Bekendtgørelse nr. 9 af 15. februar 1954 som ændret ved tillægsoverenskomst af 29. august 1974, bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 1974, om en den 27. oktober 1953 i Stockholm undertegnet overenskomst mellem Danmark & Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.
Table of Provisions (12)
Statutory Text (12 Articles)
Artikel 1.
Overenskomsten finder anvendelse på skatter af arvemidler (jfr.artikel 2) efter danske og svenske statsborgere.
Overenskomsten gælder for Danmarks vedkommende ikke for Færøerne og Grønland.
(* 1)Artikel 2.
Som skatter af arvemidler anses for øjeblikket
for Danmarks vedkommende: afgift af arv og hermed ligestillede erhvervelser (arveafgift),
for Sveriges vedkommende: arveskatt og kvarlåtenskapsskatt i anledning af dødsfald.
Overenskomsten skal også finde anvendelse på enhver anden i anledning af dødsfald pålagt skat af arvemidler, som efter undertegnelsen af denne overenskomst pålægges i Danmark og Sverige, hvad enten skatterne svares af arvemidlerne i deres helhed eller af de enkelte arve- eller testamentslodder.
Artikel 3.
Fast ejendom, herunder indbefattet gruber og anden naturforekomst, beskattes alene i den af de to stater, hvor ejendommen er beliggende.
Under fast ejendom medregnes ikke besætning og inventar og heller ikke brugsret til fast ejendom eller ret til indtægt eller andet udbytte af en sådan ejendom.
Ret til royalty, som erlægges for udnyttelsen af fast ejendom, beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 4.
Formue, hvorpå artikel 3 ikke finder anvendelse, beskattes alene i den af staterne, hvor den afdøde ved dødsfaldet var bosat.
Ifølge denne overenskomst betragtes afdøde som havende været bosat i en af staterne, hvis han har haft fast bopæl og hjemsted der. Skulle der opstå tvivl om, i hvilken af de to stater afdøde således skal anses for at have været bosat, eller kan den afdøde anses som havende været bosat i begge stater, skal spørgsmålet om, hvilket sted afdøde var bosat, afgøres ved særlig overenskomst mellem de højeste finansmyndigheder i begge stater. Ved afgørelsen skal hensyn tages til, med hvilken af staterne den afdøde ved dødsfaldet havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, eller hvis heller ikke dette kan afgøres, til statsborgerforholdet.
Har afdøde ikke haft fast bopæl og hjemsted i nogen af staterne, anses han for at have været bosat i den af staterne, i hvilken han har været statsborger; har han været statsborger i begge stater, skal spørgsmålet om, hvor han skal anses for at have været bosat, afgøres ved særlig overenskomst mellem de højeste finansmyndigheder.
Artikel 5.
Gæld, som vedrører efterladte formuegoder af den i artikel 3 omhandlede art, eller for hvilken sådanne formuegoder er stillet som sikkerhed, fradrages i den stat, som har ret til at beskatte det omhandlede gode, i dettes værdi eller i værdien af andre formuegoder, som den pågældende stat har beskatningsretten til. Anden gæld end foran nævnt fradrages i formuegoder, hvortil beskatningsretten tilkommer den stat, hvor afdøde ved dødsfaldet var bosat.
Overstiger den gæld, som ifølge første stykke skal fradrages i en af staterne, værdien af alle de formuegoder, som den pågældende stat har retten til at beskatte, fradrages det overskydende gældsbeløb i de formuegoder, til hvilke den anden stat har beskatningsretten.
I fideikommissarisk formue fradrages dog alene den gæld, som hæfter på den pågældende formue, eller som denne tjener til sikkerhed for.
Artikel 6.
Såfremt beskatningsretten til arvemidler er delt mellem begge stater, skal der angående retten til at kræve afgift i den stat, hvor afdøde ved dødsfaldet var bosat, gælde følgende
Afgiften må højst beregnes til det beløb, som udgør forskellen mellem på den ene side den afgift, som skulle være beregnet, såfremt afgiften af alle de efterladte arvemidler skulle berigtiges i denne stat, og på den anden side den afgift, som skulle være beregnet, såfremt der alene skulle beregnes afgift af den del af arvemidlerne, der henhører under den anden stats beskatningsområde.
Artikel 7.
Denne aftale berører ikke den ret til afgiftsfrihed, som i henhold til folkerettens almindelige regler er eller i fremtiden måtte blive indrømmet diplomatiske eller konsulære tjenestemænd.
I den udstrækning arvemidler på grund af denne afgiftsfrihed ikke beskattes i ansættelseslandet, forbeholdes beskatningsretten hjemlandet.
Artikel 8.
Kan det påvises, at bestemmelser, som er truffet af beskatningsmyndighederne i de to stater, medfører en beskatning, der strider mod principperne i denne overenskomst, kan den, der udsættes for dobbeltbeskatningen, fremsætte indsigelse herimod i den af de to stater, hvor han ved tilsvarende anvendelse af bestemmelserne i artikel 4 skal anses som værende bosat, eller hvor afdøde i henhold til denne overenskomst skal anses for at have været bosat ved sin død. Anses indsigelsen for begrundet, træffer sidstnævnte stat de nødvendige forholdsregler til undgåelse af dobbeltbeskatningen.
Sådan indsigelse skal som regel fremsættes inden to år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket den afgiftspligtige fik kendskab til dobbeltbeskatningen.
Artikel 9.
De højeste finansmyndigheder i de to stater kan træffe særlig aftale til gennemførelse af overenskomsten såvel som til undgåelse af dobbeltbeskatning med hensyn til de i artikel 2 nævnte skatter i tilfælde, som ikke reguleres i denne overenskomst, eller som kan opstå ved overenskomstens anvendelse, såvel som i tilfælde, hvor der opstår vanskeligheder eller tvivl med hensyn til overenskomstens fortolkning og anvendelse.
1) Såfremt en gave i Danmark er undergivet afgiftspligt efter lov om afgift af arv og gave eller er indkomstskattepligtig der og tillige er skattepligtig i Sverige som gave eller arveforskud, kan de højeste finansmyndigheder i de to stater træffe særlig aftale i overensstemmelse med principperne i denne overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af gaven.
Artikel 10.
Denne overenskomst skal ratificeres for Danmarks vedkommende af Hans Majestæt Kongen af Danmark og for Sveriges vedkommende med rigsdagens samtykke af Hans Majestæt Kongen af Sverige. Ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt udveksles i Stockholm.
Overenskomsten træder i kraft den dag, udvekslingen af ratifikationsdokumenterne sker, og finder anvendelse i de tilfælde, hvor arveladeren eller testator er afgået ved døden på eller efter nævnte dag.
Artikel 11.
Overenskomsten skal gælde, så længe den ikke opsiges af nogen af de kontraherende stater. Opsigelse skal finde sted mindst seks måneder før kalenderårets udgang. Er opsigelsesfristen iagttaget, ophører overenskomstens gyldighed ved kalenderårets udgang, dog at aftalen fremdeles finder anvendelse i alle tilfælde, hvor arveladeren eller testator er afgået ved døden inden årets udgang.
Til bekræftelse herpå.........
H C. Hansen.
Bekendtgørelse nr. 9 af 15. februar 1954 som ændret ved tillægsoverenskomst af 29. august 1974, bekendtgørelse nr. 1 af 3. januar 1974, om en den 27. oktober 1953 i Stockholm undertegnet overenskomst mellem Danmark & Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.
Ved kgl. resolution af 12. november 1953 har Danmark ratificeret omstående under 27. oktober 1953 i Stockholm undertegnede overenskomst mellem Danmark og Sverige til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.
Kongeriget Danmark og kongeriget Sverige er blevet enige om at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af arvemidler.
I dette øjemed har til befuldmægtigede udnævnt
Hans Majestæt Kongen af Danmark
Den danske charge d'affaires a.i. i Stockholm, ambassaderåd N.Chr. Stenderup, og
Hans Majestæt Kongen af Sverige
Sin udenrigsminister, Hans Excellence Østen Unden,
som efter at have undersøgt hinandens fuldmagter og fundet dem i god og behørig form er blevet enige om følgende bestemmelser
(* 1) Noter til overenskomstens enkelte artikler se side Sv 201 ff.
(* 2) Artikel 9, 2. afsnit indsat ved bekendtgørelse nr. 1 af 3/1 1974. Bestemmelsen trådte i kraft den 11. december 1973 og skal forblive i kraft i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11.