Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (IWC) (Hvalfangstkommissionen).

Bilag

Fortegnelse over hvalbenævnelser Nomenclature of Whales. - Fortegnelse over hvalbenævnelser. -

Scientific English French Videnskabelig betegnelse Engelsk Fransk Balaenidae (Right Whales) Balaena mysticetus Linnaeus Greenland Whale Baleine franche Right Whale Baleine du Groenland Bowhead Arctic Whale Great Polar Whale Eubalaena glacialis Right Whale Baleine de Biscaye Bonnaterre Biscayan Right Whale Eubalaena japonica North Atlantic Right Lacepede Whale Eubalaena australis Nordcaper Desmoulins North Cape Whale Scrag Whale Black whale Black Right Whale Southern Right Whale Neobalaena marginata Gray Pigmy Right Whale Baleine franche naine Balaenopteridae (Furrow-throated Whales) Megaptera nodosa Hump Whale Megaptere Jubarte Bonnaterre Humpbacked Whale Megaptera Novae Humpback angliae Borowski Hunchbacked Whale Bunch Balaenoptera (Sibbaldus) Sibbald's Rorqual Baleine bleue muscoulus Linnaeus Blue Whale Rorqual bleu Sulphur Bottom Great Northern Rorqual Balaenoptera physalus Fin Whale Rorqual commun Linnaeus Finner Commom Finback Herring Whale Razorback Common Rorqual Balaenoptera borealis Sei Whale Rorqual de Rudolf Lesson Pollack Whale Coalfish Whale Rudolphi's Rorqual Balaenoptera Brydei olsen Bryde's Whale Baleine de Bryde Sei Whale Balaenoptera acutorostrata Lesser Rorqual-Mink Petit Rorqual Lacepede Little piked Whale Pike-headed Whale Rhachianectidae Rhachianectes glaucus Cope Gray Whale Baleine grise Gray Back California Grey Whale Pacific Grey Whale Devil Fish Hard Head Mussel Digger Rip Sack Ziphiidae Hyperoodon ampullatus Bottlenose (Arctic) Hyperoodon planifrons Bottlenose (Antarctic) Scientific Netherlands Russian Videnskabelig Betegnelse Hollandsk Russisk Balaenidae (Right Whales) Balaena mysticetus Linnaeus Groenland Walvisch Grenlandski kit Eubalaena glacialis Noordkaper Nastoiashchii kit Eubaleana japonica Severo-Atlanticheskii Lacepede Nastoiashchii kit Neobalaena marginata Gray Dwerg Walvisch Megaptera nodosa Bultrug Gorbatyi kit Bonnaterre Gorbach Balaenoptera (Sibbaldus) Blauwe Vinvisch Sinii kit musculus Linnaeus Bluval Balaenoptera physalus Gewone Vinvisch Seldianoi kit Linnaeus Finval Balaenoptera borealis Noordsche Seival Lesson Vinvisch Balaenoptera Brydei olsen Bryde Vinvisch Balaenoptera acutorostrata Dwerg vinfisch Malyi polosatik Lacepede kit zalivov Rhachianectes glaucus Cope Gryze Walvisch Seryi kit Physeter Catodon Linneaeus Potvisch Kashalot Hyperoodon ampullatus Snavel Potvisch Butylkonos Scientific Scandinavian Spanish Videnskabelig Betegnelse Skandinavisk Spansk Balaena mysticetus Linnaeus Grønlandshval (N) Cabeza arqueada Sletbak (N) Nordhval (D) Gronlandsval (S) Nordval (S) Eubalaena glacialis Rethval (DN) Ballena franca Bonnaterre Nordkaper (N) Eunalaena japonica Biscayerhval Lacepede Nordkapara(S) Eubalaena australis Biscayeval (S) Neobalaena marginata Gray Enana Megaptera nodosa Knolhval (N) Jorobada Bonnaterre Pukkelhval (D) Megaptera Novae Knolval (S) angliae Borowski Puckelval (S) Balaenoptera (Sibbaldus) Blåhval (DN Ballena Azul musculuc Linnaeus Blåval (S) Balaenoptera physalus Finhval (DN) Ballena de aleta Linnaeus Rørhval (D) Sillval (S) Balaenoptera borealis Sejhval (DN) Ballena Boba Lesson Sejval (S) Balaenoptera Brydei olsen Brydehval (N) Ballena Brydea Balaenoptera acutorostrata Minke (N) Ballena pequena Lacepede Vågehval (DN) Vikval (S) Rhachianectes glaucus Cope Gråhval (N) Ballena gris Gråval (S) Physeter Catodon Linnaeus Kaskelot (DNS) Cachalote Spermacetival (S) Spermhval (N) Pottval (S) Hyperoodon ampullatus Nabbval (S) Hocico de botella Hyperoodon planifrons Bottlenose (N) D-Danish-Dansk N-Norwegian-Norsk S-Swedish-Svensk

TILLÆG

På foranledning af den på konferencen stedfundne drøftelse af visse spørgsmål foreslog den hollandske delegerede konferencen at tilføje slutprotokollen en resolution med følgende ordlyd

»Konferencen foreslår, at de på konferencen repræsenterede regeringer, for at bevare og udvikle hvalbestanden, afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kunne forhindre noget land, der tilslutter sig principperne i de internationale hvalfangstoverenskomster, i at ratificere eller tiltræde de internationale bestemmelser til bevarelse af bestanden.«

Denne resolution blev imidlertid forkastet med ni stemmer mod tre, idet nogle delegerede var uenige i resolutionens indhold, medens andre mente, at den rummede mulighed for fortolkninger, der lå uden for konferencens felt. Efter den hollandske delegeredes udtrykkelige anmodning er disse kendsgerninger blevet optaget i nærværende tillæg til slutprotokollen.

INTERNATIONAL KONVENTION ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST

De regeringer, hvis behørigt bemyndigede repræsentanter har underskrævet nærværende konvention, og

som erkender den interesse verdens nationer har i, at den store naturrigdom, som hvalbestanden repræsenterer, bevares for fremtidige generationer,

som tager i betragtning, at hvalfangstens historie viser, at der er sket overfiskning af det ene område efter det andet, og af den ene hvalart efter den anden i en sådan grad, at det er af afgørende betydning at beskytte alle hvalarter mod yderligere overfiskning,

som erkender, at hvalbestanden vil kunne forøges naturligt, hvis hvalfangsten bliver passende reguleret, og at en forøgelse af hvalbestandens størrelse vil muliggøre en forøgelse af det antal hvaler, der vil kunne fanges uden at bringe denne naturrigdom i fare,

som erkender, at det er i almenhedens interesse at opnå den optimale størrelse af hvalbestanden så hurtigt som muligt, uden at der derved forvoldes omfattende skader af økonomisk og ernæringsmæssig karakter,

som erkender, at hvalfangstoperationerne, inden man når frem til dette mål, bør begrænses til de arter, der bedst tåler udnyttelse, for derved at give visse hvalarter, der nu findes i fåtal, tid til genoprettelse af bestanden,

som ønsker at etablere en ordning til international regulering af hvalfangsten for at sikre en passende og effektiv bevaring og udvikling af hvalbestanden på grundlag af de principper, der er indeholdt i den internationale overenskomst til regulering af hvalfangst, underskrevet i London den 8. juni 1937, og i protokollerne til denne overenskomst, underskrevet i London den 24. juni 1938 og den 26. november 1945, og

som har bestemt til til at afslutte en konvention med det formål at sikre en passende bevaring af hvalbestanden og derved muliggøre en rolig udvikling af hvalindustrien,

er blevet enige om følgende

Artikel I.

