Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention om gensidig ydelse af mødrehjælp med tilhørende slutprotokol.

Artikel 1.

De kontraherende lande forpligter sig til i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention at yde mødrehjælp til en kvinde, som opholder sig i landet, og som er statsborger i et andet af de kontraherende lande.

Med statsborgere i et af landene ligestilles i denne konvention en kvinde, som ikke selv er statsborger i landet, men som er eller senest har været gift med en statsborger i vedkommende land.

Med statsborgere i et af landene ligestilles endvidere en kvinde, som tidligere har været statsborger i landet, og som ikke har erhvervet statsborgerret i noget andet land.

Artikel 2.

Ved mødrehjælp forstås efter denne konvention understøttelse og hjælp, som ifølge de i vedkommende land til enhver tid gældende almindelige bestemmelser ydes i forbindelse med svangerskab og fødsel.

Artikel 3.

Med hensyn til betingelserne for retten til mødrehjælp ifølge denne konvention gælder opholdslandets bestemmelser om ydelse af mødrehjælp til landets egne statsborgere.

Konventionen gælder ikke den, som tilhører de andre kontraherende landes udenrigstjeneste.

Artikel 4.

Omkostningerne ved ydelsen af mødrehjælp ifølge denne konvention skal fuldt ud afholdes af opholdslandet.

Artikel 5.

Denne konvention medfører ingen indskrænkning i de kontraherende landes ret til at give almindelige bestemmelser om udlændinges ret til at opholde sig i vedkommende land. Sådanne bestemmelser må dog ikke åbne mulighed for, at denne konvention omgås.

Artikel 6.

Vedkommende myndigheder i de kontraherende lande træffer indbyrdes overenskomst om de nærmere bestemmelser, der må anses nødvendige til gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 7.

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt deponeres i det islandske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som indtræffer nærmest efter forløbet af to kalendermåneder, regnet fra udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.

Artikel 8.

Ønsker noget af de kontraherende lande at opsige konventionen, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den islandske regering, som straks efter skal underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen indløb.

Opsigelsen gælder alene det land, som har foretaget den, og har gyldighed fra den 1. januar, som indtræffer mindst 6 måneder efter, at den islandske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Konventionen skal være deponeret i det islandske udenrigsministeriums arkiv, og bekræftede afskrifter skal af det islandske udenrigsministerium tilstilles hver af de kontraherende landes regeringer.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, dog for det svenske sprogs vedkommende i to tekster, en for Finland og en for Sverige, den 20. juli 1953.

(sign.) Poul Sørensen.

(sign.) Vieno Simonsen.

(sign.) Steingr. Steinporsson.

(sign.) Aaslaug Aasland.

(sign.) G. E. Strang.

Slutprotokol.

I tilslutning til undertegnelsen i dag af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig ydelse af mødrehjælp har de befuldmægtigede for de kontraherende stater afgivet følgende erklæring

Det har været de kontraherende landes hensigt at tilvejebringe ligestilling mellem statsborgere fra de andre lande og landets egne statsborgere med hensyn til de offentlige ydelser, som tilkommer de til mødrehjælp berettigede.

Til belysning af konventionens omfang har de enkelte lande tilkendegivet, at følgende ydelser efter den for tiden gældende lovgivning falder ind under konventionen

For Danmark

Hjælp i medfør af lov nr. 119 af 15. marts 1939 om mødrehjælpsinstitutioner som ændret ved lov nr. 150 af 30. marts 1942 og lov nr. 112 af 23. marts 1948.

Hjælp i medfør af lov nr. 85 af 31. marts 1937 om bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i de første leveår, jfr. lov nr. 107 af 13. marts 1943 og lov nr. 44 af 20. februar 1948.

Hjælp i medfør af lov nr. 472 af 1. oktober 1945 om svangerskabshygiejne som ændret ved lov nr. 182 af 20. maj 1952.

Hjælp i medfør af lov nr. 236 af 30. april 1946 om lægeundersøgelse af børn.

Hjælp i medfør af lov nr. 362 af 4. juli 1946 om mælkehjælp.

For Finland

Bidrag i henhold til lov af 13. juni 1941 om moderskabsunderstøttelse;

»moderskapsvård« i henhold til lov af 31. marts 1944 om kommunale

jordemødre;

oplysning, rådgivning og hjælp, som de kommunale rådgivningskontorer for »mødre- og barnavård« er pålagt at give mødre og børn i henhold til lov af 31. marts 1944 om kommunale rådgivningskontorer for »mødre- og barnavård«.

For Island

Bidrag ifølge lov om folkeforsikring nr. 50 af 7. maj 1946 art. 34, stk. 1 og 4, jfr. lov nr. 1 af 12. januar 1952 art. 10, nr. 1, samt bidrag eller ophold på sygehus eller fødselsanstalt ifølge lov nr. 104 af 30. december 1943 art. 33, stk. 4.

For Norge

Hjælp ifølge lov om forsorg for børn af 10. april 1915 nr. 2.

For Sverige

Moderskabsbidrag ifølge bekendtgørelse af 11. juni 1937 om moderskabsbidrag.

Mødrehjælp ifølge forordning af 11. juni 1937 om mødrehjælp.

Forebyggende mødre- og børneforsort til i Sverige bosatte personer ifølge bekendtgørelse af 15. juni 1944 angående statstilskud til forebyggende mødre- og børneforsorg.

Vederlagsfrie lægemidler ifølge bekendtgørelse af 22. juni 1939 angående vederlagsfri udlevering af forebyggende lægemidler til visse kvinder og børn og bekendtgørelse af 15. juni 1944 angående vederlagsfri udlevering af lægemidler til visse kvinder lidende af svangerskabssygdomme.

Jordemoderhjælp ifølge forordning af 30 juni 1943 om ansættelse af distriktsjordemødre m.m.

Fødselshjælp i statsanstalter og statsunderstøttede anstalter.

Forsorg i statsunderstøttede spædbørnshjem eller mødrehjem.

Denne slutprotokol træder i kraft samtidig med ovennævnte konvention og skal have samme virkning og varighed som konventionen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende slutprotokol.

Udfærdiget i Reykjavik i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, således at der på svensk er udfærdiget to tekster, en for Finland og en for Sverige, den 20. juli 1953.

(sign.) Poul Sørensen.

(sign.) Veino Simonen.

(sign.) Steingr. Steinpørsson.

(sign.) Aaslaug Aasland.

(sign.) G. E. Strang.

I overensstemmelse med konventionens art. 7, stk. 2, er denne for Danmarks vedkommende trådt i kraft i forhold til Island og Sverige den 1. maj 1954 og i forhold til Norge og Finland henholdsvis den 1. august og den 1. september 1954. Det til konventionen hørende slutprotokol er trådt i kraft samtidig med konventionen.

Udenrigsministeriet, den 18. november 1954.

H.C. Hansen.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Reykjavik den 20. juli 1953 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttede konvention om gensidig ydelse af mødrehjælp med tilhørende slutprotokol.

Ved kgl. resolution af 25. januar 1954 har Danmark ratificeret ovennævnte konvention og slutprotokol, hvis tekst lyder som følger

Konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig ydelse af mødrehjælp.

Hans Majestæt Kongen af Danmark, Republikken Finlands præsident, Republiken Islands Præsident, Hans Majestæt Norges Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, hvilke er kommet overens om at afslutte en konvention om gensidig ydelse af mødrehjælp, har udnævnt til deres befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Arbejds- og socialminister Poul Sørensen.

Republikken Finlands Præsident

Socialminister Vieno Simonen.

Republiken Islands Præsident

Stats- og socialminister Steingrimur Steinporsson.

Hans Majestæt Norges Konge

Socialminister Aaslaug Aasland.

Hans Majestæt Kongen af Sverige

Statsråd og chef for socialdepartementet G. E. Strang;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommer overens om følgende artikler

Ingen