Legislator Case Law & Legislation
L19500001764 DK

Bekendtgørelse om en den 13. december i Ottawa afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Canada.

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 1.

Hver af de kontraherende parter tilstår den anden kontraherende part de i tillægget til nærværende overenskomst omhandlede rettigheder med henblik på oprettelsen af de deri angivne luftruter (i det følgende benævnt de aftalte ruter). Disse ruter kan åbnes straks eller på et senere tidspunkt efter bestemmelse af den kontraherende part, hvem rettighederne tilstås.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 2.

Under forbehold af nærværende overenskomsts artikler 3, 5 og 6 kan driften af hver af de aftalte ruter påbegyndes, så snart den kontraherende part, hvem rettighederne er tilstået, har udpeget et eller flere luftfartselskaber (i det følgende benævnt de udpegede luftfartselskaber) til at drive de aftalte ruter. Den kontraherende part, som tilstår rettighederne, er under forbehold af nærværende overenskomsts artikler 3, 5 og 6 forpligtede til uopholdeligt at give det pågældende luftfartselskab den hertil fornødne tilladelse.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 3.

Det kan pålægges hvert af de udpegede luftfartselskaber overfor den anden kontraherende parts kompetente luftfartsmyndigheder at dokumentere, at det er i stand til at opfylde de krav, der stilles efter de love og bestemmelser, som af disse myndigheder normalt anvendes på driften af internationale kommercielle luftruter.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 4.

For at forebygge diskriminerende forholdsregler og for at sikre en lige behandling er de kontraherende parter enige om følgende

1) Hver af dem kan pålægge eller tillade, at der pålægges den anden stats luftfartselskaber berettigede og rimelige afgifter for benyttelsen af offentlige lufthavne og andre hjælpemidler på dens territorium, forudsat disse afgifter ikke er højere end dem, som af landets egne på tilsvarende internationale ruter anvendte luftfartøjer skal betales for benyttelsen af sådanne lufthavne og hjælpemidler;

2) Brændstof og olie, forråd, reservedele og udstyr, som indføres til den ene stats territorium af den anden stat eller dens statsborgere for udelukkende at benyttes af denne anden stats luftfartøjer, skal tilstås national og mestbegunstiget nations behandling med hensyn til told- og forbrugsafgifter samt skatter, undersøgelsesgebyrer eller andre indenlandske afgifter eller gebyrer, der pålægges af den stat, hvis territorium beflyves;

3) brændstof og olie, forråd, reservedele og udstyr, som forefindes ombord i civile luftfartøjer, tilhørende de til beflyvning af de i tillægget angivne ruter og strækninger koncessionerede luftfartselskaber, skal ved ankomst til eller afgang fra den anden stats territorium være fritaget for told- og forbrugsafgifter samt skatter, undersøgelsesgebyrer eller andre indenlandske afgifter eller gebyrer, selv om sådanne forsyninger benyttes eller forbruges af sådanne luftfartøjer ved flyvning over dette territorium;

4) ingen af dem vil give sine egne luftfartselskaber præference i forhold til den anden stats luftfartselskaber ved anvendelsen af sine told-, indvandrings-, karantæne- og lignende bestemmelser eller ved benyttelsen af lufthavne, luftkorridorer eller andre hjælpemidler.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 5.

Såfremt en kontraherende part ikke er overbevist om, at en væsentlig del af ejendomsretten til og den effektive kontrol med et udpeget luftfartselskab beror hos den anden kontraherende parts statsborgere, kan den, uanset nærværende overenskomsts øvrige bestemmelser, tilbageholde eller tilbagekalde de et sådant luftfartselskab i medfør af nærværende overenskomst tilståede rettigheder til at drive de aftalte ruter.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 6.

Hver af de kontraherende parter forbeholder sig ret til at tilbageholde eller tilbagekalde de et af den anden kontraherende part udpeget luftfartselskab i medfør af nærværende overenskomst tilståede rettigheder til at drive de aftalte ruter i tilfælde af, at et sådant luftfartselskab undlader at efterkomme førstnævnte kontraherende parts love og bestemmelser eller på anden måde undlader at opfylde de vilkår, på hvilke rettighederne er tilstået i overensstemmelse med nærværende overenskomst.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 7.

