Bekendtgørelse om en under 18. februar 1955 indgået handels- og betalingsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina. (* 1)
Table of Provisions (46)
Statutory Text (46 Articles)
Artikel 1.
De høje kontraherende parter tilkendegiver, at de har til hensigt at styrke de mellem dem bestående økonomiske forbindelser og at fremme udvekslingen af deres produkter for derved at sikre varige markeder for disse i overensstemmelse med landenes behov.
Artikel 2.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering tilsikrer hinanden en streng gensidig behandling forsåvidt angår alle kommercielle og finansielle transaktioner, som finder sted mellem de to lande. De vil med den største velvilje overveje og træffe bestemmelse om de forslag, som de forelægger hinanden, og som tilsigter at lette og fremme deres indbyrdes økonomiske forbindelser.
Kapitel III.
Finansielle bestemmelser.
Kapitel II.
Kommercielle bestemmelser.
Kapitel IV.
Bestemmelser vedrørende kapitalgoder.
Kapitel I.
Almindelige bestemmelser.
Kapitel VI.
Slutningsbestemmelser.
Kapitel V.
Skibsfartsbestemmelser.
Artikel 3.
De høje kontraherende parter forpligter sig til ved indførsel af natur- eller industriprodukter, som hidrører fra det andet lands område, at ville yde de størst mulige lettelser, som vedkommende lands lovgivning tillader forsåvidt angår toldafgifter, andre afgifter, skatter eller offentlige gebyrer og ligeledes forsåvidt angår den administrative behandling, som produkternes indførsel, omsætning, transport og fordeling er underkastet.
Artikel 4.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering vil træffe de nødvendige forholdsregler til i overensstemmelse med ånden i de gældende bestemmelser og overenskomster at sikre beskyttelse for oprindelses- og kvalitetsbetegnelser for typiske produkter hidrørende fra de respektive lande samt ved anvendelse af passende straffebestemmelser at hindre udbredelse og salg af varer, som er forsynet med falske oprindelses-, kvalitets- eller typebetegnelser, og som er fremstillet i deres eget territorium eller i tredieland.
Artikel 5.
Republikken Argentinas regering vil inden for grænserne af de beføjelser, som den normalt udøver på dette område, lette eksporten af de argentinske varer, som er opregnet i hoslagte liste »A«, medens Kongeriget Danmarks regering for sit vedkommende vil yde alle de til import i Danmark af sådanne varer nødvendige lettelser. Liste »A« er ikke begrænsende og vil kunne udvides, når begge landes kompetente myndigheder måtte træffe beslutning herom.
Artikel 6.
Kongeriget Danmarks regering vil inden for grænserne af de beføjelser, den normalt udøver på dette område, lette den danske eksport af de varer, der er opregnet i vedlagte liste »B«, medens Republikken Argentinas regering for sit vedkommende vil yde alle de til import i Argentina af de omhandlede varer nødvendige lettelser. Liste »B« er ikke begrænsende og vil kunne udvides, når begge landes kompetente myndigheder måtte træffe beslutning herom.
Artikel 7.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering vil foretage alt, hvad der står i deres magt, for at der i deres kommercielle samhandel, der gennemføres i henhold til nærværende aftale, opretholdes retfærdige og gensidigt tilfredsstillende priser. De to regeringer vil inden for deres kompetenceområde bestræbe sig for, at priserne på de varer, der udveksles mellem de to lande, ikke er højere end dem, der erlægges af et hvilket som helst tredieland under samme betingelser, kvalitet og forhold.
Artikel 8.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering tilsikrer, at alle de varer, der er genstand for udveksling mellem landene, udelukkende vil være bestemt til at tilfredsstille købslandets interne forbrug.
Artikel 9.
Udførslen af argentinske varer til Danmark såvel som udførslen af danske varer til Argentina skal være underkastet de bestemmelser, der er gældende i eksportlandet på det tidspunkt, da eksporten finder sted.
Indførslen i Argentina af danske varer såvel som indførslen i Danmark af argentinske varer skal være underkastet de bestemmelser, der er gældende i importlandet på det tidspunkt, da indklareringen finder sted.
Artikel 10.
Listerne »A« og »B« vil være gyldige for en periode af 12 måneder at regne fra datoen for nærværende aftales ikrafttræden.
Tre måneder forud for udløbet af hver af nævnte listers etårige gyldighedsperioder og indtil aftalens udløb vil de høje kontraherende parter efter fælles overenskomst bestemme, hvilke varer der skal være genstand for udveksling mellem de to lande i den følgende 12 måneders periode.
