Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Artikel 1.
a) De kontraherende parter tilstår i fredstid hinanden de i tillægget til nærværende overenskomst angivne rettigheder med henblik på oprettelsen af de deri anførte luftruter mellem eller over deres respektive territorier.
b) Hver kontraherende part udpeger et luftfartsselskab til at drive de aftalte ruter og fastsætter datoen for åbningen af disse ruter.
Artikel 2.
a) Hver kontraherende part skal med forbehold af nedennævnte artikel 6 meddele den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab den fornødne driftstilladelse.
b) Forinden det tillades det udpegede luftfartsselskab at påbegynde driften af de aftalte ruter, kan det dog pålægges det overfor den luftfartsmyndighed, der er kompetent til at udstede driftstilladelsen, at godtgøre, at det opfylder de betingelser, der er foreskrevet i de love og anordninger, som normalt anvendes af nævnte myndighed.
Artikel 3.
a) De kontraherende parter er enige om, at de afgifter, som afkræves den anden parts udpegede luftfartsselskab for benyttelsen af lufthavne og andre hjælpemidler, ikke må være højere end dem som betales af landets egne i tilsvarende international trafik anvendte luftfartøjer.
b) Brændstof, smøreolie og reservedele, som er indført til eller taget ombord i luftfartøjer på en kontraherende parts territorium af den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab eller på dets vegne, og som udelukkende er bestemt til brug for dette selskabs luftfartøjer, skal være fritaget for toldafgifter og med hensyn til undersøgelsesafgifter og andre indenlandske afgifter eller gebyrer nyde national eller mestbegunstiget nations behandling.
c) Ethvert luftfartøj, som af en kontraherende parts udpegede luftfartselskab anvendes på de aftalte ruter, såvel som brændstof, smøreolie, reservedele, sædvanligt udstyr og forråd, som forefindes ombord i luftfartøjerne, skal på den anden kontraherende parts territorium være fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og andre indenlandske afgifter eller gebyrer, selv om sådanne forsyninger benyttes eller forbruges af eller i sådanne luftfartøjer under flyvning over nævnte territorium.
Artikel 4.
Luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og certifikater, der er udstedt eller gjort gyldige af en kontraherende part, og som endnu er i kraft, skal anerkendes af den anden kontraherende part, for så vidt angår driften af de aftalte ruter. Hver af de kontraherende parter forbeholder sig dog ret til, for så vidt angår flyvning over dens eget territorium, ikke at anerkende duelighedsbeviser og certifikater, som er udstedt for dens egne statsborgere af en anden stat.
Artikel 5.
a) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst og afgang af luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller vedrørende sådanne luftfartøjers flyvning over dens territorium finder anvendelse på luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts luftfartselskab.
b) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst til, ophold på eller afgang fra dens territorium af passagerer, besætning eller ladning, såsom bestemmelser angående indvandring, pas, told og karantæne, finder anvendelse på passagerer, besætning og ladning, der befordres med luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts luftfartselskab, medens disse luftfartøjer befinder sig på nævnte territorium.
c) Passagerer, der rejser i transit gennem en kontraherende parts territorium, skal undergives en forenklet kontrol. Bagage og varer i direkte transit skal være fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og lignende gebyrer.
Artikel 6.
a) Hver kontraherende part forbeholder sig ret til at nægte eller at tilbagekalde en driftstilladelse for et af den anden kontraherende part udpeget luftfartselskab, når det ikke findes godtgjort, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende luftfartselskab beror hos en af de kontraherende parters statsborgere, eller når luftfartselskabet undlader at efterkomme de i artikel 5 nævnte love og bestemmelser eller at opfylde de af nærværende overenskomst flydende forpligtelser.
b) Et fælles luftfartsforetagende, der er oprettet i overensstemmelse med kapitel XVI i den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede Konvention angående international civil luftfart, og som er udpeget af en kontraherende part, skal anses for at have opfyldt de i nærværende artikels afsnit a indeholdte krav, såfremt driftstilladelse i overensstemmelse med nævnte kapitel er blevet tilstået hver af foretagendets deltagere på grundlag af særlige overenskomster. I så fald bør det fælles luftfartsforetagende være en af særskilte luftfartselskaber dannet driftsorganisation, og ejendomsretten til og den effektive kontrol med at af selskaberne skal bero hos i det mindste en af de kontraherende parter eller dennes statsborgere.
Artikel 7.
a) De kontraherende parter er enige om at henvise enhver tvist angående fortolkningen og anvendelsen af nærværende overenskomst,. der ikke kan bilægges ved direkte forhandling, til voldgift.
b) En sådan tvist skal forelægges det ved den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede råd for Organisationen for international civil luftfart.
c) Dog kan de kontraherende parter efter fælles aftale bilægge tvisten ved at forelægge den for en voldgiftsdomstol eller for en anden af dem udpegede person eller organisation.
d) De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme den afsagte kendelse.
Artikel 8.
Nærværende overenskomst og alle aftaler i forbindelse hermed skal registreres ved den i henhold til den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede Organisation for international civil luftfart.
Artikel 9.
a) Nærværende overenskomst skal anvendes fra datoen for dens undertegnelse. Den træder i kraft, når den schweiziske forbundsregering ad diplomatisk vej har notificeret sin ratifikation overfor den kongelige danske regering.
b) I det nære samarbejdes ånd vil de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden med henblik på at sikre anvendelsen af principperne i overenskomsten og dens tillæg og deres tilfredsstillende gennemførelse.
c) Nærværende overenskomst og dens tillæg skal bringes i overensstemmelse med enhver multilateral overenskomst, der måtte blive tiltrådt af begge kontraherende parter.
d) Ændringer i nærværende overenskomsts tillæg eller i de vedføjede rutelister kan aftales mellem de kompetente luftfartsmyndigheder. Sådanne ændringer træder i kraft, når de er blevet notificeret ad diplomatisk vej.
e) Hver kontraherende part kan bringe overenskomsten til ophør ved en opsigelse afgivet med et års varsel til den anden kontraherende part.
Udfærdiget i Bern, den 22. juni 1950, i to eksemplarer i det franske
og det danske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.
For den kongelige danske regering
(sign.) H. J. Hansen.
For den schweiziske forbundsregering
(sign.) M. Petitpierre.
TILLÆG.
I.
De kontraherende parter er enige om følgende
a) Den af de kontraherende parters luftfartselskaber tilbudte transportkapacitet skal tilpasses efter trafikbehovet.
b) De kontraherende parters luftfartselskaber vil på strækninger, der beflyves af dem begge, tage hensyn til deres gensidige interesser, således at deres respektive ruter ikke påvirkes på ubehørig måde.
c) Hovedformålet ved driften af de i vedføjede lister angivne ruter skal være at tilvejebringe en kapacitet svarende til trafikbehovet mellem det land, hvor luftfartselskabet er hjemmehørende, og de lande, for hvilke trafikken er bestemt.
d) Der skal være en lige og rimelig adgang for de kontraherende parters luftfartselskaber til mellem Danmark og Schweiz at drive en hvilken som helst af de i overenskomsten og nærværende tillæg omhandlede ruter.
e) Retten til på de i vedføjede lister angivne pladser at optage og afsætte international trafik, bestemt for eller kommende fr§ tredjeland, skal udøves i overensstemmelse med de af den danske og den schweiziske regering anerkendte almindelige principper foe en planmæssig udvikling og således, at kapaciteten fastsættes i forhold til
1) trafikbehovet mellem oprindelseslandet og bestemmelseslandene;
2) kravene til en økonomisk drift af de aftalte ruter;
3) trafikbehovet i de områder, der gennemflyves, under hensyntagen til lokale og regionale ruter.
II.
Taksterne skal fastsættes på et rimeligt niveau, idet der skal tages hensyn til driftsøkonomien, rimelig fortjeneste og de enkelte ruters særlige karakter, såsom hastighed og bekvemmelighed. Endvidere skal der tages hensyn til den internationale lufttransportsammenslutning (IATA)»s henstillinger. I mangels af sådanne henstillinger vil det danske og det schweiziske luftfartselskab rådføre sig med tredielandes luftfartselskaber, der beflyver de samme strækninger. Deres aftaler skal forelægges de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder til godkendelse. Såfremt selskaberne ikke kan nå til enighed, vil myndighederne bestræbe sig for at finde en løsning. I sidste instans anvendes den i nærværende overenskomsts artikel 7 anviste fremgangsmåde.
III.
En kontraherende parts udpegede luftfartselskab har på den anden kontraherende parts territorium ret til at foretage overflyvning og teknisk mellemlanding samt til at benytte de for international trafik bestemte lufthavne og dertil hørende hjælpemidler. På de i nærværende tillæg fastsatte vilkår skal selskabet endvidere, for så vidt angår de i vedføjede lister angivne ruter, på den anden kontraherende parts territorium kunne optage og afsætte passagerer, post og ladning i international trafik.
LISTE I.
Ruter, der kan drives af det af Schweiz udpegede luftfartselskab.
1. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller Amsterdam-København.
2. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller Amsterdam-København-pladser i Sverige og derudover.
3. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller Amsterdam-København-pladser i Norge.
Det af Schweiz udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.
LISTE II.
Ruter, de kan drives af det i Danmark udpegede luftfartselskab.
1. København-Zürich og/eller Geneve.
2. København-Hamburg og/eller Berlin-Frankfurt og/eller Stuttgart-Zürich eller Geneve.
3. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller Frankfurt og/eller München-Zürich og/eller Geneve-Milano og/eller Rom-Damaskus eller Beyrouth-Teheran.
4. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller Frankfurt og/eller Stuttgart og/eller München-Zürich og eller/Geneve-Rom-Khartoum-Nairobi og pladser derudover.
5. København-Frankfurt-Zürich og/eller Geneve-Rom-Damaskus-Abadan eller Basra-Karachi-Calcutta-Bagkok og pladser derudover.
6. København-Hamburg og/eller Frankfurt-Zürich og/eller Geneve-Lissabon og/eller Casablanca-Dakar eller Sal-Recife-Rio de Janeiro-Montevideo-Buenos Aires pladser derudover.
Det af danmark udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.
Det af Danmark udpegede luftfartselskabs udøvelse af kommercielle rettigheder i Hamburg, Frankfurt, Stuttgart og München skal være genstand for yderligere forhandlinger mellem de kontraherende parters udpegede selskaber. Hvis enighed ikke kan opnås, vil de kontraherende parters luftfartsmyndigheder bestræbe sig for at finde en løsning.
Det af Danmark udpegede luftfartselskab kan efter eget valg foretage kommercielle landinger i Lydda ved driften af ruten København-Nairobi og derudover eller af ruten København-Bangkok og derudover. De kontraherende parters udpegede luftfartselskaber vil afholde sig fra at beflyve strækningen Schweiz-Lydda eller Lydda-Schweiz på den samme dag, og fortrinsretten til valg af flyvedag skal tilkomme det af Schweiz udpegede luftfartselskab.
Ved en note af 11. maj 1951 har den schweiziske regering meddelt, at overenskomsten er blevet ratificeret fra schweizisk side. Overenskomsten er herefter i medfør af artikel 9 trådt i kraft fra nævnte dato.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 24. maj 1951.
Ole Bjørn Kraft.
Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.
Den 22. juni 1950 er der i Bern undertegnet følgende luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz
LUFTFARTSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SCHWEIZ.
Den kongelige danske regering og den schweiziske forbundsregering, der anser,
at de muligheder, som den erhvervsmæssige luftfart frembyder som befordringsmåde, er blevet betydeligt forøgede,
at det er ønskeligt på en betryggende og planmæssig måde at organisere de regelmæssige luftfartforbindelser og i videst muligt omfang fremme det internationale samarbejde på dette område,
at det som følge heraf er påkrævet at afslutte en overenskomst mellem Danmark og Schweiz vedrørende driften af regelmæssige luftruter,
har i dette øjemed udpeget behørigt bemyndigede repræsentanter, som er kommet overens om følgende bestemmelser
Ingen