Bekendtgørelse om en i Stockholm den 19. marts 1955 undertegnet overenskomst om lempelser af den karantænemæssige kontrol med trafikken mellem Danmark, Norge og Sverige. (* 1)

Artikel 1.

For befordringsmidler, personer, bagage eller gods, der ankommer fra et af de kontraherende lande, finder de i ankomstlandet gældende bestemmelser om karantænemæssige foranstaltninger og formaliteter ved ankomst alene anvendelse, forsåvidt der er tale om

a) et skib, der ikke har opnået tilladelse til frit samkvem med land i den havn, som det senest har anløbet;

b) et luftfartøj, hvis fører har værget sig ved at lade dette underkaste de karantæneforanstaltninger, der er gældende i den lufthavn, hvor det senest har landet, eller som, uanset at dets fører ikke har kunnet afgive tilfredsstillende erklæring om helbredstilstanden om bord, ikke har været underkastet karantæneforanstaltninger;

c) en person, der ved afrejsen fra et andet kontraherende land har stået under tilsyn af en karantænemyndighed, eller som har passeret landet under de i artikel 34 i de internationale karantænebestemmelser omhandlede omstændigheder;

d) gods, som har passeret et kontraherende land i transittrafik uden omladning.

Artikel 2.

1. Når et skib eller luftfartøj, som omfattes af artikel 1 a) eller b), begiver sig til eller kan antages at ville begive sig til en havn eller lufthavn i et andet kontraherende land, skal karantænemyndigheden i havnen eller lufthavnen (i Danmark karantænekommissionen, i Norge helserådet og i Sverige halsovårdsnamnden) straks underrettes. Dersom det er uvist, hvilken havn eller lufthavn skibet eller luftfartøjet agter at begive sig til, bør der på hensigtsmæssig måde sørges for, at oplysning om forholdet så vidt muligt kommer samtlige de karantænemyndigheder, som vil kunne berøres deraf, i hænde. Dersom det er nødvendigt, bør meddelelse i henhold til denne bestemmelse ske med benyttelse af luftfartens sikringstjenestes kommunikationsnet.

2. Hvis en person, som står under tilsyn af en karantænemyndighed, afrejse til et sted i et andet kontraherende land, skal den karantænemyndighed, som varetager tilsynet, så snart den har fået kendskab til forholdet, underrette vedkommende karantænemyndighed på det sted i det land, hvortil han først begiver sig, og samtidig oplyser grunden til, at han er underkastet tilsyn, og de fastsatte tilmeldingstider.

3. Får en karantænemyndighed kendskab til, at en person på gennemrejse til et andet kontraherende land (jfr. artikel 1 c)) kommer fra et smittet område indenfor inkubationstiden for vedkommende sygdom, og underkastes han ikke tilsyn, skal myndigheden omgående underrette karantænemyndigheden på det sted i det andet land, hvortil han først begiver sig.

4. Befordres transitgods, der er bestemt til et af de kontraherende lande, uden omladning gennem et andet af disse lande (jfr. artikel 1 d)) og har karantænemyndighederne i transitlandet grund til at antage, at godset kan være smittet med en karantænesygdom eller øvrigt kan være egnet til at sprede sådan sygdom, skal underretning herom omgående sendes til karantænemyndigheden på det sted, hvor godset skal losses.

5. En karantænemyndighed, der ved undersøgelse af et til et andet kontraherende land bestemt befordringsmiddel iøvrigt får kendskab til forhold af epidemiokologisk interesse, bør underrette vedkommende karantænemyndighed i bestemmelseslandet herom.

6. Hersker der tvivl om, hvilken karantænemyndighed der i henhold til bestemmelserne i denne artikel bør underrettes, må meddelelse tilstilles vedkommende centrale sundhedsstyrelse (i Danmark Sundhedsstyrelsen, i Norge Helsedirektoratet og i Sverige Medicinstyrelsen).

Artikel 3.

Hvert lands centrale sundhedsstyrelse skal straks meddele tilfælde af karantænesygdomme i sit eget land til de tilsvarende styrelser i de andre kontraherende lande. Underretning bør ligeledes gives om andre forhold af særlig epidemilogisk interesse.

Artikel 4.

De centrale sundhedsstyrelser skal forhandle indbyrdes om den nærmere anvendelse af de kontraherende landes bestemmelser om beskyttelse mod karantænesygdomme.

Artikel 5.

Bliver et område indenfor et af de kontraherende lande smittet med en karantænesygdom, skal der finde forhandling sted mellem de kontraherende landes centrale sundhedsstyrelser. I sådanne tilfælde har en central sundhedsstyrelse, såfremt det anses for uomgængeligt nødvendigt, ret til midlertidigt at suspendere bestemmelserne i artikel 1.

Artikel 6.

Overenskomstens bestemmelser omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Artikel 7.

Overenskomsten træder i kraft den 1. april 1955.

Artikel 8.

Overenskomsten kan opsiges af enhver af de kontraherende parter til ophør med 6 måneders varsel. Opsigelse skal ske ad diplomatisk vej overfor regeringerne i de øvrige kontraherende lande og omfatter kun det land, som har foretaget opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne overenskomst og forsynet denne med deres segl.

Som skete i Stockholm den 19. marts 1955 på dansk, norsk og svensk i

et eksemplar, der skal opbevares i det svenske udenrigsdepartements

arkiv.

For Danmark

K. Monrad-Hansen.

(L.S.)

Udenrigsministeriet, den 22. april 1955.

H. C. Hansen.

Bekendtgørelse om en i Stockholm den 19. marts 1955 undertegnet overenskomst om lempelser af den karantænemæssige kontrol med trafikken mellem Danmark, Norge og Sverige. (* 1)

Den 19. marts 1955 er der i Stockholm undertegnet følgende overenskomst om lempelser af den karantænemæssige kontrol med trafikken mellem Danmark, Norge og Sverige

Hans Majestæt Kongen af Danmark, Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, som har besluttet i overensstemmelse med artikel 104 i de af Danmark, Norge og Sverige tiltrådt den 25. maj 1951 vedtagne internationale karantænebestemmelser at indgå en overenskomst om lempelser af den karantænemæssige kontrol med trafikken mellem de tre lande, har til deres befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Sin overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Stockholm, Knud Aage Monrad-Hansen;

Hans Majestæt Norges Konge

Sin overordentlige og befuldmægtigede Ambassadør i Stockholm, Jens Schive;

Hans Majestæt Kongen af Sverige

Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Bo Østen Unden, hvilke behørigt befuldmægtigede er kommet overens om følgende