Bekendtgørelse om den internationale færdselskonvention af 19. september 1949.

Artikel 1.

1. Medens hver kontraherende stat forbeholder sig sin jurisdiktion med hensyn til brugen af sine egen veje, er man kommet overens om, at disse veje kan benyttes til international færdsel på de i denne konvention omhandlede betingelser.

2. Ingen af de kontraherende stater er forpligtet til at lade de ved nærværende konventions bestemmelser hjemlede fordele omfatte noget motorkøretøj eller påhængsvogn eller nogen fører, der har opholdt sig indenfor vedkommende lands territorium i en uafbrudt periode på mere end et år.

Artikel 2.

1. De til nærværende konvention føjede annekser skal betragtes som en uadskillelig bestanddel af konventionen, idet dog enhver stat ved konventionens underskrift, ratifikation eller tiltrædelse eller på noget som helst senere tidspunkt kan erklære, at anneks 1 og 2 ikke skal være gældende for vedkommende stat.

2. Enhver kontraherende stat kan når som helst give meddelelse til generalsekretæren for De Forenede Nationer om, at anneks 1 og 2 - uanset at de tidligere i henhold til stk. 1 måtte være undtaget - fra den pågældende meddelelses dato skal gælde for vedkommende stat.

Kapitel III.

Færdselstavler og -signaler.

Kapitel II.

Færdselsregler.

Kapitel IV.

Bestemmelser, der finder anvendelse på motorkøretøjer og påhængsvogne

i international færdsel.

Kapitel I.

Almindelige bestemmelser.

Kapitel VII.

Slutbestemmelser.

Kapitel VI.

Bestemmelser gældende for cykler i internationalt færdsel.

Kapitel V.

Førere af motorkøretøjer i international færdsel.

Artikel 3.

1. Foranstaltninger, som alle eller visse af de kontraherende stater måtte have vedtaget eller i fremtiden måtte vedtage at sætte i kraft i den hensigt at lette international vejfærdsel ved en simplificering af told-, politi-, sundhedsmæssige eller andre krav, skal betragtes som værende i overensstemmelse med nærværende konventions formål.

2. a) En kontraherende stat kan forlange, at der gives en indeståelse eller anden sikkerhed for betaling af den importtold og importskat, der, såfremt en sådan indeståelse ikke blev givet, ville blive pålagt et til international færdsel tilladt motorkøretøj.

b) En kontraherende stat skal til opfyldelse af nærværende artikel anerkende en garanti, der gives af en indenfor dets eget område oprettet organisation, som er tilknyttet en international forening, som har udstedt et gyldigt internationalt toldpas for motorkøretøjet (som f.eks. et Carnet de passages en douane).

3. For at kunne opfylde de i nærværende konvention indeholdte krav vil de kontraherende stater såvidt muligt holde de nærmest ved hinanden på samme internationale vej liggende toldkontorer og toldvagter åben på samme tider.

Artikel 4.

1. I nærværende konvention skal følgende udtryk have den dem herved tillagte betydning

»International færdsel« betyder enhver færdsel, som overskrider mindst en landegrænse.

»vej« betyder enhver vej, der er åben for almenheden for færdsel med køretøjer,

»kørebane« betyder den del af en vej, der normalt benyttes til kørsel med køretøjer,

»vognbane« betyder enhver af de dele, i hvilken kørebanen kan deles, og som er tilstrækkelig bred til at kunne befares af een række køretøjer,

»fører« betyder enhver person, der fører et køretøj, heri indbefattet cykler, eller som fører træk-, pak- eller sadeldyr eller flokke eller hjorde på en vej, og som har fysisk herredømme over disse,

»motorkøretøj« betyder ethvert selvdrevet køretøj, der normalt benyttes til befordring af personer eller gods på veje, bortset fra køretøjer, der løber på skinner eller er forbundet med elektriske ledninger. Enhver ved anneks 1 forpligtet stat skal fra denne definition udelukke cykler, der er udstyret med hjælpemotor af den i anneks 1 beskrevne type,

»leddelt køretøj« betyder ethvert motorkøretøj med påhængsvogn uden foraksel, der er således tilkoblet, at en del af påhængsvognen er anbragt ovenpå motorkøretøjet, og en betydelig del af vægten af påhængsvognen og dens last bæres af motorkøretøjet. En sådan påhængsvogn benævntes »sættevogn«,

»påhængsvogn« betyder ethvert køretøj, der er bestemt til at trækkes af et motorkøretøj,

»cykel« betyder enhver cykel, der ikke er selvdreven. Enhver ved anneks 1 forpligtet stat skal i denne definition indbefatte cykler, der er forsynet med en hjælpemotor af den i dette anneks beskrevne type,

»køretøjs vægt med last« betyder køretøjets og lastens vægt, når køretøjet holder stille og er klart til kørsel, og indbefatter vægten af føreren og andre personer, der befordres på det pågældende tidspunkt,

»største last« betyder vægten af den last, som er tilladt af den kompetente myndighed i registreringslandet,

et køretøjs »tilladte største vægt« betyder vægten af køretøjet med dets største last, når køretøjet er klart til kørsel.

Artikel 5.

Denne konvention hjemler ikke adgang til befordring af personer for betaling eller befordring af varer udover den personlige bagage, der medføres af de personer, der befordres med køretøjet; det er en forudsætning, at disse forhold og alle andre forhold, hvorom der ikke i konventionen er fastsat regler, forbliver under den nationale lovgivnings herredømme med forbehold af anvendelsen af andre herhen hørende internationale konventioner eller aftaler.

Artikel 6.

Enhver af de kontraherende stater skal træffe formålstjenlige foranstaltninger for at tilsikre overholdelsen af de i nærværende kapitel omhandlede regler.

Artikel 7.

Enhver fører, fodgænger eller anden vejfarende skal udvise en sådan adfærd, at færdselen ikke sættes i fare eller udsættes for ulemper; han skal undgå ethvert forhold, der vil kunne forårsage skade på personer eller offentlig eller privat ejendom.

Artikel 8.

1. Ethvert køretøj eller enhver kombination af køretøjer, der fremføres som en enhed, skal have en fører.

2. Træk-, pak- eller sadeldyr skal have en fører, og kvæg skal være under ledsagelse undtagen i områder, som er særligt afmærkede ved indkørslen til disse.

3. Kolonner af køretøjer og hjorde af dyr skal have det antal førere, som måtte være foreskrevet ved det pågældende lands lovgivning.

4. Kolonner og hjorde skal, om nødvendigt, inddeles i afdelinger af passende længde og med tilstrækkelige mellemrum til lettelse for færdselen. Denne bestemmelse gælder ikke for områder, hvor der foregår vandring af nomader.

5. Førere skal til enhver tid have herredømme over deres køretøjer eller dyr. Når de nærmer sig andre vejfarende, skal de udvise den forsigtighed, som måtte være nødvendig for disses sikkerhed.

Artikel 9.

1. Al færdsel med køretøjer i samme færdselsretning på en vej skal holde sig på samme side af vejen, og denne side skal være den samme for alle veje i det pågældende land. De enkelte landes forskrifter angående ensrettet færdsel foregribes ikke ved denne bestemmelse.

2. Som almindelig regel og i alle tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 7 kræver det, skal enhver fører

a. på kørebaner med to vognbaner bestemt til kørsel i begge retninger holde sit køretøj i den vognbane, der svarer til den retning, i hvilken han kører,

b. på kørerbaner med mere end to vognbaner holde sit køretøj i den vognbane, der ligger nærmest kanten af kørebanen på den side, der svarer til hans færdselsretning.

3. Dyr skal holdes så nær som muligt til kanten af vejen i overensstemmelse med vedkommende lands lovgivning.

Artikel 10.

Føreren af et køretøj skal til enhver tid have dets hastighed under kontrol og skal køre på en forsigtig og agtpågivende måde. Han skal nedsætte farten eller standse, når som helst omstændighederne kræver det, og i særdeleshed, når synbarheden er ringe.

Artikel 11.

1. Førere skal, når de mødes eller overhales, holde sig så tæt som muligt til kanten af kørebanen på den side, der svarer til deres færdselsretning. Ved overhaling skal en fører køre forbi enten til venstre eller til højre for det overhalede køretøj eller dyr, i overensstemmelse med den i det pågældende land gældende regel. Disse bestemmelser gælder ikke ubetinget overfor sporvogne, tog på landeveje og for visse bjergveje.

2. Når et køretøj eller dyr med fører nærmer sig, skal føreren

a. når han møder sådanne, give tilstrækkelig plads til køretøjet eller det pågældende dyr, der kommer fra den modsatte retning.

b. når han overhales, holde sig så nær som muligt til den kant af kørebanen, der svarer til færdselsretningen, og ikke sætte farten op.

3. Førere, der påtænker at overhale, skal forvisse sig om, at der er tilstrækkelig plads og tilstrækkelig synbarhed fremad, således at overhaling kan ske uden fare. Efter forbikørslen skal de fører køretøjet tilbage til den højre eller venstre side i overensstemmelse med den i det pågældende land gældende regel, idet de dog først må forvisse sig om, at dette kan ske uden ulempe for den (de) overhalede vejfarende.

Artikel 12.

1. Enhver fører, der nærmer sig en vejforgrening, en korsvej eller anden vejskæring eller en jernbaneoverskæring, skal vise særlig agtpågivenhed for at undgå ulykker.

2. Ved vejskæringer på visse veje eller dele af veje kan der tillægges forkørselsret. Denne forkørselsret skal tilkendegives ved tavler, og enhver fører, der nærmer sig en sådan vej eller del af vej, har vigepligt overfor førere på denne vej.

3. De i anneks 2 indeholdte bestemmelser med hensyn til forkørselsret ved vejskæringer, som ikke er omfattet af nærværende artikels stk. 2, skal bringes til anvendelse af de stater, der har tiltrådt dette anneks.

4. Enhver fører skal, før han påbegynder en svingning

a. forvisse sig om, at han vil kunne foretage denne uden fare for andre vejfarende,

b. på tydelig måde tilkendegive sin hensigt at svinge,

c. holde så nær som muligt over mod kanten af kørebanen på den side, der svarer til hans færdselsretning, hvis han ønsker at svinge bort fra vejen på den side,

d. holde så nær som muligt ind mod midten af kørebanen, hvis han ønsker at svinge bort fra vejen til den anden side, medmindre andet følger af de i medfør af stk. 2 i artikel 16 givne bestemmelser,

e. under ingen omstændigheder være til ulempe for den modgående færdsel.

Artikel 13.

1. Holdende køretøjer eller standsede dyr skal så vidt muligt holdes uden for kørebanen eller, hvis det ikke er muligt, da så tæt som muligt til kanten af kørebanen. Førere må ikke forlade køretøjer eller dyr, før de har truffet alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod ulykker.

2. Køretøjer må ikke holde, og dyr må ikke standses på steder, hvor de vil kunne være til fare eller ulempe og i særdeleshed ikke i eller nær ved en vejskæring eller et vejsving eller på eller nær ved en bakketop.

Artikel 14.

Alle nødvendige foranstaltninger må træffes for at sikre mod, at et køretøjs last skal kunne forårsage skade eller fare.

Artikel 15.

1. Fra mørkets frembrud og om natten, eller når de atmosfæriske forhold gør det nødvendigt, skal ethvert køretøj eller kombination af køretøjer på en vej vise mindst eet hvidt lys forud og mindst eet rødt lys bagud.

Når et køretøj, bortset fra en cykel eller motorcykel uden sidevogn, kun fører eet hvidt lys forud, skal dette anbringes på den side, der er nærmest ved den modgående færdsel.

I lande, hvor to hvide lys er obligatorisk, skal det ene lys anbringes på den højre og det andet på den venstre side af køretøjet.

Det røde lys kan frembringes enten ved en anden anordning end den, som frembringer det eller de hvide forlys, eller ved samme anordning, når køretøjet er kort nok og iøvrigt indrettet, at dette er muligt.

2. Et køretøj må i intet tilfælde have et rødt lys eller et rødt refleksglas rettet forud eller et hvidt lys eller et hvidt refleksglas bagud. Denne bestemmelse gælder ikke for et hvidt eller gult baklys i de tilfælde,hvor det pågældende registreringslands lovgivning tillader et sådant lys.

3. Lys og refleksglas skal være af en sådan beskaffenhed, at de tydeligt tilkendegiver køretøjet for andre vejfarende.

4. En kontraherende stat eller del af en sådan kan, forudsat at alle foranstaltninger træffes for at tilsikre normale sikkerhedsforhold, frafalde anvendelsen af visse af de i nærværende artikel indeholdte bestemmelser for

a. køretøjer, der bruges til særlige formål eller under særlige forhold,

b. køretøjer af særlig form og art,

c. holdende køretøjer på tilstrækkeligt oplyste veje.

Artikel 16.

1. Bestemmelserne i nærværende kapitel skal finde anvendelse på trolleyvogne.

2 a. Cyklister skal benytte cyklestier overalt, hvor dette er påbudt ved en dertil sigtende tavle, eller hvor sådan forpligtelse er påbudt ved det pågældende lands lovgivning.

b. Cyklister skal, hvor omstændighederne kræver det, køre efter hverandre i enkelt række og må aldrig køre mere end to ved siden af hinanden på kørebanen, medmindre andet i særlige tilfælde er fastsat ved det pågældende lands lovgivning.

c. Cyklister må ikke slæbes af andre køretøjer.

d. Bestemmelserne i stk. 4 i artikel 12 finder ikke anvendelse på cyklister i tilfælde, hvor det pågældende lands bestemmelser fastsætter andet.

Artikel 17.

1. For at sikre et ensartet system skal de i hvert kontraherende land vedtagne færdselstavler og -signaler så vidt muligt være de eneste, der anvendes på vedkommende stats veje. Såfremt det måtte være nødvendigt at indføre nye tegn, skal den anvendte form, farve og figurtype være i overensstemmelse med det i denne stat anvendte system.

2. Antallet af anerkendte færdselstavler skal indskrænkes til det strengt nødvendige. De skal kun anbringes på steder, hvor de er af væsentlig betydning.

3. Advarselstavler skal anbringes i tilstrækkelig afstand fra det farlige sted til at advare de vejfarende derom.

4. Det er forbudt til en anerkendt færdselstavle at føje opslag, som ikke angår formålet med tegnets anbringelse, og som vil kunne utydeliggøre tavlen eller vanskeliggøre forståelsen af dens karakter.

5. Det er forbudt at anbringe tavler og opslag, som vil kunne forveksles med de anerkendte tavler eller gøre dem mere vanskelige at læse.

Artikel 18.

1. For at være berettiget til at drage nytte af de ved denne konvention hjemlede fordele skal et motorkøretøj registreres af en kontraherende stat eller del deraf på den ved dens lovgivning fastsatte måde.

2. Enten af vedkommende kompetente myndighed eller af en dertil behørig befuldmægtiget forening udstedes en registreringsattest, der indeholder i det mindste attestens serienummer, der betegnes som registreringsnummeret, fabrikantens navn eller varemærke, hans identifikations- eller serienummer, datoen for køretøjets første registrering samt ansøgerens fulde navn og fast bopæl.

3. Denne attest skal anerkendes af alle kontraherende stater som bevis for de deri indeholdte oplysninger, for så vidt modbevis ikke føres.

Artikel 19.

1. Ethvert motorkøretøj skal på bagsiden på en særlig plade eller på selve køretøjet føre det af den kompetente myndighed udstedte eller tildelte registreringsnummer. For så vidt angår motorkøretøjer, der trækker en eller flere påhængsvogne, skal påhængsvognen eller den sidste påhængsvogn føre registreringsnummeret for det køretøj, der trækker vognen, eller sit eget registreringsnummer.

2. Registreringsnummerets sammensætning og anbringelsesmåde skal være i overensstemmelse med det i anneks 3 angivne.

Artikel 20.

1. Ethvert motorkøretøj skal foruden registreringsnummeret på bagsiden, på en plade eller på selve køretøjet, føre det for køretøjets registreringssted gældende nationalitetsmærke. Dette mærke skal angive enten en stat eller et registreringsmæssigt uafhængigt territorium. For så vidt angår motorkøretøjer, der trækker en eller flere påhængsvogne, skal dette tegn også føres på bagsiden af påhængsvognen eller den sidste af disse.

2. Nationalitetsmærkets sammensætning og anbringelsesmåde skal være i overensstemmelse med det i anneks 4 angivne.

Artikel 21.

Ethvert motorkøretøj og enhver påhængsvogn skal føre de i anneks 5 angivne identifikationsmærker.

Artikel 22.

1. Ethvert motorkøretøj og enhver påhængsvogn skal være i god, driftssikker stand, ligesom maskineriet må være i en sådan tilstand, at det ikke frembyder fare for føreren, andre personer, der befordres med køretøjet, eller vejfarende eller kan forårsage skade på offentlig eller privat ejendom.

2. Desuden skal ethvert motorkøretøj og enhver påhængsvogn og det dertil hørende udstyr være i overensstemmelse med de i anneks 6 indeholdte bestemmelser, og føreren af ethvert motorkøretøj skal iagttage de deri angivne regler.

3. Nærværende artikels bestemmelser finder anvendelse på trolleyvogne.

Artikel 23.

1. Det overlades til den nationale lovgivning at fastsætte største dimensioner og højeste vægt, der skal være tilladt for køretøjer på vejene i de enkelte kontraherende stater eller dele af disse. På visse veje, udpegede ved regionale aftaler eller, i mangel af sådanne aftaler, da af en kontraherende stat, skal de største tilladte dimensioner og højeste vægt være som i anneks 7 angivet.

2. Bestemmelserne i nærværende artikel finder anvendelse på trolleyvogne.

Artikel 24.

1. Enhver kontraherende stat skal uden yderligere undersøgelse tillade enhver fører, der får adgang til dens territorium, at befare dens veje med motorkøretøjer af den eller de i anneks 9 og 10 angiven kategorier, for hvilke nedennævnte førerbevis er udstedt, forudsat at han opfylder de i anneks 8 anførte betingelser og er i besiddelse af et gyldigt førerbevis, udstedt til ham af en kompetent myndighed i en anden kontraherende stat eller en del deraf eller en af den pågældende stat dertil bemyndiget forening, efter at han har godtgjort sin færdighed.

2. En kontraherende stat kan imidlertid kræve, at enhver fører, der får adgang til dens territorium, skal være i besiddelse af et internationalt førerbevis, i overensstemmelse med den i anneks 10 anførte formular, navnlig for så vidt angår en fører, der kommer fra et land, hvor førerbevis ikke er påbudt, eller hvor de indenlandske førerbeviser ikke er i overensstemmelse med den i anneks 9 anførte formular.

3. Det internationale førerbevis skal, efter at føreren har godtgjort sin færdighed, udstedes af den kompetente myndighed i en kontraherende stat eller i en del af denne eller af en behørigt bemyndiget forening samt forsynes med segl eller påstemples af denne autoritet eller forening. Ihændehaveren er uden nogen yderligere undersøgelse berettiget til i alle kontraherende stater at føre motorkøretøjer, der falder inden for den kategori, for hvilken beviset er udstedt.

4. Retten til at benytte det indenlandske såvel som det internationale førerbevis kan nægtes i tilfælde, hvor det er åbenbart, at betingelserne for deres udstedelse ikke længere opfyldes.

5. En kontraherende stat eller en del deraf kan kun nægte føreren retten til at bruge det ene eller begge ovennævnte beviser i tilfælde af, at føreren har begået en kørselsforseelse af en sådan art, at den i henhold til lovgivningen i den pågældende kontraherende stat ville medføre fortabelse af førerbeviset. I et sådant tilfælde kan den kontraherende stat eller del deraf samtidig med, at den nægter en fører retten til at bruge førerbeviset, inddrage dette og opbevare det, indtil perioden for nægtelsen udløber, eller, hvis den pågældende forinden forlader vedkommende kontraherende stats territorium, da til dette tidspunkt, og kan forsyne beviset med påtegning om, at retten til at benytte beviset har været nægtet ham, samt meddele vedkommende persons navn og adresse til den myndighed, som har udstedt beviset.

6. I en periode af 5 år, regnet fra nærværende konventions ikrafttræden, skal enhver fører, der i henhold til bestemmelserne i den internationale konvention angående kørsel med motorkøretøjer, underskrevet i Paris den 24. april 1926, eller konventionen angående reguleringen af inter-amerikansk motorkørsel, der blev åbnet for underskrift i Washington den 15. december 1943, har tilladelse til international færdsel og er i besiddelse af de i henhold dertil krævede dokumenter, anses at opfylde nærværende artikels krav.

Artikel 25.

De kontraherende stater forpligter sig til at meddele hinanden sådanne oplysninger, som måtte sætte dem i stand til at identificere personer, der er i besiddelse af det pågældende lands eller internationalt førerbevis, når de har gjort sig skyldig i en kørselsforseelse, der vil medføre tiltale. Yderligere forpligter de sig til at meddele sådanne oplysninger, som måtte være nødvendige for at identificere ejeren eller den person, i hvis navn et fremmed køretøj, som er part i en alvorlig ulykke, er registreret.

Artikel 26.

Enhver cykel skal være forsynet med

a. mindst en pålidelig bremse,

b. en hørlig signalindretning, bestående af en klokke, som vil kunne høres i en rimelig afstand; andre hørlige signalindretninger må ikke benyttes,

c. et hvidt eller gult lys foran på cyklen og et rødt lys eller rødt refleksglas bagpå fra mørkets frembrud og om natten, eller når de atmosfæriske forhold gør det nødvendigt.

Artikel 27.

1. Denne konvention skal indtil den 31. december 1949 være åben for underskrift af alle stater, der er medlem af De Forenede Nationer, og af enhver stat, der var indbudt til at deltage i De Forenede Nationers konference om vej- og motortransport, der afholdtes i Geneve i 1949.

2. Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos generalsekretæren for De Forenede Nationer.

3. Fra 1. januar 1950 skal nærværende konvention være åben for tiltrædelse af de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede stater, som ikke har underskrevet konventionen, og af enhver anden stat, som Det Økonomiske og Social Råd ved resolution måtte udpege. Den skal også kunne tiltrædes for så vidt angår ethvert formynderskabs-territorium, for hvilket De Forenede Nationer er den administrerende myndighed.

4. Tiltrædelsen sker ved deponering af et tiltrædelsesdokument hos generalsekretæren for De Forenede Nationer.

Artikel 28.

1. Enhver stat kan ved underskrift, ratifikation eller tiltrædelse eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en til De Forenede Nationers generalsekretær stilet meddelelse erklære, at nærværende konventions bestemmelser skal finde anvendelse på alle eller enkelte af de territorier, for hvis internationale forhold den pågældende stat er ansvarlig. Disse bestemmelser skal finde anvendelse i de i meddelelsen omhandlede territorier 30 dage efter, at generalsekretæren har modtaget denne meddelelse, eller, hvis konventionen ikke er trådt i kraft på dette tidspunkt, da på datoen for dennes ikrafttræden.

2. Hver kontraherende stat forpligter sig til så snart som muligt, når omstændighederne tillader det, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udvide konventionens anvendelsesområde til de territorier, for hvis internationale forhold den er ansvarlig, dog med forbehold af samtykke fra de pågældende territoriers regeringer i de tilfælde, hvor et sådant samtykke af forfatningsmæssige grunde er nødvendigt.

3. Enhver stat, som i henhold til stk. 1 i nærværende artikel har afgivet erklæring, hvorefter nærværende konvention skal finde anvendelse på et territorium, for hvis internationale forhold den pågældende stat er ansvarlig, kan på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en til generalsekretæren stilet meddelelse angivne territoriums vedkommende, og konventionen skal efter udløbet af et år fra meddelelsens dato ikke længere finde anvendelse på sådant territorium.

Artikel 29.

Nærværende konvention træder i kraft den 30. dag efter, at det femte ratifikationsdokument eller tiltrædelsesdokument deponeres. For enhver stat, der efter denne dato ratificerer eller tiltræder, træder konventionen i kraft den 30. dag efter, at det pågældende ratifikationsdokument eller tiltrædelsesdokument er deponeret.

Generalsekretæren for De Forenede Nationer underretter hver af de underskrivende eller tiltrædende stater og enhver anden stat, der har modtaget opfordring til at deltage i De Forenede Nationers konference om vej- og motortransport, som dagen for denne konventions ikrafttræden.

Artikel 30.

Nærværende konvention ophæver og afløser i forholdet mellem de kontraherende stater den internationale konvention angående kørsel med motorkøretøjer og den internationale konvention angående vejfærdsel, underskrevet i Paris den 24. april 1926, samt konventionen angående reguleringen af inter-amerikansk motorkørsel, der blev åbnet for underskrift i Washington den 15. december 1943.

Artikel 31.

1. Enhver ændring i nærværende konvention kan foreslås af enhver kontraherende stat. Teksten til en sådan foreslået ændring indsendes til generalsekretæren for De Forenede Nationer, som vil videresende den til hver enkelt kontraherende stat med anmodning om inden 4 måneder at meddele, hvorvidt den

a. ønsker en konference indkaldt til overvejelse af den foreslåede ændring, eller

b. mener, at den foreslåede ændring bør godkendes uden konference, eller

c. mener, at den foreslåede ændring bør afvises uden konference.

Ændringsforslaget skal også af generalsekretæren tilstilles alle de andre stater, der var opfordret til at deltage i De Forenede Nationers konference om vej- og motortransport.

2. Generalsekretæren indkalder de kontraherende stater til en konference til overvejelse af den foreslåede ændring, såfremt indkaldelse til en konference ønskes

a. af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater i tilfælde af, at en ændring i nogen del af selve konventionen er foreslået,

b. af mindst en trediedel af de kontraherende stater i tilfælde af en foreslået ændring i et anneks, dog bortset fra anneks 1 og 2,

c. for anneks 1 og 2's vedkommende af mindst en trediedel af de stater, der er forpligtet ved det anneks,i hvilket ændringen er foreslået.

Generalsekretæren indbyder til en sådan konference de stater, der var opfordret til at deltage i De Forenede Nationers konference om vej- og motortransport, men som ikke har tiltrådt konventionen, og stater, hvis deltagelse efter Det Økonomiske og Sociale Råds mening ville være ønskelig.

De i nærværende stykke indeholdte bestemmelser skal ikke finde anvendelse på tilfælde, hvor en ændring i konventionen er vedtaget i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5.

3. Om enhver ændring i nærværende konvention, som på en konference måtte blive vedtaget med to trediedele stemmers majoritet, skal der gives alle kontraherende stater underretning med henblik på godkendelse af ændringen. 90 dage efter dens vedtagelse af to trediedele af de kontraherende stater skal enhver ændring i konventionen, med undtagelse af ændringer i anneks 1 og 2 træde i kraft for alle kontraherende staters vedkommende med undtagelse af sådanne, som før dens ikrafttræden erklærer, at de ikke vil tiltræde ændringen.

Til ikrafttrædelse af en ændring til anneks 1 og 2 kræves et flertal af to trediedele af de ved det pågældende anneks forpligtede stater.

4. Konferencen kan ved vedtagelsen af en ændring i nærværende konvention - bortset fra ændringer i anneks 1 og 2 - med to trediedele stemmers majoritet bestemme, at ændringen er af en sådan beskaffenhed, at enhver kontraherende stat, som har afgivet erklæring, gående ud på, at den ikke vil kunne tiltræde ændringen, og som ikke tiltræder denne inden udløbet af 12 måneder efter ændringens ikrafttræden, ophører at være part i konventionen.

5. I tilfælde af, at to trediedele af de kontraherende stater i henhold til stk. 1 b i nærværende artikel meddeler generalsekretæren, at de vil kunne tiltræde ændringen uden en konference, skal meddelelse om deres afgørelse af generalsekretæren tilstilles alle kontraherende stater. Ændringen skal, efter udløbet af 90 dage fra denne meddelelses dato, træde i kraft over for alle kontraherende stater, bortset fra de stater, som inden for denne periode underreter generalsekretæren om, at de modsætter sig en sådan ændring.

6. Med hensyn til ændringer til anneks 1 og 2 og enhver ændring, der ikke falder indenfor rammerne af stk. 4 af nærværende artikel, skal de nugældende bestemmelser forblive i kraft for den kontraherende stat, der har afgivet den i stk. 3 omhandlede erklæring eller nedlagt den i stk. 5 omhandlede indsigelse med hensyn til sådan ændring.

7. En kontraherende stat, som har afgivet erklæring i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 3 i nærværende artikel, eller som i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende artikels stk. 5 har nedlagt indsigelse mod en ændring, kan når som helst tilbagekalde sådan erklæring eller indsigelse ved en til generalsekretæren stilet meddelelse. Ændringen skal træde i kraft i forhold til den pågældende stat, så snart meddelelsen er modtaget af generalsekretæren.

Artikel 32.

Nærværende konvention kan opsiges med et års varsel til generalsekretæren for De Forenede Nationer, som derpå underretter hver underskrivende eller tiltrædende stat om opsigelsen. Efter udløbet af denne periode ophører konventionen at være i kraft i forhold til den kontraherende stat, som opsiger den.

Artikel 33.

Enhver uenighed mellem to eller flere kontraherende stater angående fortolkningen eller anvendelsen af nærværende konvention, som parterne er ude af stand til at afgøre ved forhandling eller anden afgørelsesmåde, kan ved skriftlig anmodning af en af de pågældende kontraherende parter henvises til afgørelse af Den Mellemfolkelige Domstol.

Artikel 34.

Ingen bestemmelse i nærværende konvention afskærer en kontraherende stat fra at træffe foranstaltninger, der er forenelige med bestemmelserne i De Forenede Nationers pagt og begrænsede til, hvad den i den givne situation anser nødvendigt for dens ydre og indre sikkerhed.

Artikel 35.

1. Generalsekretæren skal foruden at give de i artikel 29, artikel 31, stk. 1, 3 og 5, og artikel 32 omhandlede meddelelser underrette de i artikel 27, stk. 1, omhandlede stater i følgende tilfælde

a. når kontraherende stater i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, erklærer, at de udelukker anneks 1, anneks 2 eller begge fra nærværende konventions anvendelsesområde,

b. når kontraherende stater i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, erklærer, at de er forpligtet ved anneks 1, anneks 2 eller begge,

c. når der i overensstemmelse med artikel 27 meddeles underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser,

d. når der i henhold til artikel 28 gives meddelelser med hensyn til den territoriale anvendelse af konventionen,

e. når der i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3, afgives erklæringer, hvorved stater tiltræder ændringer i konventionen,

f. når indsigelser mod ændringer i konventionen i overensstemmelse med artikel 31, stk. 5, af staterne tilstilles generalsekretæren,

g. om datoen for ikrafttræden af ændringer til konventionen i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3 og 5,

h. om den dato, på hvilken en stat i overensstemmelse med artikel 31, stk. 4, er ophørt at være part i konventionen,

i. om frafald af indsigelser mod en ændring i overensstemmelse med artikel 31, stk. 7,

j. om fortegnelse over de stater, der er forpligtet ved enhver ændring i konventionen,

k. om opsigelser af konventionen i overensstemmelse med artikel 32,

l. om erklæringer om, at konventionen ikke længere finder anvendelse på et territorium, i overensstemmelse med artikel 28, stk. 3,

m. meddelelser fra stater angående nationalitetsbogstaver i henhold til bestemmelserne i stk. 3 i anneks 4.

2. Nærværende konventions original deponeres hos generalsekretæren, som vil oversende bekræftede kopier deraf til de i artikel 27, stk. 1, omhandlede stater.

3. generalsekretæren er bemyndiget til at registrere nærværende konvention ved dens ikrafttræden.

Til bekræftelse har undertegnede repræsentanter, efter at have fremlagt deres fuldmagter, der er befundet at være i god og behørig form, underskrevet nærværende konvention.

Udfærdiget i Geneve i et enkelt eksemplar i det engelske og franske sprog, idet begge tekster er autentiske, den 19. september 1949.

ANNEKS

ANNEKS 1.

Yderligere bestemmelser vedrørende definitioner af motorkøretøjer og cykler.

Cykler, der er forsynet med en hjælpeforbrændingsmotor med en cylinder-kapacitet af ikke over 50 cm3 (3,05 engelske kubik-tommer) skal ikke betragtes som motorkøretøjer, såfremt de i deres struktur har bibeholdt hele det særpræg, der er almindeligt for cykler.

ANNEKS 2.

Forkørselsret.

1. Når to køretøjer samtidig nærmer sig en vejskæring, hvor den ene vej ikke har forrang fremfor den anden, skal i lande med højrekørsel det køretøj, der nærmer sig fra venstre, og i lande med venstrekørsel det køretøj, der nærmer sig fra højre, holde tilbage for det andet køretøj.

2. Reglerne om forkørselsret skal ikke nødvendigvis gælde i forholdet overfor sporvogne og tog på landeveje.

ANNEKS 3.

Registreringsnummer på køretøjer i international færdsel.

1. Et køretøjs registreringsnummer skal bestå enten af tal eller af tal og bogstaver. Tallene skal være arabiske som anvendt i De Forenede Nationers dokumenter, og bogstaverne skal være latinske bogstaver. Når andre tal eller bogstaver benyttes, skal de gentages med tal eller bogstaver af ovennævnte type.

2. Nummeret skal være læseligt i normalt dagslys i en afstand af 20 m (65 eng. fod).

3. Når registreringsnummeret findes på en særlig plade, skal denne plade anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og i et plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse. Når nummeret er fastgjort til eller påmalet selve køretøjet, skal dette være på en lodret eller næsten lodret flade på bagsiden af køretøjet.

4. Det bageste registreringsnummer skal belyses, således som i anneks 6 angivet.

ANNEKS 4.

Nationalitetsmærker på køretøjer i international færdsel.

1. Nationalitetsmærket skal bestå af fra et til tre store latinske bogstaver. Bogstaverene skal have en mindstehøjde af 80 mm (3,1 eng. tomme) og en stregbredde af mindst 10 mm (0,4 eng. tommer). Bogstaverne skal males med sort farve på hvid bund af elliptisk form med vandret hovedakse.

2. Hvis nationalitetsmærket består af 3 bogstaver, skal ellipsens dimensioner være mindst 240 mm (9,4 eng. tommer) i bredde og 145 mm (5,7 eng. tommer) i højde. Dimensionerne kan nedsættes til 175 mm (6,9 eng. tommer) i bredde og 115 mm (4,5 eng. tommer) i højde, hvis mærket består af mindre end 3 bogstaver.

Med hensyn til nationalitetsmærkerne for motorcykler kan ellipsens dimensioner, uanset om mærket består af 1,2 eller 3 bogstaver, nedsættes til 175 mm (6,9 eng. tommer) i bredde og 115 mm (4,5 eng. tommer) i højde.

3. Nationalitetsbogstaverne for de forskellige stater og territorier er som følger

Australien ............... AUS

Østrig ................... A

Belgien .................. B

Belgisk Kongo ............ CB

Bulgarien ................ BG

Chile .................... RCH

Czekoslovakiet ........... CS

Danmark .................. DK

Frankrig ................. F

Algier, Tunis, Marokko, Fransk Indien .......... F

Saar ..................... SA

Indien ................... IND

Iran ..................... IR

Israel ................... IL

Italien .................. I

Libanon .................. RL

Luxemburg ................ L

Holland .................. NL

Norge .................... N

Philippinerne ............ PI

Polen .................... PL

Sverige .................. S

Schweiz .................. CH

Tyrkiet .................. TR

Sydafrikanske Union ...... ZA

Storbritannien ........... GB

Alderney ................. GBA

Guernsey ................. GBG

Jersey ................... GBJ

Aden ..................... ADN

Bahamas .................. BS

Basutoland ............... BL

Bechuanaland ............. BP

Britisk Honduras ......... BH

Cypern ................... CY

Gambia ................... WAG

Gibraltar ................ GBZ

Guldkysten ............... WAC

Hong Kong ................ HK

Jamaica .................. JA

Johore ................... JO

Kedah .................... KD

Kelantan ................. KL

Kenya .................... EAK

Labuan ................... SS

Malaya (Negri Sembilan, Pahang, Perak, Selangor) FM

Malta .................... GBY

Mauritius ................ MS

Nigeria .................. WAN

Nord Rhodesia ............ NR

Nyasaland ................ NP

Penang ................... SS

Perlis ................... PS

Province Wellesley ....... SS

Seychelles ............... SY

Sierra Leone ............. WAL

Somaliland ............... SP

Syd Rhodesia ............. SR

Swaziland ................ SD

Tanganyika ............... EAT

Trengganu ................ TU

Trinidad ................. TD

Uganda ................... EAU

Windward Øerne: Grenada ................ WG St. Lucia .............. WL St. Vincent ............ WV

Zanzibar ................. EAZ

Amerikas Forenede Stater . USA

Jugoslavien .............. YU

Enhver stat, der ikke allerede har valgt nationalitetsbogstaver, skal ved underskrift, ratifikation eller tiltrædelse af nærværende konvention meddele generalsekretæren, hvilke nationalitetsbogstaver den har valgt.

4. Når nationalitetsmærket føres på en særlig plade, skal denne anbringes i lodret eller næsten lodret stilling og i et plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse. Når dette mærke er fastgjort til eller påmalet selve køretøjet, skal dette være på en lodret eller næsten lodret flade på køretøjets bagside.

ANNEKS 5.

Identifikationsmærker på køretøjer i international færdsel.

1. Identifikationsmærkerne omfatter

a. for motorkøretøjer

1) fabrikantens navn eller varemærke,

2) på chassiset eller, hvis der ikke findes noget chassis, på karosseriet, fabrikantens identifikations- eller serienummer,

3) på motoren, fabrikantens motornummer, såfremt fabrikanten har anbragt et sådant på motoren,

b. for påhængsvogne enten de under 1) og 2) omhandlede oplysninger eller et identifikationsmærke, der er tildelt påhængsvognen af den kompetente myndighed.

2. De ovennævnte mærker skal anbringes på tilgængelige steder og være let læselige og skal ikke let kunne fjernes eller ændres.

ANNEKS 6.

Tekniske krav til motorkøretøjers og påhængsvognes udstyr i international færdsel.

I. Bremser.

a. Bremser på motorkøretøjer, bortset fra motorcykler med eller uden sidevogn.

Ethvert motorkøretøj skal være forsynet med bremser, der er i stand til at kontrollere køretøjets bevægelser og til at standse det på virksom, sikker og hurtig måde under alle belastningsforhold og på enhver stigning, hvor køretøjet benyttes i opadgående eller nedadgående retning.

Bremsningen skal kunne iværksættes ved hjælp af to bremsesystemer, der er således konstrueret, at det ene bremsesystem skal kunne standse køretøjet indenfor en rimelig afstand, såfremt det andet system svigter.

I nærværende anneks betegnes det ene af bremsesystemerne som »driftsbremsen« og det andet som »parkeringsbremsen«.

Parkeringsbremsen skal kunne fastholdes tilspændt ved en direkte mekanisk virkende anordning også under førerens fravær.

Begge bremsesystemer skal være i stand til at foretage bremsning på hjul, der er anbragt symmetrisk på hver side af køretøjets længdeakse.

Bremsefladerne skal altid forbindes med køretøjets hjul på en sådan måde, at det ikke er muligt at udløse dem - bortset fra rent øjeblikkeligt - ved hjælp af en kobling, gearkasse eller frihjul.

I det mindste et af bremsesystemerne skal være i stand til at virke på bremseflader, der er fastgjort til køretøjets hjul direkte eller ved dele, som ikke vil kunne svigte.

b. Bremser på påhængsvogne.

Enhver påhængsvogn af en tilladt største vægt på over 750 kg (1650 eng. pund) skal have mindst et bremsesystem, der virker på hjul, der er anbragt symmetrisk på hver side af køretøjets længdeakse, og som virker på mindst halvdelen af hjulantallet.

Bestemmelserne i det foregående stykke gælder dog også for påhængsvogne, hvis tilladte største vægt ikke overstiger 750 kg (1650 eng. pund), såfremt den overstiger halvdelen af egenvægten af det køretøj, der trækker påhængsvognen.

Bremsesystemet på påhængsvogne med en tilladt største vægt af over 3 500 kg (7 700 eng. pund) skal kunne sættes i virksomhed ved anvendelse af driftsbremsen på det trækkende køretøj. Når påhængsvognens tilladte største vægt ikke overstiger 3 500 kg (7 700 eng. pund), behøver dets bremsesystem kun at skulle virke ved, at påhængsvognen bevæger sig frem imod det trækkende køretøj (påløbsbremse).

Påhængsvognens bremsesystem skal kunne forhindre, at hjulene roterer, når påhængsvognen er frakoblet.

Enhver med bremse forsynet påhængsvogn skal udstyres med en anordning, der er i stand til automatisk at standse påhængsvognen, såfremt forbindelsen med det trækkende køretøj afbrydes under kørsel. Denne bestemmelse gælder ikke for to-hjulede camping-påhængsvogne eller lette bagage-påhængsvogne, hvis vægt overstiger 750 kg (1650 eng. pund), såfremt de foruden hovedforbindelsen er udstyret med en yderligere forbindelse, der vil kunne have form af en kæde eller en wire.

c. Bremser på leddelte køretøjer og kombinationer af motorkøretøjer og påhængsvogne.

1) Leddelte køretøjer.

De i stk. a i nærværende afsnit indeholdte bestemmelser skal finde anvendelse på ethvert leddelt køretøj. En sættevogn med en tilladt største vægt af over 750 kg (1650 eng. pund) skal være forsynet med mindste et bremsesystem, der skal kunne sættes i virksomhed ved anvendelse af driftsbremsen på det trækkende køretøj.

Bremsesystemet på sættevognen skal desuden være i stand til at forhindre, at hjulene roterer, når sættevognen er frakoblet.

I tilfælde, hvor det pågældende lands bestemmelser kræver det, skal en med bremse forsynet sættevogn være udstyret med en anordning, der er i stand til automatisk at standse sættevognen, såfremt forbindelsen med det trækkende køretøj afbrydes under kørsel.

2) Kombinationer af motorkøretøjer og påhængsvogne.

Enhver kombination af motorkøretøjer og en eller flere påhængsvogne skal være forsynet med bremser, der er i stand til at kontrollere køretøjernes bevægelse og at standse dem på en virksom, sikker og hurtig måde under alle belastningsforhold og på enhver stigning, hvor køretøjerne benyttes i opadgående eller nedadgående retning.

d. Bremser på motorcykler med eller uden sidevogne.

Enhver motorcykel skal være forsynet med to bremsesystemer, der kan betjenes med hånd eller fod, og som er i stand til at kontrollere motorcyklens bevægelse og at standse den på en virksom, sikker og hurtig måde.

II. Lygteføring.

a. Ethvert motorkøretøj - bortset fra motorcykler med eller uden sidevogn - hvis hastighed kan overstige 20 km (12 eng. mil) i timen på jævnt vej, skal have mindst to hvide eller gule kørelys anbragt foran på køretøjet og i stand til om natten i klart vejr i tilstrækkelig grad at belyse vejen 100 m (325 eng. fod) foran køretøjet.

b. Ethvert motorkøretøj - bortset fra motorcykler med eller uden sidevogn - hvis hastighed kan overstige 20 km (12 eng. mil) i timen på jævn vej, skal have to hvide eller gule mødelys anbragt foran på køretøjet og i stand til, når det er nødvendigt, om natten i klart vejr tilstrækkeligt at belyse vejen foran køretøjet 30 m (100 eng. fod) og uden at blænde andre vejfarende uanset færdselsretningen.

Mødelys skal benyttes i stedet for kørelys i alle tilfælde, hvor brugen af lys, der ikke forårsager blænding, er nødvendigt eller påbudt.

c. Enhver motorcykel med eller uden sidevogn skal have mindst et kørelys og et mødelys i overensstemmelse med bestemmelserne under a og b i dette afsnit. Motorcykler med motor af en cylinder-kapacitet, der ikke overstiger 50 cm3 (3,05 eng. kubiktommer), kan undtages fra det heromhandlede påbud.

d. Ethvert motorkøretøj, bortset fra motorcykler uden sidevogn, skal have to hvide positionslys (sidelys) anbragt foran på køretøjet. Disse lys skal være tydeligt synlige om natten i klart vejr i en afstand af 150 m (500 eng. fod) forud og må ikke blænde andre vejfarende.

Den del af lysfladen på disse lys, der er længst borte fra køretøjets længdeakse, skal være så nær som muligt ved og i intet tilfælde mere end 400 mm (16 eng. tommer) fra køretøjets yderste kant.

Positionslys (sidelys) skal vises ved nattetid i alle tilfælde, hvor brugen af disse lys er påbudt, og samtidig med mødelysene, hvis ingen del af lysfladen på mødelysenes lygter er mindre en 400 mm (16 eng. tommer) fra den yderste kant af køretøjet.

e. Ethvert motorkøretøj og enhver påhængsvogn bagest i en kombination af køretøjer skal være forsynet med mindst eet rødt baglys, der er synligt om natten i klart vejr i en afstand af 150 m (500 eng. fod) bagud.

f. Det bageste registreringsnummer på et køretøj eller en påhængsvogn skal kunne belyses således om natten, at det kan læses i klart vejr i en afstand af 20 m (65 eng. fod) bagud.

g. Det (de) bageste røde lys og lyset til det bageste registreringsnummer skal vises samtidig med hvert af følgende lys: positionslys (sidelys), mødelys eller kørelys.

h. Ethvert motorkøretøj, bortset fra motorcykler uden sidevogn, skal være forsynet med to røde refleksglas, der ikke bør være af trekantet form, anbragt symmetrisk bag på køretøjet ved hver af siderne. De yderste kanter af disse refleksglas skal være anbragt så nær som muligt ved og i intet tilfælde mere end 400 mm (16 eng. tommer) fra køretøjets yderste kant. Refleksglassene kan være sammenbyggede med de røde baglygter, såfremt disse lygter opfylder ovennævnte krav.Refleksglassene skal være synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 100 m (325 eng. fod), når de belyses af to kørelys.

i. Enhver motorcykel uden sidevogn skal have eet rødt refleksglas, der ikke bør være af trekantet form, anbragt bag på cyklen og enten sammenbygget med eller adskilt fra den røde baglygte; det skal med hensyn til synbarhed opfylde de i nærværende afsnits stk. h fastsatte krav.

j. Enhver påhængsvogn og enhver sættevogn skal have to røde refleksanordninger, fortrinsvis i trekantet form, anbragt symmetrisk bag på køretøjet ved hver af siderne. Disse refleksanordninger skal være synlige om natten i klart vejr i en afstand af mindst 100 m (325 eng. fod), når de belyses af to kørelys.

Når refleksanordningerne er i trekantet form, skal det være som en ligesidet trekant med sider på mindst 150 mm (6 eng. tommer) og med een af trekantens spidser opad. De yderste hjørner af refleksanordningerne skal være så nær som muligt ved og i intet tilfælde mere end 400 mm (16 eng. tommer) fra køretøjets yderste kant.

k. Bortset fra motorcykler skal ethvert motorkøretøj og enhver påhængsvogn bagest i en kombination af køretøjer udstyres med mindst eet stoplys, der viser rødt eller orangegult lys bagud. Dette lys skal tændes, når driftsbremsen på motorkøretøjet benyttes. Hvis stoplyset er rødt og enten er sammenbygget med eller iøvrigt anbragt i forbindelse med det røde baglys, skal dets lysstyrke være større end styrken af det røde baglys. Stoplyset kræves ikke på påhængsvogne og sættevogne, når deres dimensioner er således, at stoplyset på det trækkende køretøj forbliver synligt bagud.

l. Når et motorkøretøj er udstyret med retningsvisere, skal disse være af en af følgende typer

1) en bevægelig arm, der strækker sig udover hver side af køretøjet og uafbrudt viser orangegult lys, når armen er i vandret stilling,

2) et stadigt blinkende orangegult lys, anbragt på hver side af køretøjet,

3) et stadigt blinkende lys på hver side foran og bag på køretøjet.

Lyset foran skal være enten hvidt eller orangegult og bagpå rødt eller orangegult.

m. Intet lys med undtagelse af retningsviserne må være blinkende.

n. Hvis et køretøj er udstyret med flere lys af samme slags, skal disse være af samme farve, og to af disse lys skal, undtagen for så vidt angår motorcykler med sidevogn, været anbragt symmetrisk i forhold til køretøjets længdeakse.

o. Flere lys kan indføjes i samme lysanordning, for så vidt hvert af disse lys opfylder de pågældende i nærværende afsnit indeholdte bestemmelser.

III. Andre krav.

a. Styreapparat.

Ethvert motorkøretøj skal udstyres med mindst et stærkt styreapparat, hvormed køretøjet kan drejes hurtigt, let og sikkert.

b. Førerspejl.

Ethvert motorkøretøj skal udstyres med i det mindste et førerspejl af passende dimensioner og anbragt således, at det sætter føreren i stand til fra sit sæde at se vejbanen bagud for køretøjet. Denne bestemmelse er dog ikke obligatorisk for motorcykler med eller uden sidevogn.

c. Signalapparater.

Ethvert motorkøretøj skal udstyres med mindst et lydsignalapparat af tilstrækkelig styrke. Det må dog ikke være en klokke, gongong, sirene eller anden indretning, der udsender skarpe toner.

d. Vindskærmsvisker.

Ethvert motorkøretøj, der er ydstyret med en vindskærm, skal have mindst en effektiv vindskærmsvisker, der kan virke uden stadig betjening fra førerens side. Denne bestemmelse er dog ikke obligatorisk for motorcykler med eller uden sidevogn.

e. Vindskærme.

Vindskærme skal være fremstillet af et materiale, der er solidt, gennemsigtigt, og som ikke vil kunne frembringe skarpe splinter. Genstande, der ses igennem disse skærme, må ikke forekomme forvredne.

f. Bakanordning.

Ethvert motorkøretøj skal udstyres med en bakanordning, der betjenes fra førerens plads, såfremt motorkøretøjets egenvægt overstiger 400 kg (900 eng. pund).

g. Lydløs udblæsning.

Ethvert motorkøretøj skal forsynes med en anordning for lydløs udblæsning, der er i stadig virksomhed til hindring af overdreven eller usædvanlig støj, og således, at anordningen ikke kan sættes ud af virksomhed af føreren under kørselen.

h. Gummiringe.

Motorkøretøjers og påhængsvognes hjul skal forsynes med luftgummiringe eller med andre ringe af tilsvarende elasticitet.

i. Anordning til forhindring af, at køretøjer løber ned af skråninger.

Ved kørsel i bjergene i et land, hvor vedkommende lands bestemmelser påbyder det, skal ethvert motorkøretøj, hvis tilladte største vægt overstiger 3 500 kg (7 700 eng. pund), føre en anordning som f. eks. »Scotch« eller stopklods, som forhindrer køretøjet i at løbe frem eller tilbage.

j. Almindelige bestemmelser.

1) Motorkøretøjers maskineri og udstyr må så vidt muligt ikke medføre risiko for brand eller eksplosion, ej heller medføre udsendelse af giftige luftarter eller ilde lugte, forstyrrende lyde, eller frembyde fare i tilfælde af sammenstød.

2) Ethvert motorkøretøj skal være således indrettet, at føreren er i stand til at se fremefter og til begge sider, således at han er fuldt ud i stand til at køre sikkert.

3) Bestemmelserne angående bremser og lygteføring skal ikke finde anvendelse på invalidekøretøjer, som opfylder registreringslandets bestemmelser med hensyn til bremser, lygter og refleksglas. I nærværende paragrafs forstand betyder invalidekøretøj et motorkøretøj, hvis egenvægt ikke overstiger 300 kg (700 eng. pund), hvis fart ikke overstiger 30 km (19 eng. mil) pr. time, og som er særligt konstrueret og indrettet (ikke blot tilpasset) til brug for en person med mangelfuld legemlig førlighed, og som normalt bruges af en sådan person.

IV. Kombinationer af køretøjer.

a. En »kombination af køretøjer« kan bestå af et trækkende køretøj og en eller flere påhængsvogne. Et leddelt køretøj kan trække en påhængsvogn, men såfremt sådant leddelt køretøj benyttes til transport af passagerer, må påhængsvognen ikke have mere end en aksel og ikke befordre passagerer.

b. Enhver kontraherende stat kan imidlertid bestemme, at den kun vil tillade et køretøj at trække een påhængsvogn, og at et leddelt køretøj ikke må trække en påhængsvogn. Den kan også bestemme, at leddelte køretøjer ikke må befordre passagerer.

V. Overgangsbestemmelser.

Bestemmelserne i afsnit I, II samt stk. e i afsnit III i nærværende bilag skal finde anvendelse på ethvert motorkøretøj, der første gang registreres efter udløbet af to år fra nærværende konventions ikrafttræden, samt på enhver af et sådant køretøj trukken påhængsvogn. 5 år efter nærværende konventions ikrafttræden skal de nævnte bestemmelser finde anvendelse på ethvert motorkøretøj, der første gang er registreret tidligere end to år efter nærværende konventionsikrafttræden, og ligeledes på enhver påhængsvogn.

Indtil da gælder følgende bestemmelser

a. Ethvert motorkøretøj skal være forsynet enten med to af hinanden uafhængige bremsesystemer eller med eet bremsesystem med to af hinanden uafhængige betjeningsorganer, af hvilke det ene betjeningsorgan skal kunne virke, selv om det andet måtte svigte, forudsat at det system, der anvendes, i alle tilfælde er effektivt og hurtigt virkende.

b. Ethvert motorkøretøj uden påhængsvogn skal under kørsel om natten og fra solnedgang være forsynet med mindst to hvide lys foran på køretøjet, henholdsvis til højre og til venstre, og med eet rødt baglys.

For motorcykler uden sidevogn er kun et forlys obligatorisk.

c. Ethvert motorkøretøj skal ligeledes have en eller flere anordninger, der er i stand til på virkningsfuld måde at belyse vejen i tilstrækkelig afstand fremefter, medmindre de to ovenfor foreskrevne hvide lys allerede opfylder denne betingelse.

