Legislator Case Law & Legislation
L19560004964 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 9. december 1948 om folkedrab.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1956 49 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 9. december 1948 om folkedrab.

I forbindelse med udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 26. maj 1952 bringes det herved til almindelig kundskab, at yderligere følgende lande har ratificeret eller tiltrådt den af De forenede Nationers plenarforsamling den 9. december 1948 vedtagne konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab: Afghanistan, Canada, Chile, Cuba, Grækenland, Italien, Iran, Libanon, Mexico, Sverige, Syrien og Forbundsrepubliken Tyskland. Sidstnævnte tiltrædelse omfatter tillige »Land Berlin« (byens vestlige sektorer).

Endvidere har Albanien og Argentina tiltrådt konventionen under forbehold over for artikel IX og artikel XII, og Burma har ratificeret konventionen under forbehold over for artikel VI og artikel VIII.

Den Bjelorussiske Socialistiske Sovjetrepublik (Hviderusland), Unionen af Socialistiske Sovjetrepubliker og Den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, der, som anført i udenrigsministeriets bekendtgørelse af 26. maj 1952, havde undertegnet konventionen under forbehold over for artikel IX og artikel XII, har ratificeret konventionen under opretholdelse af de tagne forbehold.

Ved sin ratifikation har Grækenland tilkendegivet, at det ikke anerkender noget forbehold, som er eller vil blive taget i forbindelse med undertegnelse eller tiltrædelse af konventionen.

Cuba har meddelt, at det ikke anerkender de forhold, som af forskellige lande er taget over for artikel IX og artikel XII.

Udenrigsministeriet, den 6. september 1956.

F.M.

Niels Svenningsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →