Legislator Case Law & Legislation
L19500003564 DK

Bekendtgørelse om en den 22. marts 1950 i Reykjavik afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Island.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1950 35 Valid

Bekendtgørelse om en den 22. marts 1950 i Reykjavik afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Island.

Den 22. marts 1950 er der i Reykjavik undertegnet følgende luftfartsoverenskomst mellem den danske regering og den islandske regering

LUFTFARTSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG ISLAND.

Den danske regering og den islandske regering, som har besluttet at afslutte en overenskomst vedrørende luftforbindelserne mellem Danmark og Island, er kommet overens om følgende bestemmelser

Artikel I.

De kontraherende parter tilstår hinanden de i vedføjede tillæg opregnede rettigheder, som er påkrævede for oprettelsen af de deri angivne luftruter. Disse ruter kan åbnes straks eller på et senere tidspunkt efter bestemmelse af den kontraherende part, hvem de nævnte rettigheder er tilstået.

Artikel II.

a) Driften af hver af de luftruter, som den ene kontraherende part har tilstået den anden kontraherende part ret til at oprette, kan påbegyndes, så snart den sidstnævnte kontraherende part har udpeget et eller flere luftfartselskab(er) til at drive den pågældende rute. Den kontraherende part, som tilstår rettighederne, er med forhold af bestemmelserne i nedenstående artikel VI forpligtet til uopholdeligt at give det eller de således udpegede luftfartselskab(er) den hertil fornødne tilladelse.

(b) Den kontraherende part, der tilstår de ovennævnte rettigheder, kan af det eller de således udpegede luftfartselskab(er), inden den giver det (dem) tilladelse til at åbne de i nærværende overenskomst forudsete ruter, forlange, at det (de) godtgør, at det (de) opfylder alle betingelser, som er foreskrevet i de på dens territorium gældende love og bestemmelser.

Artikel III.

For at forebygge en ulige behandling og for at sikre en ensartet praksis,

a) er hver af de kontraherende parter indforstået med, at de afgifter for benyttelsen af dens lufthavne og andre hjælpemidler., som den måtte pålægge den anden kontraherende parts luftfartselskaber, ikke må være højere end dem, der af dens egene i tilsvarende international trafik anvendte luftfartøjer betales for benyttelsen af sådanne lufthavne og hjælpemidler;

b) skal brændstof, smøreolie og reservedele, som indføres på den ene kontraherende parts territorium af et af den anden kontraherende part udpeget luftfartselskab eller for et sådant luftfartselskabs regning for udelukkende at benyttes af dettes luftfartøjer, med hensyn til toldafgifter, undersøgelsesafgifter eller andre indenlandske afgifter og gebyrer nyde samme behandling som landets egne eller en mestbegunstiget nations luftfartselskaber;

c) er brændstof, smøreolie, reservedele, sædvanligt udstyr og forråd, som forefindes ombord i civile luftfartøjer, tilhørende de af den ene kontraherende parts luftfartselskaber, der har tilladelse til at drive de i tillægget angivne ruter, ved ankomsten til eller adgangen fra den anden kontraherende parts territorium fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter eller lignende afgifter, selv om sådanne forsyninger benyttes eller forbruges af disse luftfartøjer under flyvning over nævnte territorium.

Artikel IV.

Luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og certifikater, som er udstedt eller gjort gyldige af den ene kontraherende part, skal af den anden kontraherende part anerkendes som gyldige, for så vidt angår driften af de i tillægget angivne ruter. Hver af de kontraherende parter forbeholder sig dog ret til, for så vidt angår flyvning over dens eget territorium, at nægte at anerkende gyldigheden af duelighedsbeviser og certifikater, som af en anden stat er udfærdiget for dens egne statsborgere.

Artikel V.

a) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst til og afgang fra dens territorium for luftfartøjer i international trafik eller vedrørende driften og navigeringen af sådanne luftfartøjer, medens de befinder sig inden for dens territoriums grænser, finder anvendelse på luftfartøjer, tilhørende den anden kontraherende parts luftfartselskab(er).

b) Passagerer, besætning og afsendere af varer, der befordres med luftfartøjer, skal, enten personligt eller gennem tredie-person, som handler på deres vegne og for deres regning, efterkomme de på hver af de kontraherende parters territorium gældende love og bestemmelser vedrørende ankomst, ophold og afgang, for så vidt angår passagerer, besætning eller ladning, såsom bestemmelser vedrørende indrejse, udrejse, indvandring, pas, told og karantæne.

Artikel VI.

Hver af de kontraherende parter forbeholder sig ret til at nægte at give et af den anden part udpeget luftfartselskab koncession eller at tilbagekalde en sådan koncession i tilfælde, hvor det ikke findes tilstrækkeligt godtgjort, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende luftfartselskab beror hos sidstnævnte kontraherende parts statsborgere, eller hvor dette luftfartselskab undlager at efterkomme lovene og bestemmelserne i den stat, på hvis territorium det driver luftfart, således som anført i artikel V ovenfor, eller undlader at opfylde de det i henhold til nærværende overenskomst pålagte forpligtelser.

Artikel VII.

Nærværende overenskomst og alle aftaler i forbindelse hermed skal registreres i Organisationen for international civil luftfart.

Artikel VIII.

Dersom en af de kontraherende parter måtte ønske at ændre nogen bestemmelse i tillægget til nærværende overenskomst, kan den anmode om en drøftelse desangående mellem de to kontraherende parters kompetente myndigheder. Sådanne forhandlinger skal indledes indenfor et tidsrum af 60 dage fra datoen for anmodningens fremsættelse. Enhver ændring, hvorom disse myndigheder måtte blive enige, træder i kraft, når den er blevet bekræftet ved udveksling af noter.

Såfremt en almindelig multilateral luftfartskonvention træder i kraft for de to kontraherende parters vedkommende, skal de rådføre sig med hinanden for at bringe bestemmelserne i nærværende overenskomst og dens tillæg i overensstemmelse med den nævnte konventions bestemmelser.

Artikel IX.

a) De kontraherende parter er enige om at henvise enhver tvist angående fortolkningen og anvendelsen af nærværende overenskomst eller dens tillæg, som ikke har kunnet afgøres ved direkte forhandlinger, til voldgift.

b) En sådan tvist kan indbringes for den i henhold til den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede konvention om international civil luftfart oprettede internationale civile luftfartsorganisations råd.

c) De kontraherende parter kan dog efter aftale afgøre tvisten ved at indbringe den enten for en voldgiftsdomstol eller for en anden af dem udpeget person eller organisation.

d) De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme den afsagte kendelse.

Artikel X.

Hver af de kontraherende parter kan overfor den anden kontraherende part tilkendegive sit ønske om at bringe nærværende overenskomst til ophør. Ved en sådan opsigelse bringes overenskomsten til ophør 12 måneder efter datoen for den anden kontraherende parts modtagelse af meddelelsen, medmindre denne efter indbyrdes aftale tilbagekaldes inden nævnte frists udløb.

Artikel XI.

Nærværende overenskomst træder i kraft på datoen for dens undertegnelse.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, af deres respektive regeringer behørigt befuldmægtigede repræsentanter underskrevet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i Reykjavik den 22. marts 1950 i to eksemplarer i det danske og det islandske sprog, idet begge tekster har samme gyldighed.

For den danske regering

(sign.) Bodil Begtrup.

Danmarks overordentlige gesandt og befuldmægtigede minister i Island.

For den islandske regering

(sign.) Bjarni Benediktsson.

Islands udenrigsminister.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →