Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 11. december 1953 undertegnede europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter. (* 1)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Artikel 1
1. Enhver af de kontraherende parter skal på sit område ved optagelse på universiteter, hvor adgangen er undergivet statskontrol, ligestille eksamensbeviser, udstedt i de andre kontraherende lande, og fyldestgørende til optagelse på tilsvarende institutioner i de lande, hvor eksamensbeviserne er udstedt, med sine egne tilsvarende eksamensbeviser.
2. Adgang til et universitet skal være betinget af, at der er plads til rådighed.
3. Enhver af de kontraherende parter forbeholder sig ret til ikke at bringe bestemmelserne i stk. 1 til anvendelse på egne statsborgere.
4. I tilfælde, hvor adgangen til universiteter indenfor en kontraherende parts område ikke er undergivet statens kontrol, skal vedkommende kontraherende part fremsende nærværende konventions tekst til sådanne universiteter og efter bedste evne søge at opnå disses tilslutning til de principper, der er fastlagt i denne artikels foranstående stykker.
Artikel 2
Enhver af de kontraherende parter skal inden et år efter nærværende konventions ikrafttræden tilstille Det europæiske Råds generalsekretær en skriftlig redegørelse for de forholdsregler, som er iværksat til gennemførelse af foranstående artikel .
Artikel 3
Det europæiske Råds generalsekretær skal til de øvrige kontraherende parter meddele de oplysninger, som i medfør af foranstående artikel 2 er modtaget fra hver enkelt af disse, og skal holde ministerudvalget underrettet om de fremskridt, som har fundet sted til gennemførelse af konventionens bestemmelser.
Artikel 4
Ved anvendelsen af nærværende konvention skal
a. udtrykket »eksamensbevis« forstås som ethvert dokument, bevis eller andet adkomstbrev, uanset i hvilken form dette meddeles eller registreres, hvorved indehaveren eller vedkommende person berettiges til at ansøge om optagelse på et universitet;
b. udtrykket »universiteter« forstås som
i. universiteter,
ii. institutioner, der af den kontraherende part, indenfor hvis område de er beliggende, anses for at være af samme karakter som universiteter.
Artikel 5
1. Nærværende konvention skal være åben for undertegnelse af Det europæiske Råds medlemmer. Konventionen skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos Det europæiske Råds generalsekretær.
2. Konventionen træder i kraft, når tre ratifikationsinstrumenter er deponeret.
3. For de signatarmagters vedkommende, der senere ratificerer konventionen, skal denne træde i kraft på datoen for deponeringen af deres ratifikationsinstrumenter.
4. Det europæiske Råds generalsekretær skal underrette alle medlemmer af Det europæiske Råd om konventionens ikrafttræden og om navnene på de kontraherende parter, som har ratificeret den, samt om enhver deponering af ratifikationsinstrumenter, der senere måtte finde sted.
Artikel 6
Det europæiske Råds Ministerudvalg kan opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Rådet, til at tiltræde nærværende konvention. Enhver stat, der har modtaget en sådan opfordring, kan tiltræde konventionen ved at deponere sit tiltrædelsesinstrument hos Rådets generalsekretær, som skal underrette samtlige kontraherende parter herom. For enhver stat, der tiltræder konventionen, skal denne træde i kraft på datoen for deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, behørigt befuldmægtigede, undertegnet nærværende konvention.
Udfærdiget i Paris den 11. december 1953 på engelsk og fransk, begge tekster med samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, som skal forblive deponeret i Det europæiske Råds arkiver. Generalsekretæren skal tilstille hver af signatarmagterne bekræftede genparter.
(Underskrifter)
Konventionen, som er undertegnet af samtlige medlemsstater af Det europæiske Råd, er foreløbig foruden af Danmark blevet ratificeret af Irland, Island, Norge, Saar og Storbritannien.
I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, er konventionen trådt i kraft ved deponeringen af det danske ratifikationsinstrument den 20. april 1954.
Udenrigsministeriet, den 18. november 1954.
H.C. Hansen.
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 11. december 1953 undertegnede europæiske konvention om ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter. (* 1)
Ved kgl. resolution af 1. april 1954 har Danmark ratificeret ovennævnte konvention, hvis tekst lyder som følger: Oversættelse
EUROPÆISK KONVENTION OM LIGESTILLING AF EKSAMINER, DER GIVER ADGANG TIL UNIVERSITETER.
Undertegnede regeringer, der er medlemmer af Det europæiske Råd, og er af den opfattelse,
At et af Det europæiske Råds mål er at gennemføre en fælles politik i kulturelle og videnskabelige spørgsmål;
At dette mål vil kunne fremmes ved at stille medlemsstaternes intellektuelle hjælpekilder til fri rådighed for Europas ungdom;
At universitetet er en af de væsentligste kilder til et lands intellektuelle virksomhed;
At der bør gives studerende, som med tilfredsstillende resultat har afsluttet deres gymnasieundervisning i en af medlemsstaterne, enhver mulig lettelse i adgangen til et universitet efter eget valg i andre af medlemsstaterne;
At en sådan lettelse, der også er ønskelig af hensyn til bevægelsesfriheden mellem landene, fordrer ligestilling af eksaminer, der giver adgang til universiteter,
Er blevet enige om følgende