Legislator Case Law & Legislation
L19510004764 DK

Bekendtgørelse om Tillæg til Bilag A til den under 27. januar 1950 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater afsluttede overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1951 47 Valid

Bekendtgørelse om Tillæg til Bilag A til den under 27. januar 1950 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater afsluttede overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område.

Ved en i København mellem udenrigsministeriet og Amerikas Forenede Staters ambassade stedfunden noteveksling af 13. juli/2. oktober 1951 er der truffet aftale om følgende tillæg til bilag A til den under 27. januar 1950 afsluttede overenskomst om gensidig bistand på forsvarets område.

TILLÆG TIL BILAG A.

Til iværksættelse af bestemmelserne i artikel V, stk. 1 i overenskomsten om gensidig bistand på forsvarets område vil den danske regering, når De Forenede Staters ambassade i København anmoder derom, indbetale danske kroner til et samlet beløb af 3 000 000 kroner på den af ambassaden udpegede konto til anvendelse for de kontorholdsudgifter o.l. i Danmark, som ambassaden på De Forenede Staters regerings vegne afholder i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende overenskomst i tidsrummet indtil 30. juni 1952. En uudnyttet saldo fra de af den danske regering for året 1. juli 1950 til 30. juni 1951 indbetalte kronebeløb kan fradrages ovennævnte beløb.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 26. oktober 1951.

Ole Bjørn Kraft.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →