Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker. (* 2)

Med hjemmel i lov nr. 143 af 29. april 1955 om gennemførelse af overenskomst om retsstillingen for Nato-styrker og af protokol om NATOs militære hovedkvarterer har Danmark ved kgl. resolution af 10. maj 1955 ratificeret den i London den 19. juni 1951 undertegnede overenskomst mellem deltagerne i Den nordatlantiske Traktat vedrørende status for deres styrker.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST MELLEM DELTAGERNE I DEN NORDATLANTISKE TRAKTAT VEDRØRENDE STATUS FOR DERES STYRKER

Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april 1949,

som tager i betragtning, at en deltagers styrker ifølge aftale kan blive udsendt til at gøre tjeneste på en anden deltagers territorium;

som er indforstået med at beslutning om sådanne styrkers udsendelse og betingelser herfor, forsåvidt sådanne betingelser ikke er fastsat ved nærværende overenskomst, fortsat vil være genstand for særaftaler mellem vedkommende deltagere;

som imidlertid ønsker at fastsætte status for en deltagers styrker, når disse gør tjeneste på en anden deltagers territorium;

er blevet enige om følgende

Artikel I.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket

(a) »styrke« - personel tilhørende en kontraherende parts land-, sø- eller luftstridskræfter, som i forbindelse med tjenestepligter befinder sig på en anden kontraherende parts territorium inden for Den nordatlantiske Traktats område, dog således, at de pågældende to kontraherende parter kan træffe aftale om, at visse enkeltpersoner, enheder eller formationer ikke skal betragtes som udgørende eller indbefattet i en »styrke«, forsåvidt angår nærværende overenskomsts bestemmelser;

(b) »civilt element« - det civile personel, som ledsager en kontraherende parts styrke og har ansættelse ved et af den kontraherende parts værn, og som ikke er statsløse personer eller statsborgere i et land, der ikke er deltager i Den nordatlantiske Traktat, og som ejheller er statsborgere i eller har sædvanlig bopæl i det land, hvor styrken befinder sig;

(c) »pårørende« - ægtefællen til et medlem af en styrke eller af et civilt element eller børn af et sådant medlem, der er afhængige af underhold fra den pågældende;

(d) »afsenderland« - den kontraherende part, som styrken tilhører;

(e) »modtagerland« - den kontraherende part, på hvis territorium styrken eller det civile element enten er stationeret eller er på gennemrejse;

(f) »afsenderlandets militære myndigheder« - de myndigheder i afsenderlandet, der ifølge dettes lovgivning er bemyndiget til at håndhæve vedkommende lands militære lovgivning over for medlemmer af dets styrker eller civile elementer;

(g) »Det nordatlantiske Råd« - det i henhold til art. 9 i Den nordatlantiske Traktat oprettede råd eller ethvert af dets underordnede organer, der er bemyndiget til at handle på dets vegne.

2. Nærværende overenskomst skal finde anvendelse på myndighederne ved de kontraherende parters politiske underorganer inden for de af deres territorier, for hvilke nærværende overenskomst gælder, eller for hvilke den i henhold til artikel XX udstrækkes til at gælde, på samme måde som den finder anvendelse på de pågældende kontraherende parters centrale myndigheder, dog således at ejendom, der tilhører politiske underorganer, ikke skal betragtes som ejendom, der i artikel VIII's forstand tilhører en kontraherende part.

Artikel II.

Det påhviler en styrke, dens civile element og medlemmerne deraf, såvel som deres pårørende at respektere modtagerlandets lovgivning og at afholde sig fra enhver virksomhed, der er uforenelig med ånden i nærværende overenskomst, og i særdeleshed fra enhver politisk virksomhed i modtagerlandet. Det påhviler også afsenderlandet at træffe de fornødne forholdsregler i så henseende.

Artikel III.

1. På de i nærværende artikels stk. 2 angivne betingelser og under iagttagelse af de af modtagerlandet foreskrevne bestemmelser vedrørende en styrkes eller dens medlemmers ind- og udrejse skal sådanne personer være undtaget fra pas- og visumbestemmelser og fritaget for indvandringsmyndighedernes kontrol ved indrejse i og udrejse af modtagerlandets territorium. De skal også være undtaget fra modtagerlandets bestemmelser vedrørende registrering af og kontrol med udlændinge, men de skal ikke derved anses for at have erhvervet nogen ret til ophold eller domicil på modtagerlandets territorier.

2. For medlemmer af en styrke vil der ikke udkræves andre end følgende dokumenter, hvilke skal forevises på forlangende

(a) et af afsenderlandet udstedt personligt identitetskort forsynet med fotografi og angivelse af fulde navn, fødselsdato, rang, tjenestegren samt eventuelle stamnummer;

(b) personlig eller fælles marchordre udfærdiget på afsenderlandets sprog samt på engelsk og fransk af afsenderlandets eller Den nordatlantiske Traktats Organisations kompetente myndigheder, og hvori bekræftes den pågældende enkeltpersons eller gruppes status som medlem eller medlemmer af en styrke samt den befalede forlægning. Modtagerlandet kan forlange, at en marchordre kontrasigneres af en af dette land dertil beskikket repræsentant.

3. Medlemmer af et civil element og pårørende skal i passet angives som sådanne.

4. Såfremt et medlem af en styrke eller et civilt element ophører med at være i afsenderlandets tjeneste og ikke hjemsendes, skal afsenderlandets myndigheder øjeblikkelig underrette modtagerlandets myndigheder med angivelse af fornødne oplysninger. Ligeledes skal afsenderlandets myndigheder underrette modtagerlandets myndigheder om ethvert medlem, som er ulovligt udeblevet i mere end 21 dage.

5. Dersom modtagerlandet har forlangt, at et medlem af en styrke eller et civilt element fjernes fra dets territorium eller har udstedt udvisningsordre imod et tidligere medlem af en styrke eller af et civilt element eller imod et medlem eller tidligere medlems pårørende, påhviler det afsenderlandets myndigheder at modtage den pågældende på landets eget territorium. Nærværende stykke finder kun anvendelse på personer, som ikke er statsborgere i modtagerlandet, og som er indrejst i modtagerlandet som medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller med det formål at blive medlem deraf, og på sådanne personers pårørende.

Artikel IV.

Modtagerlandet skal enten

(a) anerkende som gyldig - uden køreprøve eller afgift - en køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt af afsenderlandet eller et af dettes underorganer til et medlem af en styrke eller et civilt element, eller

(b) uden at kræve køreprøve aflagt, selv udstede køretilladelse eller førerbevis til ethvert medlem af en styrke eller civilt element, som er i besiddelse af køretilladelse, førerbevis eller militært førerbevis udstedt at afsenderlandet eller et af dettes underorganer.

Artikel V.

1. Medlemmerne af en styrke skal som regel bære uniform. Medmindre der foreligger anden aftale mellem afsenderlandets og modtagerlandets myndigheder skal betingelserne for at bære civil påklædning være de samme som gælder for modtagerlandets styrker. En styrkes opstillede enheder eller formationer skal bære uniform, når de passerer en landegrænse.

2. Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element skal foruden registreringsnummer være forsynet med tydeligt nationalitetsmærke.

Artikel VI.

Medlemmer af en styrke må besidde og bære våben, såfremt de er bemyndiget dertil ifølge de for dem gældende bestemmelser. Afsenderlandets myndigheder skal tage anmodninger fra modtagerlandet vedrørende dette spørgsmål under velvillig overvejelse.

Artikel VII.

1. Under iagttagelse af nærværende artikels bestemmelser

(a) skal afsenderlandets militære myndigheder have adgang til i modtagerlandet at udøve al kriminel og disciplinær jurisdiktion, som er dem tillagt i henhold til afsenderlandets lovgivning over alle personer, som er undergivet dette lands militære lovgivning,

(b) skal modtagerlandets myndigheder have jurisdiktion over medlemmerne af en styrke eller et civilt element og disses pårørende forsåvidt angår lovovertrædelser, der er begået på modtagerlandets territorium og strafbare i henhold til dette lands lovgivning.

2. (a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have adgang til at udøve udelukkende jurisdiktion over personer, der er undergivet dette lands militære lovgivning, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er strafbare i henhold til afsenderlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser vedrørende dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i modtagerlandet.

(b) Modtagerlandets myndigheder har ret til at udøve udelukkende jurisdiktion over medlemmer af en styrke eller af et civilt element samt over disses pårørende, forsåvidt angår lovovertrædelser, som er strafbare i henhold til modtagerlandets lovgivning, herunder lovovertrædelser vedrørende dette lands sikkerhed, men som ikke er strafbare i afsenderlandet.

(c) Ved anvendelsen af nærværende artikels 2. og 3. stykke anses følgende lovovertrædelser for at berøre et lands sikkerhed: (i) forræderi,

(ii) sabotage, spionage eller krænkelse af enhver lovbestemmelse vedrørende statshemmeligheder eller hemmeligheder vedrørende landets forsvar.

3. Har begge lande adgang til at udøve jurisdiktion, finder følgende regler anvendelse

(a) Afsenderlandets militære myndigheder skal have fortrinsret til at udøve jurisdiktion over et medlem af en styrke eller et civilt element forsåvidt angår: (i) Lovovertrædelser, der udelukkende er rettet imod dette lands ejendom eller sikkerhed, eller lovovertrædelser, der udelukkende er rettet imod et til dette lands styrke eller civile element knyttet medlems eller pårørendes person eller ejendom.

(ii) Lovovertrædelser der hidrører fra enhver under udøvelsen af tjenstlig pligt begået handling eller undladelse.

(b) Forsåvidt angår enhver anden lovovertrædelse, skal modtagerlandets myndigheder have fortrinsret til at udøve jurisdiktion.

(c) Dersom det land, der har fortrinsret, beslutter sig til ikke at udøve jurisdiktion, skal det snarest muligt underrette det andet lands myndigheder herom. Myndighederne i det land, som har fortrinsret, skal velvilligt overveje en af myndighederne i det andet land fremsat anmodning om at ville frafalde denne ret i tilfælde, hvor det andet land anser et sådant afkald for særligt betydningsfuldt.

4. Foranstående bestemmelser i nærværende artikel hjemler ikke afsenderlandets militære myndigheder nogen adgang til at udøve jurisdiktion over personer, der er statsborgere i eller har fast bopæl i modtagerlandet, medmindre de er medlemmer af afsenderlandets styrker

5. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder skal på modtagerlandets territorium bistå hinanden med anholdelse af medlemmer af en styrke eller af et civilt element eller disses pårørende og med deres udlevering til den myndighed, som skal udøve jurisdiktion i overensstemmelse med foranstående bestemmelser.

(b) Modtagerlandets myndigheder skal straks underrette afsenderlandets militære myndigheder om enhver arrestation af et medlem af en styrke eller af et civilt element eller en pårørende.

(c) Dersom et medlem af en styrke eller et civilt element, over hvem modtagerlandet agter at udøve jurisdiktion, er i afsenderlandets forvaring, skal han forblive i dette lands varetægt, indtil der af modtagerlandet er rejst forundersøgelse eller tiltale imod ham.

6. (a) Modtagerlandets og afsenderlandets myndigheder skal bistå hinanden med at foretage alle nødvendige undersøgelser af lovovertrædelser og med at indsamle og forelægge bevismateriale, herunder foretage beslaglæggelse og, hvor der er anledning dertil, udlevere ting, der har forbindelse med en lovovertrædelse. Udleveringen af sådanne ting kan imidlertid gøres betinget af, at de tilbageleveres inden for et tidsrum, der fastsættes af den myndighed, der udleverer dem.

(b) De kontraherende parters myndigheder skal underrette hinanden om behandlingen af alle sager, hvori der er sammenstød med hensyn til jurisdiktionens udøvelse.

7. (a) Afsenderlandets myndigheder må ikke fuldbyrde en dødsdom i modtagerlandet, dersom sidstnævnte lands lovgivning ikke hjemler en sådan straf i et tilsvarende tilfælde.

(b) Modtagerlandets myndigheder skal velvilligt overveje en anmodning fra afsenderlandets myndigheder om bistand til at iværksætte en fængselsstraf, der på modtagerlandets territorium er afsagt af afsenderlandets myndigheder i henhold til nærværende artikels bestemmelser.

8. En tiltalt, der af en kontraherende parts myndigheder er blevet stillet for en domstol i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende artikel og er blevet frifundet eller i tilfælde af domfældelse afsoner eller har afsonet sin straf eller er blevet benådet, kan ikke af en anden kontraherende parts myndigheder påny tiltales inden for samme territorium for den samme lovovertrædelse. Bestemmelserne i nærværende stykke skal dog ikke forhindre afsenderlandets militære myndigheder i at rejse tiltale imod et medlem af dets styrke for krænkelse af disciplinære regler i forbindelse med den handling eller undladelse, som udgjorde en lovovertrædelse, for hvilken han har været tiltalt af en anden deltagers myndigheder.

9. Nårsomhelst der under et modtagerlands jurisdiktion rejses tiltale mod et medlem af en styrke eller et civilt element, eller mod en pårørende, skal denne have ret til

(a) hurtig pådømmelse,

(b) forud for den retlige behandling at blive underrettet om de anklager, der er rejst imod ham,

(c) at blive konfronteret med de personer, der vidner imod ham,

(d) at indstævne vidner til sin fordel, såfremt disse befinder sig inden for modtagerlandets jurisdiktion,

(e) selv at vælge sin forsvarer eller opnå bistand af en vederlagsfri eller beskikket forsvarer i henhold til de til enhver tid gældende bestemmelser i modtagerlandet,

(f) dersom han anser det for nødvendigt at få bistand af en egnet tolk, og

(g) at have forbindelse med en repræsentant for regeringen i afsenderlandet og - dersom retsplejereglerne tillader det - at lade en sådan repræsentant overvære sagens retlige behandling.

10. (a) En styrkes opstillede enheder eller formationer skal have adgang til at udøve politimyndighed i lejre, anlæg og andre områder, som de har rådighed over efter aftale med modtagerlandet. Styrkens militærpoliti kan træffe alle behørige foranstaltninger til at sikre opretholdelsen af orden og sikkerhed på sådanne steder.

(b) Udenfor disse områder skal sådant militærpoliti kun udøve sin virksomhed i henhold til aftale med modtagerlandets myndigheder, i samarbejde med disse myndigheder og kun i det omfang, sådan virksomhed er nødvendig for opretholdelsen af disciplin og orden blandt styrkens medlemmer.

11. Enhver kontraherende part skal søge gennemført en sådan lovgivning, som den anser for nødvendig for på sit territorium at tilvejebringe tilstrækkelig sikring og beskyttelse af andre kontraherende parters installationer, udrustning, ejendom, arkiver og officielle aktstykker samt for at kunne straffe personer, som måtte overtræde en sådan lovgivning.

Artikel VIII.

1. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på en anden kontraherende part for skade på ejendom, der tilhører førstnævnte og benyttes af dennes land-, sø- eller luftstridskræfter, såfremt sådan skade

(i) er forvoldt af et medlem af eller en person ansat ved den anden kontraherende parts værn under udøvelsen af tjenestepligter inden for Den nordatlantiske Traktats rammer, eller

(ii) er opstået i forbindelse med brugen af et køretøj, skib eller luftfartøj, der ejes af den anden kontraherende part og anvendes af dennes værn, forsåvidt det køretøj, skib eller luftfartøj, der har forvoldt skaden, anvendtes i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske Traktats rammer eller skaden er blevet forvoldt på ejendom, der anvendtes under samme omstændigheder.

Krav om bjergeløn fremsat af en kontraherende part overfor en anden kontraherende part skal frafaldes, forsåvidt det bjergede fartøj eller den bjergede ladning ejedes af en kontraherende part og blev anvendt af dennes værn i forbindelse med handlinger foretaget inden for Den nordatlantiske Traktats rammer.

2. (a) I tilfælde af, at skade er blevet forvoldt under de i stk. 1 omhandlede omstændigheder på anden ejendom tilhørende en kontraherende part og beliggende på dennes territorium, og forsåvidt de pågældende kontraherende parter ikke har truffet anden aftale, skal en enevoldgiftsmand, udvalgt i overensstemmelse med bestemmelserne i nedenanførte pkt. (b) afgøre spørgsmålet om ansvaret og skadeserstatningen. Voldgiftsmanden skal også træffe afgørelse med hensyn til eventuelle modkrav hidrørende fra samme hændelse.

(b) Den i pkt. (a) ovenfor omhandlede voldgiftsmand skal ifølge aftale mellem vedkommende kontraherende parter udvælges blandt de af modtagerlandets statsborgere, der beklæder eller har beklædt en høj judiciel stilling. Dersom de pågældende kontraherende parter er ude af stand til i løbet af 2 måneder at blive enige om valget af en sådan voldgiftsmand, kan enhver af dem anmode Det nordatlantiske Stedfortræderråds formand om at udvælge en person med de foran anførte kvalifikationer.

(c) Enhver af voldgiftsmanden truffet afgørelse skal være bindende og endelig for de kontraherende parter.

(d) Ethvert af voldgiftsmanden tilkendt skadeerstatningsbeløb skal fordeles i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 5 (e) (i), (ii) og (iii).

(e) Voldgiftsmandens vederlag fastsættes efter aftale mellem de pågældende kontraherende parter og skal tilligemed de i forbindelse med udøvelsen af hans hverv nødvendige udgifter udredes af parterne i lige andele.

(f) Enhver kontraherende part giver imidlertid afkald på erstatningskrav i alle tilfælde, hvor skaden er under følgende beløb

Belgien: B.fr. 70.000 Luxembourg: L.fr. 70.000 Canada: Dollar 1.460 Nederlandene: H.fl. 5.320 Danmark: Kr. 9.670 Norge: Kr. 10.000 Frankrig: F.fr. 490.000 Portugal: Esc. 40.250 Island: Kr. 22.800 Det forenede Kongerige: Pund 500 Italien: Li. 850.000 De forenede Stater: Dollar 1.400

Enhver anden kontraherende part, hvis ejendom er blevet beskadiget ved samme hændelse, skal også frafalde sit krav indtil forannævnte beløb. I tilfælde af betydelig afvigelse i valutakurserne for disse møntsorter, skal de kontraherende parter træffe aftale om en passende regulering af disse beløb.

3. Bestemmelserne i nærværende artikels 1. og 2. stykke finder anvendelse på den kontraherende parts skibe »on bare boat charter« eller rekvirerede på sådanne vilkår, samt på opbragte skibe (dog ikke i det omfang risikoen for tab eller ansvar bæres af en anden person end vedkommende kontraherende part).

4. Enhver kontraherende part frafalder ethvert krav på en anden kontraherende part i tilfælde, hvor et medlem af dens værn under udøvelsen af tjenstlige pligter bliver såret eller afgår ved døden.

5. Erstatningskrav (andre end kontraktmæssige krav og krav, hvorpå stk. 6 eller 7 i nærværende artikel finder anvendelse), der opstår som følge af handlinger eller forsømmelser, der må tilskrives medlemmer af en styrke eller et civilt element under udøvelsen af tjenstlige pligter, eller som følge af enhver anden handling, undladelse eller begivenhed, for hvilken en styrke eller et civilt element er retlig ansvarlig, og som på modtagerlandets territorium forvolder skade på trediemand, som ikke er en af de kontraherende parter, behandles af modtagerlandet i overensstemmelse med følgende bestemmelser

(a) Erstatningskrav skal anmeldes, behandles og afgøres eller pådømmes i overensstemmelse med modtagerlandets love og bestemmelser med hensyn til erstatningskrav, opstået i forbindelse med dets egne værns virksomhed.

(b) Modtagerlandet kan afgøre alle sådanne erstatningskrav, og betaling af erstatningsbeløbet skal erlægges af modtagerlandet i dets egen valuta.

(c) Hvadenten sådan betaling erlægges ifølge derom truffet aftale, eller ifølge dom afsagt af en af modtagerlandets kompetente domstole, eller betaling nægtes af en sådan domstol, skal afgørelsen være bindende og endelig for de kontraherende parter.

(d) Afsenderlandet skal underrettes om ethvert af modtagerlandet udbetalt erstatningsbeløb og samtidig tilstilles en udførlig beretning samt forslag til fordeling i overensstemmelse med nedenstående pkt. (e) (i), (ii) og (iii). Såfremt der ikke modtages svar i løbet af 2 måneder, skal den foreslåede fordeling anses for at være akcepteret.

(e) Udgifterne ved fyldestgørelse af krav i medfør af foranstående punkter og nuværende artikels stk. 2, skal fordeles mellem de kontraherende parter på følgende måde

(i) Hvor et afsenderland alene er ansvarligt, skal erstatningsbeløbet fordeles med 25 pct. på modtagerlandet og 75 pct. på afsenderlandet.

(ii) Hvor mere end eet land er ansvarligt for skaden, skal erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem disse; hvis modtagerlandet imidlertid ikke er et af de ansvarlige lande, skal dets bidrag udgøre halvdelen af det beløb, der skal udredes af hvert af afsenderlandene.

(iii) Hvor skaden forvoldes af de kontraherende parters værn, og det ikke er muligt særligt at pålægge et enkelt eller flere af disse værn ansvaret for skaden, skal erstatningsbeløbet fordeles ligeligt imellem de pågældende kontraherende parter; dersom modtagerlandet imidlertid ikke er et af de lande, hvis værn forvoldte skaden, skal det bidrag udgøre halvdelen af det beløb, der skal udredes af hvert af de pågældende afsenderlande.

(iv) Modtagerlandet udfærdiger hvert halvår en opgørelse over de i det forløbne halvår udbetalte beløb i sager, hvor den foreslåede procentvise fordeling er blevet akcepteret; opgørelsen sendes til de pågældende afsenderlande tilligemed en anmodning om betaling. Sådan betaling skal finde sted snarest muligt i modtagerlandets valuta.

(f) I tilfælde hvor anvendelsen af bestemmelserne i nærværende stykke pkt. (b) og (e) medfører, at en kontraherende part pålægges en betydelig byrde, kan den anmode Det nordatlantiske Råd om at foranledige sagen afviklet på et andet grundlag.

(g) Der kan ikke overfor et medlem af en styrke eller et civilt element foretages retlige skridt til opfyldelse af en i modtagerlandet over den pågældende afsagt dom i en sag opstået i forbindelse med udøvelsen af tjenstlige pligter.

(h) Med undtagelse af de tilfælde, hvor pkt. (e) i nærværende stk. finder anvendelse på erstatningskrav, der falder ind under stk. 2 i nærværende artikel, skal bestemmelserne i nærværende stk. ikke finde anvendelse på krav, der opstår som følge af eller i forbindelse med navigation eller brug af et skib eller lastning, transport eller losning af en ladning, undtagen med hensyn til erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller skade på person, og for så vidt stk. 4 i nærværende artikel ikke finder anvendelse.

6. Erstatningskrav mod medlemmer af en styrke eller et civilt element for uretsmæssige handlinger eller undladelser i modtagerlandet skal, når handlingen eller undladelsen ikke er begået under udøvelsen af tjenstlige pligter, behandles på følgende måde

(a) Modtagerlandets myndigheder skal behandle erstatningskravet og på en retfærdig og rimelig måde fastsætte erstatning til fordringshaveren, idet alle sagens omstændigheder, herunder skadelidtes egen handlemåde, skal tages i betragtning; endvidere skal der udfærdiges en rapport i sagens anledning.

(b) Rapporten skal forelægges afsenderlandets myndigheder, som derefter uden forhaling afgør, om de vil tilbyde betaling ex gratia og, i bekræftende fald, beløbets størrelse.

(c) Såfremt der tilbydes betaling ex gratia, og dette akcepteres af fordringshaveren som fuldstændig fyldestgørelse af kravet, foretager afsenderlandets myndigheder selv udbetalingen og underretter modtagerlandets myndigheder om den trufne afgørelse og om det udbetalte beløbs størrelse.

(d) Bestemmelserne i nærværende stk. skal ikke være til hinder for, at modtagerlandets domstole behandler en sag mod et medlem af en styrke eller et civilt element, indtil der er ydet fuldstændig fyldestgørelse for kravet.

7. Erstatningskrav, der opstår som følge af uberettiget brug af et køretøj tilhørende et afsenderlands værn, skal behandles i overensstemmelse med stk. 6 i nærværende artikel, medmindre styrken eller det civile element selv er retlig ansvarlig herfor.

8. Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt en af et medlem af en styrke eller et civilt element begået uretsmæssig handling eller undladelse har fundet sted under udøvelsen af tjenstlige pligter, eller om brugen af et køretøj tilhørende afsenderlandets værn var uberettiget, skal spørgsmålet forelægges en i overensstemmelse med stk. 2 (b) i nærværende artikel udvalgt voldgiftsmand, hvis afgørelse på dette punkt skal være endelig.

9. Afsenderlandet kan ikke gøre fordring på, at medlemmer af en styrke eller et civilt element unddrages modtagerlandets jurisdiktion i civile sager undtagen i det omfang, der er fastsat i nærværende artikels stk. 5 (g).

10. Afsender- og modtagerlandets myndigheder skal samarbejde ved fremskaffelsen af bevismateriale til sikring af retfærdig behandling og afgørelse af erstatningskrav, som vedrører de kontraherende parter.

Artikel IX.

1. Medlemmerne af en styrke eller et civilt element og deres pårørende kan på stedet købe varer, der er nødvendige til deres eget forbrug, og sådanne tjenesteydelser, som de har behov for, på samme betingelser som modtagerlandets statsborgere.

2. Lokale varekøb til en styrkes eller et civilt elements forsyning skal i almindelighed foretages gennem de myndigheder, der indkøber sådanne varer til modtagerlandets værn. For at undgå at sådanne indkøb får skadelig indvirkning på modtagerlandets økonomi, kan modtagerlandets kompetente myndigheder i påkommende tilfælde begrænse eller forbyde køb af nærmere angivne varer.

3. Under forbehold af aftaler, som allerede er i kraft, eller som herefter bliver indgået mellem bemyndigede repræsentanter for afsender- og modtagerlandet, skal modtagerlandes myndigheder alene have ansvaret for, at der træffes passende foranstaltninger til at stille de nødvendige bygninger og områder såvel som de dermed forbundne hjælpemidler og tjenesteydelser til rådighed for en styrke eller et civilt element. Disse overenskomster og foranstaltninger skal såvidt muligt være i overensstemmelse med de i modtagerlandet gældende bestemmelser med hensyn til beboelsesforhold for og indkvartering af tilsvarende personel. Medmindre der foreligger anden udtrykkelig aftale, skal modtagerlandets lovgivning være bestemmende for de rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af besiddelsestagelsen eller anvendelsen af disse bygninger, områder, hjælpemidler eller tjenesteydelser.

4. En styrkes eller et civilt elements behov for stedlig civil arbejdskraft skal imødekommes på samme måde som modtagerlandets tilsvarende behov og med bistand fra modtagerlandets myndigheder gennem arbejdsanvisningskontorerne. Antagelses- og arbejdsvilkårene, i særdeleshed lønninger, løntillæg og bestemmelserne vedrørende arbejderbeskyttelse, skal være de i henhold til modtagerlandets lovgivning gældende. Sådanne civile arbejdere, der er antaget af en styrke eller et civilt element, skal i ingen henseende betragtes som medlem af vedkommende styrke eller civile element.

5. Når en styrke eller et civilt element på det sted, hvor den er stationeret, har utilstrækkelig læge- eller tandlægehjælp, kan dens medlemmer og disses pårørende få læge- eller tandlægebehandling, herunder hospitalsindlæggelse, på de samme betingelser som tilsvarende personel i modtagerlandet.

6. Modtagerlandet skal yderst velvilligt overveje anmodninger om indrømmelse af rejselettelser og nedsættelse af billetpriser for en styrkes eller et civilt elements medlemmer. Disse lempelser og indrømmelser vil blive gjort til genstand for særlige aftaler mellem de i betragtning kommende regeringer.

7. Medmindre der foreligger generelle eller specielle finansielle aftaler mellem de kontraherende parter, skal styrkens myndigheder snarest i stedlig valuta erlægge betaling for varer, indkvartering og tjenester, der er ydet i henhold til stk. 2, 3 og 4 og om fornødent stk. 5 og 6 i nærværende artikel.

8. Hverken en styrke, et civilt element, medlemmerne deraf eller disses pårørende skal på grund af nærværende artikel nyde nogen fritagelse for skatter eller afgifter, der i henhold til modtagerlandets afgiftsbestemmelser er pålagt varekøb eller tjenesteydelser.

Artikel X.

1. I det omfang beskatning i modtagerlandet afhænger af ophold eller domicil, skal de tidsrum, hvori et medlem af en styrke eller et civilt element befinder sig på dette lands territorium, udelukkende fordi han er medlem af vedkommende styrke eller civile element, ikke, forsåvidt sådan beskatning angår, betragtes som ophold eller som medførende forandring af opholdssted eller domicil. Medlemmer af en styrke eller et civilt element skal nyde skattefritagelse i modtagerlandet med hensyn til de lønninger og emolumenter, de i denne egenskab modtager fra afsenderlandet, samt med hensyn til rørligt gods, hvis tilstedeværelse i modtagerlandet udelukkende skyldes medlemmernes midlertidige tilstedeværelse der.

