Bekendtgørelse nr. 30 af 23. juli 1956 om en den 18. juli 1955 i København undertegnet overenskomst mellem Danmark og Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler

Artikel 1.

Overenskomsten finder anvendelse på skatter af arvemidler efter danske og finske statsborgere.

Overenskomsten gælder for Danmarks vedkommende ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 2.

Som skatter af arvemidler anses for øjeblikket

For Danmarks vedkommende afgift af arv og hermed ligestillede erhvervelser (arveafgift),

Overenskomsten skal også finde anvendelse på enhver anden i anledning af dødsfald pålagt skat af arvemidler, som efter undertegnelsen af denne overenskomst pålægges i Danmark eller Finland, hvad enten skatterne svares af arvemidlerne i deres helhed eller af de enkelte arve- eller testamentslodder.

Artikel 3.

Fast ejendom, herunder indbefattet gruber og anden naturforekomst, beskattes alene i den af de to stater, hvor ejendommen er beliggende.

Under fast ejendom medregnes ikke besætning og inventar og heller ikke brugsret til fast ejendom eller ret til indtægt eller andet udbytte af en sådan ejendom.

Ret til royalty, som erlægges for udnyttelsen af fast ejendom, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 4.

Formue, hvorpå artikel 3 ikke finder anvendelse, beskattes alene i den af staterne, hvor den afdøde ved dødsfaldet var bosat.

Ifølge denne overenskomst betragtes afdøde som havende været bosat i en af staterne, hvis han har haft fast bopæl og hjemsted der. Skulle der opstå tvivl om, i hvilken af de to stater afdøde således skal anses for at have været bosat, eller kan den afdøde anses som havende været bosat i begge stater, skal spørgsmålet om, hvilket sted afdøde var bosat, afgøres ved særlig overenskomst mellem de højeste finansmyndigheder i begge stater. Ved afgørelsen skal hensyn tages til, med hvilken af staterne afdøde ved dødsfaldet havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, eller hvis heller ikke dette kan afgøres, til statsborgerforholdet.

Har afdøde ikke haft fast bopæl og hjemsted i nogen af staterne, anses han for at have været bosat i den af staterne, i hvilken han har været statsborger; har han været statsborger i begge stater, skal spørgsmålet om, hvor han skal anses for at have været bosat, afgøres ved særlig overenskomst mellem de højeste finansmyndigheder.

Artikel 5.

Gæld, som vedrører efterladte formuegoder af den i artikel 3 omhandlede art, eller for hvilken sådanne formuegoder er stillet som sikkerhed, fradrages i den stat, som har ret til at beskatte det omhandlede gode, i dettes værdi eller i værdien af andre formuegoder, som den pågældende stat har beskatningsretten til. Anden gæld end foran nævnt fradrages i formuegoder, hvortil beskatningsretten tilkommer den stat, hvor afdøde ved dødsfaldet var bosat.

Overstiger den gæld, som ifølge første stykke skal fradrages i en af staterne, værdien af alle de formuegoder, som den pågældende stat har retten til at beskatte, fradrages det overskydende gældsbeløb i de formuegoder, til hvilke den anden stat har beskatningsretten.

I fideikommissarisk formue fradrages dog alene den gæld, som hæfter på den pågældende formue, eller som denne tjener til sikkerhed for.

Artikel 6.

Såfremt beskatningsretten til arvemidler er delt mellem begge stater, skal der angående retten til at kræve afgift i den stat, hvor afdøde ved dødsfaldet var bosat, gælde følgende

Afgiften må højest beregnes til det beløb, som udgør forskellen mellem på den ene side den afgift, som skulle være beregnet, såfremt afgiften af alle de efterladte arvemidler skulle berigtiges i denne stat, og på den anden side den afgift, som skulle være beregnet, såfremt der alene skulle beregnes afgift af den del af arvemidlerne, der henhører under den anden stats beskatningsområde.

Artikel 7.

Denne overenskomst berører ikke den ret til afgiftsfrihed, som i henhold til folkerettens almindelige regler er eller i fremtiden måtte blive indrømmet diplomatiske eller konsulære tjenestemænd.

I den udstrækning arvemidler på grund af denne afgiftsfrihed ikke beskattes i ansættelseslandet, forbeholdes beskatningsretten hjemlandet.

Artikel 8.

Kan det påvises, at bestemmelser, som er truffet af beskatningsmyndighederne i de to stater, medfører en beskatning, der strider mod principperne i denne overenskomst, kan den, der udsættes for dobbeltbeskatningen, fremsætte indsigelse herimod i den af de to stater, hvor han ved tilsvarende anvendelse af bestemmelserne i artikel 4 skal anses som værende bosat, eller hvor afdøde i henhold til denne overenskomst skal anses for at have været bosat ved sin død. Anses indsigelsen for begrundet, træffer sidstnævnte stat de nødvendige forholdsregler til undgåelse af dobbeltbeskatningen.

Sådan indsigelse skal som regel fremsættes inden 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket den afgiftspligtige fik kenskab til dobbeltbeskatningen.

Artikel 9.

De højeste finansmyndigheder i de to stater kan træffe særlig aftale til gennemførelse af overenskomsten såvel som til undgåelse af dobbeltbeskatning med hensyn til de i artikel 2 nævnte skatter i tilfælde, som ikke reguleres i denne overenskomst, eller som kan opstå ved overenskomstens anvendelse, såvel som i tilfælde, hvor der opstår vanskeligheder eller tvivl med hensyn til overenskomstens fortolkning og anvendelse.

Artikel 10.

Denne overenskomst, som er affattet i to originaleksemplarer i det danske og det finske sprog, hvilke to eksemplarer har samme gyldighed, skal ratificeres og ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt udveksles i Helsingfors.

Overenskomsten træder i kraft den dag, udvekslingen af ratifikationsdokumenterne sker, og finder anvendelse i de tilfælde, hvor arvelader eller testator afgår ved døden på eller efter nævnte dag.

Artikel 11.

Overenskomsten skal gælde, sålænge den ikke opsiges af nogen af de kontraherende stater. Opsigelse skal finde sted mindst seks måneder før kalenderårets udgang. Er opsigelsesfristen iagttaget, ophører overenskomstens gyldighed ved kalenderårets udgang, dog at overenskomsten fremdeles finder anvendelse i alle tilfælde, hvor arveladeren eller testator er afgået ved døden inden årets udgang.

Til bekræftelse herpå......

H.C.Hansen/ Ernst Christiansen.

Bekendtgørelse nr. 30 af 23. juli 1956 om en den 18. juli 1955 i København undertegnet overenskomst mellem Danmark og Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler

Ved kgl. resolution af 28. januar 1956 har Danmark ratificeret omstående under 18. juli 1955 i København undertegnede overenskomst mellem Danmark og Finland til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler

Kongeriget Danmark og Republikken Finland er blevet enige om at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.

I dette øjemed har til befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Sin stats- og udenrigsminister Hans Christian Svane Hansen, og

Republikken Finlands Præsident

Republikkens chargee d'affaires a.i. i København, ambassadesekretær Åke Ossian Gunnar Backstrøm,

som efter at have undersøgt hinandens fuldmagter og fundet dem i god og behørig form er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen