Bekendtgørelse om en i København den 19. december 1956 mellem Danmark, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om overflytning mellem sygekasser samt sygehjælp under midlertidigt ophold.

Artikel 1.

Denne overenskomst omfatter

For Danmarks vedkommende de anerkendte sygekasser, som er tilsluttet »De samvirkende centralforeninger af sygekasser i Danmark«, de statskontrollerede fortsættelsessygekasser, som er tilsluttet »De samvirkende statskontrollerede fortsættelsessygekasser i Danmark«, og »Statsbanepersonalets Sygekasse«,

for Islands vedkommende samtlige sygekasser,

for Norges vedkommende »trygdekassene« og »de godkjente sykekassene« samt

for Sveriges vedkommende samtlige »allmanna sjukkassor«.

Artikel 2.

Den, der er sygehjælpsforsikret som medlem eller som familiemedlem af en af de i artikel 1 omhandlede sygekasser, har ret til overflytning i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

Den overflyttede bliver forsikret som medlem eller som familiemedlem i overensstemmelse med bestemmelserne i det land, han flytter til.

Kapitel III.

Sygehjælp under midlertidigt ophold.

Kapitel II.

Overflytning af forsikrede.

Kapitel IV.

Almindelige bestemmelser.

Kapitel I.

Sygekasser, som omfattes af overenskomsten.

Artikel 3.

For at overflytning kan finde sted, skal følgende betingelser være opfyldt

1. Den sygehjælpsforsikrede skal have opgivet sin bopæl i det land, han flytter fra og have taget bopæl i det land, han flytter til. Denne bestemmelse skal dog ikke være til hinder for overflytning af studerende, som i studieøjemed skal opholde sig i det andet land i mere end 3 på hinanden følgende måneder.

2. Den forsikrede skal have opfyldt sine forpligtelser overfor den eller de sygekasser, fra hvilke han skal overflyttes.

3. Den, forsikrede skal have tilmeldt sig sygekassen på det sted, han flytter til, inden 2 måneder efter at han har taget bopæl i det land, hvortil flytningen sker, og have afleveret flytteattest til sygekassen, udfærdiget af den sygekasse, han skal overflyttes fra.

En forsikret kan ikke kræve overflytning, når formålet med flytningen r at søge sygehjælp i det andet land.

Medbringer den, der anmelder flytning, ikke flytteattest, skal der gives ham en rimelig frist til at fremskaffe en sådan attest.

Formular til flytteattesten fastsættes for Danmarks vedkommende af »Sygekassenævnet«, for Islands vedkommende af »Forsikringsrådet«, for Norges vedkommende af »Rikstrygdeverket« og for Sveriges vedkommende af »Rigsforsakringsanstalten« efter samråd dem imellem.

Artikel 4.

1. Overflytning til en sygekasse i det land, hvortil flytning finder sted, regnes fra det tidspunkt, da den sygehjælpsforsikrede tager bopæl i landet. Sker dette i direkte forbindelse med ankomsten til landet, skal overflytningen regnes fra ankomsten.

2. Har den forsikrede ikke inden 3 uger efter at have taget bopæl tilmeldt sig sygekassen på det sted, han er flyttet til, har han ikke ret til sygehjælp for tiden før tilmeldelsen.

3. En forsikret, som ved flytning er syg og berettiget til sygehjælp, har for den løbende sygeperiode ret til fortsat at få sådan hjælp efter de bestemmelser, som gælder for den sygekasse, hvortil overflytningen sker.

4. Overflytning sker i øvrigt så vidt muligt efter de regler for overflytning mellem sygekasser, der gælder i det land, hvortil overflytningen sker.

Artikel 5.

Dersom en person, der er sygehjælpsforsikret i en af de i artikel 1 omhandlede sygekasser, under midlertidigt ophold eller på gennemrejse i et af de andre lande pludselig bliver syg og trænger til lægehjælp eller sygehusbehandling, er sygekassen på det sted, hvor hjælpen ydes, pligtig at yde sygehjælp efter nedenstående regler.

Sådan pligt påhviler undtagelsesvis også anden sygekasse, hvis den forsikrede kan godtgøre, at der foreligger vægtige grunde til, at han har henvendt sig til denne kasse i stedet for til den i første stykke nævnte sygekasse.

Artikel 6.

Som almindelige betingelser for at opnå sygehjælp gælder, ud over de i artikel 5 nævnte følgende

1. Den sygehjælpsforsikrede skal snarest muligt og senest 14 dage efter, at han har søgt læge eller er blevet indlagt på sygehus, anmelde sygdommen til en sygekasse, spåledes som omtalt i artikel 5. Senere anmeldelse kan dog godkendes, såfremt det godtgøres, at den forsikrede ikke har været i stand til at foretage anmeldelsen tidligere.

2. den forsikrede skal ved medlemsbog, andet forsikringsbevis eller i mangel heraf ved en skriftlig erklæring på tro og love godtgøre, i hvilken sygekasse han er forsikret. For børn, der er sygehjælpsforsikrede i de lande, som omfattes af overenskomsten, skal dette dog kun kræves i den udstrækning, vedkommende sygekasse finder det nødvendigt.

3. Har den forsikrede selv afholdt udgifterne til sygehjælpen, skal han, så vidt muligt inden han forlader landet og i hvert fald inden 6 uger efter, at han har betalt regningen, sende kvitteret regning til den sygekasse, til hvilken anmeldelse om sygdommen er sket.

Artikel 7.

Sygehjælp i henhold til dette kapitel ydes i overensstemmelse med de for vedkommende sygekasse gældende bestemmelser, for så vidt ikke andet fastsættes i nærværende overenskomst. Sygehjælpen omfatter ikke dagpenge eller dertil svarende ydelser.

Sygehjælp ydes ikke ud over det tidspunkt, da den forsikrede tilstand tillader rejse til det land, i hvilket han er sygeforsikret. Sygehjælp bør dog ikke nægtes, når det under hensyn til de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise vedkommende til sygehjælp i det land, hvor han er forsikret.

Sygehusbehandling eller godtgørelse af udgifter til sygehusbehandling ydes uden hensyn til tidligere sygehjælpsperioder.

Der gælder ingen ventetid for sygehjælp efter dette kapitel.

Artikel 8.

1. Ved ulykkestilfælde, indtruffet under arbejde, ydes sygehjælp alene i det omfang, den forsikrede ikke har ret til sygehjælp efter gældende, obligatorisk ulykkesforsikring.

2. Sygehjælp ydes ikke til sømænd, hvem der på tidspunktet for trangens opståen er sikret i henhold til gældende sømandslovgivning.

Artikel 9.

Er den sygehjælpsforsikrede på grund af sygdom berettiget til erstatning fra skadevolder, påhviler det ham efter anmodning af sygekassen at overdrage denne sit krav på skadeserstatning indtil det beløb, som kassen yder i anledning af sygdommen.

Artikel 10.

Den sygekasse, der har ydet sygehjælp i medfør af dette kapitel, har ikke ret til godtgørelse (refusion) herfor fra den sygekasse, den pågældende er forsikret i, eller til at afkræve den forsikrede medlemsbidrag.

Artikel 11.

En sygekasse, der omfattes af nærværende overenskomst, har ret til at indhente oplysninger om en forsikret fra andre af overenskomsten omfattede sygekasser. Sådanne oplysninger kan ikke nægtes, medmindre lovgivningen er tilhinder derfor.

Har den forsikrede modtaget sygehusbehandling efter bestemmelserne i kap. III, skal sygekassen, når behandlingen er ophørt, sende den sygekasse, i hvilken pågældende er forsikret, oplysning om den sygehjælp, som er ydet.

Artikel 12.

Uenighed om gennemførelsen af bestemmelserne i denne overenskomst afgøres af de myndigheder, som efter lovgivningen i det land, den forsikrede flytter til eller midlertidigt opholder sig i, skal afgøre sådanne spørgsmål.

Meddelelse om de centrale myndigheders afgørelse skal sendes til de tilsvarende myndigheder i det andet land.

Artikel 13.

De nærmere forskrifter, som måtte være nødvendige for gennemførelsen af nærværende overenskomst, fastsættes for Danmarks vedkommende af »Sygehuskassenævnet«, for Islands vedkommende af »Rigsforsikringsanstalten«, for Norges vedkommende af »Rikstrygdeverket« og for Sveriges vedkommende af »Rigsforsakringsanstalten« efter samråd dem imellem og med sygekassernes centrale organisationer.

Artikel 14.

Denne overenskomst træder i kraft den 1. januar 1957.

Artikel 15.

Ønsker et af de kontraherende lande at opsige overenskomsten, skal skriftlig meddelelse herom sendes til den danske regering, som straks skal underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen blev modtaget.

Opsigelsen gælder alene for det land, som har meddelt den, og har gyldighed fra og med den 1. januar, som indtræder mindst 6 måneder efter, at den danske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Opsiges overenskomsten, bevares de ifølge dens bestemmelser erhvervede rettigheder.

Artikel 16.

Når denne overenskomst træder i kraft, bortfalder overenskomsten af 20. juli 1953 med tillægsoverenskomst af 30. december 1954 mellem Danmark, Island, Norge og Sverige om overflytning mellem sygekasser samt om sygehjælp under midlertidigt ophold.

Overenskomsten skal deponeres i det danske udenrigsministeriums arkiv, og bekræftede afskrifter skal af det danske udenrigsministerium tilstilles hver af de kontraherende landes regeringer.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 19. december 1956 i et eksemplar på dansk, islandsk, norsk og svensk.

sign. H. C. Hansen.

L.S.

Kapitel I. Sygekasser, som omfattes af overenskomsten.

Kapitel II. Overflytning af forsikrede.

Kapitel III. Sygehjælp under midlertidigt ophold.

Kapitel IV. Almindelige bestemmelser.

Bekendtgørelse om en i København den 19. december 1956 mellem Danmark, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst om overflytning mellem sygekasser samt sygehjælp under midlertidigt ophold.

I henhold til kgl. resolution af 19. december 1956 har stats- og udenrigsministeren samme dag i København undertegnet ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger

Overenskomst mellem Danmark, Island, Norge og Sverige om overflytning mellem sygekasser samt om sygehjælp under midlertidigt ophold.

Regeringerne i Danmark, Island, Norge og Sverige, som har tiltrådt konventionen af 15. september 1955 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed, har i henhold til artiklerne 7 og 8 i nævnte konvention besluttet at indgå følgende overenskomst

Ingen