Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (* 1)

Artikel 1.

I nærværende protokol betyder udtrykket

( a ) »overenskomsten« - den i London den 19. juni 1951 af deltagerne i Den nordatlantiske Traktat undertegnede overenskomst vedrørende status for deres styrker;

( b ) »øverste hovedkvarter« - det øverste hovedkvarter for de allierede styrker i Europa, hovedkvarteret for den allierede øverstkommanderende i Atlanterhavsområdet og ethvert tilsvarende internationalt militært hovedkvarter oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat;

( c ) »allieret hovedkvarter« - ethvert øverste hovedkvarter og ethvert internationalt militært hovedkvarter, som er oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat og direkte underordnet et øverste hovedkvarter;

( d ) »Det nordatlantiske Råd« - det i henhold til art. 9 i Den nordatlantiske Traktat oprettede råd eller ethvert af dets underordnede organer, der er bemyndiget til at handle på dets vegne.

Artikel 2.

Under forbehold af de følgende bestemmelser i denne protokol skal overenskomsten finde anvendelse på allierede hovedkvarterer oprettet på et territorium indenfor Den nordatlantiske Traktats område tilhørende en deltager i nærværende protokol og på sådanne hovedkvarterers militære og civile personel samt deres pårørende - i det omfang de er omfattet af definitionerne i denne protokols art. 3, stk. 1 ( a ), ( b ) og ( c ), - når dette personel befinder sig på sådant territorium i forbindelse med udøvelsen af et tjenstligt hverv eller, forsåvidt angår pårørende, et deres ægtefælle eller forældre påhvilende tjenstligt hverv.

Artikel 3.

1. Med henblik på overenskomstens anvendelse på et allieret hovedkvarter skal udtrykkene »styrke«, »civilt element« og »pårørende«, overalt hvor de forekommer i overenskomsten have den nedenfor angivne betydning

( a ) »styrke« betyder det personel, som er knyttet til det allierede hovedkvarter, og som tilhører en af Den nordatlantiske Traktats deltageres land-, sø- eller luftstridskræfter;

( b ) »civilt element« betyder det civile personel, som ikke er statsløse personer eller statsborgere i et land, der ikke er deltager i traktaten, og som ej heller er statsborgere i eller har sædvanlig bopæl i modtagerlandet, og som (i) er knyttet til det allierede hovedkvarter og har ansættelse ved et værn tilhørende en deltager i Den nordatlantiske Traktat, eller (ii) tilhører visse af Det nordatlantiske Råd fastsatte kategorier af civilt personel, som har ansættelse ved det allierede hovedkvarter;

( c ) »pårørende« betyder ægtefællen til et medlem af en styrke eller af et civilt element, således som defineret i afsnit ( a ) og ( b ) i nærværende stykke, eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende.

2. Et allieret hovedkvarter skal anses som en styrke forsåvidt angår overenskomstens artikler II, V, stk. 2, VII, stk. 10, IX, stk. 2, 3, 4, 7 og 8 samt XIII.

Artikel 4.

De rettigheder og forpligtelser, som overenskomsten tillægger eller pålægger afsenderlandet eller dets myndigheder med hensyn til dets styrker, civile elementer eller disses pårørende, skal forsåvidt angår et allieret hovedkvarter, dets personel og dettes pårørende, på hvilke overenskomsten i overensstemmelse med nærværende protokols art. 2 finder anvendelse, tilkomme eller pålægges vedkommende øverste hovedkvarter og dets undergivne myndigheder med følgende undtagelser

( a ) den ret til at udøve kriminel og disciplinær jurisdiktion, som ved overenskomstens art. VII er tillagt afsenderlandets militære myndigheder, tilkommer de militære myndigheder i det land, hvis militære lovgivning den pågældende person eventuelt måtte være undergivet;

( b ) de forpligtelser, der i henhold til overenskomstens art. II, III stk. 4, VII stk. 5 ( a ) og 6 ( a ), VIII stk. 9 og 10 samt XIII er pålagt afsenderlandet eller dets myndigheder skal påhvile både det allierede hovedkvarter og det land, om hvis værn eller dertil hørende medlemmer eller funktionærer eller sådannes pårørende der er tale

( c ) ved anvendelsen af overenskomstens art. III stk. 2 ( a ) og 5 samt art. XIV skal forsåvidt angår medlemmer af en styrke og deres pårørende, det land, anses som afsenderland, hvis værn medlemmet tilhører eller, forsavidt angår medlemmer af et civilt element og deres pårørende, hvis værn medlemmet er ansat ved;

( d ) de forpligtelser, der i henhold til overenskomstens art. VIII stk. 6 og 7 er pålagt afsenderlandet, skal påhvile det land, hvis værn den person tilhører, som ved sin handling eller undladelse har givet anledning til erstatningskravet, eller forsåvidt angår et medlem af et civilt element det land, ved hvis værn han er ansat, eller såfremt et sådant land ikke findes, det allierede hovedkvarter, som den pågældende tilhører.

Både det land, som forpligtelser måtte påhvile i henhold til dette stykke, og vedkommende allierede hovedkvarter skal have et afsenderlands rettigheder med hensyn til udnævnelse af en voldgiftsmand i henhold til artikel VIII stk. 8.

Artikel 5.

Ethvert medlem af et allieret hovedkvarter skal være i besiddelse af et af hovedkvarteret udstedt personligt identitetskort forsynet med fotografi og angivelse af fulde navn, fødselssted og -dato, nationalitet, rang eller grad, eventuelt stamnummer samt gyldighedsperiode. Dette kort skal forevises på forlangende.

Artikel 6.

1. De forpligtelser, der i henhold til overenskomstens art. VIII er pålagt de kontraherende parter til at frafalde erstatningskrav, skal påhvile både det allierede hovedkvarter og enhver i betragtning kommende deltager i denne protokol.

2. Ved anvendelsen af overenskomstens art. VIII stk. 1 og 2 skal

( a ) ejendom, der tilhører et allieret hovedkvarter eller en deltager i denne protokol, og som anvendes af et allieret hovedkvarter, anses som ejendom, der tilhører en kontraherende part og anvendes af dennes værn;

( b ) skade forvoldt af et medlem af en styrke eller et civilt element - således som defineret i denne protokols art. 3 stk. 1 - eller af enhver anden funktionær ved et allieret hovedkvarter, anses som skade forvoldt af et medlem eller en funktionær tilhørende en kontraherende parts værn;

( c ) bestemmelserne i overenskomstens art. VIII stk. 3 finde anvendelse på et allieret hovedkvarter, der vil blive anset som »kontraherende part« i nævnte stykkes forstand.

3. Erstatningskrav, på hvilke overenskomstens art. VIII stk. 5 finder anvendelse, skal omfatte erstatningskrav (bortset fra kontraktmæssige krav og krav, på hvilke nævnte artikels stk. 6 og 7 finder anvendelse), der opstår som følge af handlinger eller undladelser, der må tilskrives en funktionær ved et allieret hovedkvarter, eller som følge af enhver anden handling, undladelse eller begivenhed, for hvilken et allieret hovedkvarter er retlig ansvarlig, og som på modtagerlandets territorium forvolder skade for trediemand, som ikke er deltager i denne protokol.

Artikel 7.

1. Den skattefritagelse, der i henhold til overenskomstens art. X indrømmes medlemmer af en styrke eller et civilt element med hensyn til lønninger og emolumenter, skal forsåvidt angår et allieret hovedkvarters personel, således som defineret i denne protokols art. 3 stk. 1 ( a ) og ( b ) (i), finde anvendelse på lønninger og emolumenter, der er udbetalt dem i deres egenskab af sådant personel af det værn, de tilhører eller er ansat ved; dog skal nærværende stykke ikke fritage noget sådant medlem eller funktionær for beskatning pålagt af det land, i hvilket den pågældende er statsborger.

2. De af Det nordatlantiske Råd fastsatte kategorier af funktionærer ved et allieret hovedkvarter skal fritages for beskatning af de lønninger og emolumenter, som et allieret hovedkvarter udbetaler dem i deres egenskab af sådanne funktionærer. Enhver deltager i nærværende protokol kan imidlertid indgå en aftale med det allierede hovedkvarter, hvorefter en sådan deltager ansætter og til det allierede hovedkvarter anviser alle de af dens statsborgere (dog, såfremt den pågældende deltager ønsker det, med undtagelse af sådanne, der ikke har sædvanlig bopæl indenfor dens territorium), som skal gøre tjeneste ved det allierede hovedkvarters stab, og af sine egne midler betaler lønninger og emolumenter til sådanne personer i henhold til en af denne deltager fastsat skala.De således ydede lønninger og emolumenter kan beskattes af den pågældende deltager, men skel fritages for beskatning af enhver anden deltager. Såfremt en sådan aftale indgås af nogen deltager i nærværende protokol og senere ændres eller bringes til ophør, skal deltagerne i nærværende protokol ikke længere være forpligtet til i henhold til første punktum i nærværende stykke at fritage deres statsborgere for beskatning af de lønninger og emolumenter, der ydes dem.

Artikel 8.

1. For at lette allierede hovedkvarterers oprettelse, opførelse, vedligeholdelse og drift skal disse hovedkvarterer i videst mulige omfang fritages for afgifter og skatter, der berører udgifter, de afholder i det fælles forsvars interesse, og som anvendes til hovedkvarterernes tjenstlige formål og udelukkende kommer hovedkvartererne til gode, og enhver deltager i nærværende protokol skal optage forhandlinger med de allierede hovedkvarterer, der er oprettet på dets territorium, med henblik på at afslutte en overenskomst til denne bestemmelses gennemførelse.

2. Et allieret hovedkvarter skel have de rettigheder, der i henhold til overenskomstens art. XI indrømmes en styrke og på de samme betingelser.

3. Bestemmelserne i overenskomstens art. XI stk. 5 og 6 skal ikke finde anvendelse på modtagerlandets statsborgere, medmindre sådanne statsborgere hører under et værn tilhørende en anden deltager i denne protokol.

4. Udtrykket »afgifter og skatter« i denne artikel omfatter ikke betaling, som opkræves for ydede tjenester.

Artikel 9.

Forsåvidt Det nordatlantiske Råd ikke måtte træffe anden bestemmelse skal

( a ) ethvert aktiv erhvervet for et allieret hovedkvarters internationale midler afsat på dets kapitalbudget, og som hovedkvarteret ikke længere behøver, realiseres i overensstemmelse med en af Det nordatlantiske Råd godkendt ordning, og udbyttet skal fordeles imellem eller krediteres deltagerne i Den nordatlantiske Traktat i det forhold, hvori de har ydet bidrag til hovedkvarterets kapitaludgifter. Modtagerlandet skal have fortrinsret til at erhverve fast ejendom, der således realiseres på dets territorium, under forudsætning af, at det tilbyder vilkår, der ikke er mindre fordelagtige end de vilkår, der er tilbudt af trediemand.

( b ) Grunde, bygninger eller faste installationer, der af modtagerlandet er stillet til et allieret hovedkvarters rådighed uden vederlag (eller kun for et nominelt vederlag), og som hovedkvarteret ikke længere behøver, tilbagegives modtagerlandet, og enhver værdiforøgelse eller -forringelse af den af modtagerlandet til rådighed stillede faste ejendom, der skyldes hovedkvarterets brug deraf, skal fastsættes af Det nordatlantiske Råd (under hensyntagen til modtagerlandets herhenhørende lovgivning) og fordeles imellem, krediteres eller debiteres deltagerne i Den nordatlantiske Traktat i det forhold, hvori de har ydet bidrag til hovedkvarterets kapitaludgifter.

Artikel 10.

Ethvert øverste hovedkvarter er en juridisk person; det skal kunne indgå kontrakter samt erhverve og afhænde ejendom. Modtagerlandet kan imidlertid gøre udøvelsen af denne ret betinget af særaftaler mellem dette og det øverste hovedkvarter eller et underordnet allieret hovedkvarter der handler på det øverste hovedkvarters vegne.

Artikel 11.

1. Under forbehold af bestemmelserne i overenskomstens artikel VIII kan et øverste hovedkvarter optræde som sagsøger eller sagsøgt i retssager. Det kan imidlertid aftales mellem det øverste hovedkvarter eller et af dette bemyndiget underordnet allieret hovedkvarter og et modtagerland, at modtagerlandet skal handle på det øverste hovedkvarters vegne i retssager, i hvilke hovedkvarteret er part ved modtagerlandets domstole.

2. Intet tvangsfuldbyrdelsesskridt eller forholdsregler, der tilsigter beslaglæggelse af eller arrest i ejendom eller midler, kan tages mod et allieret hovedkvarter undtagen forsåvidt angår de i overenskomstens artikel VII stk. 6 ( a ) og artikel XIII omhandlede formål.

Artikel 12.

1. Et allieret hovedkvarter kan af hensyn til gennemførelsen af sit internationale budget besidde valuta af enhver art og disponere over konti i en hvilkensomhelst valuta.

2. Deltagerne i nærværende protokol skal efter anmodning fra et allieret hovedkvarter lette overførsler af et sådant hovedkvarters midler fra et land til et andet og ombytning af enhver valuta, som et allieret hovedkvarter besidder, til en hvilkensomhelst anden valuta, når det er nødvendigt for at imødekomme et allieret hovedkvarters behov.

Artikel 13.

Et allieret hovedkvarters arkiv og andre officielle aktstykker, som opbevares i lokaler, der anvendes af et sådant hovedkvarter, eller som befinder sig hos et behørigt bemyndiget medlem af hovedkvarteret, skal være ukrænkelige medmindre hovedkvarteret måtte have givet afkald på denne immunitet. På modtagerlandets anmodning skal hovedkvarteret i nærværelse af en repræsentant for dette land bekræfte dokumenternes natur for at fastslå, om de er berettiget til immunitet i henhold til denne artikel.

Artikel 14.

1. Det nordatlantiske Råd kan beslutte, at nærværende protokol eller overenskomsten helt eller delvis skal finde anvendelse på ethvert i henhold til Den nordatlantiske Traktat oprettet internationalt militært hovedkvarter eller international militær organisation (som ikke omfattes af definitionerne i denne protokols artikel 1 ( b ) og ( c ).

2. Når Det europæiske Forsvarsfællesskab er oprettet, kan nærværende protokol bringes til anvendelse på personel fra de europæiske forsvarsstyrker tilknyttet et allieret hovedkvarter og på dette personels pårørende fra det tidspunkt og på den måde, som Det nordatlantiske Råd måtte bestemme.

Artikel 15.

Alle uoverensstemmelser mellem deltagerne i nærværende protokol eller mellem sådanne deltagere og et allieret hovedkvarter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af protokollen skal afgøres ved forhandling mellem de uenige parter uden rekurs til nogen udenforstående myndighed. Med undtagelse af de tilfælde, hvor der i nærværende protokol eller i overenskomsten foreligger anden udtrykkelig bestemmelse, skal uoverensstemmelser, der ikke kan afgøres ved direkte forhandling, henvises til Det nordatlantiske Råd.

Artikel 16.

1. Overenskomstens artikel XV samt artiklerne XVII til XX skal finde anvendelse på nærværende protokol, som var de en uadskillelig bestanddel heraf, men således at protokollen kan revideres, suspenderes, ratificeres, tiltrædes, opsiges eller udvides i overensstemmelse med disse bestemmelser uafhængigt af overenskomsten.

2. Nærværende protokol kan suppleres ved tosidig overenskomst mellem modtagerlandet og et øverste hovedkvarter; et modtagerlands myndigheder og et øverste hovedkvarter kan aftale, at de forinden ratificering ad administrativ vej vil sætte de bestemmelser i nærværende protokol eller i overenskomsten, som modtagerlandet har besluttet at anvende, i kraft.

Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede underskrevet nærværende protokol.

Udfærdiget i Paris den 28. august 1952 på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Amerikas forenede Staters regerings arkiver. Amerikas forenede Staters regering skal tilstille bekræftede genparter heraf til alle lande, der har undertegnet eller tiltrådt protokollen.

For Kongeriget Belgien

ANDRE DE STAERCKE.

For Canada

A. D. P. HEENEY.

For Kongeriget Danmark

SANDAGER JEPPESEN.

For Amerikas forenede Stater

WILLIAM H. DRAPER, JR.

For Frankrig

HERVE ALPHAND.

For Kongeriget Grækenland

P. PIPINELIS.

For Island

GUNNLAUGUR PETURSSON.

For Italien

A. ROSSI-LONGHI.

For Storhertugdømmet Luxembourg

G. HEISBOURG.

For Kongeriget Norge

S. CHR. SOMMERFELT.

For Kongeriget Nederlandene

A. W. L. TJARDA VAN STARKENBORGH-STACHOUWER.

For Portugal

H. CALDEIRA QUEIROZ.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland

FR. HOYER MILLAR.

For Tyrkiet

TAHA CARIN.

Protokollen er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet

Norge...............................................24. februar 1953 Island..............................................11. maj 1953 Amerikas forenede Stater............................24. juli 1953 Belgien.............................................11. marts 1954 Tyrkiet.............................................18. maj 1954 Nederlandene........................................22. juni 1954 Luxembourg..........................................23. juli 1954 Grækenland..........................................26. juli 1954 Frankrig............................................20. januar 1955 Danmark.............................................28. maj 1955.

Protokollen er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal stater den 11. marts 1954 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i medfør af protokollens artikel 16 trådt i kraft mellem disse den 10. april 1954. For de landes vedkommende, der ratificerer protokollen efter den 11. marts 1954, træder denne i kraft 30 dage efter deponeringen af ratifikationsinstrumentet. I forhold til Danmark er protokollen trådt i kraft den 27. juni 1955.

Udenrigsministeriet, den 11. august 1955.

H. C. Hansen.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat. (* 1)

Med hjemmel i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for NATO-styrker og af protokol om NATOs militære hovedkvarterer har Danmark ved kgl. resolution af 10. maj 1955 ratificeret den i Paris den 28. august 1952 undertegnede protokol om status for internationale militære hovedkvarterer oprettet i henhold til Den nordatlantiske Traktat.

Protokollen har følgende ordlyd

PROTOKOL OM STATUS FOR INTERNATIONALE

MILITÆRE HOVEDKVARTERER OPRETTET I HENHOLD TIL

DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT

Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april 1949,

som tager i betragtning, at internationale militære hovedkvarterer kan blive oprettet på deres territorier ved særaftale i henhold til Den nordatlantiske Traktat, og

som ønsker at fastsætte status for sådanne hovedkvarterer og dertil knyttet personel indenfor Den nordatlantiske Traktats område,

er blevet enige om nærværende protokol til den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst om status for deres styrker