Bekendtgørelse om en ved noteveksling af 7./9. april 1952 i København indgået aftale mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater vedrørende fritagelse for skatter og afgifter forsåvidt angår visse af De Forenede Staters udgifter til det fælles forsvar.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om en ved noteveksling af 7./9. april 1952 i København indgået aftale mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater vedrørende fritagelse for skatter og afgifter forsåvidt angår visse af De Forenede Staters udgifter til det fælles forsvar.
1. Fritagelse for danske skatter vil blive indrømmet af Danmark som nedenfor anført. Sådan skattefritagelse vil finde anvendelse på alle De forenede Staters udgifter i Danmark til udstyr, materialer, anlæg og tjenesteydelser, der af De forenede Stater attesteres at tjene til det fælles forsvar, herunder sådanne udgifter til et hvilket som helst af De forenede Stater vedtaget hjælpeprogram til udlandet.
2. Fritagelse vil blive indrømmet for danske forbrugsafgifter og importtold samt stempelafgifter (for kontrakter).
3. Forsåvidt angår sådanne danske skatter, der ikke er anført særskilt i denne note, og som måtte findes i udgifter af de i denne note omhandlede art, vil de to regeringer træffe aftaler om forholdsregler med henblik på indrømmelse af fritagelse herfor i overensstemmelse med de i denne note fastlagte principper.
4. Der indrømmes fritagelse for samtlige toldafgifter og skatter på al import, der direkte eller indirekte finansieres gennem de af De forenede Stater afholdte udgifter af den i nærværende note omhandlede art. Den normale godtgørelse eller refusion af told på reeksporterede varer skal finde anvendelse på alle importerede varer eller importerede dele eller materialer, der anvendes til fremstilling af varer, der er indkøbt i Danmark og finansieret på tilsvarende måde, uanset om sådanne varer forbliver i Danmark eller faktisk eksporteres.
5. De nugældende lempelser eller fritagelser for skatter vil blive opretholdt, og de i henhold til denne note indrømmede lempelser vil forblive i kraft, uanset de bestemmelser, der måtte indeholdes i andre tidligere undertegnede overenskomster eller traktater.
6. De i Henhold hertil indrømmede lempelser skal gælde for alle de efter datoen for denne note afholdte udgifter.
Udenrigsministeriet, den 24. juni 1952.
Ole Bjørn Kraft.
Ingen