Hvis der een måned før hver årlige periodes udløb endnu ikke er opnået enighed mellem parterne, vil de to parter for et efter aftale fastsat tidsrum kunne forlænge gyldigheden af de for den løbende periode gældende lister.
Artikel 11.
Betalinger af enhver art, der vedrører direkte transaktioner mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina, vil blive foretaget på de vilkår, der er forudset i nærværende aftale. og i overensstemmelse med de valutabestemmelser, der er gældende i de to lande.
Artikel 12.
Alle de i den forudgående artikel omhandlede betalinger vil blive foretaget ved kreditering, respektive debitering, af en konto i US-dollars, benævnt »Dansk-Argentinsk Aftalekonto«, som Danmarks Nationalbank, der handler på den danske regerings vegne, vil åbne i Banco Central de la Republica Argentina's navn, hvilken bank handler på den argentinske regerings vegne.
Ved konverteringen af US-dollars »Dansk-Argentinsk Aftale« til argentinske pesos eller danske kroner eller omvendt skal anvendes de samme kurstyper, som de i det respektive land gældende bestemmelser måtte fastsætte for operationer, der under samme vilkår foretages i frie US-dollars.
Artikel 13.
De i artikel 11 forudsete betalinger omfatter
a) Kommercielle betalinger, der hidrører fra Kongeriget Danmark og Republikken Argentina, samt udgifter i forbindelse med sådanne operationer såsom ekspeditionsomkostninger, forsikringer, kommissioner, agentprovisioner, havneafgifter og andre lignende udgifter,
b) billetindtægter og fragter indtjent af danske eller argentinske skibe eller flyvemaskiner ved transport af danske eller argentinske passagerer og varer mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina,
c) betaling af præmier og forsikringsbeløb samt genforsikringssaldi,
d) danske eller argentinske skibes eller flyvemaskiners udgifter i danske eller argentinske havne, og
e) betalinger af officiel karakter, som en af de høje kontraherende parters regeringer skal foretage i det andet land, samt overførsel af konsulære indtægter.
Ligeledes vil de i det følgende opregnede betalinger kunne foretages, såfremt de i vedkommende land gældende valuta- og betalingsbestemmelser tillader det
f) Salærer, tjenesteydelser, understøttelser og vedligeholdelsesudgifter,
g) pensioner, renter, dividender og udbytter,
h) driftsomkostninger og kontraktligt fastsatte amortisationer,
i) rettigheder og udgifter i forbindelse med patenter, licenser og forfatterrettigheder,
j) skatter og bøder, og
k) enhver overførsel af anden art, som personer bosatte i Danmark eller Argentina måtte ønske at foretage.
Artikel 14.
Sålænge nærværende aftale er i kraft, vil kreditorbanken ikke kræve nogen som helst tilbagebetaling af saldoen i dens favør, som den i artikel 12 omhandlede konto måtte udvise, sålænge nævnte saldo ikke overtiger 3 millioner US-dollars.
Artikel 15.
Saldoen på den i artikel 12 nævnte konto vil afkaste en årlig rente af 2 1/2 pct. af beløb udover 1 million dollars. Disse renter skal ved udløbet af hvert kalenderkvartal afvikles og bogføres til kredit, respektive debet, på den af Danmarks Nationalbank åbnede »Dansk-Argentinske Aftalekonto«.
Artikel 16.
Når saldoen i US-dollars overstiger den i artikel 14 fastsatte grænse, vil kreditorbanken kunne anmode om betaling af det overskydende beløb i minimumskvoter på 100 000 US-dollars. Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina vil kunne aftale, at betalingen udføres i udmøntet guld eller i guldbarrer af god levering eller i andre deviser.
Artikel 17.
Debitorbanken kan til enhver tid helt eller delvis udligne de saldi, som den i artikel 12 omhandlede konto måtte udvise. Betalingerne skal udføres i frie US-dollars ved telegrafiske overførsler over Nes York eller efter aftale mellem Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina i udmøntet guld eller i guldbarrer af god levering eller i andre deviser.
Artikel 18.
Den guldpris, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i nærværende aftales artikler 16, 17 og 20, skal fastsættes på basis af guldets officielle pris i Amerikas Forenede Stater (for tiden US-dollars 35 pr. ounce troy fint guld).
Artikel 19.
Omregningen af danske kroner til US-dollars og omvendt skal i Danmark finde sted til de i København gældende kurser for henholdsvis salg og køb af US-dollars T/T, der er baseret på den af den danske regering til International Monetary Fund anmeldte kurs (for tiden d. kr. 6,90714 pr. US-dollar).
Omregningen af argentinske pesos til US-dollars og omvendt vil i Argentina finde sted
a) med hensyn til de operationer, som i Argentina skal finde sted på det marked, der benævnes »Mercado Oficial de Cambios«, til den kurs, der er gældende på dette marked for den pågældende operation, og
b) med hensyn til de operationer, som i Argentina skal finde sted på det marked, der benævnes »Mercado Libre de Cambios«, til dagskursen på dette marked.
Artikel 20.
1. Den i artikel 12 omhandlede konto skal ved udløbet af nærværende aftale holdes åben for et tidsrum af 6 måneder udelukkende for at bogføre
a) Betalinger vedrørende operationer aftalt inden aftalens udløb, og
b) alle betalinger, som kreditorlandet foretager i debitorlandets favør, og som har sin oprindelse i varesalg og tjenesteydelser, ligesom en hvilken som helst anden betaling, der foretages i henhold til bestemmelserne i nærværende aftales artikel 13.
Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina skal til sin tid aftale den fremgangsmåde, som skal anvendes ved de i forudgående afsnit b) omhandlede betalinger.
2. Ved udløbet af den omhandlede 6 måneders periode, og efter at de i punkt 1 omhandlede operationer er blevet bogført, skal den saldo, som den omhandlede konto måtte udvise, bogføres på en særlig konto, som med dette formål vil blive åbnet af kreditorlandet i debitorlandets navn.
Saldoen på denne konto skal udlignes inden for en yderligere periode på 1 år ved leverancer af varer, som måtte blive aftalt af de to regeringer.
Den saldo, som den omhandlede konto eventuelt måtte udvise ved udløbet af sidstnævnte frist, skal på anmodning af kreditorlandet straks betales i frie US-dollars ved telegrafisk overførsel over New York eller efter aftale mellem Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina i udmøntet guld eller i guldbarrer af god levering eller i andre deviser.
3. Saldoen på den i forudgående punkt 2 omhandlede konto skal indtil dens fulde udligning nyde den rente, som er forudset i nærværende aftales artikel 15.
Artikel 21.
De høje kontraherende parter er enige om
a) at overvåge, at pengeoverførsler mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina, som foretages i henhold til nærværende aftale, vedrørende direkte transaktioner mellem de to lande,
b) at rådføre sig med hinanden med det formål at kontrollere kapitaloverførsler i overensstemmelse med principperne i deres respektive politik, i særdeleshed for at forhindre overførsler, som ikke har et nyttigt økonomisk formål, og
c) at udveksle enhver nyttig information med det formål at sikre en bedre kontrol med anvendelsen af de gældende valutabestemmelser i de to lande.
Artikel 22.
Kongeriget Danmarks regering bemyndiger Danmarks Nationalbank, og Republikken Argentinas regering bemyndiger Banco Central de la Republica Argentina til mellem sig at aftale
a) De ændringer, som de måtte anse for formålstjenlige i det system, som er fastsat i nærværende aftale til foretagelse af pengeoverførsler mellem de kontraherende lande, og
b) de tekniske og fuldstændiggørende bestemmelser, som er nødvendige til sådanne overførslers gennemførelse.
Artikel 23.
Med det formål at lette finansieringen af vareudvekslingen mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina vil Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina bemyndige de i deres respektive lande værende banker eller autoriserede institutioner til at åbne de nødvendige rembourser.
Disse operationer skal som hidtil foretages i overensstemmelse med sædvanlig bankpraksis.
Artikel 24. Varer hidrørende fra tredieland, som en af de høje kontraherende parter erhverver hos den anden part, vil ikke kunne betales over den i nærværende aftales artikel 12 omhandlede konto, medmindre aftale i så henseende finder sted i hvert enkelt tilfælde mellem Danmarks Nationalbank og Banco Central de la Republica Argentina.
Artikel 25.
De høje kontraherende parter vil i givet tilfælde rådføre sig med hinanden for at undersøge muligheden af med de øvrige interesserede monetære myndigheders indforståelse at godkende
a) Anvendelsen af tilgodehavender på den i artikel 12 omhandlede konto til betalinger til fordel for personer bosiddende uden for Danmark eller Argentina, og
b) Erhvervelsen fra nævnte personer af tilgodehavender i Danmark respektive Argentina til kredit for nævnte konto.
Artikel 26.
De høje kontraherende parter vil gøre nærværende aftales bestemmelser til genstand for undersøgelse med henblik på at hidføre ændringer, hvis dette bliver nødvendigt som følge af deres tilslutning til monotære konventioner af generel karakter.
Artikel 27.
Med henblik på at lette indkøb mod betaling i rater af kapitalgoder, som officielle institutioner eller private firmaer i Argentina måtte ønske at foretage i Danmark, til udvikling af de i den argentinske regerings 2. femårsplan forudsete produktive virksomheder, erklærer den danske regering sig indforstået med at tage de nødvendige forholdsregler til at fremme den til sådanne forretninger passende finansiering.
Artikel 28.
De i forudgående artikel omhandlede køb, som finder sted fra indeværende dato, vil kunne andrage et totalbeløb af 15 millioner dollars, og de pågældende betalinger skal foretages ratevis i henhold til et amortiseringssystem i løbet af indtil 5 år.
Artikel 29.
De af nærværende kapitel omfattede forretninger skal i hvert enkelt tilfælde gøres til genstand for en undersøgelse med henblik på fastsættelse af forretningens almindelige betingelser såvelsom henholdsvis tidsfristen og betalingssystemet. Parterne vil herved bestræbe sig for at undgå, at der i et enkelt år forfalder ekstraordinært store afdrag til betaling.
Artikel 30.
Hver af de høje kontraherende parters fartøjer skal inden for den anden parts jurisdiktion nyde mestbegunstigelsesbehandling i overensstemmelse med vedkommende lands lovgivninger, forsåvidt angår havneordninger og de forholdsregler, der træffes i havnene.
Artikel 31.
Det pålægges et permanent blandet udvalg med sæde i Buenos Aires at overvåge anvendelsen af de i nærværende aftale indeholdte bestemmelser med henblik på, at de deri forudsete formål opfyldes. Nævnte udvalg, som vil træde sammen efter anmodning af enhver af parterne, vil kunne foreslå de to regeringer sådanne forholdsregler, som skønnes nødvendige for en bedre gennemførelse af aftalen, samt sådanne, der tager sigte på at forøge samhandelen mellem de to lande.
Artikel 32.
Nærværende aftale afløser handels- og betalingsaftalen af 14. december 1948 og den til denne knyttede tillægsaftale, indgået ved noteveksling den 31. august 1951. Ligeledes ophæves alle de bestemmelser, der indeholdes i aftaler afsluttet forud for i dag mellem de to lande, forsåvidt disse måtte være i modstrid med nærværende aftales bestemmelser.
Artikel 33.
Under forbehold af ratifikation i den form, hvert lands forfatning foreskriver, træder nærværende aftale foreløbig i kraft 15 dage efter undertegnelsen og forbliver i kraft for en periode af 5 år. Derefter betragtes den som stiltiende fornyet år for år, medmindre den skriftligt opsiges af en af de høje kontraherende parter med mindst 3 måneders varsel forud for udløbet af en årsperiode. I tilfælde af sådan opsigelse forbliver bestemmelserne i artiklerne 7, 12, 15, 16, 17, 18, 19 og 20 i kraft, indtil den saldo, der måtte henstå på den i artikel 12 omtalte konto, måtte være fuldstændig udlignet.
Til bekræftelse heraf undertegner de ovennævnte befuldmægtigede 4 eksemplarer med samme indhold, 2 på dansk og 2 på spansk, idet de to udfærdigelser har samme gyldighed, i byen Buenos Aires, den 18. februar 1955.
For kongeriget Danmarks regering
sign. Emil Torp-Pedersen.
For republikken Argentinas regering
sign. Jeronimo Remorino.
- Pedro Jose Bonanni. - Antonio F. Cafiero. - Miguel Revestido. - Orlando L. Santos. Liste »A« Argentinske varer. i 1 ooo U.S.- dollars f.o.b. Kvægavlsprodukter: Saltede oksehuder.......................... 200 Uld........................................ 400 Animalske foderstoffer (kød- og kød- benmel m.m)................................ 500 Andre kvægavlsprodukter.................... 50 Landbrugsprodukter: Korn, majs og andet foderkorn.............. 2 000 Klid og fint klid.......................... 800 Oliekager og expellers..................... 4 000 Linolie.................................... 70 Quebrachoekstrakt.......................... 80 Residualprodukter fra produktionen af vegetabilske olier...................... 400 Diverse: Frisk- og tørret frugt, droger, sanitets- artikler, yerbamate, materialer til skotøjsfabrikation, majsstivelse, haj- leverolie, destillerede vegetabilske fedtsyrer, fuglefrø, uld- og bomulds- affald, glimmerholdigt mineral (mi- ca)........................................ 200 ------------------ ialt... 8 700 ------------------ »Liste B« Danske varer. I i 1 000 U.S.- dollars c. og f. Osteløbepulver............................. 430 Hærdet vegetabilsk fedt.................... 20 Ostefarve og smørfarve..................... 15 Ildfast materiale.......................... 70 Elektriske kabler og ledninger............. 70 Materialer til elektricitet, telefon og radio, undtaget kabler og ledninger........ 2 150 Måleapparater.............................. 150 Apparater til telegraf- og telefonvæs- net samt særlige elektroniske appa- rater...................................... 150 Ståltråd- og net........................... 70 Uforarbejdede jernplader................... 200 Forskellige garner......................... 300 Frø og levende planter..................... 500 Reservedele og tilbehør til industrielle og andre maskiner.......................... 1 000 Reservedele til mejerimaskiner............. 70 Reservedele til flyvemaskiner og skibe..... 150 Kirurgiske instrumenter, medicinske apparater samt laboratorie- og hospitalsudstyr............................ 150 Præcisionsinstrumenter..................... 300 Kunstharpiks............................... 90 Farvestoffer............................... 500 Maling, lak emaille og pigmenter........... 300 Lægemidler for dyr og planter samt gødningsstoffer............................ 360 Diverse kemiske produkter.................. 300 Droger og medicinske specialiteter m.m........................................ 720 Avlsdyr.................................... 150 Automobilreservedele....................... 45 Værktøj.................................... 300 Musikinstrumenter.......................... 70 Regnemaskiner, kasseapparater og kontormaskiner............................. 30 Klipfisk................................... 15 Diverse: Bøger og tidsskrifter, noder, blyanter, kugleflint)................................ 25 -------------- ialt...8 700 -------------- II.
Maskiner, motorer og anlæg til industrien i almindelighed, reservedele og tilbehør dertil.
Maskiner og udstyr til mælkeindustrien, reservedele og tilbehør dertil.
Maskiner og udstyr til produktion, transformation og distribution af elektrisk kraft samt reservedele dertil.
Maskiner, udstyr og materiel til petroleumsindustrien (efterforskning og udvinding), reservedele og tilbehør dertil.
Maskiner, anlæg og materiel til mineindustrien (efterforskning og udvinding), reservedele og tilbehør dertil.
Anlæg, installationer og materiel til havne, reservedele og tilbehør dertil.
Materiel og udstyr til transportformål i almindelighed, reservedele og tilbehør dertil.
Maskiner og udstyr til jord- og vejarbejde, reservedele og tilbehør dertil.
Udenrigsministeriet, den 14, marts 1955.
H.C. Hansen.
Kapitel I. Almindelige bestemmelser.
Kapitel II. Kommercielle bestemmelser.
Kapitel III. Finansielle bestemmelser.
Kapitel IV. Bestemmelser vedrørende kapitalgoder.
Kapitel V. Skibsfartsbestemmelser.
Kapitel VI. Slutningsbestemmelser.
Bekendtgørelse om en under 18. februar 1955 indgået handels- og betalingsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina. (* 1)
Den 18. februar 1955 er der mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina indgået en handels- og betalingsaftale af følgende ordlyd (den spanske tekst udelades)
Handels- og betalingsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Argentina.
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering har i ønsket om at styrke de venskabsbånd, som forbinder de to folk, samt om at lette og videreudvikle de økonomiske forbindelser mellem landene, som man vil søge fremmet til det højst mulige niveau, besluttet at afslutte en handels- og betalingsaftale og har med henblik herpå udpeget som deres befuldmægtigede
Hans Majestæt Kongen af Danmark
Sin overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister Emil Torp-Pedersen.
Hans Excellence Republikken Argentinas præsident
Udenrigs- og kulturminister, dr. Jeronimo Remorino;
budgetminister, dr. Pedro Jose Bonanni;
handelsminister, dr. Antonio F. Cafiero;
finansminister, dr. Miguel Revestido og
industriminister, dr. Orlando L. Santos,
der efter at have udvekslet fuldmagter, som blev fundet at være i behørig form, er blevet enige om følgende