DK
Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 28. april 1949 vedtagne reviderede generealakt angående fredelig bilæggelse af mellemfolklige tvistigheder.
Table of Provisions (53)
Statutory Text (53 Articles)
Artikel 1.
Tvistigheder af enhver art mellem to eller flere parter, der har tiltrådt nærværende generalakt, og som ikke har kunnet løses ad diplomatisk vej, skal - bortset fra de i artikel 39 omtalte eventuelle forbehold - henskydes til forligsbehandling efter de i nærværende kapitel fastsatte regler.
Kapitel 1. - Forlig.
Artikel 2.
De i den foregående artikel omhandlede tvistigheder skal forelægges enten et stående eller et af de pågældende parter for det særlige tilfælde oprettet forligsnævn.
Artikel 3.
Efter derom rettet henvendelse fra en af de kontraherende parter til en af de andre parter skal der indenfor en frist af seks måneder oprettes et stående forligsnævn.
Artikel 4.
Medmindre de interesserede parter træffer anden bestemmelse, skal forligsnævnet oprettes på følgende måde
1. Nævnet består af fem medlemmer. Heraf udnævner parterne hver et nævnsmedlem, der kan vælges blandt deres respektive statsborgere. De tre andre nævnsmedlemmer vælges efter fælles overenskomst blandt statsborgere i andre stater. Disse tre nævnsmedlemmer skal være af forskellig nationalitet, må ikke have deres faste bopæl på de interesserede parters territorium eller være i deres tjeneste. Blandt disse udpeger parterne nævnets formand.
2. Nævnsmedlemmerne skal udnævnes for tre år. De er genvælgelige. De efter fælles overenskomst udnævnte medlemmer kan ombyttes under deres funktionstid ved overenskomst mellem parterne. Hver af parterne kan imidlertid til enhver tid ombytte det af den selv valgte medlem. Uanset ombytningen forbliver nævnsmedlemmerne i funktion, indtil de har fuldført deres løbende arbejder.
3. I tilfælde af ledighed, der måtte opstå som følge af dødsfald, udtrædelse eller enhver forhindring, træffes der hurtigst muligt foranstaltninger efter samme fremgangsmåde, som er fastsat for de oprindelige udnævnelser.
Artikel 5.
Hvis der, når en tvistighed opstår, ikke forefindes et stående forligsnævn, oprettet af de stridende parter, skal der indenfor en frist af tre måneder at regne fra den ene parts henvendelse til den anden, oprettes et særligt nævn til undersøgelse af tvistigheden. Medmindre parterne træffer anden afgørelse, finder udnævnelserne sted efter samme fremgangsmåde, som er fastsat i den foregående artikel.
Artikel 6.
1. I tilfælde af at udnævnelsen af de medlemmer, der skal udpeges efter fælles overenskomst, ikke finder sted indenfor de i artiklerne 3 og 5 fastsatte frister, skal det overdrages en tredie magt, valgt af parterne efter fælles overenskomst, eller, hvis parterne ønsker det, formanden for De Forenede Nationers plenarforsamling eller, hvis denne ikke er samlet, den sidste formand, at foretage de nødvendige udnævnelser.
2. Hvis der ikke opnås enighed om nogen af disse fremgangsmåder, udpeger hver part sin magt, og udnævnelserne foretages da i fællesskab af de således valgte magter.
3. Hvis disse to magter ikke bliver enige indenfor en frist af tre måneder, skal enhver af dem foreslå et antal kandidater, svarende til det antal medlemmer, der skal udpeges. Det afgøres derefter ved lodtrækning, hvem af de således foreslåede kandidater, der skal udnævnes.
Artikel 7.
1. Tvistigheder skal indbringes for forligsnævnet ved en anmodning, som er rettet til dets formand af de to parter i følge fælles overenskomst, eller, hvis en sådan ikke foreligger, af den ene eller den anden af parterne.
2. Anmodningen skal foruden en kort angivelse af stridens genstand indeholde en opfordring til nævnet om at træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at hidføre et forlig.
3. Hvis anmodningen udgår alene fra en af parterne, skal den af samme ufortøvet meddeles den anden part.
Artikel 8.
1. Indenfor en frist af femten dage at regne fra den dag, da en af parterne har forelagt en tvistighed for et stående forligsnævn, skal hver af parterne ved behandlingen af denne tvist kunne ombytte sit nævnsmedlem med en person, som har særlig sagkundskab i det foreliggende spørgsmål.
2. Den part, der benytter sig af denne ret, skal uopholdelig gøre den anden part bekendt hermed; denne skal i så fald have ret til indenfor en frist af femten dage at regne fra dagen, på hvilken underretningen er modtaget, at handle på samme måde.
Artikel 9.
1. Forligsnævnet skal i mangel af anden overenskomst mellem parterne træde sammen ved De Forenede Nationers sæde eller på ethvert andet sted, som bestemmes af formanden.
2. Nævnet kan til enhver tid anmode De Forenede Nationers generalsekretær om at yde det sin bistand.
Artikel 10.
Forligsnævnets virksomhed skal kun foregå offentligt, såfremt nævnet beslutter dette med parternes samtykke.
Artikel 11.
1. I mangel af anden aftale mellem parterne, fastsætter forligsnævnet selv den behandlingsmåde, der skal anvendes, og som i alle tilfælde skal være kontradiktorisk. Med hensyn til undersøgelser skal nævnet, hvis det ikke enstemmigt træffer anden beslutning, følge forskrifterne i III. afdeling i Haagerkonventionen af 18. oktober 1907 om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder.
2. Parterne møder for forligsnævnet ved forhandlere, hvis opgave det er at tjene som mellemled mellem dem og nævnet; parterne kan endvidere lade sig bistå af rådgivere og sagkyndige, som udnævnes af dem i denne anledning, og forlange afhøring af alle personer, hvis vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.
3. Nævnet har på sin side ret til at kræve mundtlige forklaringer af de parters forhandlere, rådgivere og sagkyndige såvelsom af alle personer, som det måtte skønne nyttigt at lade give møde med deres regerings samtykke.
Artikel 12.
Hvor der ikke er truffet anden aftale mellem parterne, skal forligsnævnets beslutninger træffes med stemmeflerhed, og nævnet kan kun udtale sig om stridens realitet, hvis samtlige medlemmer er tilstede.
Artikel 13.
Parterne forpligter sig til at lette forligsnævnets virksomhed og især til i videst mulig udstrækning at forsyne det med alle nyttige aktstykker og oplysninger såvel som til at anvende de midler, der står til deres rådighed, for at give det adgang til på deres territorium og i henhold til deres lovgivning at foretage stævning og afhøring af vidner eller sagkyndige og foretage undersøgelser på stedet.
Artikel 14
1. Sålænge nævnsmedlemmernes virksomhed finder sted, modtager hver af disse en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes ved fælles overenskomst mellem parterne, som hver bærer en lige del deraf.
2. De almindelige omkostninger, som nævnets virksomhed medfører, fordeles på samme måde.
Artikel 15.
1. Forligsnævnets opgave skal være at klarlægge de spørgsmål, der er genstand for strid, til dette formål at indhente alle nyttige oplysninger ved hjælp af en undersøgelse eller på anden måde og at bestræbe sig for at forlige parterne. Det kan, efter at sagen er undersøgt, overfor parterne fremsætte de nærmere vilkår for den ordning, der forekommer det passende, og fastsætte en frist, indenfor hvilken de skal udtale sig derom.
2. Ved afslutningen af sin virksomhed skal nævnet oprette en protokol, der fastslår efter omstændighederne, enten at parterne har truffet en ordning og i påkommende tilfælde de nærmere vilkår for ordningen, eller at parterne ikke har kunnet forliges. Protokollen skal ikke indeholde nogen oplysning om, hvorvidt nævnets beslutninger er vedtaget enstemmigt eller med stemmeflerhed.
3. Nævnets virksomhed skal, medmindre parterne træffer anden bestemmelse, være afsluttet indenfor en frist af seks måneder at regne fra den dag, på hvilken striden blev forelagt nævnet.
Artikel 16.
Nævnets protokol bringes ufortøvet til parternes kundskab. Det tilkommer parterne at afgøre, hvorvidt den skal offentliggøres.
Artikel 17.
Alle tvistigheder, hvis genstand er en ret, parterne gensidig bestrider, skal, bortset fra de eventuelle forhold, der omhandles i artikel 39, henvises til afgørelse af den mellemfolkelige domstol, medmindre parterne i henhold til de nedenfor stående bestemmelser bliver enige om at forelægge sagen for en voldgiftsret. Det er underforstået, at de ovenfor nævnte tvistigheder særlig omfatter de i artikel 36 i statuten for den i mellemfolkelige domstol nævnte.
Artikel 18
Hvis parterne er enige om at forelægge de i den foregående artikel omhandlede tvistigheder for en voldgiftsret, skal de oprette en voldgiftsaftale, i hvilken de nærmere fastsætter stridens genstand, valget af dommere og den behandlingsmåde, der skal følges. I mangel af tilstrækkelige bestemmelser og angivelser i voldgiftsaftalen anvendes i fornødent omfang bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18. oktober 1907 om fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder.
Omtaler voldgiftsaftalen ikke de regler, dommerne skal anvende angående sagens realitet, skal retten anvende de regler, som findes i artikel 38 i statuten for den mellemfolkelige domstol.
Artikel 19.
Opnås der ikke enighed mellem parterne om den i den foregående artikel omhandlede voldgiftsaftale eller om udpegelse af dommere, har hver af parterne, efter at de tre måneder i forvejen har givet varsel derom, ret til direkte gennem en anmodning at forelægge tvistigheden for den mellemfolkelige domstol.
Artikel 20.
1. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal de uoverensstemmelser, der omhandles i artikel 17, og som opstår imellem parter, der har tiltrådt de i nærværende kapitel indeholdte forpligtelser, kun underkastes forligsbehandling efter parternes fælles aftale.
2. Den tvungne forligsbehandling skal vedblivende anvendes på de tvistigheder, som ved anvendelse af de i artikel 39 omhandlede forbehold alene er udelukkede fra retlig afgørelse.
3. Når forligsbehandling er anvendt og sluttet uden resultat, skal ingen af parterne kunne forelægge striden for den mellemfolkelige domstol, eller forlange nedsættelsen af den i art. 18 omhandlede voldgiftsret forinden en måned efter, at forligsnævnet har afsluttet sin virksomhed.
Artikel 21.
Alle andre end de i artikel 17 omhandlede tvistigheder, angående hvilke der ikke er opnået enighed mellem parterne inden en måned efter afslutningen af det i kapitel I omhandlede forligsnævns virksomhed bortset fra de i artikel 39 omhandlede eventuelle forhold, forelægges for en voldgiftsret, der, medmindre parterne måtte have truffet anden bestemmelse, skal oprettes på den nedenfor angivne måde.
Artikel 22.
Voldgiftsretten består af fem medlemmer. Heraf udnævner parterne hver et medlem, der kan vælges blandt deres respektive statsborgere. De to andre dommere og formanden vælges efter fælles overenskomst blandt statsborgere i andre stater. Disse sidste skal være af forskellig nationalitet, må ikke have deres faste bopæl på de interesserede parters territorium eller være i deres tjeneste.
Artikel 23.
1. Hvis udnævnelsen af rettens medlemmer ikke finder sted indenfor en frist af tre måneder at regne fra anmodningen fra den ene af parterne til den anden om at oprette en voldgiftsret, skal det overdrages en af parterne efter fælles overenskomst valgt tredie magt at foretage de fornødne udnævnelser.
2. Hvis der ikke opnås enighed herom, udpeger hver part sin magt, og udnævnelserne foretages da i fællesskab af de således valgte magter.
3. Hvis der ikke indenfor tre måneder opnås enighed mellem de således udpegede magter, skal de nødvendige udnævnelser foretages af formanden for den mellemfolkelige domstol. Hvis denne er forhindret, eller er en af parternes statsborger, skal udnævnelserne foretages af næstformanden. Hvis denne er forhindret eller er en af parternes statsborger, skal udnævnelserne foretages af domstolens ældste medlem, der ikke er nogen af parternes statsborger.
Artikel 24.
I tilfælde af ledighed, der måtte opstå som følge af dødsfald, udtrædelse eller af enhver anden forhindring, træffes der hurtigst muligt foranstaltninger efter samme fremgangsmåde, som er fastsat for de oprindelige udnævnelser.
Artikel 25.
Parterne skal oprette en voldgiftsaftale, hvori stridens genstand og den fremgangsmåde, der skal følges, nærmere angives.
Artikel 26.
I mangel af tilstrækkelige bestemmelser og angivelser i voldgiftsaftalen vedrørende de i den foregående artikel omhandlede punkter skal i fornøden udstrækning bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18. oktober 1907 vedrørende fredelig bilæggelse af mellemfolkelige stridigheder finde anvendelse.
Artikel 27.
Hvis en voldgiftsaftale ikke kommer i stand inden tre måneder efter rettens oprettelse, kan den ene eller den anden af parterne gennem en anmodning forelægge tvistigheden for retten.
Artikel 28.
Hvis voldgiftsaftalen enten ikke fastsætter noget eller ikke er kommet i stand, skal retten med hensyn til sagens realitet anvende de regler, der opregnes i artikel 38 i statuten for den mellemfolkelige domstol. Forsåvidt der ikke findes sådanne regler, der er anvendelige på den foreliggende tvistighed, skal retten træffe afgørelse i sagen efter ret og billighed.
Artikel 29.
1. Tvistigheder, for hvis løsning der gælder særlige regler, fastsatte i andre imellem de stridende parter bestående overenskomster, afgøres i overensstemmelse med de i disse overenskomster indeholdte bestemmelser.
2. Nærværende generalakt berører ikke bestående overenskomster, der fastsætter en forligsbehandling mellem de kontraherende parter, eller hvad angår voldgift eller retlig afgørelse fastsætter sådanne forpligtelser, der sikrer en løsning af stridigheden. hvis imidlertid disse overenskomster kun fastsætter forligsbehandling, så kommer, efter at denne har været resultatløs,nærværende generalakts bestemmelser vedrørende retlig afgørelse eller voldgift til anvendelse i den udstrækning, i hvilken de pågældende parter måtte have tiltrådt samme.
Artikel 30.
Hvis en af parterne for forligsnævnet forebringer en tvistighed, som den anden part i henhold til bestående overenskomster mellem parterne har forelagt for den mellemfolkelige domstol eller for en voldgiftsret, opsætter nævnet undersøgelsen af tvistigheden, indtil domstolen eller retten har truffet afgørelse vedrørende kompetencespørgsmålet. Der forholdes på samme måde, hvis sagen forelægges domstolen eller retten af en af parterne under forligsbehandlingen.
Artikel 31.
1. Hvis tvistigheden angår en genstand, der i henhold til en af parternes indre lovgivning henhører under de dømmende eller administrative myndigheders kompetence, kan denne part modsætte sig, at den pågældende tvistighed underkastes de forskellige behandlingsmåder, der omhandles i nærværende generalakt, indtil en endelig afgørelse indenfor en rimelig frist er truffet af den pågældende kompetente myndighed.
2. Den part, der i dette tilfælde ønsker at benytte sig af de i nærværende overenskomst fastsatte behandlingsmåder, skal give den anden part underretning om sin hensigt indenfor en frist af et år at regne fra datoen for nævnte afgørelse.
Artikel 32.
Hvis en retlig afgørelse eller en voldgiftskendelse bestemmer, at en afgørelse eller foranstaltning truffet af en af de stridende parters dømmende myndighed eller en hvilken som helst anden myndighed enten helt eller delvis er i modstrid med folkeretten, og hvis ifølge den pågældende parts statsforfatning følgen af denne afgørelse eller foranstaltning ikke eller kun ufuldstændigt afhjælpes, er parterne enige om, at den retlige afgørelse eller voldgiftskendelsen skal tilkende den forurettede part en passende godtgørelse.
Artikel 33.
1. I alle tilfælde hvor tvistigheden er genstand for voldgift eller retlig afgørelse, særlig, hvis det spørgsmål, angående hvilket parterne er uenige, fremkommer som følge af allerede foretagne handlinger eller handlinger, der er ved at blive foretaget, skal den mellemfolkelige domstol i overensstemmelse med artikel 41 i dens statut eller voldgiftsretten indenfor den kortest mulige frist angive hvilke foreløbige forholdsregler, der skal træffes. De stridende parter er forpligtede til at rette sig herefter.
2. Hvis tvistigheden bringes for et forligsnævn, kan dette anbefale parterne sådanne foreløbige forholdsregler, som det måtte skønne nyttige.
3. Parterne forpligter sig til at afholde sig fra ethvert skridt, der kan have foregribende virkning med hensyn til udførelsen af den retlige afgørelse eller voldgiftskendelsen eller af den af forligsnævnet foreslåede ordning og til i almindelighed ikke at foretage nogen handling, af hvad art det måtte være, som er egnet til at skærpe eller udvide striden.
Artikel 34.
Opstår en tvistighed mellem flere end to parter, der har tiltrådt nærværende generalakt, skal følgende regler iagttages ved anvendelsen af de i de foregående bestemmelser foreskrevne behandlingsmåder
a. Ved forligsbehandling skal der altid oprettes et særligt nævn. Dettes sammensætning retter sig efter, om parterne alle har særlige interesser, eller to eller flere af dem optræder sammen.
I første tilfælde udnævner hver af parterne et medlem og udpeger efter fælles overenskomst medlemmer, der er statsborgere i lande, der ikke er parter i striden, og hvis antal altid skal overstige det antal medlemmer, der er udnævnt af parterne hver for sig, med et medlem.
I det andet tilfælde skal de parter, der optræder sammen, enes om i fællesskab at udnævne deres eget medlem, og de skal sammen med den anden eller de andre parter udpege de medlemmer, der skal vælges blandt udenforstående staters borgere.
I begge tilfælde skal parterne, medmindre de derom måtte træffe anden afgørelse, gå frem efter artikel 5 og følgende artikler i nærværende akt i den udstrækning, hvor de er forenelige med bestemmelserne i denne artikel.
b. I tilfælde af retlig behandling skal statuten for den mellemfolkelige domstol komme til anvendelse.
c. I tilfælde af voldgift skal enhver af parterne i mangel af overenskomst mellem parterne angående rettens sammensætning, hvis det drejer sig om de i artikel 17 omhandlede tvistigheder, have ret til gennem en anmodning direkte at forelægge tvistigheden for den mellemfolkelige domstol; hvis det drejer sig om de i artikel 21 omhandlede tvistigheder, skal ovennævnte artikel 22 og følgende artikler komme til anvendelse, men hver af parterne, der har særinteresser, udnævner en dommer, og antallet af dommere, udnævnt af parterne særskilt, skal altid være een mindre end antallet af de øvrige dommere.
Artikel 35.
1. Nærværende generalakt skal anvendes mellem de parter, der har tiltrådt den, selv om en tredie magt, hvad enten den har tiltrådt akten eller ej, har en interesse i tvistigheden.
2. Under forligsbehandlingen kan parterne efter fælles overenskomst opfordre en sådan tredie magt til at intervenere.
Artikel 36.
1. Hvis en tredie magt under rets- eller voldgiftsbehandlingen er af den anskuelse, at den i en tvistighed har en interesse af juridisk art, som vil kunne blive berørt af afgørelsen i sagen, kan den henvende sig til den mellemfolkelige domstol eller til voldgiftsretten med anmodning om at måtte intervenere i sagen.
2. Domstolen eller retten træffer afgørelsen.
Artikel 37.
1. Hvor der er spørgsmål om fortolkning af en overenskomst, hvor andre end de i sagen deltagende stater er parter, skal retsskriverkontoret for den mellemfolkelige domstol eller voldgiftsretten uopholdelig give disse meddelelse.
2. Enhver af dem har ret til at intervenere, og hvis en stat benytter sig at denne ret, er den fortolkning, der udtrykkes i kendelsen, bindende for dem.
Artikel 38.
Tiltrædelsen af nærværende generalakt kan omfatte
A. Enten akten i sin helhed (kap. I, II, III og IV).
B. Eller blot bestemmelserne vedrørende forligsbehandling og retlig afgørelse (kap. I og II) og de almindelige bestemmelser vedrørende fremgangsmåden ved disse (kap. IV).
C. Eller blot bestemmelserne vedrørende forligsbehandling (kap. I) og de almindelige bestemmelser vedrørende fremgangsmåden ved denne (kap. IV).
De kontraherende parter kan kun påberåbe sig andre parters tiltrædelse i det omfang, hvori de selv har påtaget sig de samme forpligtelser.
Artikel 39
1. Uafhængig af den i den foregående artikel omhandlede beføjelse kan en part, idet den tiltræder nærværende generalakt, gøre sin antagelse betinget af forbehold, der er udtømmende opregnet i det følgende stykke. Disse forbehold skal angives samtidig med tiltrædelsen.
2. Disse forbehold kan formuleres således, at der fra de i nærværende akt omhandlede behandlingsmåder udelukkes
a. Tvistigheder, der stammer fra forhold, der ligger forud dels for den parts tiltræden, som tager forbeholdet, dels for en anden parts tiltræden, med hvilken den første måtte have en tvistighed.
b. Tvistigheder vedrørende spørgsmål, som folkeretten overlader til staternes udelukkende myndighedsområde.
c Tvistigheder, der angår særlige sager eller særlige bestemt angivne forhold, såsom territoriet, eller som indgår under klart angivne kategorier.
3. Hvis en af de stridende parter har taget et forbehold, kan de andre parter påberåbe sig det samme forbehold overfor denne part.
4. For de parters vedkommende, der har tiltrådt bestemmelserne i nærværende akt vedrørende retlig afgørelse eller voldgift, skal de af dem tagne forbehold, forsåvidt det ikke udtrykkelig nævnes, være at betragte som ikke omfattende forligsbehandling.
Artikel 40.
Enhver part, hvis tiltrædelse kun er sket delvis eller med kan når som helst blot ved en erklæring enten udstrække rækkevidden af tiltrædelsen eller helt eller delvis give afkald på sine forbehold.
Artikel 41.
Tvistigheder vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende generalakt, derunder også tvistigheder vedrørende stridighedernes klassificering og vedrørende rækkevidden af eventuelle forbehold, skal forelægges for den mellemfolkelige domstol.
Artikel 42.
Nærværende generalakt er dateret den 28. april 1949.
Artikel 43.
1. Nærværende generalakt skal stå åben for tiltrædelse af De Forenede Nationers medlemmer, af de ikke-medlemsstater, der er blevet deltagere i den mellemfolkelige domstols statut, eller hvem De Forenede Nationers plenarforsamling har tilstillet et eksemplar deraf i denne hensigt.
2. Tiltrædelsesinstrumenterne såvelsom de i artikel 40 omhandlede tillægserklæringer skal tilstilles De Forenede Nationers generalsekretær, som giver samtlige medlemmer af De Forenede Nationer og de i foregående stykke nævnte stater, der ikke er medlemmer, meddelelse om modtagelsen.
3. Generalsekretæren drager omsorg for, at der udfærdiges tre lister, betegnede respektivt med bogstaverne A, B og C, svarende til de tre former for tiltrædelse, der omhandles i nærværende akts artikel 38, hvorpå de kontraherende parters tiltrædelser og tillægserklæringer skal opføres. Disse lister, der stadig holdes a jour, skal offentliggøres i den årsberetning, der tilstilles plenarforsamlingen af generalsekretæren.
Artikel 44.
1. Nærværende generalakt skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dag, som følger efter, at De Forenede Nationers generalsekretær har modtaget i det mindste to kontraherende parters tiltrædelse.
2. Enhver tiltrædelse, der finder sted efter nærværende akts ikrafttræden i overensstemmelse med det foregående stykke, skal træde i kraft den halvfemsindstyvende dag, som følger efter, at De Forenede Nationers generalsekretær har modtaget den. Den samme regel gælder for de i artikel 40 omhandlede tillægserklæringer.
Artikel 45.
1. Nærværende generalakt skal have en varighed af fem år at regne fra dens ikrafttræden.
2. Den skal forblive i kraft for et nyt tidsrum af fem år og således videre imellem de kontraherende parter, som ikke har opsagt den mindst seks måneder før fristens udløb.
3. Opsigelsen skal finde sted ved skriftlig meddelelse til generalsekretæren for De Forenede Nationer, som skal underrette alle medlemmer af De Forenede Nationer og de i artikel 43 nævnte stater som ikke er medlemmer, herom.
4. Opsigelsen kan være delvis eller bestå i meddelelse om nye forbehold.
5. Uanset opsigelse fra en af de kontraherende parter, der er indviklet i en tvistighed, skal enhver behandling, der er svævende ved udløbet af det løbende tidsrum for generalaktens gyldighed, gennemføres til sin normale afslutning.
Artikel 46.
Et eksemplar af nærværende generalakt, undertegnet af formanden for plenarforsamlingen og af De Forenede Nationers generalsekretær, skal deponeres i sekretariatets arkiver. En bekræftet genpart skal af generalsekretæren tilstilles ethvert medlem af De Forenede Nationer og de ikke-medlemsstater, der er blevet deltagere i den mellemfolkelige domstols statut, eller som udpeges af De Forenede Nationers plenarforsamling.
Artikel 47.
Nærværende generalakt skal indregistreres af De Forenede Nationers generalsekretær på dagen for dens ikrafttræden.
Følgende lande har til dato endvidere deponeret deres ratifikationer af den reviderede generalakt: Belgien, Norge og Sverige. Generalakten i den nye formulering er trådt i kraft den 20. september 1950 og vil for Danmarks vedkommende få gyldighed fra den 23. juni 1952.
Generalakten af 26. september 1928, der blev offentliggjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse af 19. juni 1930, finder stadig anvendelse for de staters vedkommende, der kun har tiltrådt denne.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, 22. april 1952.
Ole Bjørn Kraft.
Kapitel II. Retlig afgørelse.
Kapitel III. - Voldgift.
Kapitel IV. - Almindelige bestemmelser.
Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 28. april 1949 vedtagne reviderede generealakt angående fredelig bilæggelse af mellemfolklige tvistigheder.
GENERALAKT.