Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den internationale arbejdskonference under dens 32. møde i Geneve den 18. juni 1949 vedtagne konvention angående skibsmandskabets opholdsrum om bord (revideret 1949). (* 1)

Artikel 1.

1. Nærværende konvention finder anvendelse på ethvert søgående skib, der fremdrives ved maskinkraft, uanset om det er i offentlig eller privat eje, og som anvendes til erhvervsmæssig befordring af ladning eller passagerer, og som er registreret som hjemmehørende i et område, for hvilket nærværende konvention er i kraft.

2. Det skal ved national lovgivning bestemmes, hvornår et skib skal betragtes som søgående i nærværende konventions forstand.

3. Nærværende konvention finder ikke anvendelse på

a) Skibe under 500 tons.

b) Skibe, der hovedsagelig fremdrives ved sejl, men som er forsynet med hjælpemaskineri.

c) Skibe, der anvendes til fiskeri, hvalfangst eller lignende formål.

d) Bugserbåde.

4. Det er dog en forudsætning, at konventionen, hvor det er rimeligt og muligt, skal anvendes på

a) Skibe mellem 200 og 500 tons.

b) Opholdsrum bestemt for personer, der er beskæftiget med sædvanligt sømandsmæssigt arbejde om bord i skibe, der anvendes til hvalfangst eller lignende formål.

5. Det er endvidere en forudsætning, at de i konventionens afsnit III indeholdte forskrifter skal kunne fraviges for ethvert skib, såfremt vedkommende kompetente myndighed efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og med de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk anser det for godtgjort, at de påtænkte fravigelser medfører sådanne fordele, at forholdene taget som helhed ikke bliver ugunstigere, end de ville blive ved anvendelse af konventionens bestemmelser i fuldt omfang. Nærmere enkeltheder om alle sådanne fravigelser skal af det pågældende medlem meddeles generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau, der skal udsende meddelelse herom til medlemmerne af Den internationale Arbejdsorganisation.

Artikel 2.

I nærværende konvention

a) betyder »Skib« et fartøj, på hvilket nærværende konvention kommer til anvendelse.

b) betyder »Tons« registertons brutto.

c) betyder »Passagerskib« et skib, for hvilket

1. enten et sikkerhedscertifikat udfærdiget i overensstemmelse med de bestemmelser, der indeholdes i den på det pågældende tidspunkt gældende internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen,

2. eller et passagercertifikat

er gældende.

d) betyder »Officer« en person, bortset fra føreren, der ifølge national lovgivning eller - i mangel af sådan lovgivning - ifølge kollektiv aftale eller sædvane betragtes som officer.

e) betyder »Underordnet mandskab« ethvert medlem af mandskabet, bortset fra officerer.

f) betyder »Underofficerer« et medlem af mandskabet, der gør tjeneste i en stilling, i hvilken han fører tilsyn af en eller anden art, eller som indebærer et særligt ansvar, og som ifølge national lovgivning eller - i mangel af sådan lovgivning - ifølge kollektiv aftale eller sædvane betragtes som underofficer.

g) omfatter »Opholdsrum for mandskab« sådanne soverum, spiserum, rum for sanitære formål, sygerum og rum beregnet til benyttelse under fritid, der er bestemt til brug for mandskabet.

h) forstås ved »Foreskrevet«, foreskrevet i national lovgivning eller af vedkommende kompetente myndighed.

i) forstås ved »Godkendt«, godkendt af vedkommende kompetente myndighed.

j) betyder »Genregistrering« registrering i anledning af samtidig overførsel til nyt registreringsområde og ejerskifte.

Artikel 3.

1. Ethvert medlem, for hvem nærværende konvention er gældende, forpligter sig til at holde i kraft love og forskrifter, der sikrer gennemførelsen af bestemmelserne i konventionens afsnit II, III og IV.

2. Disse love og forskrifter skal

a) pålægge vedkommende kompetente myndighed at offentliggøre bestemmelserne for alle, hvem de angår,

b) angive de personer, der er ansvarlige for bestemmelsernes overholdelse

c) foreskrive passende straffe for overtrædelse af bestemmelserne,

d) drage omsorg for opretholdelsen af en tilsynsordning, der er i stand til at sikre bestemmelsernes effektive håndhævelse,

e) pålægge vedkommende kompetente myndighed at forhandle med rederorganisationerne og/eller rederne og de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk med hensyn til bestemmelsernes udformning og, i det omfang det er muligt, at samarbejde med sådanne parter med henblik på bestemmelsernes udøvelse.

AFSNIT II

Planlægning af og tilsyn med indretningen af skibsmandskabets

opholdsrum.

Artikel 4.

1. Forinden bygningen af et skib påbegyndes, skal en tegning, udarbejdet i den foreskrevne målestok og visende opholdsrummenes beliggenhed og almindelige indretning, indsendes til vedkommende kompetente myndighed til godkendelse.

2. Forinden bygningen af opholdsrummene påbegyndes, og forinden opholdsrummene i et eksisterende skib forandres eller nyindrettes, skal detaillerede tegninger af og oplysninger angående rummene, udarbejdet i den foreskrevne målestok og i de foreskrevne enkeltheder, visende pladsens udnyttelse, anbringelse af inventar og tilbehør, ventilations-, belysnings- og opvarmningssystemets indretning samt sanitære indretninger, indsendes til vedkommende kompetente myndighed til godkendelse. Dog skal i nødstilfælde eller i tilfælde af midlertidige forandringer eller nyindretninger iværksat uden for det område, hvor skibet er registreret som hjemmehørende, nærværende bestemmelse anses for opfyldt, såfremt tegningerne senere indsendes til vedkommende kompetente myndighed til godkendelse.

Artikel 5.

Vedkommende kompetente myndighed skal besigtige ethvert skib og overbevise sig om, at opholdsrummene opfylder lovgivningens krav, når

a) skibet bliver registreret eller genregistreret,

b) opholdsrummene er blevet væsentligt ændrede eller nyindrettede, eller

c) en anerkendt bona fide fagforening for søfolk, som repræsenterer hele besætningen eller en del af denne, eller et foreskrevet antal eller en foreskrevet del af medlemmerne af skibets besætning har fremsat klage overfor vedkommende kompetente myndighed i den foreskrevne form og så betids, at skibet ikke forsinkes, over, at opholdsrummene ikke opfylder kravene i nærværende konvention.

AFSNIT III

De krav, der stilles til opholdsrummene.

Artikel 6.

1. Beliggenhed, adgangsforhold, konstruktion og beliggenhed i forhold til andre opholdsrum skal være af en sådan art, at der opnås betryggende sikkerhed, beskyttelse imod vejrliget og søen og isolation mod varme eller kulde, unødvendig støj eller uddunstninger fra andre rum.

2. Der må ikke være direkte adgang til soverum fra last- eller maskinrum eller fra kabysrum, lamperum, rum til opbevaring af maling eller fra rum til opbevaring af maskin-, dæks- eller andre stores, tørrerum, fælles vaskerum eller klosetrum. Den del af skoddet, der adskiller sådanne rum fra soverum, og udvendige skodder skal være effektivt konstrueret af stål eller andet godkendt materiale og skal være vand- og gastætte.

3. Udvendige skodder i soverum og spiserum skal være fyldestgørende isoleret. Alle maskincasinger og alle skodder, der støder op til kabytsrum eller andre rum, i hvilke der opstår varme, skal være fyldestgørende isoleret, hvor der er mulighed for varmepåvirkninger i tilstødende rum eller gange. Der skal endvidere træffes foranstaltninger til beskyttelse mod varmetransmission fra damp- og/eller varmtvandsledninger.

4. Indvendige skodder skal være af godkendt materiale, der ikke medfører fare for skadedyr.

5. Soverum, spiserum, rum beregnet til ophold under fritid samt gange i mandskabskvartererne skal være fyldestgørende isoleret for at forhindre svedning eller overophedning.

6. Hoveddamprør og spildedampsledninger til spil og lignende maskineri må ikke være ført gennem opholdsrum eller, såfremt det er teknisk muligt, gennem gange, der fører til opholdsrummene. Hvor de er ført gennem sådanne gange, skal de være fyldestgørende isoleret og indfattet.

7. Indvendige paneler eller beklædning skal være af et materiale, som har en overflade, der er let at renholde. Høvlede eller pløjede brædder eller enhver anden slags konstruktion, der kan medføre fare for skadedyr, må ikke benyttes.

8. Vedkommende kompetente myndighed skal træffe bestemmelse om, i hvilket omfang der ved opholdsrummenes konstruktion skal kræves gennemført foranstaltninger med henblik på at forhindre eller formindske brandfare.

9. Flader og skodder i soverum og spiserum skal være lette at renholde og skal, såfremt de er malede, være holdt i lyse farver. Hvidtekalk må ikke anvendes.

10. Fladerne skal fornyes eller repareres, når det er nødvendigt.

11. I alle opholdsrum skal dørken være af godkendt materiale og konstruktion, og overfladen skal være uigennemtrængelig for fugtighed og let at renholde.

12. Hvor dørken er af sammensat materialer, skal tilslutningen til siderne i rummene være afrundet for at undgå sprækker.

13. Tilstrækkelige afløb skal forefindes.

Artikel 7.

