Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den på den 7. Haagerkonference om International Privatret 9.-31. oktober 1951 vedtagne statut for Haagerkonferencen om International Privatret.
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Artikel 1.
Haagerkonferencen har til formål at virke for gradvis tilvejebringelse af ensartede regler på den internationale privatrets område.
Artikel 2.
Medlemmer af Haagerkonferencen om International Privatret er de stater, der allerede har deltaget i en eller flere af konferencens samlinger, og som tiltræder nærværende statut.
Alle andre stater, hvis deltagelse har juridisk betydning for konferencens arbejde, kan blive medlemmer. Optagelse af nye medlemmerbesluttes af regeringerne for de deltagende stater efter forslag af en eller flere af disse ved flertalsbeslutning blandt de afgivne stemmer inden for en frist af seks måneder fra den dato, forslaget er blevet forelagt regeringerne.
Optagelsen bliver endelig derved, at den pågældende stat tiltræder nærværende statut.
Artikel 3.
Konferencens virksomhed sikres af den nederlandske statskommission, der blev oprettet ved kongeligt dekret, af 20. februar 1897 med det formål at fremme kodifikationen af den internationale privatret.
Kommissionen udøver denne funktion gennem et permanent bureau, hvis virksomhed den leder.
Den behandler alle forslag om optagelse af punkter på konferencens dagsorden. Den afgør frit, om sådanne forslag skal tages til følge.
Statskommissionen fastsætter efter at have rådført sig med konferencens medlemmer dato og dagsorden for samlingerne.
Den henvender sig til den nederlandske regering for sammenkaldelse af medlemmerne.
Konferencens ordinære samlinger skal som hovedregel finde sted hvert fjerde år.
Om fornødent kan statskommissionen med medlemmernes samtykke anmode den nederlandske regering om at sammenkalde konferencen til ekstraordinær samling.
Artikel 4.
Det permanente bureau har sit sæde i Haag. Det består af en generalsekretær og to sekretærer af forskellig nationalitet; de pågældende udnævnes af den nederlandske Regering efter indstilling af statskommissionen.
Generalsekretæren og sekretærerne skal besidde de fornødne juridiske kundskaber og fornøden praktisk erfaring.
Antallet af sekretærer kan forøges efter samråd med konferencens medlemmer.
Artikel 5.
Under ledelse af statskommissionen varetager det permanente bureau
a) forberedelse og tilrettelæggelse af Haagerkonferencens samlinger og de særlige udvalgs møder;
b) sekretariatsarbejdet for samlingerne og de ovenfor omhandlede møder;
c) samtlige opgaver, som indgår i et sekretariats virksomhed.
Artikel 6.
Med henblik på at lette forbindelsen mellem konferencens medlemmer og det permanente bureau bør regeringen i hvert af medlemslandene udpege et nationalt organ.
Det permanente bureau kan brevveksle med alle således udpegede nationale organer og med de kompetente internationale organisationer.
Artikel 7.
Konferencen og - mellem samlingerne - statskommissionen kan nedsætte særlige udvalg med henblik på at udarbejde konventionsudkast og undersøge alle spørgsmål vedrørende den internationale privatret inden for konferencens formål.
Artikel 8.
Udgifterne til det permanente bureaus og de særlige udvalgs virksomhed og opretholdelse fordeles mellem konferencens medlemmer med undtagelse af rejse- og opholdsudgifter for de delegerede til de særlige udvalg, hvilke udgifter skal afholdes af de repræsenterede regeringer.
Artikel 9.
Det permanente bureaus og de særlige udvalgs budget skal hvert år forelægges medlemmernes diplomatiske repræsentanter i Haag til godkendelse.
Disse repræsentanter skal ligeledes blandt medlemmerne fordele de udgifter, som ifølge budgettet påhviler disse.
De diplomatiske repræsentanter skal i dette øjemed mødes under den nederlandske udenrigsmininisters forsæde.
Artikel 10.
Udgifterne til konferencens ordinære samlinger bæres af den nederlandske regering.
I tilfælde af ekstraordinær samling fordeles udgifterne mellem de i samlingen deltagende medlemmer af konferencen.
I alle tilfælde påhviler rejse- og opholdsudgifter for de delegerede deres respektive regeringer.
Artikel 11.
I alle tilfælde, hvor den ikke er i strid med nærværende statut eller forretningsordenen, skal konferencens praksis fortsat gælde.
Artikel 12.
Ændringer i nærværende statut kan foretages, såfremt de godkendes af to trediedele af medlemmerne.
Artikel 13.
Bestemmelserne i nærværende statut skal suppleres af en forretningsorden, der skal sikre deres gennemførelse. Denne forretningsorden skal udarbejdes af det permanente bureau og forelægges medlemmernes regeringer til godkendelse.
Artikel 14.
Nærværende statut skal stå åben for tiltrædelse af regeringerne i de stater, der har deltaget i en eller flere af konferencens samlinger. Den træder i kraft, når den er tiltrådt af flertallet af de stater, der var repræsenteret på den syvende samling.
Tiltrædelseserklæringen skal deponeres hos den nederlandske regering, som skal underrette de i nærværende artikels første stykke omhandlede regeringer.
Det samme skal i tilfælde af optagelse af en ny stat gælde for denne stats tiltrædelseserklæring.
Artikel 15.
Hvert medlem kan opsige nærværende statut efter et tidsrum af 5 år regnet fra det tidspunkt, da den i medfør af artikel 14. stk. 1, træder i kraft.
Opsigelsen skal meddeles det nederlandske udenrigsministerium mindst seks måneder før udløbet af konferencens budgetår og træder i kraft fra udløbet af det nævnte år, men kun i forhold til det medlem, som har givet meddelelse derom.
Efter at tiltrædelseserklæring er deponeret af følgende lande: Belgien, Danmark, Nederlandene, Norge, Portugal, Spanien, Det forende Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige og Østrig, er statutten i overensstemmelse, med art. 14 trådt i kraft den 15. juli 1955.
Udenrigsministeriet, den 10. oktober 1955.
H. C. Hansen.
Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den på den 7. Haagerkonference om International Privatret 9.-31. oktober 1951 vedtagne statut for Haagerkonferencen om International Privatret.
Den 26. februar 1954 tiltrådte Danmark ved deponering i det nederlandske udenrigsministerium af sin tiltrædelseserklæring den på den 7. Haagerkonference om International Privatret den 9. - 31. oktober 1951 vedtagne statut for Haagerkonferencen om International Privatret.
Statutten har følgende ordlyd
Oversættelse.
Statut for Haagerkonferencen om International Privatret.
Regeringerne i de nedenfor nævnte lande
Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Japan, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Forbundsrepubliken Tyskland og Østrig
har
i betragtning af den permanente karakter, som Haagerkonferencen om International Privatret har fået og
i ønsket om at styrke denne karakter
fundet det ønskeligt at give konferencen en statut
og er blevet enige om følgende bestemmelser