Legislator Case Law & Legislation
L19530000364 DK

Bekendtgørelse om en under 9. september 1952 i København undertegnet handelsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indonesien. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1953 3 Valid

Bekendtgørelse om en under 9. september 1952 i København undertegnet handelsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indonesien. (* 1)

Den 9. september 1952 er der i København undertegnet følgende handelsaftale mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indonesien

HANDELSAFTALE

mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indonesien.

Den kongelige danske regering og Republikken Indonesiens regering, der ønsker at befæste venskabet mellem deres folk og yderligere at udvikle handelsforbindelserne, mellem Danmark og Indonesien er enedes om følgende

Artikel I.

De kontraherende parter vil træffe alle egnede foranstaltninger til at fremme udvekslingen af varer mellem deres to lande, herunder den direkte handel.

Artikel II.

Udvekslingen af varer skal være underkastet de almindelige indførsels- og udførselsbestemmelser i hvert af landene.

Artikel III.

De kontraherende parter anser det for nødvendigt at fastsætte kontingenter for udvekslingen af visse varer.

For tidsrummet fra 1. juli 1951 til 30. juni 1952 er man enedes om de i vedføjede lister I og II angivne kontingenter.

For hver følgende eetårsperiode skal de to kontraherende parter efter gensidig aftale fastsætte nye kontingentlister.

Indenfor en hvilken som helst eetårig periode kan de i listerne angivne kontingenter suppleres efter gensidig aftale; forslag i så henseende fra den ene af de kontraherende parter skal overvejes velvilligt af den anden kontraherende part.

Artikel IV.

Indenfor rammerne af de aftalte kontingenter skal de to kontraherende parter give alle nødvendige tilladelser til indførsel og udførsel af de pågældende varer og udstede de modsvarende valutabevillinger i overensstemmelse med den gældende betalingsordning mellem de to lande.

Artikel V.

Som hovedregel bør de to kontraherende parter ikke indenfor nærværende aftales rammer tillade varebytteforretninger eller private eller offentlige kompensationsforretninger.

Artikel VI.

Som hovedregel skal indførsels- og udførselsbevillinger indenfor kontingenternes rammer udstedes pro rata temporis under behørig hensyntagen til særlige forhold og omstændigheder for de forskellige varer.

Artikel VII.

Forretningstransaktioner, som er blevet behørigt godkendt under nærværende aftales gyldighedsperiode, men som ikke eller kun delvis er blevet afviklet før aftalen udløber, skal tillades gennemført indenfor rammerne af vedkommende kontingenter i overensstemmelse med artikel IV.

Såfremt gennemførelsen af en forretning i henhold til den til grund liggende kontrakt strækker sig over en periode på flere år, og såfremt den pågældende forretning i sin helhed er behørigt godkendt i henhold til nærværende overenskomsts bestemmelser, skal de kontraherende parter tillade gennemførelsen også af den del af kontrakten, som ikke måtte være opfyldt ved udløbet af nærværende aftale.

Artikel VIII.

De kontraherende parter skal udpege et fælles udvalg, hvis formål skal være af overvåge denne aftales gennemførelse og i almindelighed at fremme samhandelen og de økonomiske forbindelser mellem de to lande.

Artikel IX.

Nærværende aftale skal træde i kraft midlertidigt den dag, den paraferes og endeligt den dag den underskrives, og være gyldig fra og med den 1. juli 1951. Den forbliver i kraft indtil den 30. juni 1952 og fornyes automatisk fra år til år, medmindre den ene af de to kontraherende parter opsiger den mindst tre måneder før udløbet af en eetårs periode.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 9. september 1952.

For Kongeriget Danmarks regering

(sign.) Ole Bjørn Kraft.

For Republikken Indonesiens

regering

(sign.) Tamzil.

LISTE I.

Oversættelse,

Republikken Indonesiens eksport til Kongeriget Danmark.

For perioden 1. juli 1951 til 30. juni 1952.

Vareart: Mængde Værdi i 1000 d.kr. Te (friliste) ........................ 500 t Kaffe ................................ 300 t Kopra (1) (friliste) ................. 10 000 t Palmekærner (friliste) ............... ........... .. P.M. Koprakager (friliste) ................ 20 000 t Palmekager (friliste) ................ ........... .. P.M. Gummi (friliste) ..................... 400 t Tin (friliste) ....................... 100 t Tapioca (friliste) ................... 10 000 t Spanskrør ............................ ........... . 350 Kopaler og harpiks ................... ........... . 400 Tobak (friliste) ..................... ........... . 18 000 Kininsulfat og andre kininprodukter (friliste) ......... ........... . 500 Peber ................................ ........... . 100 Andre krydderier ..................... ........... . 200 Kapok (friliste) ..................... 30 t Perlemorsskaller ..................... ........... . 25 Diverse .............................. ........... . 500

(1) Hvis eksportsituationen i løbet af året viser en tilfredsstillende udvikling vil en dansk anmodning om en forhøjelse af dette kontingent blive overvejet velvilligt af de indonesiske myndigheder.

LISTE II.

Kongeriget Danmarks eksport til Republikken Indonesien.

For perioden 1. juli 1951 til 30. juni 1952.

Vareart: Mængde Værdi i 1000 d.kr. Kondenseret mælk, evaporeret mælk og mælkepulver .................... ........... 3 000 Kødkonserves og fiskekonserves ....... ........... 100 Malt ................................. ........... 800 Farmaceutiske produkter, navnlig insulin ......... 3 000 Farver og farvekemikalier ............ ........... 300 Kontorudstyr ......................... ........... 200 Alle arter af papir, herunder skrivebøger ........ 300 Tørelementer ......................... ........... 300 Instrumenter, herunder præcisionsinstrumenter .......... ........... 300 Maskinværktøj og håndværktøj ......... ........... 750 Isenkram, herunder fittings og beslag ......................... ........... 500 Maskiner, apparater og dele dertil samt jern- og metalprodukter ...... ........... 3 000 Elektriske maskiner og materiel ...... ........... 500 Elektroteknisk porcelæn, herunder isolatorer, elektrisk udstyr m.v. . ........... 500 Cement ............................... 10 000 t Diverse .............................. ........... 1 500

Udenrigsministeriet, den 16. januar 1953.

Ole Bjørn Kraft.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →