Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af overenskomst af 9. juli 1956 mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejde (herunder erhvervssygdomme), for så vidt angår Danmark og Nordirland (* 1)

Artikel 1

(1) I nærværende overenskomst betyder

(a) »Den gældende lov i Nordirland«: the National Insurance (Industrial Injuries) Act (Northern Ireland), 1946;

(b) »Den gældende lov i Danmark«: Lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller anordning for Færøerne nr. 161 af 29. marts 1939 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, alt efter sammenhængen;

(c) »Danmark«: Danmark, herunder Færøerne, men ikke Grønland, jfr. dog artikel 2;

(d) »Statsborger«: i forhold til Det forenede Kongerige en statsborger i Det forenede Kongerige og kolonierne og i forhold til Danmark en dansk statsborger;

(e) »Ydelser«: tillige enhver forhøjelse af eller tillæg til sådanne;

(f) »Beskæftigelse«: beskæftigelse på hvilken den gældende lov i den ene (eller det andet) land finder anvendelse, og ordene »beskæftige« og »arbejdsgiver« vedrører sådan beskæftigelse.

(2) En henvisning i nærværende overenskomst til det ene (eller det andet) land eller til det ene (eller det andet) kontraherende lands territorium skal - alt efter sammenhængen - fortolkes som en henvisning til Danmark, som defineret i nærværende artikels stk. (1)(c), eller til Nordirland.

(3) En henvisning i nærværende overenskomst til den gældende lov i et bestemt land skal - alt efter sammenhængen - fortolkes som en henvisning til den i Nordirland eller den i Danmark gældende lov.

(4) En henvisning i nærværende overenskomst til en lov skal forstås som en henvisning til vedkommende lov således som ændret ved enhver senere lov, anordning eller bekendtgørelse.

Artikel 2

Nærværende overenskomst finder med hensyn til Grønland kun anvendelse på beskæftigelse på Grønland i det omfang, hvori den gældende lov i Danmark omfatter sådan beskæftigelse.

Artikel 3

Under forbehold af de efterfølgende bestemmelser finder den gældende lov i Nordirland anvendelse på en statsborger i hvert af de kontraherende lande, der er beskæftiget i Nordirland, og den gældende lov i Danmark finder anvendelse på en statsborger i hvert af de kontraherende lande, der er beskæftiget i Danmark.

Artikel 4

(1) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande indgår kontrakt i det land, hvor han i almindelighed har bopæl (bopælslandet), med en arbejdsgiver, der driver virksomhed der, skal den gældende lov i bopælslandet finde anvendelse på den pågældende, såfremt han i medfør af denne kontrakt overføres til arbejde i det andet land (beskæftigelseslandet), dog kun såfremt beskæftigelsen i dette ved arbejdets påbegyndelse ikke antages at blive af længere varighed end 6 måneder.

(2) I de tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande er beskæftiget i det ene land og herunder i overensstemmelse med bestemmelsen i denne artikels stk. (1) omfattes af den gældende lov i det andet land, skal han med hensyn til retten til eller udbetaling af ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejdet (herunder erhvervssygdomme) i henhold til nævnte lov stilles, som om ulykkestilfældet var sket, sygdommen opstået eller skaden indtruffet i sidstnævnte land.

Artikel 5

(1) I denne artikel betyder »skib eller luftfartøj fra det ene (eller det andet) land« - alt efter sammenhængen - et skib eller fartøj, hvis registrerede hjemsted er i Nordirland eller Danmark, eller et luftfartøj, der er indregistreret i Det forenede Kongerige, og hvis ejer eller - såfremt det ejes af mere end een person - administrerende ejer bor eller har sit hovedkontor i Nordirland, eller et luftfartøj, der er indregistreret i Danmark.

(2) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande, der i almindelighed har bopæl i det ene land, har beskæftigelse ombord på et skib eller luftfartøj fra det andet land, finder den gældende lov i sidstnævnte land (herunder særlige bestemmelser vedrørende skibe eller luftfartøjer) anvendelse på ham, som om alle betingelser med hensyn til nationalitet, ophold eller bopæl var opfyldt, jfr. dog stk. (3).

(3) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande, der i almindelighed har bopæl i et af de kontraherende lande, i henhold til en i bopælslandet indgået kontrakt får udbetalt vederlag for beskæftigelse ombord på et skib eller luftfartøj fra det andet land af en person, der har forretningssted i bopælslandet, og som ikke ejer skibet eller luftfartøjet, skal den i bopælslandet gældende lov (herunder særlige bestemmelser vedrørende skibe eller luftfartøjer) forsåvidt angår denne beskæftigelse finde anvendelse på den pågældende, som om beskæftigelsen havde fundet sted på et skib eller luftfartøj fra dette land. Den person, af hvem vederlaget betales, skal anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af den i Nordirland eller den i Danmark gældende lov.

Artikel 6

(1) I tilfælde, hvor en statsborger fra et af de kontraherende lande ville være berettiget til ydelser i henhold til den i det ene land gældende lov, såfremt der ikke i den pågældende lov fandtes bestemmelser om dens ikke-anvendelse ved fravær fra dette land, skal denne statsborger dog være berettiget til samt kunne oppebære sådanne ydelser i ethvert tidsrum, hvori han befinder sig i det andet land.

(2) I alle tilfælde, hvor der i henhold til den lov, der er gældende i det ene land, ville kunne udbetales ydelser til pårørende bortset fra børn omfattet af denne artikels stk. (3), såfremt disse havde befundet sig i dette land, skal sådanne ydelser kunne udbetales, såfremt de pågældende befinder sig i det andet land.

(3) I alle tilfælde, hvor ydelser ville kunne udbetales til et barn eller til pårørende, der sørger for barnet, såfremt dette barn befandt sig i det ene land, skal sådanne ydelser udbetales, uanset at barnet befinder sig i det andet land.

Artikel 7

En statsborger i det ene kontraherende land skal, forsåvidt angår hans ret til ydelser i henhold til den gældende lov i det andet kontraherende lands territorium, betragtes, som han var statsborger i det sidstnævnte land.

Artikel 8

Intet i nærværende overenskomst skal berettige en statsborger i et af de kontraherende lande til for det samme tidsrum at få udbetalt ydelser af samme art for samme arbejdsudygtighed i henhold til de love, der er gældende i Nordirland og Danmark.

Artikel 9

Den danske socialminister og the Ministry of Labour and National Insurance for Northern Ireland skal træffe sådanne administrative foranstaltninger, som måtte blive nødvendige for nærværende overenskomsts gennemførelse, og skal tage stilling til alle spørgsmål af underordnet og udfyldende karakter, som efter deres opfattelse er af betydning for at give den virkning.

Artikel 10

Nærværende overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne udveksles i London så snart som muligt. Overenskomsten træder i kraft den første dag i den efter ratifikationsinstrumenternes udveksling påfølgende måned.

Artikel 11

Nærværende overenskomst forbliver i kraft seks måneder efter, at en af de kontraherende parter skriftlig har tilkendegivet sin hensigt om at bringe nærværende overenskomst til ophør.

Artikel 12

Dersom nærværende overenskomst ophører, skal den ret til ydelser, som en statsborger i et af de kontraherende lande måtte have erhvervet i henhold til dens bestemmelser, fortsat bestå, og ethvert krav på ydelser, der opstår i anledning af beskæftigelse, der ligger forud for ophørsdatoen, skal afgøres i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Til bekræftelse har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i to eksemplarer i London den niende juli 1956 på dansk og engelsk, således at begge tekster har samme gyldighed.

L.S. (sign.) Steensen-Leth.

L.S. (sign.) Ivone Kirkpatrick.

Efter at ratifikationsinstrumenterne til overenskomsten er blevet udvekslet i London den 18. december 1956, er denne i medfør af artikel 10 trådt i kraft den 1. januar 1957.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1957.

H.C. Hansen.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af overenskomst af 9. juli 1956 mellem Danmark og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejde (herunder erhvervssygdomme), for så vidt angår Danmark og Nordirland (* 1)

Ved kgl. resolution af 18. oktober 1956 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger

Oversættelse.

Overenskomst mellem den danske regering og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om udbetaling af ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejde (herunder erhvervssygdomme) for så vidt angår Danmark og Nordirland.

Den danske regering og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

der bekræfter det princip, at det ene kontraherende lands statsborgere skal ligestilles med det andet lands statsborgere med hensyn til den for territoriet gældende lovgivning om erstatning for tilskadekomst under arbejde,

der bekræfter det princip, at ydelser i henhold til hvert af landenes forsikringsordning skal kunne ydes personer på det andet lands territorium,

og som ønsker at gennemføre disse principper,

er blevet enige om følgende