Såfremt en af de kontraherende parter anser det for ønskeligt at ændre nogen bestemmelse i nærværende overenskomst eller dens tillæg, skal den underrette den anden kontraherende part om den påtænkte ændring, og denne ændring kan derefter foretages ved direkte aftale mellem begge kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder, hvilken aftale vil være at bekræfte ved noteveksling mellem de kontraherende parter.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 8.

a) Såfremt der mellem de kontraherende parter opstår nogen tvist angående fortolkningen eller anvendelsen af nærværende overenskomst eller dens tillæg, skal de kontraherende parter i første række søge at bilægge den ved indbyrdes forhandling.

b) I tilfælde af, at det ikke ad forhandlingens vej lykkes de kontraherende parter at opnå en ordning,

1) kan enes om at henvise tvisten til afgørelse ved en efter aftale mellem dem udpeget voldgiftsdomstol eller ved en anden person eller organisation,

2) eller, såfremt de ikke enes herom, eller efter at have truffet aftale om at henvise tvisten til en voldgiftsdomstol ikke kan opnå enighed om dennes sammensætning, kan hver kontraherende part forelægge tvisten til afgørelse for en dertil kompetent domstol, som måtte blive oprettet indenfor Organisationen for international civil luftfart, eller, ifald der ikke findes nogen sådan domstol, for nævnte organisations råd.

c) De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme enhver i henhold til ovenstående afsnit b afsagt kendelse.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 9.

Såfremt der afsluttes en almindelig multilateral konvention vedrørende luftbefordring, som tiltrædes af begge kontraherende parter, skal nærværende overenskomst ændres således, at den bringes i overensstemmelse med en sådan konventions bestemmelser.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 10.

Hver af de kontraherende parter kan til enhver tid overfor den anden kontraherende part tilkendegive ønsket om at bringe nærværende overenskomst til ophør. En sådan opsigelse skal samtidig meddeles Organisationen for international civil luftfart. Når opsigelse er foretaget, bringes overenskomsten til ophør tolv (12) måneder efter datoen for den anden kontraherende parts modtagelse af den, medmindre opsigelsen efter aftale er tilbagekaldt inden nævnte periodes udløb. Såfremt den anden kontraherende part undlader at anerkende modtagelsen af opsigelsen, anses den som modtaget fjorten (14) dage efter, at Organisationen for international civil luftfart har modtaget den.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 11.

Nærværende overenskomst og alle aftaler i forbindelse dermed skal af Canadas regering registreres i Organisationen for international civil luftfart.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Artikel 12.

Nærværende overenskomst træder i kraft på datoen for dens undertegnelse.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende overenskomst.

Undertegnet i Ottawa den 13. december 1949, i to eksemplarer.

For Danmarks regering

(sign.) G. Holler.

For Canadas regering

(sign.) Lionel Chevrier.

TILLÆG til luftfartsoverenskomsten mellem Danmark og Canada.

1. Der tilstås det af Canadas regering udpegede luftfartselskab ret til at overflyve dansk territorium uden landing, at foretage tekniske landinger i Danmark og at afsætte og optage passagerer, post og ladning fra og til Canada på dansk territorium i Europa.

2. Den rute, som agtes drevet af det af Canadas udpegede luftfartselskab, skal være: Canada via mellemliggende pladser til København og til pladser i lande derudover, i begge retninger.

3. Der tilstås det af Danmarks regering udpegede luftfartselskab ret til at overflyve canadisk territorium uden landing, at foretage tekniske landinger i Canada og at afsætte og optage passagerer, post og ladning fra og til Danmark i Canada.

4. Den rute, som agtes drevet af det af Danmark udpegede luftfartselskab, skal være: Danmark via mellemliggende pladser til Cander og til pladser i lande derudover, i begge retninger.

5. Hver kontraherende part kan i rimeligt omfang overlade til sine udpegede luftfartselskaber at træffe bestemmelse med hensyn til størrelsen af den kapacitet, der agtes tilvejebragt ved åbningen af en international luftrute og i passende tidsrum derefter.

6. De takster, som agtes anvendt af de udpegede luftfartselskaber, skal i første instans aftales mellem dem under tilbørlig hensyntagen til sådanne takster, som måtte være fastsat af en takstkonference af luftfartselskaber, der beflyver det pågældende område. Alle således aftalte takster skal forelægges de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder til godkendelse. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de udpegede luftfartselskaber skal de kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder søge at opnå en ordning. Såfremt det hverken lykkes luftfartsmyndighederne eller de kontraherende parter selv at nå til enighed, skal den omtvistede sag henvises til voldgift, således som foreskrevet i nærværende overenskomsts artikel 8.

NOTEVEKSLING.

Samtidig med overenskomstens undertegnelse er der udvekslet følgende noter

KGL. DANSK GESANDTSKAB

Ottawa, den 13. december 1949.

Sir,

Under henvisning til artikel 2 i overenskomsten af 13. december 1949 mellem Danmark og Canada vedrørende luftruter mellem de to lande har jeg den ære at meddele Dem, at Det Danske Luftfartselskab A/S er udpeget af den danske regering til som deltager i Scandinavian Airlines System at udøve de i medfør af nævnte overenskomst tilståede rettigheder. Som det vil være den canadiske regering bekendt, er Scandinavian Airlines System et konsortium, der i overensstemmelse med artiklerne 77-79 i den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede konvention om international civil luftfart drives i fællesskab af Det Danske Luftfartselskab A/S og Svensk Interkontinental Lufttrafik A.B.

Jeg forstår, at det i fællesskab drevne konsortium vil blive anerkendt af den canadiske regering, og at der vil blive givet fornøden tilladelse til at drive ruterne i henhold til overenskomsten.

Jeg har endvidere forstået, at De vil godkende norsk og svensk deltagelse i Scandinavian Airlines System som ensgyldig med dansk deltagelse, i henseende til opfyldelsen af de i overenskomstens artikel 5 opstillede krav om national ejendomsret til og effektiv kontrol med det udpegede luftfartselskab.

Jeg benytter denne lejlighed til overfor Dem, Sir, at forny forsikringerne om min mest udmærkede højagtelse.

(sign.) G. Holler.

The Honourable

The Secretary of State for External Affairs,

Departement of External Affairs, Ottawa.

DEPARTEMENT OF EXTERNAL AFFAIRS CANADA

Ottawa, den 13. december 1949.

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til Deres note af 13. december 1949, hvori De meddeler, at Det Danske Luftfartselskab A/S, som er deltager i Scandinavian Airlines System, af den danske regering er udpeget til at udøve de i henhold til luftfartsoverenskomsten mellem Canada og Danmark af 13. december 1949 tilståede rettigheder.

I denne anledning meddeler jeg Dem, at den canadiske regering er villig til at anerkende det i Deres note omtalte, i fællesskab drevne konsortium med henblik på driften af de i overenskomsten aftalte luftruter.

Endvidere meddeler jeg Dem, at den canadiske regering er villig til at godkende den nuværende norske og svenske deltagelse i Scandinavian Airlines System som ensgyldig med dansk deltagelse, i henseende til opfyldelsen af de i overenskomstens artikel 5 opstillede krav om national ejendomsret til og effektiv kontrol med det udpegede luftfartselskab.

Modtag, Deres Excellence, de fornyede forsikringer om min mest udmærkede højagtelse.

(sign.) L.B. Pearson.

Secretary of State for External Affairs.

Hans Excellence G.B. Holler,

Danmarks gesandt,

107 Sparks Street, Ottawa.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 3. marts 1950.

Gustav Rasmussen.

Bekendtgørelse (international) 1950 17 Valid

Bekendtgørelse om en den 13. december i Ottawa afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Canada.

Den 13. december 1949 er der i Ottawa undertegnet følgende luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Canada

OVERENSKOMST mellem Danmark og Canada vedrørende luftruter mellem de to lande.

Danmarks regering og Canadas regering (i det følgende benævnt de kontraherende parter), som har ratificeret den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede konvention om international civil luftfart, og som ønsker at oprette direkte luftforbindelser mellem Danmark og Canada, er enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →