrige kontraherende parter bekendt med erklæringen.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Artikel 11.

1. Efter fem års forløb fra konventionens ikrafttræden at regne kan den til enhver tid opsiges af enhver af de kontraherende parter ved en skriftlig meddelelse til Det europæiske Råds generalsekretær, som skal underrette de øvrige kontraherende parter.

2. Opsigelsen får virkning for vedkommende kontraherende part seks måneder efter den dag, på hvilken den er modtaget af Det europæiske Råds generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har de nedenstående, som er behørigt befuldmægtiget dertil af deres respektive regeringer, undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Paris den 19. december 1954 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Det europæiske Råds arkiv. Generalsekretæren skal sende en bekræftet afskrift til enhver regering, som har undertegnet eller tiltrådt konventionen.

For Kongeriget Belgiens regering

P.H. Spaak

For Kongeriget Danmarks regering

H.C. Hansen

For Den franske republiks regering

Mendes-France

For Forbundsrepublikken Tysklands regering

Blucher

For Kongeriget Grækenlands regering

Stephanopoulos

Ved undertegnelsen af nærværende konvention erklærer jeg, at den græske regering fortolker ordene »i den udstrækning, det er muligt« i artikel 2 og artikel 4 i konventionen på følgende måde

»under hensyntagen til hvert lands love og såvidt dets interne

forhold tillader det.«

For republiken Islands regering

Kristinn Gudmundsson

For Irlands regering

Lian Cosgrave

For Republiken Italiens regering

G. Martino

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

Jos. Bech

For Kongeriget Nederlandenes regering

J:W. Beyen

For Kongeriget Norges regering

Halvard Lange

For Saars regering

(i henhold til ministerkomiteens resolution (54) 18)

Stephanopoulos

For Kongeriget Sveriges regering

K.I. Westman

For Republiken Tyrkiets regering

F. Køprulu

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands regering

Anthony Eden

Foruden af Danmark er konventionen ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Forbundsrepubliken Tyskland og Storbritannien

For Danmarks vedkommende er konventionen i medfør af artikel 9, stk. 3, trådt i kraft den 7. maj 1955.

Udenrigsministeriet, den 28. juni 1957.

H.C. Hansen.

Bekendtgørelse (international) 1957 32 Valid

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af Den europæiske Kulturkonvention af 19. december 1954. (* 1)

Ved kgl. resolution af 16. april 1955 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger

EUROPÆISK KULTURKONVENTION

I betragtning af, at Det europæiske Råds mål er at hidføre en nærmere forening mellem rådets medlemmer bl.a. til befæstelse og virkeliggørelse af de idealer og grundsætninger, som er deres fælles arv;

i betragtning af, at en øget gensidig forståelse mellem Europas folk vil fremme bestræbelserne for at nå dette mål;

og i betragtning af, at det i dette øjemed er ønskeligt ikke alene at indgå tosidede kulturoverenskomster mellem rådets medlemmer, men også at handle i fællesskab for at værne den europæiske kultur og fremme dens udvikling;

er de undertegnede regeringer, som er medlemmer af Det europæiske Råd, og som har besluttet at afslutte en almindelig europæisk kultur konvention, der tager sigte på at anspore statsborgere i alle rådets medlemslande og i sådanne andre europæiske lande, som måtte tiltræde denne konvention, til studium af de andre kontraherende parters sprog, historie og civilisation, samt af deres fælles civilisation,

blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →