Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af 24. maj 1934. (* 1)

Artikel 1.

Søgående skibe, der tilhører stater eller benyttes af dem, ladninger, der tilhører stater, ladninger og passagerer, der befordres af statsskibe, såvel som de stater, der er ejere af skivene eller som benytter dem, eller som er ejere af ladningerne, er i henseende til fordringer, der angår benyttelsen af skibe eller befordringen af ladningerne, underkastet de samme regler om ansvar og de samme forpligtelser, som gælder for private skibe, ladninger og rederivirksomheder.

§ 1. Bestemmelserne i de to foregående artikler er ikke anvendelige på krigsskibe, på statsyachter, opsynsskibe, hospitalsskibe, hjælpeskibe, provianteringsskibe og andre skibe, der tilhører eller benyttes af en stat, og som i det øjeblik, da fordringen opstår, udelukkende anvendes i ikke-kommerciel statstjeneste, og disse skibe skal ikke være genstand for arrest, beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse og heller ikke for nogen retsforfølgning »in rem«.

De interesserede har dog ret til at fremføre deres krav for de kompetente domstole i den stat, der ejer eller benytter skibet, uden at denne stat kan gøre brug af sin immunitet forsåvidt angår

1. krav på erstatning i anledning af sammenstød eller andre søulykker;

2. krav på godtgørelse for bistand og bjærgning og på havaribidrag;

3. krav, der grunder sig på reparation, levering af fornødenheder og andre kontrakter vedrørende skibet.

Artikel 2.

Forsåvidt angår dette ansvar og disse forpligtelser er reglerne om domstolenes kompetence, om hvilke krav, der kan gøres gældende for den, og om rettergangsmåden de samme som for handelsskibe i privat eje og for private ladninger og deres ejere.

§ 2. De samme regler anvendes på ladninger, der tilhører en stat og befordres på sådanne skibe som ovenfor nævnt.

Artikel 3.

§ 3. Ladninger, der tilhører en stat og befordres på handelsskibe i et ikke-kommercielt statsøjemed, skal ikke være genstand for arrest, beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse og heller ikke for nogen retsforfølgning »in rem«.

Krav på erstatning i anledning af sammenstød og søulykke, krav på godtgørelse for bistand og bjærgning og på havaribidrag, såvel som krav, der grunder sig på kontrakter vedrørende disse ladninger, skal dog kunne indtales ved den domstol, der har kompetence i kraft af artikel 2.

Artikel 4.

Staterne kan påberåbe sig samme realitetsindsigelser, forældelsesindsigelser og ansvarsbegrænsninger som private skibe og deres ejere.

Hvis det er nødvendigt at tilpasse eller ændre bestemmelserne om sådanne realitetsindsigelser, forældelsesindsigelser og ansvarsbegrænsninger for at gøre den anvendelige på krigsskibe eller på statsskibe, der omfattes af artikel 3, skal der sluttes en særskilt konvention i dette øjemed. Indtil dette er sket, kan de nationale love fastsætte de fornødne bestemmelser i overensstemmelse med nærværende konventions ånd og grundsætninger.

Artikel 5.

Er der i det i artikel 3 nævnte tilfælde efter domstolens mening tvivl om skibets eller ladningens statslige og ikke-kommercielle karakter, skal en bevidnelse, under tegnet af den diplomatiske repræsentant for den kontraherende stat, som skibet eller ladningen tilhører, og fremsendt ved mellemkomst af den stat, for hvis domstole sagen er indbragt, gælde som bevis for, at skibet eller ladningen omfattes af artikel 3, men kun forsåvidt det drejer sig om at få ophævet arrest, beslag eller anden retlig tilbageholdelse.

Artikel 6.

Bestemmelserne i denne konvention skal anvendes i enhver kontraherende stat under forbehold af adgang til ikke at gøre dem anvendelige til fordel for ikke kontraherende stater og deres undersåtter eller til at gøre anvendelsen betinget af gensidighed.

På den anden side er intet til hinder for, at en kontraherende stat ved sine egne love bestemmer, hvilke rettigheder dens borgere skal have for dens domstole.

Artikel 7.

I krigstid forbeholder enhver kontraherende stat sig ret til ved en erklæring, meddelt de andre kontraherende stater, at suspendere anvendelsen af nærværende konvention i den forstand, at i et sådant tilfælde hverken de skive, der tilhører eller benyttes af den, eller de ladninger, der tilhører den, skal kunne være genstand for beslag, arrest eller tilbageholdelse af en udenlandsk domstol. Men fordringshaveren skal have ret til at anlægge sag ved den domstol, der er kompetent i kraft af artikel 2 og 3.

Artikel 8.

Intet i denne konvention har indflydelse op de kontraherende staters ret til at tage de forholdsregler, som de af neutraliteten flydende rettigheder og pligter kan gøre påkrævede.

Artikel 9.

Senest ved udløbet af en tidsfrist af to år fra dagen for undertegningen af konventionen at regne træder den belgiske regering i forbindelse med de høje kontraherende parters regeringer, der har erklæret sig rede til at ratificere den, med det formål at få afgjort, om der er anledning til at sætte den i kraft. Ratifikationerne deponeres i Bryssel på den dag, der fastsættes ved overenskomst mellem de nævnte regeringer. Den første deponering af ratifikationer skal konstateres ved protokol, der undertegnes af repræsentanterne for de stater, der tager del deri, af af Belgiens udenrigsminister.

Senere deponeringer skal ske ved en skriftlig meddelelse, rettet til den belgiske regering og ledsaget af ratifikationsinstrumentet.

Bekræftet genpart af protokollen angående den første deponering af ratifikationer, af de i foregående stykke nævnte meddelelser, såvel som de af ratifikationsinstrumenter, der ledsager dem, skal straks, ved den belgiske regerings foranstaltning og ad diplomatisk vej, sendes til de stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne konvention. I de i foregående stykke nævnte tilfælde skal den nævnte regering samtidig give underretning om, på hvilken dag den modtog meddelelsen.

Artikel 10.

De stater, der ikke har undertegnet, kan tiltræde denne konvention, hvad enten de har været repræsenterede på den internationale konference i Bryssel eller ikke.

En stat, der ønsker at tiltræde, meddeler skriftlig sin hensigt til den belgiske regering, idet den oversender tiltrædelsesdokumentet, der deponeres i den nævnte regerings arkiver.

Den belgiske regering skal straks oversende alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt konventionen, en bekræftet genpart af meddelelsen såvel som at tiltrædelsesdokumentet med angivelse af, på hvilken dag den modtog meddelelsen.

Artikel 11.

De høje kontraherende parter kan ved undertegningen, ved deponeringen af ratifikationerne eller ved tiltrædelsen erklære, at deres antagelse af denne konvention ikke skal gælde for bestemte eller for nogen af de selvstyrede dominions, kolonierne, besiddelserne, protektoraterne eller de oversøiske territorier, der befinder sig under deres overhøjhed eller beskyttelse, Som følge heraf kan de senere tiltræde særskilt for den ene eller den anden af disse selvstyrende dominions, kolonier, besiddelser, protektorater eller oversøiske territorier, der således har været udelukkede i deres oprindelige erklæring. De kan også, i overensstemmelse med de her givne bestemmelser, opsige denne konvention særskilt for en eller flere af de selvstyrende dominions, kolonier, besiddelserne, protektoraterne eller de oversøiske territorier, der står under deres overhøjhed eller beskyttelse.

Artikel 12.

For de stater, der deltager i den første deponering af ratifikationer, træder denne konvention i kraft et år efter deponeringsprotokollens datum. For de stater, der senere ratificerer eller tiltræder konventionen, ligesom i tilfælde, hvor ikraftsættelsen skre senere i henhold til artikel 11, træder den i kraft seks måneder efter, at den belgiske regering har modtaget de meddelelser, der omhandles i artikel 9, 2det stykke og i artikel 10, 2det stykke.

Artikel 13.

Skulle en af de kontraherende stater ønske at opsige denne konvention, skal opsigelsen skriftlig meddeles den belgiske regering, der straks skal tilstille alle de øvrige stater bekræftet genpart af meddelelsen med oplysning om dagen for modtagelsen.

Opsigelsen får alene virkning for den stat, der har foretaget den, og først et år efter at opsigelsen er modtaget af den belgiske regering.

Artikel 14.

Enhver af de kontraherende stater har ret til at begære en ny konference sammenkaldt med det formål at undersøge hvilke forbedringer, der kan indføres i konventionen.

Den stat, der vil gøre brug af denne ret, skal et år i forvejen meddele de andre stater sin hensigt gennem den belgiske regering, der vil påtage sig at sammenkalde konferencen.

Udfærdiget i Bryssel, i eet eksemplar den 10. april 1926.

(underskrifter).

Protokol undertegnet i Bryssel den 24. maj 1934 som tillæg til den under 10. april 1926 sammesteds undertegnede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe.

De regeringer, der har undertegnet den internationale konvention om indførelse af visse regler om immunitet for statsskibe,

har, efter at have anerkendt nødvendigheden af at præcisere enkelte af de deri indeholdte bestemmelser, udpeget de undertegnede befuldmægtigede, som efter indbyrdes forevisning af deres i behørig form affattede og godkendte fuldmagter er kommet overens om følgende

I.

Da der er opstået tvivl om spørgsmålet, hvorvidt og i hvilken udstrækning ordene »benyttes af en stat« i konventionens artikel 3 gælder eller kunne fortolkes som gældende skibe, der befragtes af en stat enten på tid eller for bestemt rejse, afgivet nedenstående erklæring til klarlæggelse af forholdet

»Skibe, der er befragtet afg en stat enten på tid eller for bestemt rejse,- og som udelukkende anvendes i ikke-kommerciel statstjeneste - såvel som de af samme befordrede ladninger kan ikke være genstand for arrest, beslag eller nogen anden retlig tilbageholdelse, men denne immunitet skal ikke kunne præjudicere andre rettigheder eller regresmidler, som de interesserede måtte have. En bevidnelse udfærdiget således som fastsat i konventionens artikel 5 af den diplomatiske repræsentant for den pågældende stat skal også i det her omhandlede tilfælde gælde som bevis på arten af den tjeneste, i hvilken skibet benyttes.«

II.

Med hensyn til den i artikel 3, 1ste stykke, nævnte undtagelse er det en aftale, at ejendomsretten til et skib erhvervet af staten eller statens benyttelse af samme på det tidspunkt, hvor foranstaltninger til arrest, beslag eller anden retlig tilbageholdelse finder sted, skal betragtes som faldende sammen med den eksisterende ejendomsret eller faktiske benyttelse i det øjeblik, fordringen opstår.

Heraf følger, at staterne kan påberåbe sig denne artikel til fordel for de skibe, de ejer eller benytter på det tidspunkt, hvor foranstaltninger til arrest, beslag eller anden retlig tilbageholdelse finder sted, såfremt de pågældende skibe udelukkende benyttes i ikke- kommerciel statstjeneste.

III.

Det er en aftale, at intet i bestemmelserne i konventionens artikel 5 forhindrer de interesserede regeringer i selv at møde i den jurisdiktion, hvor sagen er til behandling, og der fremlægge den i fornævnte artikel omtalte bevidnelse, når det sker i overensstemmelse med den rettergangsmåde, som er fastsat ved de nationale love.

IV.

Da konventionen på intet punkt berører krigsførende og neutrale staters rettigheder og forpligtelser, gøres der ved artikel 7 på ingen måde indgreb i de på behørig vis oprettede priseretters kompetence.

V.

Det er en aftale, at intet i bestemmelserne i konventionens artikel 2 på nogen måde begrænser eller berører anvendelsen af de nationale procesregler i sager, hvor staten er part.

VI.

Når det drejer sig om bevisførelse eller fremlæggelse af dokumenter, og sådan bevisførelse eller dokumentation efter den pågældende regerings mening ikke kan ske, uden at nationale interesser skades derved, skal regeringen kunne afholde sig derfra ved at påberåbe sig varetagelsen af disse nationale interesser.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt bemyndiget af deres regeringer, underskrevet nærværende tillægs-protokol, som vil være at betragte som integrerende del af konventionen af 10 april 1926., hvortil den knytter sig.

Udfærdiget i Bryssel den 24. maj 1934, i eet eksemplar, som skal forblive deponeret i den belgiske regerings arkiver.

(Underskrifter).

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 16. november 1950 deponeret i det belgiske udenrigsministerium, og konvention med dertil hørende tillægsprotokol er herefter i overensstemmelse med artikel 12 for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 16. maj 1951.

Nedenfor anføres de lande, som hidtil har ratificeret, henholdsvis tiltrådt konventionen. Den vedføjede dato angiver tidspunktet for deponeringen af ratifikationsinstrumentet, respektive notifikationen af tiltrædelsen

Belgien ............................................... 8. 1. 1936 Brasilien ............................................. 8. 1. 1936 Chile ................................................. 8. 1. 1936 Estland ............................................... 8. 1. 1936 Ungarn ................................................ 8. 1. 1936 Polen ................................................. 8. 1. 1936 Tyskland .............................................. 27. 6. 1936 Nederlandene og Curacao, holl. Indien, Surinam ....... 8. 7. 1936 Italien og de ital.kolonier .......................... 27. 1. 1937 Rumænien .............................................. 4. 8. 1937 Portugal .............................................. 27. 6. 1938 Sverige ............................................... 1. 7. 1938 Norge ................................................. 25. 4. 1939 Danmark ............................................... 16. 11. 1950 Grækenland ............................................ 19. 5. 1951

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 8. oktober 1951.

Ole Bjørn Kraft.

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Bryssel den 10. april 1926 afsluttede internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe med tillægsprotokol af 24. maj 1934. (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 9. oktober 1950 har Danmark ratificeret følgende konvention med tillægsprotokol

INTERNATIONAL KONVENTION

om indførelse af visse ensartede regler om immunitet for statsskibe.

Præsidenten for Det tyske Rige, Hans Majestæt Belgiens Konge, Præsidenten for republikken Brasilien, Præsidenten for republikken Chile, Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island, Hans Majestæt Kongen af Spanien, Den estniske Statsældste, Præsidenten for den franske republik, Hans majestæt Kongen af det forenede Kongerige Storbritannien og Irland og de britiske oversøiske lande, Kejser af Indien, Hans Højhed Kongeriget Ungarns Rigsforstander, Hans Majestæt Kongen af Italien, Hans Majestæt Kejseren af Japan, Præsidenten for republikken Letland, Præsidenten for republikken Mexico, Hans Majestæt Kongen af Norge, Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene, Præsidenten for den polske republik, Præsidenten for den portugisiske republik, Hans Majestæt Kongen af Rumænien, Hans Majestæt Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Konge og Hans Majestæt Kongen af Sverige

har i erkendelse af det ønskelige i, at der ved fælles overenskomst fastsættes visse ensartede regler om immunitet for statsskibe, besluttet at afslutte en dertil sigtende konvention og som deres befuldmægtigede udnævnt

( her opregnes navnene på de befuldmægtigede)

Hvilken, dertil behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende