Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den af De Forenede Nationers plenarforsamling den 21. november 1947 godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. (* 1) (* 2)

I henhold til kongelig resolution af 5. december 1949 har Danmark den 25. januar 1950 deponeret sit under 5. december 1949 udfærdige tiltrædelsesdokument til følgende den 21. november 1947 af De Forenede Nationers 2. plenarforsamling godkendte konvention om rettigheder og immuniteter for de særlige institutioner. Tiltrædelsen omfatter følgende institutioner: Den Internationale Arbejdsorganisation, De Forenede Nationers Levnedsmiddels- og Landbrugsorganisation, Organisationen for International Civil Luftfart, De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige, Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål. Den Internationale Valutafond, Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling, Verdenssundhedsorganisationen, Verdenspostunionen, Den Internationale Flygtningeorganisation og Den Internationale Telekommunikationsunion. (For så vidt angår denne sidste institution træder konventionen dog først i kraft, når telekommunikationsunionen har opfyldt visse formelle betingelser).

KONVENTION OM DE SÆRLIGE INSTITUTIONERS RETTIGHEDER OG IMMUNITETER.

De De Forenede Nationers plenarforsamling den 13. februar 1946 vedtog en resolution, der havde til formål så vidt muligt at tilvejebringe ensartethed i de rettigheder og immuniteter, som De Forenede Nationer og de forskellige særlige institutioner nyder; og

da rådslagninger angående gennemførelsen af ovennævnte resolution har fundet sted imellem De Forenede Nationer og de særlige institutioner;

har plenarforsamlingen ved en den 21. november 1947 vedtaget resolution 179 (II) godkendt følgende konvention, som forelægges de særlige institutioner til antagelse og ethvert medlem af De Forenede Nationer og enhver anden stat, der er medlem af een eller flere af de særlige institutioner, til tiltrædelse.

Artikel I.

DEFINITIONER OG OMRÅDE.

Stk. 1

I nærværende konvention

(i) henviser ordene »standard klausuler« til bestemmelserne i artiklerne II til IX.

(ii) Ordene »særlige institutioner« betyder

(a) Den Internationale Arbejdsorganisation;

(b) De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation;

(c) De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige, Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål;

(d) Organisationen for International Civil Luftfart;

(e) Den Internationale Valutafond;

(f) Den Internationale Bank for Genopbygning og økonomisk Udvikling;

(g) Verdenspostunionen;

(i) Den Internationale Telekommunikationsunion;

(j) enhver anden institution, der er i forbindelse med De Forenede Nationer i overensstemmelse med pagtens artikler 57 og 63.

(iii) Ordet »konvention« betyder i forbindelse med en bestemt særlig institution standardklausulerne, således som de er nøjere bestemt i den endelige (eller reviderede) tekst i tillægget, der fremsendes af den pågældende institution i overensstemmelse med stk. 36 og 38.

(iv) For så vidt angår anvendelsen af artikel III omfatter ordene »ejendom og aktiver« også ejendom og fonds, der administreres af en særlig institution til fremme af de den tillagte funktioner.

(v) For så vidt angår anvendelsen af artiklerne V og VII, anses udtrykket »medlemmers repræsentanter« som omfattende alle repræsentanter, rådgivere, tekniske sagkyndige og delegationernes sekretærer.

(vi) I stk. 13, 14, 15 og 25 betyder udtrykket »møder indkaldt af en særlig institution« møder, der afholdes: (1) af dens forsamling og af dens administrerende udvalg (hvorledes dette end benævnes), og (2) af enhver kommission, hvorom der er truffet bestemmelse i dens forfatning, (3) af enhver mellemfolkelig konference, der indkaldes af den, og (4) af et hvert udvalg af noget af disse organer.

(vii) Udtrykket »administrerende chef« betyder den pågældende særlige institutions øverste administrerende embedsmand, hvad enten kan benævnes »generaldirektør« eller noget andet.

Stk. 2

Enhver, stat, der er part i denne konvention, skal, for så vidt angår enhver særlig institution, på hvilken nærværende konvention er blevet anvendelig i overensstemmelse med stk. 37, tilstå denne institution de rettigheder og immuniteter, der er angivet i standardklausulerne, på de deri anførte betingelser med enhver af de begrænsninger af disse klausuler, der indeholdes i bestemmelserne i det endelige (eller reviderede) tillæg vedrørende denne institution, og som er blevet fremsendt i overensstemmelse med stk. 36 eller 38.

Artikel II.

JURIDISK PERSONLIGHED.

Stk. 3

De særlige institutioner er juridiske personer og skal være berettiget til

a) at indgå kontrakter,

b) at erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre,

c) at anlægge retssager.

Artikel III.

EJENDOM, FONDS OG AKTIVER.

Stk. 4

De særlige institutioners ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte forefindes, eller i hvis besiddelse de end måtte være, være fritaget for enhver form for retsforfølgning, medmindre de særlige institutioner i et særligt tilfælde udtrykkeligt måtte have givet afkald på denne immunitet. Dog skal intet afkald på immunitet omfatte noget retshåndhævelsesskridt.

Stk. 5

De særlige institutioners bygninger er ukrænkelige. De særlige institutioners ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte være, være fritaget for ransagning, rekvisitionering, beslaglæggelse, ekspropriation og enhver anden form for indblanding, hvad enten denne er af udøvende administrativ, judiciel eller lovgivende karakter.

Stk. 6

De særlige institutioners arkiver og i almindelighed alle aktstykker, der tilhører institutionerne eller er i deres besiddelse, skal være ukrænkelige, hvor de end måtte forefindes.

Stk. 7

De særlige institutioner kan uden indskrænkning af økonomisk kontrol, regulativer eller moratorier af nogen art

(a) være indehaver af fonds, guld eller valuta af enhver art og disponere over konti i enhver valuta;

(b) frit overføre fonds, guld eller valuta fra det ene land til det andet eller indenfor ethvert lands område og omsætte enhver valuta, som institutionerne måtte være i besiddelse af, til en hvilken som helst anden valuta.

Stk. 8

Under udøvelsen af sine rettigheder i henhold til ovenstående stk. 7 skal enhver af de særlige institutioner tage behørigt hensyn til eventuelle forestillinger fremsat af regeringer for enhver stat, der er part i nærværende konvention, for så vidt det skønnes, at der uden skade for institutionens interesser kan tages hensyn til en sådan forestilling.

Stk. 9

De særlige institutioner, deres aktiver, indkomster og øvrige ejendom skal være;

(a) fritaget for alle direkte skatter. Dog vil de særlige institutioner ikke gøre krav på fritagelse for skatter, som faktisk kun er gebyrer for offentlige tekniske ydelser.

(b) fritaget for toldafgifter, forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel, for så vidt angår genstande, der indføres eller udføres af de særlige institutioner til deres officielle brug. Der er dog enighed om, at genstande, indført i henhold til denne fritagelse, ikke vil blive solgt i det land, hvori de indføres, undtagen på betingelser aftalt med det pågældende lands regering,

(c) fritaget for toldafgifter, forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel med hensyn til deres publikationer.

Stk. 10

Medens de særlige institutioner ikke i almindelighed vil gøre krav på fritagelse for betaling af forbrugsafgifter eller afgifter ved salg af løsøre eller fast ejendom, der indgår i den pris, der skal betales, vil de stater, der er parter i nærværende konvention, dog, i tilfælde hvor de særlige institutioner foretager vigtige køb til officiel brug af ejendom, der er eller måtte blive behæftet med sådanne afgifter, når det måtte være muligt, træffe hensigtsmæssige administrative foranstaltninger til eftergivelse eller tilbagebetaling af afgiftens beløb.

Artikel IV.

LETTELSER MED HENSYN TIL OFFICIELLE MEDDELELSER, FORSENDELSER M.V.

Stk. 11

Indenfor området af enhver stat, der er part i nærværende konvention for en særlig institutions vedkommende, skal der gives denne institutions officielle meddelelser mindst samme behandling, som den pågældende stats regering indrømmer en hvilken som helst anden regering, indbefattet dennes diplomatiske repræsentation, med hensyn til forrettigheder, takster og afgifter for postforsendelser, telegrammer, radiotelegrammer, telegrafiske fotografier, telefonsamtaler o.l. samt pressetakster for oplysninger til pressen og radioen

Stk. 12

De særlige institutioners officielle post og andre officielle meddelelser skal ikke være genstand for censur.

De særlige institutioner er berettiget til at benytte kode og til at af sende og modtage deres post med kurer eller i forseglede postsække, som skal nyde samme immuniteter og forrettigheder som diplomatiske kurerer og postsække.

Intet i nærværende stykke 12 skal kunne fortolkes således, at det udelukker indførelsen af behørige sikkerhedsforanstaltninger, som fastsættes ved overenskomst mellem en stat, der er part i nærværende konvention, og en særlig institution.

Artikel V.

MEDLEMMERNES REPRÆSENTANTER.

Stk. 13

Medlemmernes repræsentanter på møder indkaldt af en særlig institution skal, medens de udøver deres funktioner og under rejsen til og fra mødestedet, nyde følgende forrettigheder og immuniteter

(a) Fritagelse for anholdelse eller tilbageholdelse og for beslaglæggelse af personlig bagage og fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger, som de måtte foretage i embeds medfør;

(b) Ukrænkelighed for alle deres papirer og aktstykker;

(c) Ret til at benytte kode og til at modtage papirer eller post pr. kurer eller i forseglet postsæk;

(d) Fritagelse for dem selv og deres ægtefæller for indrejserestriktioner, registreringspligt for udlændinge, værnepligt eller arbejdspligt i den stat, de besøger, eller hvorigennem de rejser under udøvelsen af deres funktioner;

(e) samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner, som gives udenlandske magters repræsentanter i midlertidige officielle hverv;

(f) de samme immuniteter og lettelser med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås medlemmer af tilsvarende rang i diplomatiske missioner.

Stk. 14

For at sikre, at de særlige institutioners medlemmers repræsentanter på møder indkaldt af disse institutioner får fuld ytringsfrihed og uafhængighed under udøvelsen af deres funktioner, skal den frihed for retsforfølgning, der er tillagt dem med hensyn til skriftlige og mundtlige udtalelser og alle handlinger foretaget under udførelsen af deres hverv, fortsat tilstås de pågældende, selvom de ikke længere varetager et sådant hverv.

Stk. 15

I tilfælde, hvor en form for beskatning er afhængig af det tidsrum, i hvilket vedkommende har haft bopæl på stedet, skal de tidsrum ikke medregnes, i hvilke de særlige institutioners medlemmers repræsentanter på konferencer sammenkaldt af de særlige institutioner har haft bopæl i en stat for at udøve deres funktioner.

Stk. 16

Forrettigheder og immuniteter tilstås medlemmernes repræsentanter, ikke til de pågældendes egen personlige fordel, men for at sikre den uafhængige udøvelse af deres funktioner i tilknytning til de særlige institutioner. Følgelig har et medlem ikke blot ret, men også pligt til at give afkald på sin repræsentants immunitet i ethvert tilfælde, i hvilket det pågældende medlem skønner, af immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skal for det formål, for hvilket den er tilstået.

Stk. 17

Bestemmelserne i stk. 13, 14 og 15 finder ikke anvendelse på forholdet mellem en person og myndighederne i en stat, hvori han er statsborger, eller for hvilken han er eller har været repræsentant.

Artikel VI.

EMBEDSMÆND.

Stk. 18

Enhver særlig institution fastsætter de klasser af embedsmænd, på hvilke bestemmelserne i nærværende artikel og i artikel VIII skal komme til anvendelse. Den skal meddele dem til regeringerne i alle de stater, der er parter i nærværende konvention for så vidt angår den pågældende institution, og til De Forenede Nationers generalsekretær. Navnene på de embedsmænd, der henføres til disse klasser, skal fra tid til anden meddeles de ovennævnte regeringer.

Stk. 19

De særlige institutioners embedsmænd skal

(a) fritages for retsforfølgning med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser og alle handlinger udført af dem på embeds vegne;

(b) nyde de samme fritagelser for beskatning af de gager og vederlag, der ydes dem af de særlige institutioner, og på de samme betingelser, som tilkommer De Forenede Nationers embedsmænd;

(c) fritages tilligemed deres ægtefælle og de af dem afhængige slægtninge for alle indvandringsrestriktioner og registreringspligt for udlændinge;

(d) tilstås samme rettigheder med hensyn til valutalempelser, som er tillagt embedsmænd af tilsvarende rang indefor diplomatiske missioner;

(e) tilstås, tilligemed deres ægtefæller og de af dem afhængige slægtninge, samme lettelser til hjemrejse under internationale kriser som embedsmænd af tilsvarende rang i diplomatiske missioner;

(f) være berettiget til toldfri indførsel af møbler og effekter på det tidspunkt, da de første gang tiltræder deres stilling i det pågældende land.

Stk. 20

De særlige institutioners embedsmænd skal være fritaget for al værnepligt og arbejdspligt, dog således, at en sådan fritagelse i forhold til de stater, hvori de er statsborgere, skal begrænses til embedsmænd i de særlige institutioner, hvis navne på grund af deres hverv er blevet opført på en liste, der er udarbejdet af den særlige institutions administrative chef og godkendt af den pågældende stat.

Dersom andre embedsmænd i de særlige institutioner indkaldes til aftjening af værnepligt eller arbejdspligt, skal den pågældende stat på vedkommende særlige institutions anmodning bevilge sådanne midlertidige udsættelser med indkaldelsen af vedkommende embedsmænd, som måtte være nødvendige for at undgå afbrydelse i vigtigt arbejde.

Stk. 21

Foruden de immuniteter og rettigheder, som er angivet i stk. 19 og 20 tilstås der den administrerende chef for enhver særlig institution og enhver embedsmand, der konstitueres for ham under hans fraværelse fra tjenesten, for sin egen person og for sin ægtefælle og sine mindreårige børn de samme rettigheder og immuniteter, fritagelser og lettelser, som efter folkeretten tilstås diplomatiske udsendinge.

Stk. 22

Rettigheder og immuniteter tilstås de pågældende embedsmænd udelukkende i de særlige institutioners interesse og ikke til deres egen personlige fordel. Enhver særlig institution skal være berettiget og forpligtet til at give afkald på enhver embedsmands immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for den særlige institutions interesser.

Stk. 23

Enhver særlig institution skal til enhver tid samarbejde med vedkommende myndigheder i medlemsstaterne for at lette rettens gang, sørge for iagttagelse af politiforordninger og forhindre forekomsten af misbrug med hensyn til de i denne artikel nævnte rettigheder, immuniteter og lettelser.

Artikel VII.

MISBRUG AF RETTIGHEDER.

Stk. 24

Hvis nogen stat, der er part i nærværende konvention, er af den opfattelse, at der er sket misbrug af en rettighed eller en immunitet, der er tilstået ved nærværende konvention, skal denne stat rådføre sig med den pågældende særlige institution for at fastslå, om noget sådant misbrug har fundet sted, og i bekræftende fald forsøge at sikre, at gentagelse ikke finder sted. Hvis det ikke lykkes ved en sådan rådslagning at opnå et resultat, der er tilfredsstillende for vedkommende stat og særlige institution, skal spørgmålet, om et misbrug af en rettighed eller en immunitet har fundet sted, forelægges Den Mellemfolkelige Domstol i henhold til stk. 32. Hvis Den Mellemfolkelige Domstol fastslår, at et sådant misbrug har fundet sted, har den stat, der er part i nærværende konvention, og som er berørt af et sådant misbrug, ret til efter at have givet meddelelse til den opgældende særlige institution at nægte institutionen fordelene ved den rettighed eller immunitet, der er blevet misbrugt.

Stk. 25

1. De stedlige myndigheder kan ikke forlange, at medlemmernes repræsentanter på møder, der er indkaldt af særlige institutioner, medens de udøver deres funktioner og under deres rejser til og fra mødestedet, så lidt som de i stk. 18 omhandlede embedsmænd skal forlade det land, hvori de udøver deres funktioner, på grund af nogen handling foretaget i embeds medfør. I tilfælde af, at nogen sådan person har begået misbrug af opholdsretten ved en virksomhed der i landet, der falder udenfor hans embedsfunktioner, kan vedkommende lands regering imidlertid forlange, at han skal rejse, dog således at

2. (I) det ikke kan forlanges, at medlemmernes repræsentanter eller personer, som har ret til diplomatisk immunitet i henhold til stk. 21, skal forlade landet på anden måde end i overensstemmelse med den diplomatiske praksis, der kommer til anvendelse på diplomatiske udsendinge akkrediteret i det pågældende land;

(II) der ikke, når det drejer sig om en embedsmand, på hvem stk. 21 ikke kommer til anvendelse, må udstedes nogen ordre til at forlade landet undtagen med det pågældende lands udenrigsministers godkendelse, og en sådan godkendelse må først gives efter samråd med den pågældende særlige institutions administrerende chef, og hvis der tages skridt til udvisning af en embedsmand, har den særlige institutions administrerende chef ret til at intervenere i en sådan sag på den persons vegne, om hvis udvisning det drejer sig.

Artikel VIII.

LAISSEZ-PASSER.

Stk. 26

De særlige institutioners embedsmænd er berettigede til at bruge De Forenede Nationers laissez-passer i overensstemmelse med administrative aftaler, som skal træffes mellem De Forenede Nationers generalsekretær og de særlige institutioners kompetente myndigheder; der kan tillægges disse institutioner særlige beføjelser til at udstede laissez-passer. De Forenede Nationers generalsekretær skal underette enhver stat, der er part i nærværende konvention, om de administrative aftaler, der således afsluttes.

Stk. 27

De af de særlige institutioner til deres embedsmænd udstedte Forenede Nationers laissez-passer skal anerkendes og tages for gyldig rejselegitimation af de stater, der er parter i nærværende konvention.

Stk. 28

Ansøgninger om visum (hvor det kræves) fra embedsmænd i de særlige institutioner, der er i besiddelse af De Forenede Nationers laissez-passer, skal, når de ledsages af en erklæring om, at de pågældende rejser i en særlig institutions anliggender, behandles så hurtigt som muligt. Desuden skal der tilstås sådanne personer adgang til hurtig rejse.

Stk. 29

Lignende lettelser som de i stk. 28 angivne skal tilstås sagkyndige og andre personer, der, skønt de ikke er i besiddelse af et af De Forenede Nationer udstedt laissez-passer, har en erklæring om, at de rejser i en særlig institutions anliggender.

Stk. 30

Når de særlige institutioners administrerende chefer, vicechefer, departementschefer og andre embedsmænd, der ikke har lavere rang end departementschefer, rejser på De Forenede Nationers laissez-passer på embeds vegne, skal der tilstås dem de samme rejselettelser, som tilstås embedsmænd af tilsvarende rang i diplomatiske missioner.

Artikel IX.

AFGØRELSE AF TVISTIGHEDER.

Stk. 31

Enhver særlig institution træffer bestemmelse om passende afgørelsesmåder for

(a) tvistigheder, der opstår af kontraktforhold, eller andre tvistigheder af privatretlig karakter, hvori en særlig institution er part;

(b) tvistigheder, der berører en af de særlige institutioners embedsmænd, som på grund af sin embedsstilling nyder immunitet, der ikke er frafaldet i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 22.

Stk. 32

Alle uoverensstemmelser, der opstår ved fortolkningen eller anvendelsen af nærværende konvention, skal henvises til Den Mellemfolkelige Domstol, med mindre det i noget tilfælde er aftalt mellem parterne at anvende en anden afgørelsesmåde. Hvis en meningsforskel opstår mellem en af de særlige institutioner på den ene side og et medlem på den anden side, skal der i overensstemmelse med pagtens art. 96 og art. 65 i domstolens statut og de sagen vedkommende bestemmelser i de overenskomster, der er afsluttet mellem De Forenede Nationer og den pågældende særlige institution, anmodes om et responsum om ethvert juridisk spørgsmål, der er forbundet hermed. Det responsum, der afgives af domstolen, skal af parterne antages som bindende.

Artikel X.

BILAG OG KONVENTIONENS ANVENDELSE PÅ DE ENKELTE SÆRLIGE INSTITUTIONER.

Stk. 33

Standardklausulerne skal anvendes overfor hver enkelt særlig institution med forbehold af de ændringer, der fremgår af den endelige (eller reviderede) tekst i det tillæg, der angår denne institution, som bestemt i stk. 36 og 38.

Stk. 34

Konventionens bestemmelser skal med hensyn til enhver særlig institution fortolkes på baggrund af de funktioner, der er tillagt denne institution ved dens forfatning.

Stk. 35

Udkastene til tillæg I-IX udgør forslag til de særlige institutioner, der er nævnt deri. For de særlige institutioners vedkommende, der ikke er nævnt ved navn i stk. 1, skal De Forenede Nationers generalsektretær tilstille institutionen et af det økonomiske og sociale råd anbefalet udkast.

Stk. 36

Hvert tillægs endelige tekst skal være den, der godkendes af den pågældende særlige institution i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige forretningsgang. Enhver af de særlige institutioner skal tilstille De Forenede Nationers generalsektretær et af den godkendt eksemplar af tillægget; dette skal derefter træde i stedet for det i stk. 35 omtalte udkast.

Stk. 37

Nærværende konvention kommer til anvendelse på enhver særlig institution, når den har fremsendt den endelige tekst til det institutionen vedrørende tillæg til De Forenede Nationers generalsekretær og har meddelt ham, at den godkender standardklausulerne, således som de er nærmere ændret ved dette tillæg, og påtager sig at efterkomme stk. 8, 18, 22, 23, 24, 31, 32, 42 og 45 (med forbehold af enhver begrænsning af stk. 32, som måtte findes nødvendig for at bringe tillæggets endelige tekst i overensstemmelse med institutionens forfatning) og enhver bestemmelse i tillægget, der pålægger institutionen forpligtelser. Generalsekretæren skal fremsende bekræftede kopier af alle tillæg, der er tilsendt ham i henhold til nærværende stykke, og af reviderede tillæg, der er tilsendt i henhold stk. 38, til alle medlemmer af De Forenede Nationer og til andre stater, der er medlemmer af de særlige institutioner.

Stk. 38

Hvis nogen særlig institution, efter at den i henhold til stk. 36 fremsendt det endelige tillæg, i overensstemmelse med sin forfatningsmæssige forretningsgang vedtager ændringer dertil, skal den fremsende et revideret tillæg til De Forenede Nationers generalsekretær.

Stk. 39

Nærværende konvention skal på ingen måde begrænse eller forringe de rettigheder eller immuniteter, som er blevet eller herefter måtte blive tilstået en særlig institution af en stat på grund af, at institutionen har sit hovedsæde eller sit lokalkontor på den pågældende stats territorium. Nærværende konvention skal ikke anses at forhindre, at der mellem en stat, der er part deri, og en særlig institution afsluttes tillægsaftaler, der tilpasser nærværende konventions bestemmelser eller udvider eller indskrænker de rettigheder og immuniteter, der er tilstået derved.

Stk. 40

Der er enighed om, at standardklausulerne, således som de er nærmere bestemt ved den endelige tekst i et tillæg, der er sendt til De Forenede Nationers generalsekretær af en særlig institution i henhold til stk. 36 (eller et revideret tillæg sendt i henhold til stk. 38), skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i det forfatningsdokument, for den pågældende institution, der på det tidspunkt er i kraft, samt om at en ændring i dette dokument, der måtte være påkrævet for at tilvejebringe denne overensstemmelse i forfatningsdokumentet, skal være sat i kraft i overensstemmelse med den pågældende institutions forfatningsmæssige fremgangsmåde, før det endelige (eller reviderede) tillæg fremsendes.

Konventionen skal ikke i sig selv have den virkning at ophæve eller indskrænke nogen som helst bestemmelse i en særlig institutions forfatningsdokument eller nogen som helst rettighed eller forpligtelse, som institutionen måtte have opnået eller påtaget sig på anden måde.

Artikel XI.

SLUTNINGSBESTEMMELSER

Stk. 41

Et medlem af De Forenede Nationer og (med forbehold af bestemmelsen i stk. 42) enhver stat, der er medlem af en særlig institution, kan tiltræde nærværende konvention ved at deponere hos De Forenede Nationers generalsekretær et tiltrædelsesdokument, der træder i kraft på datoen for dets deponering.

Stk. 42

Enhver delagtig særlig institution skal fremsende nærværende konvention tekst sammen med de dertil hørende tillæg til dem af dens medlemmer, der ikke er medlemmer af De Forenede Nationer, og skal opfordre dem til at tiltræde dem, for så vidt angår den pågældende institution, ved deponering af et tiltrædelsesdokument til nærværende konvention med henblik herpå enten hos De Forenede Nationers generalsekretær eller hos den særlige institutions administrerende chef.

Stk. 43

Enhver stat, der er part i nærværende konvention, skal i sit tiltrædelsesdokument anføre den særlige institution eller de særlige institutioner med hensyn til hvilken (eller hvilke) den påtager sig at bringe konventionens bestemmelser til anvendelse. Enhver stat, der er part i denne konvention, kan ved en senere skriftlig erklæring til De Forenede Nationers generalsektretær påtage sig yderligere at anvende nærværende konventions bestemmelser på en eller flere særlige institutioner. Denne erklæring træder i kraft på den dato, den modtages af generalsekretæren.

Stk. 44

Nærværende konvention træder i kraft med hensyn til en særlig institution for enhver stat, der er part i nærværende konvention, når den i overensstemmelse med stk. 37 finder anvendelse på den pågældende institution, og staten i overensstemmelse med stk. 43 har påtaget sig at bringe konventionens bestemmelser til anvendelse på institutionen.

Stk. 45

De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette såvel alle De Forenede Nationers medlemmer som de særlige institutioners medlemmer og de særlige institutioners administrerende chefer om deponeringen af ethvert tiltrædelsesdokument, der modtages i henhold til stk. 41, og om senere erklæringer, der modtages i henhold til stk. 43. En særlig institutions administrerende chef skal underrette De Forenede Nationers generalsekretær og den pågældende institutions medlemmer om deponeringen af ethvert tiltrædelsesdokument, der deponeres hos ham i henhold til stk. 42.

Stk. 46

Der er enighed om, at en stat, når et tiltrædelsesdokument eller en senere erklæring deponeres på dens vegne, vil være i stand til i henhold til sine egne love at gennemføre bestemmelserne i nærværende konvention, således som de er nærmere bestemt ved den endelig tekst i ethvert tillæg angående de institutioner, som omfattes af sådanne tiltrædelser eller senere erklæringer.

Stk. 47

1. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende stykkes punkter 2 og 3 påtager enhver stat, der er part i nærværende konvention, sig at anvende nærværende konvention på enhver særlig institution, der omfattes af dens tiltrædelse eller senere erklæring, indtil det tidspunkt da en revideret konvention eller et revideret tillæg er kommet til anvendelse på denne institution, og den nævnte stat har godkendt den reviderede konvention eller det reviderede tillæg. For et revideret tillægs vedkommende skal staternes godkendelse ske ved en til De Forenede Nationers generalsekretær stilet erklæring, som træder i kraft på den dato, da den modtages af generalsekretæren.

2. Enhver stat, der er part i nærværende konvention, og som ikke er, eller har ophørt med at være medlem af en særlige institution, kan imidlertid rette en skriftlig erklæring til De Forenede Nationers generalsekretær og vedkommende institutions administrerende chef, gående ud på, at den har til hensigt at forholde denne institution fordelene ved nærværende konvention fra en nærmere angivet dato, som tidligst må være tre måneder fra erklæringens modtagelse.

3. Enhver stat, der er part i nærværende konvention, kan forholde enhver særlig institution, som ophører med at være i forbindelse med De Forenede Nationer, fordelene ved nærværende konvention.

4. De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle medlemstater, der er parter i nærværende konvention, om enhver erklæring, der fremsendes til ham i henhold til nærværende stykkes bestemmelser.

Stk. 48

Efter anmodning af en tredjedel af de stater, der er parter i nærværende konvention, skal De Forenede Nationers generalsekretær sammenkalde en konference angående dens revision.

Stk. 49

De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende eksemplarer af nærværende konvention til alle de særlige institutioner og til alle De Forenede Nationers medlemmeres regeringer.

Tillæg til forslag til konvention om de særlige institutioners rettigheder og immuniteter.

Tillæg I.

DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATION.

Standardklausulerne skal gælde for Den Internationale Arbejdsorganisations vedkommende med følgende begrænsning

Bestemmelserne i artikel V (med undtagelse af punkt (c) i stk. 13) og i punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel VII skal omfatte arbejdsgivernes og arbejdernes medlemmer af Det Internationale Arbejdsbureaus Styrelsesråd og deres stedfortrædere og rådgivere med den undtagelse, at eventuelle afkald i henhold til stk. 16 på immuniteten for enhver sådan person skal gives af styrelsen.

Tillæg II.

DE FORENEDE NATIONERS LEVNEDSMIDDEL- OG LANDBRUGSORGANISATION.

Standardklausulerne skal gælde med hensyn til De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (herefter i dette tillæg kaldet »organisationen«) med forbehold af følgende bestemmelser

1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel VII skal omfatte formanden for organisationens råd med den undtagelse, at et eventuelt afkald på formandens immunitet i henhold til stk. 16 skal gives af organisationens råd.

2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med-undtagelse af embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende retrigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne hverv

(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforholdning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.

(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Tillæg III.

ORGANISATIONEN FOR INTERNATIONAL CIVIL LUFTFART.

Standardklausulerne skal gælde for Organisationen for International Civil Luftfarts vedkommende (herefter i dette tillæg kaldet »organisationen«) med følgende begrænsninger

1. De rettigheder, immuniteter, undetagelser og lettelser, der omtales i standardklausulernes stk. 21, skal også tilstås præsidenten for organisationens råd.

2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne hverv.

(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner;

(d) Ukrænkelighed af alle de papirer og dokumenter, der vedrører det arbejde, hvormed de er beskæftiget for organisationen.

(ii) I forbindelse med underafsnit (d) i ovenstående stk. 2 skal det i den sidste sætning i standardklausulernes paragraf 12 indeholdte princip komme til anvendelse.

(iii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlig fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkaldt på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Tillæg IV.

DE FORENEDE NATIONERS ORGANISATION FOR UNDERVISNINGSMÆSSIGE VIDENSKABELIGE OG KULTURELLE SPØRGSMÅL.

Standardklausulerne skal gælde med hensyn til De Forenede Nationers Organisation for Undervisningsmæssige, Videnskabelige og Kulturelle Spørgsmål (herefter i dette tillæg kaldet »organisationen«) med følgende begrænsninger

1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel VII skal omfatte præsidenten for organisationens forsamling og medlemmerne af dens forretningsudvalg, deres suppleanter og rådgivere med undtagelse af, at et eventuelt afkald i henhold til paragraf 16 på immuniteten for ethvert sådant medlem af forretningsudvalget skal gives af forretningsudvalget.

2. (i) Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne, følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt for denne effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid, der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg eller ved udførelsen af sådanne hverv

(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.

(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Tillæg V.

DEN INTERNATIONALE VALUTAFOND.

Ved deres anvendelse på Den Internationale Valutafond (herefter i dette tillæg kaldet »fonden«) skal standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger

1. Stk. 9 erstattes med følgende tekst

» (a) Fonden, dens aktiver, ejendom og indtægter samt dens i henhold til denne overenskomst autoriserede virksomhed og forretninger skal være fritaget for enhver beskatning og for erlæggelse af enhver art af toldafgifter. Fonden skal være fritaget for indførsels- og udførselsforbud og -restriktioner, for så vidt angår varer, der indføres eller udføres til dens officielle brug, og for sine publikationer. Der er dog enighed om, at fonden ikke vil kræve fritagelse for skatter, som faktisk kun er afgifter for offentlige tekniske ydelser, og at varer (med undtagelse af dens publikationer), som indføres i henhold til denne fritagelse, ikke vil blive solgt i det land, hvori de er blevet indført, undtagen på betingelser, som aftales med det pågældende lands regering. Fonden skal ligeledes være fritaget for opkrævning eller betaling af skatter eller afgifter af enhver art.

(b) Ingen skat af nogen art må pålægges nogen af fonden udstedt forskrivning eller noget af fonden udstedt værdipapir, herunder udbytte eller renter deraf, uanset i hvis besiddelse de måtte være

(i) dersom sådan skat medfører en hårdere beskatning af sådan forskrivning eller sådant værdipapir udelukkende på grund af dets oprindelse, eller

(ii) dersom en sådan beskatning udelukkende er baseret på stedet, hvor, eller valutaen, hvori en sådan forskrivning eller sådant værdipapir er udstedt, skal indfries eller er indfriet, eller på beliggenheden af et af fonden benyttet kontor eller forretningslokale.«

2. Standardklausulernes paragraf 32 skal kun komme til anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen af rettigheder og immuniteter, som fonden udleder fra nærværende konvention, og som ikke hører til dem, den kan gøre fordring på i henhold til sine vedtægter eller på anden måde.

Tillæg VI.

DEN INTERNATIONALE BANK FOR GENOPBYGNING OG ØKONOMISK UDVIKLING.

Ved deres anvendelse på Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (herefter i dette tillæg kaldet »banken«) skal standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger

1. I stedet for stykke 4 indsættes følgende

»Retssager kan kun anlægges mod banken ved en kompetent domstol indenfor et medlems landsområder, hvor banken har et kontor, har udnævnt en befuldmægtiget til at modtage stævning eller varsel om sagsanlæg eller har udstedt eller garanteret værdipapirer. Ingen sag kan dog anlægges af medlemmer eller af personer, der optræder på et medlems vegne, eller hvis fordringer hidrører fra medlemmer. Bankens ejendele og aktiver skal, hvor de end måtte bero, og i hvis besiddelse de end måtte være, nyde beskyttelse mod enhver form for beslaglæggelse, arrest eller udlæg, indtil endelig dom er afsagt i bankens disfavør«.

2. I stedet for stykke 9 indsættes følgende

» (a) Banken, dens aktiver, ejendom og indtægter samt dens i henhold til denne overenskomst autoriserede virksomhed og forretninger skal være fritaget for enhver beskatning og for erlæggelse af enhver art at toldafgifter. Banken skal være fritaget for indførsels- og udførselsforbud, for så vidt angår varer, der indføres eller udføres til dens officielle brug, og for sine publikationer. Der er dog enighed om, at banken ikke vil kræve fritagelse for skatter, som faktisk kun er afgifter for offentlige tekniske ydelser, og at varer (med undtagelse af dens publikationer), som indføres i henhold til denne fritagelse, ikke vil blive solgt i det land, hvori de er blevet indført, undtagen på betingelser, som aftales med den pågældende lands regering.

Banken skal ligeledes være fritaget for opkrævning eller betaling af skatter eller afgifter af enhver art.

(b) Ingen skat af nogen art må pålægges nogen af banken udstedt forskrivning eller noget af banken udstedt værdipapir, herunder udbytte eller renter deraf, uanset hvem der er indehaver af sådan forskrivning eller sådant værdipapir

(i) dersom sådan skat medfører en hårdere beskatning af sådan forskrivning eller sådant værdipapir udelukkende, fordi det er udstedt af banken, eller

(ii) dersom en sådan beskatning udelukkende er baseret på stedet, hvor, eller valutaen, hvori sådan forskrivning eller sådant værdipapir er udstedt, skal indfries eller er indfriet, eller på beliggenheden af et af banken benyttet kontor eller forretningslokale.

(c) Der skal ikke svares skat af forskrivning eller værdipapir, garanteret af banken (herunder udbytte eller renter), uanset hvem der er indehaver af sådan forskrivning eller sådant værdipapir

(i) dersom den pågældende skat medfører en hårdere beskatning af forskrivningen eller værdipapiret udelukkende på grund af bankens garanti, eller

(ii) dersom beskatningen udelukkende er baseret på beliggenheden af et af banken benyttet kontor eller forretningslokale.«

3. Standardklausulernes stykke 32 skal kun komme til anvendelse på uoverensstemmelser, der skyldes fortolkningen eller anvendelsen af rettigheder og immuniteter, som banken udleder fra nærværende konvention, og som ikke hører til dem, den kan gøre fordring på i henhold til sine vedtægter eller på anden måde.

Tillæg VII.

VERDENSSUNDHEDSORGANISATIONEN.

Ved deres anvendelse på Verdenssundhedsorganisationen (herefter i dette tillæg kaldet »organisationen) skal standardklausulerne gælde med følgende begrænsninger.

1. Artikel V og punkt 1 og 2 (I) i stk. 25 i artikel VII skal omfatte personer, der er udpeget til at gøre tjeneste i organisationens eksekutivkomite, deres stedfortrædere og rådgivere med undtagelse af, at et eventuelt afkald i henhold til paragraf 16 på enhver sådan persons immunitet skal gives af rådet.

2. (i)-Der skal tilstås sagkyndige (med undtagelse af embedsmænd, der

falder indenfor artikel VI.s rammer), der forretter tjeneste i

organisationens udvalg eller udfører særlige hverv for denne,

følgende rettigheder og immuniteter, for så vidt det er nødvendigt

for den effektive udøvelse af deres hverv, heri indbefattet den tid,

der tilbringes på rejser i forbindelse med tjeneste i sådanne udvalg

eller ved udførelsen af sådanne hverv

(a) Fritagelse for anholdelse eller beslaglæggelse af deres personlige bagage;

(b) Fritagelse for retsforfølgning af enhver art med hensyn til mundtlige eller skriftlige udtalelser, der fremsættes, eller handlinger, der foretages af dem under udøvelsen af deres officielle hverv. Denne fritagelse for retsforfølgning skal fortsat tilstås de pågældende personer, uanset at de ikke længere forretter tjeneste i organisationens udvalg eller udfører hverv for denne;

(c) de samme lettelser med hensyn til penge- og valutarestriktioner og med hensyn til deres personlige bagage, som tilstås udenlandske regeringers embedsmænd i midlertidige officielle missioner.

(ii) Rettigheder og immuniteter indrømmes de sagkyndige i organisationens interesse og ikke til de pågældendes egen personlige fordel. Organisationen har ret og pligt til at give afkald på enhver sagkyndigs immunitet i ethvert tilfælde, hvor den skønner, at immuniteten vil hindre, at retfærdigheden sker fyldest, og at den kan frafaldes uden skade for organisationens interesser.

Tillæg VIII.

VERDENSPOSTUNIONEN.

Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.

Tillæg IX.

DEN INTERNATIONALE TELEKOMMUNIKATIONSUNION.

Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.

Tillæg X.

DEN INTERNATIONALE FLYGTNINGEORGANISATION.

Standardklausulerne skal gælde uden ændringer.

Følgende lande har til dato deponeret deres tiltrædelsesdokumenter til konventionen: Holland, Indien, Storbritannien og Norge.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 11. april 1950.

Gustav Rasmussen.

Ingen