Hvis køretøjet er i stand til at køre hurtigere end 30 km (19 eng. mil) i timen, skal denne afstand være mindst 100 m (325 eng. fod).

d. Lygter, som kan virke stærkt blændende, må være udstyret med midler til nedblænding, når andre vejfarende mødes, eller ved lejligheder, hvor sådan nedblænding vil være hensigtsmæssig. Nedblændingen må imidlertid ikke være stærkere end, at vejen belyses klart i det mindste 25 m (80 eng. fod).

e. Motorkøretøjer, der trækker påhængsvogne, er underkastet samme bestemmelser som motorkøretøjer uden sådanne, for så vidt angår lygteføring fremefter. Det røde baglys skal føres på bagsiden af påhængsvognen.

ANNEKS 7.

Dimensioner og vægt for køretøjer i international færdsel.

1. Dette anneks gælder for landeveje, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 23.

2. På disse landeveje er de tilladte største dimensioner og vægte, både egenvægt og vægt med last, følgende, idet dog intet køretøj må føre en last, der overstiger den største vægt, der er fastsat af vedkommende myndighed i det land, i hvilket køretøjet er registeret

meter eng. fod a. bredde ....................... 2,50 8,20 b. højde ........................ 3,80 12,50 c. længde: lastkøretøjer med to aksler .......................... 10,00 33,00 personkøretøjer med to aksler .......................... 11,00 36,00 køretøjer med tre aksler eller derover ................... 11,00 36,00 leddelte køretøjer .............. 14,00 46,00 kombination af køretøjer med 1 påhængsvogn (* 1) ............... 18,00 59,00 kombination af køretøjer med 2 påhængsvogne (* 1) .............. 22,00 72,00 d. tilladte største vægt: metriske eng. tons pund I) pr. tungest belastet aksel (* 2) .......................... 8,00 17,600 II) pr. tungest belastet tandem- akselgruppe (med en mindste afstand af 1 m (40 eng. tommer) og en største afstand af 2 m (7 eng. fod) mellem gruppens to aksler). ........................ 14,50 32,000

III) pr. køretøj, pr. leddelt køretøj eller pr. anden kombination

Afstand i meter mellem de Tilladt største vægt i metriske yderste aksler på et køretøj tons af et køretøj, et leddelt et leddelt køretøj eller anden køretøj eller anden kombination kombination

fra 1 til under 2 14,50 - 2 - - 3 15,00 - 3 - - 4 16,25 - 4 - - 5 17,50 - 5 - - 6 18,75 - 6 - - 7 20,00 - 7 - - 8 21,25 - 8 - - 9 22,50 - 9 - - 10 23,75 - 10 - - 11 25,00 - 11 - - 12 26,25 - 12 - - 13 27,50 - 13 - - 14 28,75 - 14 - - 15 30,00 - 15 - - 16 31,25 - 16 - - 17 32,50 - 17 - - 18 33,75 - 18 - - 19 35,00 - 19 - - 20 36,25

Afstand i eng. fod mellem de Tilladt største vægt i eng. yderste aksler på et køretøj, pund af et køretøj, et et leddelt køretøj eller anden leddelt køretøj eller anden kombination kombination

fra 3 til under 7 32,000 - 7 - 8 32,480 - 8 - 9 33,320 - 9 - 10 34,160 - 10 - 11 35,000 - 11 - 12 35,840 - 12 - 13 36,680 - 13 - 14 37,520 - 14 - 15 38,360 - 15 - 16 39,200 - 16 - 17 40,040 - 17 - 18 40,880 - 18 - 19 41,720 - 19 - 20 42,560 - 20 - 21 43,400 - 21 - 22 44,240 - 22 - 23 45,080 - 23 - 24 45,920 - 24 - 25 46,760 - 25 - 26 47,600 - 26 - 27 48,440 - 27 - 28 49,280 - 28 - 29 50,120 - 29 - 30 50,960 - 30 - 31 51,800 - 31 - 32 52,640 - 32 - 33 53,480 - 33 - 34 54,320 - 34 - 35 55,160 - 35 - 36 56,000 - 36 - 37 56,840 - 37 - 38 57,680 - 38 - 39 58,520 - 39 - 40 59,360 - 40 - 41 60,200 - 41 - 42 61,040 - 42 - 43 61,880 - 43 - 44 62,720 - 44 - 45 63,560 - 45 - 46 64,400 - 46 - 47 65,240 - 47 - 48 66,080 - 48 - 49 66,920 - 49 - 50 67,760 - 50 - 51 68,600 - 51 - 52 69,440 - 52 - 53 70,280 - 53 - 54 71,120 - 54 - 55 71,960 - 55 - 56 72,800 - 56 - 57 73,640 - 57 - 58 74,480 - 58 - 59 75,320 - 59 - 60 76,160 - 60 - 61 77,000 - 61 - 62 77,840 - 62 - 63 78,680 - 63 - 64 79,520 - 64 - 65 80,360

IV) Hvis den tilladte største vægt af et køretøj, der har tilladelse til international færdsel, således som denne vægt er udtrykt i metriske tons i den i stykke III) angivne table, måtte afvige fra den i stykket tilladte største vægt, der er udtrykt i eng. fod og pund, skal det højeste af disse to tal gælde.

3. Kontraherende stater kan slutte regionale aftaler om forhøjelse af den tilladte største vægt over de i listen angivne grænser. Det henstilles imidlertid, at den tilladte største vægt på den tungest belæssede aksel ikke overstiger 13 metriske tons (28,600 eng. pund).

4. Når en kontraherende stat udpeger veje, på hvilke nærværende anneks finder anvendelse, skal den angive de største dimensioner eller vægte, der midlertidigt er tilladt for færdsel på sådanne veje

a. såfremt der er færger, tunneller eller broer, der vil vanskeliggøre passage med køretøjer af de i annekset tilladte dimensioner og vægtstørrelser,

b. såfremt deres karakter eller tilstand nødvendiggør en indskrænkning i kørslen med sådanne køretøjer.

5. Særlige kørselstilladelser for køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der overstiger de her angivne største dimensioner og vægte, kan meddeles af enhver kontraherende stat eller dele af en sådan.

6. Enhver kontraherende stat eller del deraf kan begrænse eller forbyde kørsel med motorkøretøjer på enhver af de udpegne veje, for hvilke nærværende anneks finder anvendelse, eller for et begrænset tidsrum pålægge indskrænkninger med hensyn til vægten af køretøjer, der befarer sådanne veje, når sådan vej på grund af beskadigelse, svære regnskyl, sne, tø eller andre ugunstige klimatiske forhold ville blive alvorligt beskadiget af køretøjer af den normalt tilladte vægt.

ANNEKS 8.

Betingelser, der skal opfyldes af førere af motorkøretøjer i international færdsel.

Minimumsalderen for kørsel med motorkøretøjer under de i konventionens artikel 24 anførte betingelser er 18 år.

Enhver kontraherende stat eller del deraf kan imidlertid anerkende de af andre kontraherende stater udstedte førerbeviser til førere af motorcykler og invalidekøretøjer, selv om en sådan fører er under 18 år.

ANNEKS 9.

Formular til førerbevis.

Størrelse 74 x 105 mm

Farve: lyserød.

1. Beviset udfærdiges i det eller de sprog, der er foreskrevet af det pågældende lands lovgivning.

2. Dokumentets benævnelse »Førerbevis« skrives i det eller de i ovenfor nævnte punkt 1 angivne sprog, efterfulgt af oversættelse til fransk »Permis de conduire«.

3. Oplysningerne skrives (eller i det mindste gentages) med latinske tryk- eller skriftbogstaver.

4. Eventuelle yderligere bemærkninger af udstedelseslandets myndigheder gælder ikke i international færdsel.

5. Det i anneks 4 anførte nationalitetsmærke skal indføjes i ovalen.

Udvendige sider.

----------------------------------------------------------------

Forbeholdt til påtegninger Landets navn af udstedelseslandets myn- Myndighedens digheder, herunder til pe- segl el. stempel riodiske fornyelser FØRERBEVIS

-----------------------------------------------------------------

Indvendige sider. (firdelt) Del 1: Del 2

-----------------------------------------------------------------

1. Efternavn ................ Bopælsforandring: ----------------------------- 2. Fornavne (* 3) ........... 3. Fødselsdato (* 4) og sted (* 5) ..................... Myndig- ............................... ..................... hedens Dato ................ segl el. 4. Fast bopæl .................... Underskrift ......... stempel ------------------------------ Ihændehaverens ..................... Myndig- underskrift (* 6) ..................... hedens Fotografi Dato ................ segl el. 35 x 45 mm Underskrift ......... stempel ------------------------------ ..................... Myndig- ..................... hedens Dato ................ segl el. 5. Udstedt af ................... Underskrift ......... stempel ------------------------------ 6. i .......... den ............. Eventuelt yderligere bemærk- ninger af udstedelseslandets 7. Gyldig indtil ................ kompetente myndigheder. Myndig- Nr. hedens segl el. stempel Myndighedernes underskrift.

----------------------------------------------------------------

Del 3: Del 4

----------------------------------------------------------------

Køretøjer, for hvilke beviset gælder (* 7)

----------------------------------------------------------------

Myndig- A hedens segl el. stempel

---------------------------------------------------------------

Myndig- B hedens segl el. stempel

---------------------------------------------------------------

Myndig- C hedens segl el. stempel

---------------------------------------------------------------

Myndig- D hedens segl el. stempel

---------------------------------------------------------------

Myndig- E hedens segl el. stempel

---------------------------------------------------------------

---------------------------------------------------------------

Køretøjer, for hvilke beviset gælder: ---------------------------------------------------------- A Motorcykler med eller uden sidevogn, invalide- Myndig- køretøjer og trehjulede motorkøretøjer med hedens segl en egenvægt på indtil 400 kg (900 eng. pund). el. stempel

----------------------------------------------------------------

Personmotorkøretøjer med højst 8 siddepladser foruden førersædet, eller varemotorkøretøjer Myndig- B med en tilladt største vægt af ikke over hedens segl 3 500 kg (7 700 eng. pund). Køretøjer i denne el. stempel kategori kan have en let påhængsvogn tilkoblet.

-----------------------------------------------------------------

Lastmotorkøretøjer med en tilladt største Myndig- C vægt af over 3 500 kg (7 700 eng. pund). hedens segl Køretøjer af denne kategori kan have en let el. stempel påhængsvogn tilkoblet.

-----------------------------------------------------------------

Personmotorkøretøjer med over 8 siddepladser Myndig- D foruden førersædet. Køretøjer af denne kate- hedens segl gori kan have en let påhængsvogn tilkoblet. el. stempel

------------------------------------------------------------------

Motorkøretøjer af den eller de af kategorierne Myndig- E B, C og D, for hvilke føreren har førerbevis, hedens segl -med- påhængsvogn, bortset fra lette på- el. stempel hængsvogne.

------------------------------------------------------------------

Et køretøjs »tilladte største vægt« betyder køretøjets vægt med dets største last, når køretøjet er klart til kørsel.

»Største last« betyder vægten af den last, som er tilladt af registreringslandets kompetente myndighed.

»Lette påhængsvogne« betyder køretøjer, hvis tilladte største vægt ikke overstiger 750 kg (1.650 eng. pund).

ANNEKS 10.

Formular til internationalt førerbevis.

Størrelse: 105 x 148 mm.

Farver: omslag: gråt. siderne: hvide.

Side 1 og 2 skal udfærdiges i vedkommende lands sprog. Hele sidste side skal udfærdiges på fransk. De øvrige sider i det internationale førerbevis skal i andre sprog gentage teksten af 1. del af sidste side. De skal udfærdiges i følgende sprog

a. Det eller de sprog, der er foreskrevet af lovgivningen i den stat, der udsteder beviset,

b. De Forenede Nationers officielle sprog,

c. i højst 6 andre sprog, der fastsættes af den stat, der udsteder dokumentet.

Enhver regering skal tilsende generalsekretæren for De Forenede Nationer den officielle oversættelse af førerbevisets tekst i det sprog, som vedrører vedkommende land.

De skrevne bemærkninger skal skrives med latinske tryk- eller skrift-bogstaver.

Side 1.

Omslag.

--------------------------------------------------------

-(Landets navn)- International motorfærdsel INTERNATIONALT FØRERBEVIS Konventionen angående international færdsel af .............................................. Udstedt i .................................... Dato ......................................... 1) Myndig- hedens segl el. stempel 1) Myndighedens underskrift eller segl eller underskrift eller segl fra den forening, der af den pågældende myndighed er bemyndiget til udstedelsen.

---------------------------------------------------------------

Side 2.

Omslagets indvendige side.

-------------------------------------------------------------

Dette bevis er gyldigt for kørsel med den eller de på sidste

side af dette bevis omhandlede kategori eller kategorier af

køretøjer i alle de kontraherende stater med undtagelse af den

kontraherende stat, som har udstedt beviset, i et tidsrum af

et år fra udstedelsesdatoen.

(Her anføres de kontraherende stater (fakultativt)).

Dette bevis fritager ikke under nogen form ihændehaveren fra

nøje at iagttage de love og bestemmelser angående ophold eller

udøvelse af en næringsvej, som er gældende i de lande, i

hvilke han kører.

--------------------------------------------------------------

1. del.

-------------------------------------------------------------------

Oplysninger angående føreren: Efternavn 1 Fornavn (* 8) 2 Fødested (* 5) 3 Fødselsdato (* 4) 4 De køretøjer, for hvilke beviset er gældende: Fast bopæl 5

----------------------------------------------------------------

Motorcykler med eller uden sidevogn, invalidekøretøjer og A trehjulede motorkøretøjer med en egen vægt på indtil 400 kg (900 eng. pund).

----------------------------------------------------------------

Personmotorkøretøjer med højst 8 siddepladser foruden B førersædet, eller varemotorkøretøjer med en tilladt største vægt af ikke over 3 500 kg (7 700 eng. pund). Køretøjer i denne kategori kan have en let påhængsvogn tilkoblet.

----------------------------------------------------------------

Lastmotorkøretøjer med en tilladt største vægt af over C 3 500 kg (7 700 eng. pund). Køretøjer af denne kategori kan have en let påhængsvogn tilkoblet.

----------------------------------------------------------------

Personmotorkøretøjer med over 8 siddepladser foruden D førersædet. Køretøjer af denne kategori kan have en let påhængsvogn tilkoblet.

----------------------------------------------------------------

Motorkøretøjer af den eller de af kategorierne B, C og D E for hvilke føreren har førerbevis, med påhængsvogn, bort- set fra lette påhængsvogne.

----------------------------------------------------------------

Et køretøjs »tilladte største vægt« betyder køretøjets vægt med dets største last, når køretøjet er klart til kørsel.

»Største last« betyder vægten af den last, som er tilladt af registreringslandets kompetente myndighed.

»Lette påhængsvogne« betyder køretøjer, hvis tilladte største vægt ikke overstiger 750 kg (1.650 eng. pund).

-------------------------------------------------------------------

UDELUKKELSE Ihændehaveren af dette bevis er udelukket fra at køre i (land) ................................................ Udelukkelser på grund af ........................................... (lande ........................................... I-VIII) Myndig- ........................................... hedens segl Sted ...................................... el. stempel Dato ...................................... Underskrift

-------------------------------------------------------

Såfremt ovennævnte rubrik allerede er udfyldt, benyttes

en anden rubrik under »udelukkelse«.

------------------------------------------------------------------

2. del.

--------------------------------------------------------------- 1.......................................... 2.......................................... 3.......................................... 4.......................................... 5.......................................... --------------------- --------------------- A

Segl eller stempel Fotografi --------------------- B Segl eller stempel --------------------- --------------------- C Segl eller stempel ................... --------------------- Ihændehaverens D underskrift (* 6) Segl eller stempel ---------------------- E Segl eller stempel ---------------------- UDELUKKELSER (lande) I................... V................ II................... VI................ III................... VII................ IV................... VIII................ --------------------------------------------

For Danmarks vedkommende træder konventionen i kraft den 4. marts 1956.

Følgende lande har ratificeret eller tiltrådt konventionen, der er trådt i kraft den 26. marts 1952

Amerikas Forenede Stater, Australien, Belgien, Cuba, Czechoslovakiet, Frankrig, Grækenland, Holland, Israel, Italien, Luxembourg, Monaco, Philipinerne, Sverige, Den sydafrikanske Union, Syrien, Tyrkiet, Vatikanstaten, Viet-Nam og Østrig.

Justitsministeriet, den 2. marts 1956.

Hans Hækkerup. / E. Stamm.

--------

Kapitel I. Almindelige bestemmelser.

Kapitel II. Færdselsregler.

Kapitel III. Færdselstavler og -signaler.

Kapitel IV. Bestemmelser, der finder anvendelse på motorkøretøjer og påhængsvogne

Kapitel V. Førere af motorkøretøjer i international færdsel.

Kapitel VI. Bestemmelser gældende for cykler i internationalt færdsel.

Kapitel VII. Slutbestemmelser.

Bekendtgørelse om den internationale færdselskonvention af 19. september 1949.

Den 21. december 1955 har Danmark tiltrådt den i Geneve den 19. september 1949 afsluttede internationale færdselskonvention, dog således at der er taget forbehold om, at anneks 1 ikke skal være gældende for Danmark.

FÆRDSELSKONVENTION

De kontraherende stater, der ønsker at fremme den internationale vejfærdsels udvikling og sikkerhed ved at fastsætte visse ensartede regler, har vedtaget følgende bestemmelser

(* 1) Bestemmelserne i afsnit IV i anneks 6 angående kombinationer af køretøjer skal også finde anvendelse på kombinationer af køretøjer, der er nævnt i dette anneks.

(* 2) Vægten på en aksel bestemmes som den totalvægt, der overføres til vejen af alle de thjul, hvis midtpunkt falder indenfor to parallelle, tværgående, lodrette planer i en afstand af 1 m (40 eng. tommer) fra hinanden og strækkende sig tværs over køretøjets fulde bredde.

(* 3) Faders eller ægtefælles navn kan indføres.

(* 4) Eller omtrentlig alder på udstedelsesdagen.

(* 5) Hvis dette kendes.

(* 6) Eller fingeraftryk.

(* 7) Gengives særskilt og forstørret på næste side.

(* 8) Faders eller ægtefælles navn kan indføjes.