1. Nærværende konvention omfatter tillige de til denne knyttede vedtægter, der udgør en integrerende del af konventionen. Alle henvisninger til »konventionen« skal forstås som omfattende de omtalte vedtægter, enten i deres nuværende form eller som de måtte blive ændret i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel V.

2. Nærværende konvention kommer til anvendelse på flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere under de kontraherende regeringers jurisdiktion og på alle have, hvor der drives hvalfangst af sådanne flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere.

Artikel II.

1. Flydende hvalkogeri': Et fartøj, i eller ved hvilket hvaler helt eller delvis bliver behandlet.

2. landstation': En fabrik på land, hvor hvaler helt eller delvis bliver behandlet.

3. Hvalfanger': Et fartøj, der bruges til jagt, fangst og bugsering af hvaler samt til at fastholde eller holde udkig efter hvaler.

4. Kontraherende regering': Enhver regering, der har deponeret ratifikationsdokumentet eller givet meddelelse om tiltrædelse af nærværende konvention.

Artikel III.

1. De kontraherende regeringer er enige om at nedsætte en international hvalfangstkommission, herefter kaldet kommissionen, der skal sammensættes af eet medlem fra hver af de kontraherende regeringer. Hvert medlem har een stemme og kan være ledsaget af en eller flere eksperter og rådgivere.

2. Kommissionen vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand, og den fastsætter selv sin forretningsorden. Kommissionens beslutninger vedtages ved simpelt flertal blandt de stemmeafgivende medlemmer, idet der dog udkræves 3/4's majoritet blandt de stemmeafgivende medlemmer til foranstaltninger i henhold til artikel V. Forretningsordenen kan indeholde bestemmelse om, at beslutninger kan træffes på anden måde end på kommissionens møder.

3. Kommissionen kan selv udpege sin sekretær og sit personale.

4. Kommissionen kan blandt sine medlemmer og eksperter eller rådgivere nedsætte sådanne udvalg, som den måtte anse for ønskelige til at gennemføre sådanne opgaver, som den måtte legalisere.

5. Udgifterne til et kommissionsmedlem, dennes eksperter og rådgivere fastsættes og betales af vedkommendes egen regering.

6. De kontraherende regeringer, der erkender, at særlige institutioner, tilknyttet De forenede Nationer, vil være interesserede i spørgsmålet om bevarelsen og udviklingen af hvalfangsten samt de derved fremskaffede produkter, vil, for at undgå dobbelt administration, inden 2 år efter denne konventions ikrafttræden, optage indbyrdes forhandlinger for at bestemme, om kommissionen skal bringes inden for rammerne af en særlig institution under De forenede Nationer.

7. I mellemtiden skal regeringen i Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, i samråd med de andre kontraherende regeringer, arrangere og indkalde til kommissionens første møde, ligesom den skal tage initiativet til de ovenfor i stk. 6 omhandlede forhandlinger.

8. Efterfølgende møder i kommissionen indkaldes efter kommissionens bestemmelse.

Artikel IV.

1. Kommissionen kan enten i samarbejde med eller gennem selvstændige institutioner under de kontraherende regeringer eller gennem andre offentlige eller private institutioner, virksomheder eller organisationer, eller selvstændigt

a) tilskynde, foreslå eller, om nødvendigt, organisere studier og undersøgelser angående hvaler og hvalfangst,

b) samle og analysere statistiske oplysninger vedrørende hvalbestandens tilstand og udvikling og hvalfangstvirksomhedernes indvirkning derpå,

c) studere, vurdere og udbrede oplysninger angående metoder til at bevare og forøge hvalbestandens størrelse.

2. Kommissionen skal sørge for offentliggørelse af rapporter om dens virksomhed, og den kan selvstændigt eller i samarbejde med det internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge og andre organisationer og institutioner offentliggøre dertil egnede rapporter, såvel som statistiske, videnskabelige og andre oplysninger af betydning med hensyn til hvaler og hvalfangst.

Artikel V.

1. Kommissionen kan med henblik på bevarelse og udnyttelse af hvalbestanden til enhver tid ændre bestemmelserne i vedtægterne ved fastsættelse af (a) fredede og ikke fredede arter, (b) jagt- og fredningstider, (c) frie og fredede farvande, herunder angivelse af tilflugtssteder, (d) mindstemål for hver enkelt art, (e) perioder og metoder for hvalfangst samt intensiteten af denne, herunder den tilladte maksimalfangst i hver enkelt sæson, (f) former og specifikationer af redskaber, apparater og indretninger, som må benyttes, (g) målemetoder og (h) fangstmeldinger og andre statistiske og biologiske indberetninger.

2. Disse ændringer af vedtægterne (a) skal være sådanne, der er nødvendige for at nå frem til konventionens mål og hensigter, og som har til formål at sørge for bevarelse, udvikling og fuld udnyttelse af hvalbestanden, (b) skal være baseret på videnskabelige resultater, (c) må ikke indeholde begrænsninger i antallet eller nationaliteten af flydende hvalkogerier eller landstationer og heller ikke tildele særlige kvota til noget flydende hvalkogeri eller nogen landstation eller til nogen gruppe af flydende hvalkogerier eller landstationer, og (d) skal tage hensyn til interesserne hos forbrugerne af hvalprodukter og hos hvalindustrien.

3. Enhver sådan ændring skal, for såvidt angår de kontraherende regeringer, træde i kraft 90 dage efter kommissionens anmeldelse af ændringen overfor de enkelte kontraherende regeringer, men (a) hvis en hvilken som helst regering inden udløbet af denne 90-dages periode over for kommissionen rejser indsigelse imod ændringer, skal ændringen ikke træde i kraft med hensyn til nogen af regeringerne førend udløbet af en periode på yderligere 90 dage; (b) dernæst kan enhver af de andre kontraherende regeringer rejse indsigelse mod ændringen på et hvilket som helst tidspunkt inden udløbet af den anden 90-dages periode eller inden 30 dage fra datoen for modtagelsen af den sidste indsigelse, der modtages i den anden 90-dages periode, hvilken dato der end måtte være den seneste, og (c) derefter skal ændringen træde i kraft, for såvidt angår de af de kontraherende regeringer, der ikke har rejst indsigelse, medens den ikke skal træde i kraft, for såvidt angår en regering, der har rejst indsigelse, forinden indsigelsen er tilbagekaldt. Kommissionen skal straks efter modtagelsen af hver enkelt indsigelse og tilbagekaldelse underrette enhver af de kontraherende regeringer herom, og enhver af de kontraherende regeringer skal anerkende modtagelsen af alle meddelelser om ændringer, indsigelser og tilbagekaldelser.

4. Ingen ændringer skal træde i kraft før 1. juli 1949.

Artikel VII

De kontraherende regeringer skal drage omsorg for, at der til det internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge eller til et sådant andet bureau, som kommissionen måtte udpege, omgående og i den af kommissionen foreskrevne form eftersendes de meddelelser samt statistiske og andre oplysninger, der kræves i henhold til konventionen.

Artikel VIII

1. Uanset bestemmelserne i nærværende konvention kan enhver af de kontraherende regeringer give en hvilken som helst af sine undersåtter særlig tilladelse til at dræbe, fange og behandle hvaler i videnskabeligt øjemed med de begrænsninger i henseende til antal og på sådanne andre betingelser, som vedkommende kontraherende regering måtte anse for rimelige; drab, fangst og behandling af hvaler i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel omfattes ikke af nærværende konvention. Enhver af de kontraherende regeringer skal straks afgive beretning til kommissionen om alle sådanne givne særlige tilladelser. Enhver af de kontraherende regeringer kan til enhver tid tilbagekalde alle sådanne særlige tilladelser, som den har givet.

2. Alle hvaler, der fanges i henhold til disse særlige tilladelser, skal såvidt muligt udnyttes, og udbyttet skal behandles i overensstemmelse med de instruktioner, der er udstedt af den regering, der har givet tilladelsen.

3. Enhver af de kontraherende regeringer skal til et sådant organ, som måtte blive udpeget af kommissionen, såvidt muligt og med mellemrum af ikke over et år oversende de til den pågældende regerings rådighed værende videnskabelige oplysninger med hensyn til hvaler og hvalfangst, herunder resultaterne af undersøgelser, foretaget i medfør af denne artikels stk. 1 og til artikel IV.

4. Idet man erkender, at fortsat indsamling og analysering af biologiske oplysninger, der står i forbindelse med de flydende hvalkogeriers og landstationers drift, er uundværlige for en sund og konstruktiv udøvelse af hvalfangsten, vil de kontraherende regeringer tage alle mulige forholdsregler for at fremskaffe sådanne oplysninger.

Artikel IX.

1. Enhver af de kontraherende regeringer skal træffe passende forholdsregler til sikring af overholdelse af bestemmelserne i nærværende konvention og til afstraffelse af overtrædelser af nævnte bestemmelser under virksomhed, der udøves af personer eller fartøjer under den pågældende regerings jurisdiktion.

2. Der må ikke betales skytter og mandskab på hvalfangere bonus eller andet vederlag, der er beregnet i forhold til arbejdsresultat for hvaler, hvis fangst er forbudt i henhold til denne konvention.

3. Krænkelser og overtrædelser af nærværende konvention skal underkastes retsforfølgning af den regering, under hvis jurisdiktion overtrædelsen er sket.

4. Enhver af de kontraherende regeringer skal til kommissionen fremsende udførlige oplysninger om enhver overtrædelse af konventionens bestemmelser, begået af personer eller fatøjer under den pågældende regerings jurisdiktion, således som dette måtte blive indberettet af dens inspektører. Disse oplysninger skal indeholde en beretning om de forholdsregler, der er truffet i anledning af overtrædelsen, og om de herfor pålagte straffe.

Artikel X.

1. Nærværende konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos regeringen i Amerikas forenede Stater.

2. Enhver regering, som ikke har undertegnet nærværende konvention, kan, efter at den er trådt i kraft, tiltræde konventionen ved en skriftlig meddelelse herom til regeringen i Amerikas forenede Stater.

3. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal underrette alle de øvrige signatarmagter og de tiltrædende regeringer om samtlige deponerede ratifikationer og modtagne tiltrædelser.

4. Nærværende konvention træder i kraft, så snart mindst 6 signatarmagter, herunder regeringerne i Holland, Norge, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas forenede Stater, har deponeret deres ratifikationsdokumenter, for såvidt angår disse regeringer, medens den, for såvidt angår regeringer, der senere ratificerer eller tiltræder konventionen, skal træde i kraft ved deponeringen af vedkommende regerings ratifikationsdokument eller efter modtagelsen af vedkommende regerings meddelelse om tiltræden.

5. Vedtægternes bestemmelser træder ikke i kraft før 1. juli 1948. Ændringer i vedtægterne, der er vedtaget i medfør af artikel V, træder ikke i kraft før 1. juli 1949.

Artikel XI.

Enhver af de kontraherende regeringer kan opsige nærværende konvention til ophør den 30. juni i et hvilket som helst år ved før den 1. januar samme år at give meddelelse herom til den regering, hvor ratifikations- og tiltrædelsesdokumenterne er deponeret, opsige konventionen, således at konventionen, for såvidt angår de regeringer, der afgiver sådan opsigelse, ophører med at være i kraft den 30. juni samme år.

Nærværende konvention skal være forsynet med den dato, på hvilken den fremlægges til underskrift, og skal blive fremlagt til underskrift i en periode af 14 dage herefter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndiget, undertegnet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk. Det originale eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige signatarmager og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af konventionen.

For Argentina

O.Ivanissevich. Guillermo Brown. J.M. Moneta. Pedro H. Bruno

Videla.

For Australien

F.F. Anderson.

For Brasilien

Paulo da Cruz .

For Canada

H.H. Wrong. H.A. Scott.

For Chile

Augustin Edwards.

For Danmark

P.F. Erichsen

For Frankrig

-Francis Lacoste-

For Holland

D.J. van Dijk.

For New Zealand

G.R. Powles.

For Norge

Birger Bergersen.

For Peru

C. Rotalde.

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union

-E.I. Nikishin. A.S. Bogdanov.-

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

A.T.A. Dobson. John Thomson.

For Amerikas forenede Stater

Remington Kellogg. Ira N. Gabrielson. William E.S. Flory.

For Den sydafrikanske Union

H.I. Andrews .

VEDTÆGTER

1. (a) På ethvert flydende hvalkogeri skal der være ansat mindst 2 hvalfangstinspektører med det formål at opretholde inspektion døgnet rundt. disse inspektører skal ansættes og lønnes af den regering, der har jurisdiktion over det flydende hvalkogeri.

(b) Fyldestgørende inspektion skal opretholdes på hver landstation. De tjenstgørende inspektører ved de omtalte landstationer skal ansættes og lønnes af den regering, der har jurisdiktion over landstationen.

2. Det forbydes at fange eller dræbe gråhvaler eller rethvaler, undtagen når kødet og produkterne af sådanne hvaler udelukkende skal anvendes til de indfødtes forbrug.

3. Det forbydes at fange eller dræbe kalve og diende hvaler samt hunhvaler der ledsages af kalve eller diende hvaler.

4. Det forbydes at benytte flydende hvalkogerier eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler inden for følgende områder

(a) I farvandet norden for 66 grader nordlig bredde med undtagelse af farvandet fra 150 grader østlig længde og østpå til 140 grader vestlig længde, hvor fangst eller drab af bardehvaler fra flydende hvalkogerier eller hvalfangere skal være tilladt mellem 66 grader og 72 grader nordlig bredde;

(b) i Atlanterhavet og tilgrænsende farvande norden for 40 grader sydlig bredde;

(c) i Stillehavet og tilgrænsende farvande østen for 150 grader vestlig længde mellem 40 grader sydlig bredde og 35 grader nordlig bredde;

(d) i Stillehavet og tilgrænsende farvande vesten for 150 grader vestlig længde mellem 40 grader sydlig bredde og 20 grader nordlig bredde;

(e) i det indiske ocean og tilgrænsende farvande norden for 40 grader sydlig bredde.

5. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde fra 70 grader vestlig længde og vestpå til 160 grader vestlig længde.

6. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af pukkelhvaler i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.

7. (a) Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde, undtagen i perioden fra den 15. december til den følgende 1. april, begge dage medregnet.

(b) Uanset ovenstående forbud mod behandling i fredningstiden kan behandling af hvaler, der er taget i fangstperioden, tilendebringes efter udløbet af fangstperioden.

8. (a) Antallet af bardehvaler, der er fanget uden for fredningstiden i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde af hvalfangere knyttet til flydende hvalkogerier under de kontraherende regeringers jurisdiktioner, må ikke overstige 16.000 blåhvalenheder.

(b) Ved beregningen af blåhvalenheder i henhold til stk. 8 a skal een blåhval sættes lig med: (1) 2 finhvaler eller (2) 2 1/2 pukkelhvaler eller (3) 6 sejhvaler.

(c) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII skal der inden 2 dage efter afslutningen af hver kalenderuge gives meddelelse om antallet af blåhvalenheder, der i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde er fanget af samtlige hvalfangere, der er knyttet til de under hver enkelt af de kontraherende regeringers jurisdiktion hørende flydende hvalkogerier.

(d) Såfremt det skulle vise sig, at den i stk. 8 a tilladte maksimalfangst af hvaler måtte blive nået før 1. april i hvilket som helst år, skal kommissionen eller et af denne dertil udpeget organ på basis af de afgivne oplysninger fastslå den dato, på hvilken maksimalfangsten af hvaler skal anses for at være nået, samt senest 2 uger inden denne dato underrette enhver af de kontraherende regeringer herom. Efter den således fastsatte dato skal fangst af bardehvaler fra hvalfangere knyttet til flydende hvalkogerier være ulovlig i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.

(e) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII skal der gives meddelelse om ethvert flydende hvalkogeri, der har til hensigt at begynde hvalfangstoperationer i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.

9. Det forbydes at fange eller dræbe blåhvaler, finhvaler, sejhvaler, pukkelhvaler eller spermacethvaler, som ikke holder følgende længder

(a) Blåhvaler.......... 70 fod (21,3 m) (b) Finhvaler.......... 55 fod (16,8 m) (c) Sejhvaler.......... 40 fod (12,2 m) (d) Pukkelhvaler....... 35 fod (10,7 m) (e) Spermacethvaler.... 35 fod (10,7 m)

dog kan blåhvaler på mindst 65 fod (19,8 m), finhvaler på mindst 50 fod (15,2 m) og sejhvaler på mindst 35 fod (10,7 m) i længden fanges til levering til landstationer, forudsat at kødet af sådanne hvaler anvendes som menneske- eller dyreføde til dækning af det stedlige forbrug.

Hvaler skal måles så nøjagtigt som muligt, når de ligger på dækket eller på en platform, ved hjælp af et stål-målebånd, der ved nulpunktet er forsynet med spidst håndtag, der kan stikkes ned i dæksplankerne ved hvalens ene ende. Målebåndet skal trækkes i en lige linie parallelt med hvalens krop og aflæses ved hvalens anden ende. Målet skal angive afstanden i lige linie mellem overkæbens forkant og indsnittet imellem halefligene. Målene skal, efter at de er blevet nøjagtigt aflæst på målebåndet, afrundes til det nærmeste hele antal engelske fod: det vil sige, at en hvilken som helst hval mellem 75 fod 6 tommer og 76 fod 6 tommer skal afrundes til 76 fod, og en hvilken som helst hval mellem 76 fod 6 tommer og 77 fod 6 tommer skal afrundes til 77 fod. Såfremt målingen af en hval viser et mål, der falder på nøjagtigt 1/2 engelsk fod, forhøjes målet med 1/2 engelsk fod, d.v.s. at et mål på nøjagtig 76 fod 6 tommer forhøjes til 77 fod.

10. Det forbydes at benytte en landstation eller en dertil knyttet hvalfanger til fangst eller behandling af bardehvaler i noget område og i noget farvand ud over 6 måneder i en hvilken som helst periode på 12 måneder; perioden på 6 måneder skal være sammenhængende.

11. Det forbydes at benytte et flydende hvalkogeri, der i en sæson er blevet benyttet til behandling af bardehvaler i et hvilket som helst farvand sønden for 40 grader sydlig bredde, til samme formål i noget andet område inden for en periode af eet år fra nævnte sæsons afslutning.

12. (a) Alle fangne hvaler skal afleveres til flydende hvalkogeri eller en landstation, og alle dele af sådanne hvaler skal behandles ved kogning eller på anden måde, med undtagelse af de indre organer, hvalknogler og hvalfinner samt med undtagelse af kødet af spermacethvaler og dele af hvaler, der er bestemt til føde for mennesker eller dyr.

(b) Fuldstændig behandling af kroppe af »dauhvaler« og af hvaler, der bruges som fendere, er ikke nødvendig i tilfælde, hvor kødet eller knoglerne af sådanne hvaler er af dårlig beskaffenhed.

13. Fangsten af hvaler til levering til et flydende hvalkogeri skal være således reguleret eller begrænset af kaptajnen på det flydende hvalkogeri eller dennes stedfortræder, at ingen hvalkrop (med undtagelse af hvaler, der bruges som fendere) må blive liggende i vandet længere tid end 33 timer fra det tidspunkt, da hvalen blev dræbt, til det tidspunkt, hvor den tages op på dækket af det flydende hvalkogeri til behandling. Alle hvalfangere, der er beskæftiget med fangst af hvaler, må gennem radioforbindelse give det flydende meddelelse om tidspunktet for hver enkelt hvals fangst.

14. Skytter og mandskab på flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere skal ansættes på sådanne vilkår, at deres løn i væsentlig grad skal afhænge af sådanne faktorer som arten, størrelsen og udbyttet af de fangede hvaler, og ikke alene af antallet af de fangede hvaler. Der må ikke betales bonus eller andet vederlag til skytter eller mandskab på hvalfangere for fangst af mælkefyldte og diegivende hvaler.

15. Eksemplarer af alle officielle love og regulativer angående hvaler og hvalfangst og ændringer i sådanne love og regulativer skal oversendes til kommissionen.

16. Der skal i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII vedrørende statistiske oplysninger for alle flydende hvalkogerier og landstationer gives meddelelse (a) angående antallet af fangede hvaler af enhver art, antallet af mistede hvaler, samt det antal hvaler, der er behandlet på hvert enkelt flydende hvalkogeri eller landstation, og (b) om den samlede mængde olie i de forskellige kvaliteter og om de mængder mel, gødning (guano) og andre produkter, der er udvundet af hvalerne tillige med (c) nøjagtig oplysning angående hver hval, der er behandlet på et flydende hvalkogeri eller en landstation med hensyn til tid og position (bredde og længde) for fangsten, hvalens art og køn, dens længde, og hvis den indeholdet et foster, fosterets længde og køn, dersom dette kan fastslås. De foran under (a) og (c) omhandlede oplysninger skal efterprøves på tidspunktet for opgørelsen, og der skal tillige gives meddelelse til kommissionen om alle oplysninger som indsamles eller modtages angående hvalens ynglepladser og træk.

Ved meddelelsen af disse oplysninger skal følgende nærmere angives: (a) Navn og bruttotonnage for hvert enkelt flydende hvalkogeri; (b) hvalfangernes antal og samlede bruttotonnage; (c) en fortegnelse over de landstationer, der var i drift i den pågældende periode.

17. Uanset definitionen af landstationer i konventionens artikel II skal et flydende hvalkogeri, der er i drift under en kontraherende regeringsjurisdiktion, og hvis sejlads alene er begrænset til denne regerings søterritorium, være underkastet de bestemmelser, som er gældende for driften af landstationer på følgende områder

(a) På kysten af Madagaskar og omliggende øer samt på vestkysten af fransk Afrika;

(b) på Australiens vestkyst i området fra Shark Bay og nordpå til Northwest Cape, incl. Exmouth Guld og King George's Sound, herunder Albany's havn, samt på Australiens østkyst, Twofold Bay og Jervis Bay.

18. Følgende nedenfor anførte udtryk skal forstås således

Ved »bardehvaler« forstås alle andre hvaler end tandhvaler;

ved »blåhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet blåhval, Sibbalds rorqual eller sulphur bottom;

ved »finhvaler« forståa aller hvaler kendt under navnet common finbach, commom rorqual, finback, finner, finhval, sildehval, razorback eller true fin whale;

ved »sejhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet Balaenoptera borealis, sejhval, Rudolphi's rorqual, pollack whale eller coalfish whale, herunder indbefattet -Balaenoptera brydei;- Bryde's hval.

ved »gråhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet gråhval, California gray, devis fish, hard head, mussel digger, gray back, rip sach;

ved »pukkelhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet bunch, humpback, humpback whale, humpbacked whale, hump whale eller hunchbacked whale

ved »rethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet Atlantic right whale, Arctic right whale, Biscayan right whale, bowhead, great polar whale, Greenland right whale, grønlandshval, nordkaper, North Atlantic right whale, North Cape whale, Soouthern right whale;

ved »spermacethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet sperm whale, spermacet whale, kaskelot eller pothval;

ved »dauhvaler« forstås alle herreløse døde hvaler, der findes drivende.

PROTOKOL ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST

De regeringer, hvis dertil behørigt bemyndigede repræsentanter har underskrevet nærværende protokol, er, i erkendelse af nødvendigheden af en hurtig afgørelse med hensyn til de bestemmelser, der skal bringes i anvendelse i hvalfangstsæsonen 1947-48, og under tilbørlig hensyntagen til verdens mangel på olie og fedtstoffer og til nødvendigheden af hvalbestandens bevarelse, blevet enige om følgende

Artikel I.

Alle bestemmelser i protokollen til regulering af hvalfangst, undertegnet i London den 26. november 1945, skal anvendes sådan, som om ordene »sæsonen 1947-48« i nævnte protokol blev sat i stedet for ordene »sæsonen 1946-47«, og ordene »1. maj 1947 til 31. oktober 1947« blev erstattet med ordene »1. maj 1948 til 31. oktober 1948«.

Artikel II.

Nærværende protokol træder i kraft, når samtlige de regeringer, der har underskrevet protokollen af 26. november 1945, har givet regeringen i Amerikas forenede Stater meddelelse om deres tilslutning hertil.

Nærværende protokol skal være forsynet med den dato, på hvilken den fremlægges til underskrift, og skal forblive fremlagt til underskrift i 14 dage derefter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndigede, underskrevet nærværende protokol.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 paa engelsk. Det originale eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige signatarmagter og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af protokollen.

(Samme underskrifter som anført ovenfor under konventionen.)

Efter at konventionen er blevet ratificeret af det i art. X, 4. stk., foreskrevne antal lande, er den trådt i kraft den 10. november 1948. Nedenfor anføres de lande, som hidtil har ratificeret, henholdsvis tiltrådt konventionen. Den vedføjede dato angiver datoen for deponeringen af ratifikationsdokumentet, respektive notifikationen af tiltrædelsen

Island....................................... 10. marts 1947 Storbritannien og Nordirland................. 17. juni 1947 Amerikas Forenede Stater..................... 18. juli 1947 Australien................................... 1. december 1947 Norge........................................ 3. marts 1948 Den Sydafrikanske Union...................... 5. maj 1948 De socialistiske Sovjetrepublikers Union..... 11. september 1948 Panama....................................... 30. september 1948 Holland...................................... 10. november 1948 Frankrig..................................... 3. december 1948 Sverige...................................... 28. januar 1949 Canada....................................... 25. februar 1949 Mexico....................................... 30. juni 1949 New Zealand.................................. 2. august 1949 Brasilien.................................... 9. maj 1950 Danmark...................................... 23. maj 1950

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 13. juli 1950.

Gustav Rasmussen.

Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (Hvalfangstkommissionen).

(IWC)

Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet

international konvention angående regulering af hvalfangst med

tilhørende slutprotokol.

Ved kgl. resolution af 28. april 1950 har Danmark ratificeret

følgende i Washington den 2. december 1946 afsluttede internationale

konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende

slutprotokol

SLUTPROTOKOL

Regeringerne i Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark, Frankrig, Holland, New Zealand, Norge, Peru, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Amerikas forenede Stater, repræsenteret af befuldmægtigede delegationer, og regeringerne i Island, Irland, Portugal, Sverige og Den sydafrikanske Union, repræsenteret ved observatører,

har modtaget den af De forenede Staters regering udsendte indbydelse til at deltage i en international hvalfangstkonference.

De udnævnte repræsentanter fra de respektive lande i alfabetisk rækkefølge er følgende

ARGENTINA

Delegerede: Oscar Ivanissevich, ambassadør i De forenede Stater;

formand. Jose Manuel Moneta, legationsråd. Orlogskaptajn Guillermo

Brown, marineattache i Washington. Pedro H. Bruno Videla.

-Rådgiver: Martin Luis Drago,- den argentinske ambassade i

Washington.

AUSTRALIEN

Delegeret: Francis F. Anderson, direktør for fiskeriafdelingen

under ministeriet for handel og landbrug.

Medlem: Cedric G. Setter, embedsmand i fiskeriafdelingen under

ministeriet for handel og landbrug.

BRASILIEN

Delegeret: Paulo Froes da Cruz, landbrugsattache ved den

brasilianske ambassade i Washington.

CANADA

Delegerede: H.H. Wrong, ambassadør i De forenede Stater; formand .

-H.A. Scott,-handelsrådgiver ved den canadiske ambassade i

Washington.

Tekniske rådgivere: J.A. Rodd, fiskeriministeriet. J.R. Dymond,

Canadas fiskeriundersøgelser.

CHILE

Delegeret: Agustin R. Edwards.

DANMARK

Delegeret: Peter Friedrich Erichsen, fiskerikonsulent i ministeriet

for landbrug og fiskeri; formand.

Rådgiver: G. Mortensen, Trangisvaag, Færøerne.

FRANKRIG

-Delegerede: Armand Anziani,- underdirektør i den økonomiske

forvaltning under ministeriet for franske oversøiske territorier;

formand. Jean Joseph Le Gall, direktør for det videnskabelige og

tekniske bureau for havfiskeri. Paul Budger, underdirektør ved

naturhistorisk museum. Francis Lacoste, befuldmægtiget minister,

den franske ambassade i Washington. Henri Claudel, attache ved den

franske ambassade i Washington.

ISLAND

Obervatør: Olafur Bjørnsson, sekretær ved det islandske gesandtskab

i Washington.

IRLAND

Observatør: Thomas V. Commins, handelsattache ved det irske

gesandtskab i Washington.

HOLLAND

Delegerede: D.J. van Dijk, chef for fiskeriafdelingen under

ministeriet for landbrug, fiskeri og forsyning; formand. H.S.

Drost, fiskeriinspektør. G.G.H. von Felde, fuldmægtig ved den

hollandske hvalfangst-korporation.

NEW ZEALAND

Delegeret: Guy Richardson Powles, første sekretær ved det new

zealandske gesandtskab i Washington.

Medlem: Roger Hawthorne, det new zealandske gesandtskab i

Washington.

NORGE

Delegerede: Birger Bergersen, befuldmægtiget norsk minister i

Sverige.-Knut Lykke,- ambassaderåd ved den norske ambassade i

Washington. Hans Thomas Knudtzon, kontorchef i handelsministeriet.

Valentin Voss, højesteretssagfører. Johan T. Ruud, professor ved

universitetet i Oslo.

Rådgivere: H. Winge Sørensen, direktør. Ingvald Haugen, medlem af

det norske storting. Sekretær: Harald B. Paulsen, direktør.

PERU

Delegeret: Kontreadmiral Carlos Rotalde, den peruvianske marine.

Rådgiver: Kaptajn Guillermo Tirado , den peruvianske marine.

PORTUGAL

Observatør: Kaptajnløjtnant Jeronimo Henriques Jorge,

marineattache ved den portugisiske ambassade i Washington.

SVERIGE

Observatører: Leif de Belfrage, handelsråd ved det svenske

gesandtskab i Washington. Axel Hemmar, medlem af Svensk Advokat

Sammenslutning. Eric de Virgin, attache ved det svenske gesandtskab

i Washington.

DEN SYDAFRIKANSKE UNION

Observatør: Jacob Smit, embedsmand ved den sydafrikanske unions

regerings forsyningskontor.

DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKKERS UNION

Delegerede: Alexander S. Bogdanov, direktør for

forskningsinstituttet for fiskeri og oceanografi under Sovjetunionens

fiskeriministerium;- formand.- Eugine I. Nikishin, Sovjetunionens

fiskeriministerium. Vladimir A. Tverianovich, Sovjetunionens

fiskeriministerium.

Tolk: Galina F. Tsibulskaya.

DET FORENEDE KONGERIGE

Delegerede: A.T.A. Dobson, ministeriet for landbrug og fiskeri,

formand. J. Thomson, ministeriet for landbrug og fiskeri. N.A.

Mackintosh,¬sk direktør for udvalget for forskning og opdagelser. E.

Sykes, ministeriet for Dominions. E. Melville, koloniministeriet.

F.V. Cross, transportministeriet. M.I. Hutton,

levnedsmiddelministeriet. S.J. Knowles,¬sk

levnedsmiddelministeriet. W. Templeman, repræsentant for

Newfoundlands regeringskommission. R.S.B. Best, den britiske

ambassade i Washington.- A.F. Geolot,- den britiske ambassade i

Washington.

Rådgiver: Kaptajn H.K. Salvesen .

DE FORENEDE STATER

Delegerede: Remington Kellogg, bestyrer for Det smithsonske

Instituts afdeling for pattedyr; formand. Ira N. Gabrielsen,

konsulent i afdelingen for fisk og anden fauna under

indenrigsministeriet. William E.S. Flory, fungerende kontorchef i

udenrigsministeriets afdeling for internationale hjælpekilder.

Rådgivere: H.J. Deason, chef for kontoret for udenlandske

anliggender i afdelingen for fisk og anden fauna under

indenrigsministeriet. L. Wendell Hayes, sagkyndig i afdelingen for

international organisation under udenrigsministeriet. Charles E.

Lund,- chef for fødevarekontoret, vareafdelingen, i kontoret for

international handel under handelsministeriet. Kaptajn Harold C.

Moore, leder af samarbejdet i indenrigske og internationale

anliggender, De forenede Staters kystbevogtning. Fred J. Rossiter,

fungerende sekretær, udvalget for fedt, olie og frø under det

internationale nødlevnedsmiddelråd, landbrugsministeriet.

Administrerende assistent: Edward Castleman, afdelingsassistent,

afdelingen for internationale hjælpekilder, udenrigsministeriet.

Konferencen samledes i Washington den 20. november 1946 under midlertidigt forsæde af Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters delegation.

Ved åbningsmødet vedtog man enstemmigt et forslag om at sende embedsmændene i sekretariatet for De forenede Nationers levnedsmiddel- og landbrugsorganisation en indbydelse til at overvære konference- og udvalgsmøderne som observatører. Konferencen godkendte efter anbefaling af legitimationsudvalget de af organisationen hertil udpegede embedsmænd, D.B. Finn, Harry Winsor og H. V. Knight.

Med samtykke af Amerikas forenede Staters præsident blev Clarke L. Willard, fungerende chef for afdelingen for internationale konferencer under De forenede Staters udenrigsministerium, udpeget til generalsekretær for konferencen, og Donald J. Chaney, chef for afdelingen for vildt og anden fauna under De forenede Staters indenrigsministerium, udpeget til konferencens tekniske sekretær.

Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters delegation, blev på det andet møde, der afholdtes den 20. november 1946, valgt til fast formand for konferencen, medens Ira N. Gabrielson, medlem af Amerikas forenede Staters delegation, på samme møde valgtes til konferencens viceformand.

De almindelige udvalg, der blev nedsat i henhold til den på åbningsmødet foreløbigt godkendte forretningsorden, besattes således af den midlertidige formand

LEGITIMATIONSUDVALGET

-G.R. Powles (New Zealand) - formand. A.R. Edwards (Chile). P.F.

Erichsen (Danmark). Frances E. Pringle - sekretær.

UDVALGET FOR INDSTILLING

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Olafur Bjørnsson

(Island). Birger Bergersen (Norge). William L. Breese - sekretær.

Formanden nedsatte følgende tekniske udvalg

UDVALGET TIL BEHANDLING AF DET HOLLANDSKE FORSLAG

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). D.J. van Dijk (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). William E.S. Flory (De forenede Stater). Donald J. Chaney -

sekretær.

UDVALGET FOR UDARBEJDELSE AF UDKAST TIL EN KONVENTION

-J. Thomson (Det forenede Kongerige) - formand. A.R. Edwards (Chile).

Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut

Lykke (Norge). Hans T. Knudtzon (Norge). Valentin Voss (Norge).

R.S.B. Best (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede

Stater). H.J. Deason (De forenede Stater). Charles I. Bevans og W.R.

Vallence - sekretærer.

UDVALGET FOR STRAFFE- OG KONFISKATIONSBESTEMMELSER

P.F. Erichsen (Danmark) - formand. Jose M. Moneta (Argentina). H.S.

Drost (Holland). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich

(Sovjetunionen). J. Thomson (Det forenede Kongerige). F.V. Cross (Det

forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det forenede Kongerige).

Ira N. Gabrielson (De forenede Stater). William E.S. Flory (De

forenede Stater). Kaptajn Harold C. Moore (De forenede Stater). W.R.

Vallance - sekretær.

UDVALGET FOR BIOLOGISKE OPLYSNINGER

N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige) - formand. Pedro H. Bruno

Videla (Argentina). Francis F. Anderson (Australien). Cedric G.

Setter (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).

Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall (Frankrig). G.R. Powles (New

Zealand). H.S. Drost (Holland). Birger Bergersen (Norge). Johan T.

Ruud (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich

(Sovjetunionen). A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K.

Salvesen (Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede

Stater). Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR LØNNING AF SKYTTER

-D.J. van Dijk (Holland) - formand. Francis F. Anderson (Australien).

P.F. Erichsen (Danmark). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). Ingvald Haugen (Norge). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

W. Templeman (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det

forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede Stater. Kaptajn

Harold C. Moore (De forenede Stater). Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR OPRETTELSE AF EN HVALFANGSTKOMMISSION

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). Harry A. Scott (Canada). J.A. Rodd (Canada).

P.F. Erichsen (Danmark). Armand Anziani (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut

Lykke (Norge). Ingvald Haugen (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen).

E.I. Nikishin (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

A.F. Geolot (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede

Stater). L. Wendell Hayes (De forenede Stater). W.R. Vallence -

sekretær.

UDVALGET FOR BENYTTELSE AF VIDENSKABELIGE NAVNE

Johan T. Ruud (Norge) - formand. Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le

Gall (Frankrig). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen). N.A. Mackintosh

(Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede Stater).

Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR FLYDENDE KOGERIER INDEN FOR SØTERRITORIET

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).

Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). Johan T. Ruud (Norge). Admiral Carlos Rotalde (Peru).

A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige). H.J. Deason (De forenede

Stater). W.R. Vallence - sekretær.

Det afsluttende møde blev afholdt den 2. december 1946.

Som resultat af konferencens forhandlinger blev følgende dokumenter formuleret og fremlagt til underskrift den 2. december 1946, således at undertegnelse kunne finde sted inden for de næste 14 dage

International konvention angående regulering af hvalfangst.

Protokol angående regulering af hvalfangst (herefter kaldet henholdsvis konventionen og protokollen).

Følgende resolutioner og indstillinger blev vedtaget

I. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER: 1) At udtrykke sin tak til præsidenten for Amerikas forenede Stater, Harry S. Truman, for hans initiativ til sammenkaldelse og forberedelse af nærværende konference; 2) At udtrykke sin dybe påskønnelse overfor formanden, Remington Kellogg, for den beundringsværdige måde, hvorpå han har ledet konferencen; 3) At udtrykke sin påskønnelse over for sekretariatets embedsmænd og personale for deres utrættelige hjælpsomhed og flittige bestræbelser for at bidrage til opnåelse af konferencens mål.

II. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER

At regeringen i Amerikas forenede Stater skal være bemyndiget til at offentliggøre konferencens slutprotokol, konventionen og protokollen, samt til yderligere at stille til rådighed for offentliggørelse sådanne dokumenter i forbindelse med konferencens arbejde, som efter dens skøn måtte anses for at være af interesse for offentligheden.

III. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER

At alle signatarmagter skal henlede alle deres inspektørers og de i deres jurisdiktion arbejdende hvalfangstselskabers opmærksomhed på tidligere tilfælde af fangst af bardehvaler i fredningstiden under påskud af at fremskaffe fendere til brug ved hvalfangeres indtagning af forsyninger. Konferencen ønsker at fremhæve, at denne fremgangsmåde er en overtrædelse af stk. 7 i de til konventionen knyttede vedtægter og anbefaler, at der, såfremt det inden eller efter hvalfangstsæsonens afslutning viser sig ønskeligt at sende hvalfangerskibe ud på lange afstande på det åbne hav, træffes passende forholdsregler til indtagning af forsyninger uden anvendelse af kroppe af bardehvaler.

IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR

At den til nærværende slutprotokol føjede fortegnelse over hvalbenævnelser godkendes som vejledning af de på konferencen repræsenterede regeringer.

V. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR

At den internationale hvalfangstkommission, hvorom der er truffet bestemmelse i konventionens artikel III (herefter kaldet kommissionen), efter at have overvejet tilgængelige biologiske og andre oplysninger, skal gennemgå forbudet mod brug af flydende hvalkogerier eller dertil knyttede hvalfangere til fangst af pukkelhvaler i farvandet syd for 40 grader sydlig bredde samt overveje ønskeligheden af enten forbudets ophævelse efter 1948-49 sæsonen og den sydlige vintersæson i 1949 eller alternativt en begrænsning i antallet af pukkelhvaler, der må fanges i de antarktiske og de tropiske områder.

IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR

At kommissionen stadig skal have opmærksomheden henvendt på spørgsmålet om grænserne for den antarktiske hvalfangstsæson samt på det antal blåhvalenheder - således som defineret i vedtægternes stk. 8 (b) - som det maksimalt tillades at fange i løbet af sæsonen.

VII. Den internationale hvalfangstkonference ER AF DEN OPFATTELSE

At de i vedtægternes stk. 17 foreskrevne betingelser med hensyn til benyttelsen af flydende hvalkogerier inden for de kontraherende regeringers søterritorier skal overvåges af kommissionen, således at det sikres, at disse operationer ledes på økonomisk basis.

VIII. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR

At der, når fyldestgørende oplysning foreligger med hensyn til træk og sæsoner på steder, hvor landstationer opretholdes og er i drift, foreskrives bestemte årlige perioder for hvalfangst i stedet for den i vedtægternes stk. 10 omhandlede regulering. Det er konferencens synspunkt, at kommissionen skal bestræbe sig for på det tidligst mulige tidspunkt at fremskaffe videnskabelige oplysninger til brug som grundlag for foreskrivelse af bestemte sæsoner, i hvilke det inden for de forskellige områder skal være tilladt landstationer at være i drift.

IX. Efter anmodning fra den sovjetrussiske delegation er følgende

erklæringer medtaget

1. På grund af uforudsete omstændigheder vil det sovjetrussiske flydende hvalkogeri ikke være i stand til at nå frem til hvalfangstpladserne ved begyndelsen af 1946-47 sæsonen i farvandet syd for 40 grader sydlig bredde. Den sovjetrussiske delegation anmoder derfor om, at dette skib får tilladelse til at være i drift med fuld bemanding af fangere i en uafbrudt periode af 4 måneder regnet fra den dato, hvorpå det er i stand til at påbegynde fangsten i dette område. Det bemærkes, at en tilsvarende tilladelse blev givet andre regeringer i sæsonen 1945-46.

2. Endvidere anmoder den sovjetrussiske delegation om, at det flydende hvalkogeri får tilladelse til at være i drift på dette område i 4 måneders perioden i sæsonen 1946-47 uden hensyn til fangstbegrænsningen på 16.000 blåhvalenheder.

Konferencen støtter disse anmodninger og anser dem for berettigede under hensyn til de særlige omstændigheder. Dog skal konferencens støtte af disse anmodninger ikke betragtes som præcedens for fremtidige sæsoner.

X. Den internationale hvalfangstkonference STØTTER: og anser for berettiget anmodningen fra den sovjetrussiske delegation om, at fangsten af gråhvaler i Beringshavet og det chukotske hav bør være tilladt, når kødet og produkterne af sådanne hvaler udelukkende Korjaksk-områderne.

XI. Den internationale hvalfangstkonference ANERKENDER

Ønskeligheden af at opnå størst mulig ensartethed blandt de forskellige kontraherende regeringer med hensyn til arten og strengheden af straffe for overtrædelse af konventionen, der pålægges personer eller skibe, der arbejder under deres jurisdiktion. Den erkender, at det, selv under den gunstigste ledelse og med de mest samvittighedsfulde og erfarne skytter og mandskab, er uundgåeligt, at nogle hvaler bliver fanget ulovligt, og at en vis margin derfor må tages i betragtning ved fastsættelsen af straffe for sådanne uundgåelige handlinger. Det er muligt, at forskellighederne i de kontraherende regeringers lovmæssige og administrative forhold vil forhindre vedtagelse af et ensartet straffesystem, men e indfødtes lokale forbrug i Chukotsk- og Korjaksk-områderne.det er konferencens synspunkt, at det er ønskeligt, at regeringerne fastsætter en straf, der er tilstrækkelig streng til at hemme ulovligt drab eller fangst af hvaler.

Konferencen foreslår derfor, at kommissionen gennemgår de rapporter angående overtrædelser, der modtages i henhold til bestemmelserne i konventionens artikel IX, stk. 4, for, som forudsat i Konventionens artikel VI, at fremkomme med indstillinger til regeringerne med det formål at opnå den størst mulige ensartethed i de straffe, der pålægges for overtrædelse af konventionen.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF underskriver følgende repræsentanter denne slutprotokol.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk Det originale eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille de øvrige på konferencen repræsenterede regeringer bekræftede afskrifter af slutprotokollen.

For Argentina: O. Ivanissevich, J.M. Moneta, G. Brown, Pedro H.

Bruno Videla.

For Australien: F.F. Anderson, C.G. Setter.

For Brasilien: Paulo da Cruz

For Canada: H.A. Scott, J.A. Rodd.

For Chile: Augistin Edwards .

For Danmark: P.F. Erichsen.

For Frankrig: Francis Lacoste, Henri Claudel.

For Holland: F.J. can Dijk, H.S. Drost, G.G.H. von Felde .

For New Zealand: G.R. Powles, Roger Hawthorne.

For Norger: Birger Bergersen, Knut Lykke, H.Th. Knudtzon, Valentin

Voss, Johan T. Ruud, H. Winge Sørensen, Ingvald Haugen.

For Peru: C. Rotalde.

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union: E.I. Nikishin, A.S.

Bogdanov, V.A. Tverianovich.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: A.T.A.

Dobson, John Thomson, N.A. Mackintosh, F.V. Cross, S.J. Knowles, M.I.

Hutton, R. Best, A.F. Geolot.-

For Amerikas forenede Stater: Remington Kellogg, Ira N. Gabrielson,

William E.S. Flory, Hilary J. Deason, Harold C. Moore, L. Wendell

Hayes.

Observatører

For Island: Olafur Bjørnsson.

For Irland: Th. V. Commins .

For Portugal: Jeronimo Henriques Jorge.

For Sverige: Leif Belfrage, Eric Virgin.

For Den sydafrikanske Union: J. Smit, Clarke L. Willard -

-Generalsekretær.

Annex

Nomenclature of Whales