2. Nærværende artikel skal ikke hindre, at et medlem af en styrke eller et civilt element beskattes af enhver indtægtsgivende virksomhed, som han måtte deltage i i modtagerlandet, og som ikke har forbindelse med hans ansættelse som sådant medlem, og bortset fra lønninger, emolumenter og rørligt gods, som omhandlet i stk. 1, skal nærværende artikel ikke hindre, at et sådant medlem afkræves skat, som han er pligtig til at erlægge i henhold til modtagerlandets lovgivning, selvom han anses for at have opholdssted eller domicil udenfor dette lands territorium.

3. Nærværende artikels bestemmelser skal ikke finde anvendelse på »told«, således som dette er defineret i artikel XI, stk. 12.

4. Forsåvidt angår nærværende artikel skal udtrykket »medlem af en styrke« ikke omfatte personer, der er statsborgere i modtagerlandet.

Artikel XI.

1. Med undtagelse af de tilfælde, hvor nærværende overenskomst indeholder anden udtrykkelig bestemmelse, skal medlemmer af en styrke eller et civilt element såvel som deres pårørende være undergivet de af modtagerlandets toldmyndigheder administrerede love og forskrifter. Modtagerlandets toldmyndigheder skal i særdeleshed have adgang til i henhold til de i modtagerlandets love og forskrifter indeholdte almindelige bestemmelser at visitere medlemmer af en styrke eller et civilt element og deres pårørende, undersøge deres bagage og køretøjer og beslaglægge genstande i medfør af sådanne love eller forskrifter.

2. (a) Midlertidig indførsel og genudførsel af tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element, skal, når ind- og udførsel foregår ved køretøjets egen kraft, tillades toldfrit mod forevisning af et triptyque udfærdiget i overensstemmelse med den i bilaget til nærværende overenskomst angivne formular.

(b) Når midlertidig indførsel af sådanne køretøjer ikke foregår ved køretøjets egen kraft, skal bestemmelserne i stk. 4 i nærværende artikel anvendes ved indførselen, og bestemmelserne i stk. 8 ved genudførselen.

(c) Tjenestekøretøjer tilhørende en styrke eller et civilt element skal være fritaget for betaling af enhver skat, der opkræves for køretøjers anvendelse af veje.

3. Officielle dokumenter, der er forsynet med officielt segl, er ikke undergivet toldkontrol. Kurerer, der medfører sådanne dokumenter, skal uanset deres rang være i besiddelse af en personlig marchordre, udstedt i overensstemmelse med artikel III, stk. 2 (b). Denne marchordre skal angive antallet af medbragte forsendelser og bekræfte, at de kun indeholder officielle dokumenter.

4. En styrke kan toldfrit indføre udrustning og rimelige mængder levnedsmidler, forsyninger og andre varer, som udelukkende er bestemt til brug for styrken, og - hvor modtagerlandet tillader det - til brug for dens civile elementer og pårørende. Sådan toldfri indførsel er betinget af, at der ved indklareringstoldstedet, foruden sådanne tolddokumenter, hvorom der træffes aftale, afgives en attest udfærdiget i den mellem modtagerlandet og afsenderlandet vedtagne form og underskrevet af en af afsenderlandet dertil bemyndiget person. Underretning om den person, der er bemyndiget til at underskrive attesterne, såvel som underskrifts- og stempelprøver skal tilstilles modtagerlandets toldmyndigheder.

5. Et medlem af en styrke eller et civilt element kan, første gang han indrejser i modtagerlandet for at tiltræde tjeneste der, eller når hans pårørende første gang indrejser for at slutte sig til ham, indføre personlige ejendele og møbler toldfrit for det tidsrum tjenesten varer.

6. Medlemmer af en styrke eller et civilt element kan midlertidigt toldfrit indføre private motorkøretøjer til deres eget og deres pårørendes personlige brug. Nærværende artikel medfører ingen forpligtelse til at fritage private motorkøretøjer for betaling af skat, der opkræves for private køretøjers anvendelse af veje.

7. Anden indførsel, som foretages af en styrkes myndigheder, end den, som udelukkende er til brug for vedkommende styrke eller dens civile element, og anden indførsel end den i stk. 5 og 6 i nærværende artikel omhandlede, som foretages af et medlem af en styrke eller et civilt element, skal ikke i medfør af nærværende artikel være berettiget til toldfrihed eller undtaget fra andre indførselsbestemmelser.

8. Varer, som i henhold til foranstående stk. 2 (b), 4, 5 eller 6 er blevet indført toldfrit,

(a) kan frit genudføres; forsåvidt angår varer indført i henhold til stk. 4, er det dog en betingelse herfor, at der forevises toldvæsenet en i overensstemmelse med nævnte stk. udfærdiget attest. Toldmyndighederne har imidlertid adgang til at kontrollere, om de genudførte varer er de samme, som de i den eventuelle attest beskrevne, og at de virkelig er blevet indført på de i henholdsvis stk. 2 (b), 4, 5 eller 6 angivne betingelser,

(b) skal normalt ikke kunne overdrages i modtagerlandet, hverken ved salg eller gave. Der kan dog i særlige tilfælde gives tilladelse til sådan overdragelse på de af modtagerlandets kompetente myndigheder fastsatte betingelser (f.eks. mod betaling af told og afgifter og under iagttagelse af bestemmelserne vedrørende kontrol med handel og valuta).

9. Udførsel af varer købt i modtagerlandet kan kun finde sted i overensstemmelse med de i modtagerlandet gældende bestemmelser.

10. Særlige lettelser skal indrømmes af toldmyndighederne med hensyn til opstillede enheders eller formationers grænseovergang, forsåvidt de pågældende toldmyndigheder i forvejen er blevet behørigt underrettet.

11. Modtagerlandet skal træffe særlig foranstaltning til, at brændstoffer, olier og smøreolier til brug for en styrkes eller et civilt elements tjenestekøretøjer, luftfartøjer og skibe kan leveres told- og afgiftsfrit.

12. I nærværende artikels stk. 1-10 betyder »told« toldafgifter og alle andre ind- og udførselsafgifter med undtagelse af afgifter og gebyrer, som udelukkende opkræves som betaling for ydede tjenester; »indførsel« omfatter udtagelse af varer fra toldpakhus eller andet toldoplag, forsåvidt de pågældende varer ikke er dyrket, fabrikeret eller forarbejdet i modtagerlandet.

13. Bestemmelserne i nærværende artikel skal ikke blot finde anvendelse på de omhandlede varer, når de indføres i eller udføres fra modtagerlandet, men også når de transiteres gennem en kontraherende parts territorium, og i denne henseende skal udtrykket »modtagerland« i nærværende artikel anses for at omfatte enhver kontraherende part, gennem hvis territorium varerne transiteres.

Artikel XII.

1. Modtagerlandets told- eller skattemyndigheder kan, som vilkår for at indrømme de i nærværende overenskomst fastsatte fritagelser og begunstigelser i told- eller afgiftsmæssig henseende, forlange sådanne betingelser, som de skønner nødvendige for at hindre misbrug, iagttaget.

2. Disse myndigheder kan i tilfælde af indførsel til modtagerlandet af varer, der er dyrket, fremstillet eller forarbejdet i dette land, og som er blevet udført derfra uden betaling af de skatter og afgifter, som ville påhvile varerne, hvis de ikke er blevet udført, eller mod godtgørelse af sådanne skatter og afgifter, nægte at indrømme den i nærværende overenskomst foreskrevne told- og afgiftsfrihed. Varer udtaget fra toldpakhus skal anses som indførte, såfremt oplæggelsen af visse varer vil være at betragte som udførsel.

Artikel XIII.

1. For at forhindre overtrædelse af told- og afgiftslove og forskrifter skal modtager- og afsenderlandets myndigheder bistå hinanden med foretagelse af undersøgelser og indsamling af bevismateriale.

2. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at genstande, der beslaglægges af modtagerlandets told- og skattemyndigheder, eller til fordel for disse, overgives disse myndigheder.

3. En styrkes myndigheder skal yde al den bistand, som ligger indenfor deres myndighedsområde, til sikring af, at medlemmer af en styrke eller civilt element eller disse pårørende betaler de dem påhvilende told-, afgifts- og bødebeløb.

4. De af modtagerlandets myndigheder i forbindelse med overtrædelse af landets told- og afgiftsbestemmelser beslaglagte tjenestekøretøjer og genstande tilhørende en styrke eller dens civile element, men ikke tilhørende et medlem af styrken eller det civile element, skal udleveres til den pågældende styrkes kompetente myndigheder.

Artikel XIV.

1. En styrke, et civilt element og medlemmerne deraf såvel som disses pårørende skal fortsat være undergivet afsenderlandets valutabestemmelser og skal tilligemed være undergivet modtagerlandets valutabestemmelser.

2. Afsender- og modtagerlandets valutamyndigheder kan udstede særlige forskrifter, som finder anvendelse på en styrke, et civilt element eller medlemmer deraf såvel som på disses pårørende.

Artikel XV.

1. Under forbehold af denne artikels stk. 2 skal nærværende overenskomst forblive i kraft i tilfælde af fjendtligheder, på hvilke Den nordatlantiske Traktat finder anvendelse, dog således at de i artikel VIII, stk. 2 og 5 indeholdte bestemmelser vedrørende afvikling af erstatningskrav ikke skal finde anvendelse på krigsskade, og således at nærværende overenskomsts bestemmelser, i særdeleshed bestemmelserne i art. III og VII, øjeblikkelig skal tages under fornyet overvejelse af de pågældende kontraherende parter, som kan træffe aftale om sådanne ændringer, som de måtte anse for ønskelige, forsåvidt angår overenskomstens anvendelse mellem disse parter.

2. I tilfælde af sådanne fjendtligheder har hver af de kontraherende parter ret til for sit vedkommende mod at give 60 dages varsel til de øvrige kontraherende parter at suspendere anvendelsen af enhver af de i nærværende overenskomst indeholdte bestemmelser. Dersom denne ret benyttes, skal de kontraherende parter øjeblikkelig rådføre sig med hverandre med henblik på at træffe aftale om passende bestemmelser til afløsning af de suspenderede bestemmelser.

Artikel XVI.

Alle uoverensstemmelser mellem de kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst skal afgøres ved indbyrdes forhandling uden rekurs til nogen udenforstående myndighed. Med undtagelse af de tilfælde, hvor der i nærværende overenskomst foreligger anden udtrykkelig bestemmelse, skal uoverensstemmelser, der ikke kan afgøres ved direkte forhandling, henvises til Det nordatlantiske Råd.

Artikel XVII.

Enhver kontraherende part kan nårsomhelst anmode om, at enhver artikel i nærværende overenskomst tages op til revision. Anmodning herom skal rettes til Det nordatlantiske Råd.

Artikel XVIII.

1. Nærværende overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal snarest muligt deponeres hos Amerikas forenede Staters regering, som skal underrette hver signatarmagt om datoen for sådan deponering.

2. 30 dage efter, at 4 signatarmagter har deponeret deres ratifikationsinstrumenter, skal nærværende overenskomst træde i kraft mellem disse. I forhold til enhver anden signatarmagt skal den træde i kraft 30 dage efter deponering af dettes ratifikationsinstrument.

3. Efter at nærværende overenskomst er trådt i kraft skal den, under forbehold af Det nordatlantiske Råds godkendelse og på de betingelser, dette måtte fastsættte, stå åben for tiltrædelse af ethvert land, der tiltræder Den nordatlantiske Traktat. Tiltrædelsen finder sted ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Amerikas forenede Staters regering, som skal underrette enhver stat, der har undertegnet eller tiltrådt overenskomsten, om datoen for den pågældende deponering. I forhold til enhver stat, på hvis vegne et tiltrædelsesinstrument deponeres, skal nærværende overenskomst træde i kraft 30 dage efter deponeringen af dette instrument.

Artikel XIX.

1. Nærværende overenskomst kan opsiges af enhver af de kontraherende parter efter udløbet af en periode på 4 år fra datoen for dens ikrafttræden.

2. En kontraherende parts opsigelse af overenskomsten skal ske ved skriftlig meddelelse fra vedkommende kontraherende part til Amerikas forenede Staters regering, som skal underrette de øvrige kontraherende parter om enhver sådan meddelelse og om datoen for dens modtagelse.

3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter, at Amerikas forenede Staters regering har modtaget meddelelsen. Efter udløbet af denne periode på et år, skal overenskomsten ophøre med at være i kraft i forhold til den kontraherende part, som har opsagt den, men den skal forblive i kraft imellem de øvrige kontraherende parter.

Artikel XX.

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels 2. og 3. stk. skal nærværende overenskomst kun finde anvendelse på de kontraherende parters hjemlige territorier.

2. Ethvert land kan imidlertid samtidig med deponeringen af dets ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument, eller på et hvilketsomhelst senere tidspunkt notificere Amerikas forenede Staters regering, at nærværende overenskomst skal udvides til at omfatte alle eller visse af de territorier indenfor Den mordatlantiske Traktats område, for hvis mellemfolkelige anliggender det er ansvarligt (såfremt det land, der afgiver sådan erklæring, skønner det nødvendigt, dog med forbehold af afslutning af en særlig overenskomst mellem dette land og hvert af de i betragtning kommende afsenderlande). Nærværende overenskomst skal derefter på det seneste af følgende tidspunkter udvides til at omfatte det eller de deri omhandlede territorier: 30 dage efter at Amerikas forenede Staters regering har modtaget sådan meddelelse, eller 30 dage efter afslutningen af en eventuel særlig overenskomst, eller når overenskomsten er trådt i kraft i henhold til artikel XVIII.

3. Et land, som i henhold til denne artikels 2. stk. har afgivet en erklæring, hvorefter nærværende overenskomst udvides til at omfatte noget territorium, for hvis mellemfolkelige anliggender det er ansvarligt, kan selvstændigt opsige overenskomsten forsåvidt angår dette territorium i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel XIX.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt bemyndigede af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i London den 19. juni 1951 på engelsk og fransk, begge tekster af lige gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Amerikas forenede Staters regering skal sende bekræftede eksemplarer heraf til alle lande, der har undertegnet eller tiltrådt overenskomsten.

For Kongeriget Belgien

OBERT DE THIEUSIES.

For Canada

L.D. WILGRESS

For Kongeriget Danmark

STEENSEN-LETH.

For Frankrig

HERVE ALPHAND.

For Island

GUNNLAUGUR PETURSSON.

For Italien

A. ROSSI-LONGHI.

For Storhertugdømmet Luxembourg

A. CLASEN.

For Kongeriget Nederlandene

A.W.L. TJARDA VAN STARKENBORGH-STACHOUWER.

For Kongerige Norge

DAG BRYN.

For Portugal

R. ENNES ULRICH.

Overenskomsten finder kun anvendelse på Portugals

fastlandsterritorium med udeladelse af de nærliggende øer og de

oversøiske provinser.

For det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland

HERBERT MORRISON.

For Amerikas forenede Stater

CHARLES M. SPOFFORD.

BILAG.

Land Ministerium eller styrelsesgren TRIPTYQUE (* 1) Gyldig fra til for midlertidig indførsel i af følgende tjenestekøretøj: Fabrikat ---------------------------------------------------------------- Indregistreringsnummer Motornummer ---------------------------------------------------------------- Reservedæk Fast installeret kommunikationsanlæg ---------------------------------------------------------------- Ihændehaverens navn og underskrift ......................... Udstedelsesdato Efter ordre af ......................... MIDLERTIDIGE IND- OG UDREJSER -Toldstedets navn Dato Vedk. toldembedsmands underskrift og toldstempel ---------------------------------------------------------------- Udrejse ---------------------------------------------------------------- Indrejse ---------------------------------------------------------------- Udrejse ---------------------------------------------------------------- Indrejse ---------------------------------------------------------------- Udrejse ---------------------------------------------------------------- Indrejse ---------------------------------------------------------------- Udrejse ---------------------------------------------------------------- Indrejse ----------------------------------------------------------------

Den 4. april 1952 godkendte signatarmagternes repræsentanter i Det nordatlantiske Stedfortræderråd en forhandlingsprotokol, hvorefter de beføjelser, der i henhold til foranstående overenskomst er tillagt Det nordatlantiske Stedfortræderråds formand, fra samme dato skal udøves af generalsekretæren for Den nordatlantiske Traktats Organisation eller i dennes fravær af hans stedfortræder eller af anden af Det nordatlantiske Råd udpeget person.

Efter Grækenlands og Tyrkiets tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat vedtog Det nordatlantiske Råd den 20. august 1952 at opfordre disse to lande til at tiltræde foranstående overenskomst, når den var trådt i kraft, jfr. artikel XVIII.

Overenskomsten er ratificeret af nedennævnte lande. Den vedføjede dato angiver dagen for deponeringen af ratifikationsinstrumentet

Frankrig ...................................... 29. september 1952 Norge ......................................... 24. februar 1953 Belgien ....................................... 27. februar 1953 Amerikas forenede Stater ...................... 24. juli 1953 Canada ........................................ 28. august 1953 Nederlandene .................................. 18. november 1953 Luxembourg .................................... 19. marts 1954 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland .................................13. maj 1954 Danmark ....................................... 28. maj 1955.

Endvidere har Tyrkiet og Grækenland tiltrådt overenskomsten henholdsvis den 18. maj 1954 og den 26. juli 1954.

Overenskomsten er, efter at det for dens ikrafttræden fornødne antal stater den 24. juli 1953 havde deponeret deres ratifikationsinstrumenter, i medfør af artikel XVIII trådt i kraft mellem disse den 23. august 1953. For de landes vedkommende, der ratificerer henholdsvis tiltræder overenskomsten efter 24. juli 1953, træder den i kraft 30 dage efter deponeringen af ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumentet. I forhold til Danmark er overenskomsten trådt i kraft den 27. juni 1955.

Udenrigsministeriet, den 11. august 1955.

H.C. Hansen.-

(* 1) Nærværende dokument skal udfærdiges på afsenderlandets sprog samt på engelsk og fransk.