1. Soverum og spiserum skal være tilstrækkelig ventileret.

2. Ventilationssystemet skal være således indrettet, at det er i stand til at holde luften i en tilfredsstillende tilstand og sikre tilstrækkelig tilgang og afgang af luft under alle vejr- og klimaforhold.

3. Skibe, der regelmæssigt anvendes i fart på troperne og den persiske Golf, skal være forsynet med et kunstigt ventilationssystem og med elektriske vifter, idet dog kun et af disse midler udkræves i rum, hvor dette sikrer fyldestgørende ventilation.

4. Skibe, der anvendes i fart uden for troperne, skal være forsynet med enten et kunstigt ventilationssystem eller elektriske vifter. Vedkommende kompetente myndighed kan fra denne bestemmelse undtage skibe, der normalt anvendes i fart i den nordlige eller sydlige halvkugles kolde zoner.

5. Den til driften af de i stk. 3 og 4 krævede ventilationssystemer fornødne energi skal, såfremt det er muligt, altid være til rådighed, når mandskabet bor eller arbejder om bord, og omstændighederne nødvendiggør deres brug.

Artikel 8.

1. Bortset fra skibe, der udelukkende anvendes i fart i troperne eller den persiske Golf, skal der være indrettet et passende opvarmningssystem i opholdsrummene.

2. Opvarmningssystemet skal, såfremt det er muligt, altid være i funktion, når mandskabet bor eller arbejder om bord, og omstændighederne nødvendiggør dets brug.

3. I alle skibe, i hvilke et opvarmningssystem skal forefindes, skal opvarmningen ske ved damp, varmt vand, varm luft eller elektricitet.

4. I alle skibe, i hvilke opvarmning sker ved hjælp af ildovne, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at ildovnen er af tilstrækkelig størrelse og forsvarligt opstillet og skærmet, og at luften ikke bliver forurenet.

5. Opvarmningssystemet skal være tilstrækkeligt til at vedligeholde en varmegrad i opholdsrummene, der kan anses for tilfredsstillende under sådanne vejr- og klimaforhold, som normalt kan påregnes at ville forekomme under skibets tjeneste. Vedkommende kompetente myndighed skal foreskrive den norm, der skal opretholdes.

6. Radiatorer og andre varmeapparater skal være således anbragt og - hvor det er nødvendigt - skærmet, at risiko for brand eller fare eller ulempe for de personer, der opholder sig i rummene, undgår.

Artikel 9.

1. Bortset fra sådanne særlige indretninger, der måtte blive tilladt i passagerskibe, skal soverum og spiserum være tilstrækkelig oplyst ved dagslys og tillige være forsynet med tilstrækkelig kunstig belysning.

2. Alle opholdsrum skal være tilfredsstillende oplyst. Det må som mindstenorm for belysning ved dagslys i opholdsrum kræves, at en person med normalt syn i klart vejr er i stand til at læse en almindelig avis overalt i rummet, hvor der er plads for fri bevægelse. Hvor det ikke er muligt at tilvejebringe tilfredsstillende belysning ved dagslys, skal der findes kunstig belysning svarende til fornævnte norm.

3. Alle skibe skal være forsynet med elektrisk belysning i opholdsrummene. Hvis der ikke er to uafhængige elektriske lyskilder, skal der findes en reservebelysning i form af forsvarligt indrettede lamper eller lysindretninger til brug i nødstilfælde.

4. Den kunstige belysning skal være således anbragt, at den giver det største udbytte for de personer, der opholder sig i rummet.

5. I soverum skal der findes en elektrisk læselampe ved hovedenden af hver køje.

Artikel 10.

1. Soverum skal være anbragt over lastelinien, enten midtskibs eller agter.

2. I ganske særlige tilfælde kan vedkommende kompetente myndighed, hvis skibets størrelse, type eller dets påtænkte anvendelse gør enhver anden anbringelse af opholdsrummene urimelig eller umulig, tillade, at soverum anbringes forude, dog under ingen omstændigheder foran kollisionsskoddet.

3. I passagerskibe kan vedkommende kompetente myndighed på betingelse af, at forsvarlige foranstaltninger træffes med hensyn til belysning og ventilation, tillade, at soverum anbringes under lastelinien, men i intet tilfælde umiddelbart under gange, der benyttes under arbejdet.

4. Dørkfladen pr. mand i soverum til brug for det underordnede mandskab skal være mindst

a) 20 engelske kvadratfod eller 1,85 kvadratmeter i skibe under 800 tons.

b) 25 engelske kvadratfod eller 2,35 kvadratmeter i skibe på 800 tons eller derover, men under 3 000 tons.

c) 30 engelske kvadratfod eller 2,78 kvadratmeter i skibe på 3 000 tons eller derover.

Forsåvidt angår passagerskibe, i hvilke der er anbragt mere end 4 medlemmer af den underordnede besætning i eet soverum, kan minimumsdørkfladen pr. mand dog være 24 engelske kvadratfod (2,22 kvadratmeter).

5. Forsåvidt angår skibe, i hvilke der er beskæftiget sådanne grupper af underordnet mandskab, som nødvendiggør beskæftigelse af et betydeligt større antal mand, end der ellers ville være beskæftiget, kan vedkommende kompetente myndighed med hensyn til sådanne grupper nedsætte minimunsdørkfladen i soverum pr. mand på betingelse af,

a) at den samlede soveplads, der er tildelt gruppen eller grupperne, ikke er mindre end den, der ville have være tildelt, såfremt antallet ikke havde været således forøget, og

b) at minimumsdørkfladen i soverum er mindst

I. 18 engelske kvadratfod (1,67 kvadratmeter) pr. mand i skibe under 3 000 tons.

II. 20 engelske kvadratfod (1,85 kvadratmeter) pr. mand i skibe på 3000 tons eller derover.

6. Ved dørkfladens måling skal det fladeindhold, der optages af køjer og klædeskabe, kommoder og bænke, medregnes. Små eller uregelmæssigt formede fladestykker, der ikke betyder nogen virkelig forøgelse af den flade, der er til rådighed for fri bevægelse, og som ikke kan bruges til anbringelse af inventar, må ikke medregnes.

7. Den fri højde i soverum skal være mindst 6 engelske fod 3 engelske tommer (190 cm).

8. Antallet af soverum skal være tilstrækkeligt til, at hver kategori indenfor mandskabet kan få et eller flere særskilte rum. Dog kan vedkommende kompetente myndighed lempe denne bestemmelse for små skibes vedkommende.

9. Det højst tilladte antal personer i hvert soverum må ikke overstige følgende tal

a) Ledende officerer, dæks- og maskinofficerer, der deltager i vagttjenesten, og 1ste telegrafister: en mand i hvert rum.

b) Andre officerer: en mand i hvert rum, hvor det er muligt, og i intet tilfælde mere end to mand i hvert rum.

c) Underofficerer: en eller to mand i hvert rum, og i intet tilfælde mere end to mand i hvert rum.

d) Andre medlemmer af mandskabet: to eller tre mand i hvert rum, hvor det er muligt, og i intet tilfælde mere end fire mand i hvert rum.

10. Med henblik på at sikre hensigtsmæssige og mere bekvemme opholdsrum kan den kompetente myndighed efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og med de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk give tilladelse til, at der, forsåvidt angår visse passagerskibe, anbringes indtil ti mand af det underordnede mandskab i hvert soverum.

11. Det højst tilladte antal personer, der må anbringes i et soverum, skal være angivet på et sted i rummet, hvor det nemt kan ses og på en sådan måde, at det er tydeligt og ikke kan udslettes.

12. Hver mand skal have særskilt køje.

13. Køjer må ikke anbringes ved siden af hinanden på en sådan måde, at adgang til en køje kun kan opnås ved at passere over en anden køje.

14. Flere end to køjer må ikke anbringes over hinanden. Hvor køjer er anbragt langs skibssiden, må der kun anbringes een række køjer, såfremt der findes et koøje over køjerne.

15. Hvor køjer er anbragt over hinanden, må underkøjen ikke anbringes nærmere dørken end 12 engelske tommer (30 cm). Den øverste køje skal være anbragt omtrent midt imellem underkøjens bund og dæksbjælkernes underkant.

16. Enhver køje skal være mindst 6 engelske fod 3 engelske tommer x 2 engelske fod 3 engelske tommer (190 x 68 cm) indvendigt mål.

17. Køjerammen og køjesiden, hvis en sådan findes, skal være af et godkendt materiale, der er hårdt og glat, og som ikke er udsat for tæring eller medfører fare for skadedyr.

18. Hvis køjerammerne er fremstillet af rør, skal disse være fuldstændig tillukkede og uden gennemboringer, der kan medføre fare for skadedyr.

19. Hver køje skal være forsynet med en fjedrende bund eller en fjedermadras og med en madras af et godkendt materiale. Udstopning med halm eller andet materiale, der medfører fare for skadedyr, må ikke benyttes.

20. Hvor køjer er anbragt over hinanden, skal der under overkøjens fjedrende bund findes et støvtæt underlag af træ, sejldug eller andet egnet materiale.

21. Ethvert soverum skal være således konstrueret og udstyret, at det sikrer mandskabet rimelig bekvemmelighed og er let at holde i orden.

22. Inventaret skal indbefatte et klædeskab til hver mand. Klædeskabene skal være mindst 5 engelske fod (152 cm) i højden og med et tværsnit på 300 engelske kvardrattommer (19,30 kvadratdecimeter) og skal være forsynet med hylde og beslag til en hængelås. Hængelåse skal anskaffes af mandskabet.

23. I hvert soverum skal der findes et bord eller en pult, enten fast anbragt eller i form af en nedfalds- eller udtræksklap, og bekvemme siddepladser i det omfang, det er nødvendigt.

24. Inventaret skal være fremstillet af glat og hårdt materiale, der ikke er tilbøjeligt til at slå sig eller er udsat for tæring.

25. Skuffeplads, eller hvad der træder i stedet herfor, skal være mindst 2 engelske kubikfod (0,056 kubikmeter) pr. mand.

26. Soverum skal være forsynet med gardiner for koøjerne.

27. Soverum skal være forsynet med et spejl, småskabe til toiletrekvisitter, en boghylde og et tilstrækkeligt antal frakkeknager.

28. I det omfang, det er muligt, skal fordelingen af mandskabet i soverummene indrettes således, at vagterne er adskilt, og således at dagmænd ikke deler soverum med de medlemmer af mandskabet, hvis tjeneste er inddelt i vagter.

Artikel 11.

1. Ethvert skib skal være forsynet med de fornødne spiserum.

2. I skibe under 1 000 tons skal der findes særskilte spiserum for

a) Fører og officerer.

b) Underofficerer og andet underordnet mandskab.

3. I skibe på 1 000 tons og derover skal der findes særskilte spiserum for

a) Fører og officerer.

b) Dæks-underofficerer og andet underordnet dæksmandskab.

c) Maskin-underofficerer og andet underordnet maskinmandskab.

Dog kan

I. et af de to spiserum, beregnet for underofficerer og andet underordnet mandskab, tildeles underofficerer og det andet det øvrige underordnede mandskab.

II. et fælles spiserum indrettes for dæks- og maskin- underofficerer og andet underordnet mandskab i tilfælde, hvor rederorganisationerne og/eller rederne og de pågældende anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk har givet udtryk for, at en sådan ordning foretrækkes.

4. Der skal være indrettet passende spiserum for betjenings- og restaurationspersonalet enten ved indretning af særskilt spiserum eller ved, at der gives dette personale adgang til at benytte spiserum beregnet for andre kategorier. Forsåvidt angår skibe på 5 000 tons eller derover med et betjenings- og restaurationspersonale på over 5 mand, skal det tages under overvejelse at indrette særskilt spiserum for denne kategori.

5. Ethvert spiserum skal med hensyn til størrelse og udstyr være tilstrækkeligt for det antal personer, der kan ventes at skulle bruge det på samme tid.

6. Spiserum skal være forsynet med tilstrækkelige borde og godkendte siddepladser for det antal mand, der kan ventes at skulle bruge dem på samme tid.

7. Vedkommende kompetente myndighed kan tillade sådanne undtagelser fra foranstående regler angående spiserum, som er nødvendige af hensyn til de særlige forhold om bord i passagerskibe.

8. Spiserum skal være adskilt fra soverum og beliggende så nær kabysrummet, som det er muligt.

9. Såfremt der ikke er direkte adgang til pantry fra spiserum, skal der findes de fornødne skabe til opbevaring af skaffegrejer samt de fornødne indretninger til rengøring af grejerne.

10. Overfladen på borde og siddepladser skal være af et materiale, der er uigennemtrængeligt for fugtighed, uden sprækker og let at renholde.

Artikel 12.

1. I ethvert skib skal der på åbent dæk indrettes en eller flere pladser, hvortil mandskabet har adgang i fritiden. Pladsen eller pladserne skal være af et passende areal under hensyn til skibets og mandskabets størrelse.

2. Der skal indrettes hensigtsmæssigt beliggende og passende udstyrede rum beregnet til ophold under fritid for officerer og for underordnet mandskab. Hvor sådanne rum ikke er indrettet adskilt fra spiserummene, skal disse være således konstrueret, møbleret og indrettet, at de er egnet til ophold under fritid.

Artikel 13.

1. I ethvert skib skal der findes tilstrækkelige sanitære indretninger, herunder vaskekummer samt badekar og/eller brusebad.

2. Der skal mindst være indrettet følgende antal særskilte vandklosetter

a) I skibe under 800 tons: tre.

b) I skibe på 800 tons eller derover, men under 3 000 tons: fire.

c) I skibe på 3 000 tons eller derover: seks.

d) I skibe, hvor radiotelegrafisternes rum er afsides beliggende, skal der findes sanitære indretninger i nærheden af eller stødende op til disses rum.

3. Der skal ved national lovgivning fastsættes bestemmelser om fordelingen af vandklosetter mellem de forskellige kategorier i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

4. Bortset fra sådanne medlemmer af besætningen, til hvis rum der hører særskilte sanitære indretninger, skal der for hver kategori findes sanitære indretninger i følgende forhold

a) Et badekar og/eller brusebad for hver otte mand eller derunder.

b) Et vandkloset for hver otte mand eller derunder.

c) En vaskekumme for hver seks mand eller derunder.

Dog kan der, hvor personantallet i en kategori overstiger et lige tals multipla med mindre end halvdelen af det angivne antal personer, bortses fra dette overskydende antal, forsåvidt angår dette stykke.

5. Hvor det samlede mandskab overstiger 100 mand samt i passagerskibe, der normalt anvendes på rejser af ikke over fire timers varighed, kan vedkommende kompetente myndighed tillade, at der træffes særlige arrangementer eller foretages en indskrænkning i antallet af de krævede indretninger.

6. I alle fælles vaskerum skal der findes koldt og varmt ferskvand eller mulighed for at varme vand. Vedkommende kompetente myndighed kan efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk fastsættes det mindste kvantum ferskvand, som rederne skal stille til rådighed pr. mand pr. dag.

7. Vaskekummer og badekar skal være af passende størrelse og fremstillet af et godkendt materiale med en glat overflade, der ikke er tilbøjelig til at revne, skalle af eller ruste.

8. Alle vandklosetter skal være ventileret direkte til fri luft uafhængigt af det øvrige ventilationssystem.

9. Alle vandklosetter skal være af en godkendt model og have en skylleindretning med rigeligt tilløb af vand, der fungerer uafhængigt og til stadighed.

10. Afløbsrørerne skal være af passende dimensioner og således indrettet, at faren for tilstoppelse mindskes mest muligt og renholdelse lettes.

11. Sanitære indretninger, der er beregnet til brug for mere end en person, skal opfylde følgende krav

a) Dørken skal være af et godkendt og holdbart materiale, der er let at renholde, uigennemtrængelig for fugtighed og forsynet med fornødent afløb.

b) Skodderne skal være af stål eller andet godkendt materiale og skal være uigennemtrængelige for vand indtil mindst 9 engelske tommer (23 cm) fra dørken.

c) Rummene skal være forsvarligt belyst, opvarmet og ventileret.

d) Vandklosetter skal være bekvemt beliggende i forhold til, men adskilt fra soverum og vaskerum, uden direkte adgang fra soverum eller fra gange imellem soverum og vandklosetter, hvortil der ikke findes anden indgang. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvor et vandkloset er anbragt i et rum imellem to soverum, hvori der ikke bor mere end fire mand tilsammen.

e) Hvis der findes mere end et vandkloset i et rum, skal disse være tilstrækkelig afskærmet.

12. I ethvert skib skal der være adgang til at vaske og tørre tøj i et omfang, der svarer til mandskabets størrelse og rejsens normale varighed.

13. Til brug for vask af tøj skal der findes fornøden vaske, der kan være installeret i vaskerum, såfremt indretning af særlige rum til tøjvask ikke er mulig og rimelig, samt passende forsyning af koldt og varmt ferskvand eller mulighed for at varme vand.

14. Der skal være mulighed for at tørre tøj i et rum adskilt fra soverum og spiserum. Dette skal være passende ventileret og opvarmet og udstyret med tørresnore eller andre indretninger til tørring af tøj.

Artikel 14.

1. I ethvert skib med en besætning på femten mand eller derover, der anvendes på rejser af over tre dages varighed, skal der findes særskilt sygerum. Vedkommende kompetente myndighed kan lempe denne bestemmelse med hensyn til skibe, der anvendes i kystfart.

2. Sygerum skal være anbragt på passende sted, således at der er let adgang dertil, således at der bydes de syge gode forhold og således, at disse kan blive forsvarligt passet i al slags vejr.

3. Indgangen bør være således beliggende og køjerne, belysningen, ventilationen, opvarmningen og vandforsyningen således indrettet, at de syges bekvemmelighed sikres og således, at deres behandling gøres lettere.

4. Vedkommende kompetente myndighed skal fastsætte antallet af køjer i sygerum.

5. Der skal findes vandkloset(ter) udelukkende til brug for de syge enten som en del af sygerummet eller i umiddelbar nærhed af dette.

6. Sygerum må ikke bruges til andre formål.

7. På ethvert skib, der ikke har læge om bord, skal der findes en godkendt medicinkiste med letforståelige anvisninger.

Artikel 15.

1. Tilstrækkeligt ventilerede rum til ophængning af olietøj skal forefindes adskilt fra, men i bekvem nærhed af soverummene.

2. I skibe på over 3 000 tons skal der findes et rum for henholdsvis dæks- og maskinafdelingen, der er indrettet som kontor.

3. I skibe, der regelmæssigt besejler moskitoplagede havne, skal der træffes foranstaltninger til at beskytte mandskabskvartererne mod indtrængen af moskitoer ved opsætning af passende net for koøjer, ventilatorer og døre ud til åbent dæk.

4. Alle skibe, der regelmæssigt sejler på eller i troperne of den persiske Golf, skal være udstyret med solsejl til brug over udsatte dæk, beliggende oven over opholdsrum, samt over dæk beregnet til ophold for mandskabet i dets fritid.

Artikel 16.

1. Forsåvidt angår de i artikel 10, stk. 5, omhandlede skibe, kan vedkommende kompetente myndighed med hensyn til de der omhandlede medlemmer af besætningen i det omfang, det er nødvendigt at tage hensyn til deres særprægede nationale skikke og sædvaner, lempe de bestemmelser, der er fastsat i foranstående artikler, og navnlig fastsætte særlige regler angående antallet af personer i soverum samt angående spiserum og sanitære indretninger.

2. Ved fastsættelsen af lempelser i forannævnte regler skal vedkommende kompetente myndighed være bundet ved reglerne i artikel 10, stk. 1 og 2, og ved de regler om minimumsdørkfladen i soverum, der er foreskrevet for sådanne grupper af underordnet mandskab i artikel 10, stk. 5.

3. Om bord i skibe, i hvilke besætningen i nogen kategori består af personer med vidt forskellige nationale skikke og sædvaner, skal der indrettes sådanne særskilte og egnede sove- og opholdsrum, som er nødvendige for at imødekomme de forskellige gruppers fornødenheder.

4. Forsåvidt angår de i artikel 10, stk. 5, omhandlede skibe, skal sygerum, spiserum, baderum samt sanitære indretninger tilvejebringes og vedligeholdes efter en målestok, der i henseende til rummenes antal og praktiske brugbarhed svarer til den, der består om bord i andre skibe af lignende type, der er registreret som hjemmehørende i det samme område.

5. Vedkommende kompetente myndighed skal ved udformningen af særlige bestemmelser i medfør af nærværende artikel rådføre sig med de pågældende anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk og de rederorganisationer og/eller redere, der beskæftiger de pågældende søfarende.

Artikel 17.

1. Opholdsrummene skal holdes i ren og ordentlig stand og skal holdes fri for gods eller stores, som ikke hører til mandskabets personlige ejendele.

2. Føreren eller en officer, hvem han særligt har overdraget dette hverv, skal, ledsaget af et eller flere medlemmer af besætningen, besigtige alle opholdsrum med højst en uges mellemrum. Over resultatet af hver sådan besigtigelse skal der føres bog.

AFSNIT IV

Konventionens anvendelse på eksisterende skibe.

Artikel 18.

1. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 2, 3 og 4, kommer denne konvention til anvendelse på skibe, hvis køl bliver lagt efter konventionens ikrafttræden i det område, hvor skibet er registreret som hjemmehørende.

2. Forsåvidt angår skibe, der er fuldt færdigbyggede den dag, da konventionen træder i kraft i det område, hvor de er registreret som hjemmehørende, og som ikke opfylder bestemmelserne i konventionens afsnit III, kan vedkommende kompetente myndighed efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og med de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk kræve sådanne forandringer foretaget for at bringe skibene i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, som den under hensyn til de foreliggende praktiske spørgsmål anser for mulige, når

a) genregistrering finder sted,

b) væsentlige ændringer i skibets konstruktion eller større reparationer foretages som følge af forudbestemte planer og ikke som følge af havari eller en nødsituation.

3. Forsåvidt angår skibe, der er under bygning og/eller ombygning den dag, da konventionen træder i kraft i det område, hvor skibet er registreret som hjemmehørende, kan vedkommende kompetente myndighed efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og med de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk kræve sådanne forandringer foretaget for at bringe skibene i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, som den under hensyn til de foreliggende praktiske spørgsmål anser for mulige. Sådanne forandringer skal betragtes som endelig opfyldelse af konventionens bestemmelser, medmindre og indtil skibet bliver genregistreret.

4. Forsåvidt angår andre skibe end de i nærværende artikels stk. 2 og 3 omhandlede eller skibe, på hvilke konventionens bestemmelser var anvendelige, medens de var under bygning, der genregistreres i et område efter det tidspunkt, hvor konventionen er trådt i kraft for dette område, kan vedkommende kompetente myndighed efter forhandling med rederorganisationerne og/eller rederne og med de anerkendte bona fide fagforeninger for søfolk kræve sådanne forandringer foretaget for at bringe skibene i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, som den under hensyn til de foreliggende praktiske spørgsmål anser for muligt. Sådanne forandringer skal betragtes som endelig opfyldelse af konventionens bestemmelser, medmindre og indtil skibet atter bliver genregistreret.

AFSNIT V.

Slutbestemmelser.

Artikel 19.

Intet i denne konvention skal berøre nogen lov, kendelse, sædvane eller overenskomst imellem redere og søfarende, som sikrer gunstigere vilkår end dem, der fastsættes i nærværende konvention.

Artikel 20.

De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 21.

1. Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft seks måneder efter den dag, da syv af nedennævnte lande, hvoriblandt mindst fire lande hver med en handelsflåde på mindst een million brutto-registertons, har ladet deres ratifikationer registrere: Amerikas Forenede Stater, Argentina, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Indien, Irland, Italien, Jugoslavien, Kina, Norge, Polen, Portugal, Storbritannien og Nordirland, Sverige og Tyrkiet. Denne bestemmelse er indsat for at lette og tilskynde medlemsstaterne til en snarlig ratifikation af konventionen.

3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for hver enkelt medlemsstat tolv måneder efter den dato, på hvilken dens ratifikation er blelevet indregistreret.

Artikel 22.

1. Et medlem, som har ratificeret nærværende konvention, er berettiget til at opsige den efter udløbet af ti år regnet fra konventionens første ikrafttrædelsesdato ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter den dato, på hvilken indregistrering fandt sted.

2. Ethvert medlem, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for det år, der følger på udløbet af den i foregående stykke omhandlede ti-års periode, benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og er berettiget til at opsige nærværende konvention ved udløbet af hver ti-års periode på de i nærværende artikel anførte betingelser.

Artikel 23.

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistrering af samtlige ratifikationer og opsigelser, som tilsendes ham af organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at underrette organisationens medlemmer om indregistreringen af den sidste ratifikation, som kræves for at sætte konventionen i kraft, skal generaldirektøren henlede organisationens medlemmers opmærksomhed på datoen for konventionens ikrafttræden.

Artikel 24.

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal med henblik på indregistrering i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt til De forenede Nationers generalsekretær fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer, erklæringer og opsigelser, som han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler.

Artikel 25.

Ved udløbet af hver ti-års periode efter nærværende konventions ikrafttræden er Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd forpligtet til at aflægge beretning til generalkonferencen om nærværende konventions gennemførelse og til at overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af konventionen på konferencens dagsorden.

Artikel 26.

1. I tilfælde af, at konferencen vedtager en ny konvention, det helt eller delvis reviderer nærværende konvention, skal, medmindre den nye konvention bestemmer andet,

a) et medlems ratifikation af den nye, reviderede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 22, såfremt og når den nye, reviderede konvention træder i kraft,

b) nærværende konvention ophøre at være åben for ratifikation af medlemmerne fra den dato, på hvilken den nye, reviderede konvention træder i kraft.

2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i sin foreliggende form og indhold for de medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderede konvention.

Artikel 27.

De engelske og franske affattelser af nærværende konventions tekst har samme gyldighed.

Indtil nu har de nedennævnte lande rafiticeret ovenstående konvention og ladet deres ratifikationer indregistrere hos Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør på den angivne dato

Norge ............... 29. juni 1950 Sverige ............. 18. juli 1950 Danmark ............. 30. september 1950 Frankrig ............ 26. oktober 1951 Finland ............. 22. december 1951 Cuba ................ 29. april 1952 Irland .............. 21. juli 1952 Portugal ............ 29. juli 1952

Konventionen træder herefter i overensstemmelse med dens artikel 21, stk. 2, i kraft den 29. januar 1953.

Udenrigsministeriet, den 28. januar 1953.

F.M.

Nils Svenningsen.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den internationale arbejdskonference under dens 32. møde i Geneve den 18. juni 1949 vedtagne konvention angående skibsmandskabets opholdsrum om bord (revideret 1949). (* 1)

Ved kongelig resolution af 9. juli 1950 har Danmark ratificeret følgende konvention, til hvis ratifikation Rigsdagen den 22. marts 1950 havde meddelt sit samtykke.

Oversættelse

KONVENTION (NR. 92) ANGÅENDE SKIBSMANDSKABETS OPHOLDSRUM OM BORD (REVIDERET 1949)

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, som er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som er trådt sammen til sit 32. møde den 8. juni 1949,

som har besluttet vedtagelsen af visse forslag til en delvis revision af konventionen om skibsmandskabets opholdsrum om bord af 1946, som blev vedtaget af konferencen på dens 28. møde, hvilket spørgsmål er omfattet af punkt 12 på dagsordenen,

vedtager, idet den er af den formening, at disse forslag bør tage form af en international konvention,

idag den 18. juni 1949 følgende konvention, som benævnes konventionen om skibsmandskabets opholdsrum om bord (revideret 1949).

AFSNIT I.

Almindelige bestemmelser.