Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Artikel 2.

Om lysning, herunder prøvelse af ægteskabsbetingelserne, og om vielse gælder loven i den stat, for hvis myndighed ægteskabet indgås.

Lysning efter nævnte lov kræves dog ikke, hvis lysning, der er foretaget efter loven i en anden af staterne, stadig har virkning, og hver af brudefolkene herved er fundet at have ret til at indgå ægteskabet efter den lov, som i vielseslandet skal lægges til grund ved afgørelsen af dette spørgsmål. Dette gælder, selv om kun den ene af brudefolkene er statsborger i en anden af de kontraherende stater end den, for hvis myndighed ægteskabet indgås, og den anden er statsborger i vielseslandet.

Artikel 7.

Spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem statsborgere i de kontraherende stater afgøres i den stat, hvor begge ægtefæller er bosat, eller hvor de senest har været bosat samtidig, og en af dem fremdeles er bosat.

Kan sagen ikke efter første stykke afgøres i nogen af staterne, kan afgørelsen træffes i en stat, hvor en af ægtefællerne har statsborgerret.

Skilsmisse på grundlag af seperation kan altid meddeles i en stat, hvor begge ægtefæller har statsborgerret.

Artikel 9.

Ved de i artiklerne 7 og 8 nævnte afgørelser anvendes i hver stat den der gældende lov. Afgørelse om deling af formuen og om skadeserstatning træffes dog altid efter den lov, som ifølge artikel 3 er bestemmende for ægtefællernes formueforhold.

Separation, som er opnået i en af staterne, giver i de andre stater samme ret til skilsmisse som en der meddelt separation.

Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i det svenske udenrigsministeriums arkiv, så snart ske kan.

Overenskomsten træder i kraft på den første dag i den kalendermåned, som følger næst efter, at ratifikationsinstrumenterne er blevet deponeret. Den udgør en integrerende del af konventionen af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål og kan derfor ikke opsiges særskilt.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende overenskomst og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Stockholm, i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, og for det svenske sprogs vedkommende i to tekster, en for Sverige og en for Finland, den 26. marts 1953.

For Danmark

K. MONRAD-HANSEN

(L.S.)

Danmarks ratifikationsdokument deponeredes tilligemed de øvrige kontraherende staters ratifikationsdokumenter i det svenske udenrigsministerium den 2. februar 1954.

Overenskomsten træder i kraft den 1. marts 1954.

Justitsministeriet, den 15. februar 1954.

Hans Hækkerup.

/Gaarden.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Ved kgl. resolution af 8. januar 1954 har Danmark ratificeret den i Stockholm den 26. marts 1953 indgåede overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af konventionen mellem samme stater af 6. februar 1931 indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, efter at der ved lov nr. 295 af 17. november 1953 var blevet meddelt regeringen bemyndigelse til ved kongelig anordning af sætte overenskomstens bestemmelser i kraft.

Overenskomsten har følgende ordlyd

Bilag.

Overenskomst.

Hans Majestæt Kongen af Danmark, Republiken Finlands Præsident, Republiken Islands Præsident, Hans Majestæt Kongen af Norge og Hans Majestæt Kongen af Sverige, som har besluttet at indgå en overenskomst angående ændring af ordlyden af artiklerne 2, 7 og 9 i den mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige den 6. februar 1931 afsluttede konvention indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, har udnævnt til deres befuldmægtigede

Hans Majestæt Kongen af Danmark

Sin overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Stockholm, Knud Aage Monrad-Hansen;

Republiken Finlands Præsident

Republikens overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister i Stockholm, Georg Achates Gripenberg;

Republiken Islands Præsident

Republikens overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister i Stockholm Helgi Palson Briem;

Hans Majestæt Kongen af Norge

Sin overordentlige og befuldmægtigede ambassadør i Stockholm, Birger Bergersen;

Hans Majestæt Kongen af Sverige

Sin Udenrigsminister, Hans Excellence Bo Osten Undeen;

Hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om, at nedennævnte artikler i ovennævnte konvention af 6. februar 1931 skal have følgende ændrede ordlyd

Ingen