Legislator Case Law & Legislation
L19540003064 DK

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 15. december 1953 undertegnede overenskomst mellem den danske regering og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om udbetaling af ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejde (herunder erhvervssygdomme).

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 1.

(1) I nærværende overenskomst betyder

(a) »Den gældende lov i Storbritannien«: the National Insurance

(Industrial Injuries) Act, 1946, eller the National Insurance

(Industrial Injuries) (Isle of Man) Act, 1948, alt efter sammenhængen;

(b) »Den gældende lov i Danmark«: Lov nr. 183 af 20. maj 1933 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde eller anordning for Færøerne nr. 161 af 29. marts 1939 om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, alt efter sammenhængen;

(c) »Storbritannien«: England, Wales, Skotland og øen Man; »Danmark«: Danmark, herunder Færøerne, men ikke Grønand, jfr. dog artikel 2;

(d) »Land«: Storbritannien eller Danmark, alt efter sammenhængen, og »Lande«: Storbritannien og Danmark i overensstemmelse med definitionerne i denne artikels stykke (c);

(e) »Statsborger«: i forhold til Det forenede Kongerige en statsborger i Det forenede Kongerige og kolonierne og i forhold til Danmark en dansk statsborger

(f) »Ydelser«: tillige enhver forhøjelse af eller tillæg til sådanne;

(g) »Beskæftigelse«: beskæftigelse på hvilken den gældende lov i det ene (eller det andet) land finder anvendelse, og ordene »beskæftige« og »arbejdsgiver« vedrørende sådan beskæftigelse.

(2) En henvisning i nærværende overenskomst til den gældende lov i et bestemt land skal - alt efter sammenhængen - fortolkes som en henvisning til den i Storbritannien eller den i Danmark gældende lov.

(3) En henvisning i nærværende overenskomst til en lov skal forstås som en henvisning til vedkommende lov således som ændret ved enhver senere lov, anordning eller bekendtgørelse.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 2.

Nærværende overenskomst finder med hensyn til Grønland kun anvendelse på beskæftigelse på Grønland i det omfang, hvori den gældende lov i Danmark omfatter sådan beskæftigelse.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 3.

Under forbehold af de efterfølgende bestemmelser finder den gældende lov i Storbritannien anvendelse på en statsborger i hvert af de kontraherende lande, der er beskæftiget i Storbritannien, og den gældende lov i Danmark finder anvendelse på en statsborger i hvert af de kontraherende land, der er beskæftiget i Danmark.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 4.

(1) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande indgår kontrakt i det land, hvor han i almindelighed har bopæl (bopælslandet), med en arbejdsgiver, der driver virksomhed der, skal den gældende lov i bopælslandet finde anvendelse på den pågældende, såfremt han i medfør af denne kontrakt overføres til arbejde i det andet land (beskæftigelseslandet), dog kun indenfor en periode af 1 år fra påbegyndelsen af arbejdet i beskæftigelsen i dette ved arbejdets påbegyndelse ikke antages at blive af længere varighed end 6 måneder.

(2) I de tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande er beskæftiget i det ene land og herunder i overensstemmelse med bestemmelsen i denne artikels stk. (1) omfattes af den gældende lov i det andet land, skal han med hensyn til retten til eller udbetaling af ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejdet (herunder erhvervsygdomme) i henhold til nævnte lov stilles, som om ulykkestilfældet var sket sygdommen opstået eller skaden indtruffet i sidstnævnte land.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 5.

(1) I denne artikel betyder »skib eller luftfartøj fra det ene (eller det andet) land« - alt efter sammenhængen - et skib eller fartøj, hvis registrerede hjemsted er i Storbritannien (bortset fra et skib eller et fartøj, hvis reder eller - såfremt det ejes af mere end een reder - bestyrende reder har sit hovedkontor i den irske republik) eller Danmark, eller et luftfartøj, der er indregistreret i Storbritannien eller Danmark.

(2) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande, der i almindelighed har bopæl i det ene land, har beskæftigelse ombord på et skib eller luftfartøj fra det andet land, finder den gældende lov i sidstnævnte land (herunder særlige bestemmelser vedrørende skibe eller luftfartøjer) anvendelse på ham, som om alle betingelser med hensyn til nationalitet, ophold eller bopæl var opfyldt, jfr. dog stk. (3).

(3) I tilfælde, hvor en statsborger i et af de kontraherende lande, der i almindelighed har bopæl i et af de kontraherende lande, i henhold til en i bopælslandet indgået kontrakt får udbetalt vederlag for beskæftigelse ombord på et skib eller luftfartøj fra det andet land af en person, der har forretningssted i bopælslandet, og som ikke ejer skibet eller luftfartøjet, skal den i bopælslandet gældende lov (herunder særlige bestemmelser vedrørende skibe eller luftfartøjer) for så vidt angår denne beskæftigelse finde anvendelse på den pågældende, som om beskæftigelsen havde fundet sted på et skib eller luftfartøj fra dette land. Den person, af hvem vederlaget betales, skal anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af den i Storbritannien eller den i Danmark gældende lov.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 6.

(1) I tilfælde, hvor en statsborger fra et af de kontraherende lande ville være berettiget til ydelser i henhold til den i det ene land gældende lov, såfremt der ikke i den pågældende lov fandtes bestemmelser om dens ikke-anvendelse ved fravær fra dette land, skal denne statsborger dog være berettiget til samt kunne oppebære sådanne ydelser i ethvert tidsrum, hvori han befinder sig i det andet land.

(2) I alle tilfælde, hvor der i henhold til den lov, der er gældende i det ene land, ville kunne udbetales ydelser til pårørende (bortset fra børn omfattet af denne artikels stk. (3)), såfremt disse havde befundet sig i dette land, skal sådanne ydelser kunne udbetales, såfremt de pågældende befinder sig i det andet land.

(3) I alle tilfælde, hvor ydelser ville kunne udbetales til et barn eller til pårørende, der sørger for barnet, såfremt dette barn befandt sig i det ene land, skal sådanne ydelser udbetales, uanset at barnet befinder sig i det andet land.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 7.

En statsborger i det ene land skal, for så vidt angår hans ret til ydelser i henhold til den gældende lov i det andet land, betragtes, som om han var statsborger i det sidstnævnte land.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 8.

Intet i nærværende overenskomst skal berettige en statsborger i et af de kontraherende lande til for det samme tidsrum at få udbetalt ydelser af samme art for samme arbejdsudygtighed i henhold til de love, der er gældende i Storbritannien og Danmark.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 9.

Den danske socialminister og the minister of Pensions and national Insurance of Great Britain skal træffe sådanne administrative foranstaltninger, som måtte blive nødvendige for nærværende overenskomsts gennemførelse, og skal tage stilling til alle spørgsmål af underordnet og udfyldende karakter, som efter deres opfattelse er af betydning for at give den virkning.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 10.

Nærværende overenskomst skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne udveksles i London så snart som muligt. Overenskomsten træder i kraft den første dag i den efter ratifikationsinstrumenternes udveksling påfølgende måned.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 11.

Nærværende overenskomst forbliver i kraft seks måneder efter, at en

af de kontraherende parter skriftlig har tilkendegivet sin hensigt om at bringe nærværende overenskomst til ophør.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Artikel 12.

Dersom nærværende overenskomst ophører, skal den ret til ydelser, som en statsborger i et af de kontraherende lande måtte have erhvervet i henhold til dens bestemmelser, fortsat bestå, og ethvert krav på ydelser, der opstår i anledning af beskæftigelse, der ligger forud for ophørsdatoen, skal afgøres i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Til bekræftelse har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i to eksemplarer i London den 15. december 1953 på dansk og engelsk, således at begge tekster har samme gyldighed.

(L.S.) E. Reventlow.

(L.S.) Ivone Kirkpatrick.

Efter at ratifikationsinstrumenterne til overenskomsten er blevet udvekslet i London den 26. april 1954, er denne i medfør af artikel 10 trådt i kraft den 1. maj 1954.

Udenrigsministeriet, den 13. juli 1954.

H. C. Hansen.

Bekendtgørelse (international) 1954 30 Valid

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i London den 15. december 1953 undertegnede overenskomst mellem den danske regering og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om udbetaling af ydelser i anledning af tilskadekomst under arbejde (herunder erhvervssygdomme).

Ved kongelig resolution af 15. februar 1954 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger

OVERENSKOMST OM UDBETALING AF YDELSER I ANLEDNING AF TILSKADEKOMST UNDER ARBEJDE (HERUNDER ERHVERVSSYGDOMME) MELLEM DEN DANSKE REGERING OG REGERINGEN I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND

Den danske regering og regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland,

der bekræfter det princip, at det ene kontraherende lands statsborgere skal ligestilles med det andet lands statsborgere med hensyn til lovgivningen om erstatning for tilskadekomst under arbejde,

der bekræfter det princip, at ydelser i henhold til hvert af landenes forsikringsordning skal kunne ydes personer på det andet lands territorium,

og som ønsker at gennemføre disse principper,

er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →