Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af aldersrente.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige afsluttet overenskomst med tilhørende slutprotokol om gensidig ydelse af aldersrente.

Den 27. august 1949 er der i Oslo mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige blevet afsluttet følgende konvention med tilhørende slutprotokol

KONVENTION MELLEM DANMARK, FINLAND, ISLAND, NORGE OG SVERIGE OM GENSIDIG YDELSE AF ALDERSRENTE.

---------------

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK, REPUBLIKEN FINLANDS PRÆSIDENT, REPUBLIKEN ISLANDS PRÆSIDENT, HANS MAJESTÆT NORGES KONGE OG HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE, hvilke er kommet overens om at afslutte en konvention om gensidig ydelse af aldersrente, har udnævnt til deres befuldmægtigede

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK

Socialminister

Johan Strøm;

REPUBLIKEN FINLANDS PRÆSIDENT

Minister

T. Leivo-Larsson;

REPUBLIKEN ISLANDS PRÆSIDENT

Ekspeditionschef i socialdepartementet.

Jonas Gudmundsson;

HANS MAJESTÆT NORGES KONGE

Socialminister

Aaslaug Aasland;

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE

Statsråd og chef for socialdepartementet,

Gustav Møller;

hvilke, behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende artikler

Art. 1.

De kontraherende lande forpligter sig til at yde aldersrente til statsborgere fra et andet af de kontraherende lande i overensstemmelse med forskrifterne i denne konvention.

Lige med statsborgere i et af landene stilles i denne konvention den, som tidligere har været statsborger i vedkommende land, og som ikke har fået statsborgerret i noget andet land.

Art. 2.

Ved aldersrente efter denne konvention forstås den aldersrente og dertil hørende tillægsydelser, som ydes i henhold til den i vedkommende land til enhver tid gældende almindelige sociale forsikringslovgivning. Private og kommunale pensionsordninger samt andre pensionsordninger for begrænsede grupper af befolkningen omfattes ikke af konventionen.

Art. 3.

Med hensyn til aldersgrænse og andre betingelser for at få og bevare aldersrente, samt til aldersrentens størrelse og beregning, gælder opholdslandets regler.

Dog må pågældende for at få ret til aldersrente i opholdslandet have opholdt sig der uafbrudt i mindst 5 år, umiddelbart før begæring bliver fremsat. Midlertidig fraværelse fra opholdslandet i denne tid kommer ikke i betragtning.

Art 4.

Udgifterne ved aldersrenter efter denne konvention skal fuldt ud bæres af opholdslandet.

Art. 5.

Denne konvention medfører ingen indskrænkning i de kontraherende landes ret til at give almindelige bestemmelser om udlændinges ret til at opholde sig i vedkommende land. Sådanne bestemmelser må dog ikke åbne mulighed for, at denne konvention omgås.

Art. 6.

Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal snarest muligt deponeres i det norske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som ligger to fulde kalendermåneder efter datoen for deponeringen af ratifikationsdokumenterne.

Art. 7.

Ønsker noget af de kontraherende lande at opsige konventionen, skal skriftlig meddelelse herom tilstilles den norske regering, som straks skal underrette de andre kontraherende lande herom og om den dato, da meddelelsen blev modtaget.

Opsigelsen gælder alene det land, som har meddelt den, og har gyldighed fra den 1. januar, som indtræffer mindst 6 måneder efter, at den norske regering har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende konvention.

Udfærdiget i Oslo den 27. august 1949 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Konventionen skal forblive deponeret i arkivet til det norske udenrigsministerium, som skal sende en bekræftet kopi til hver af parterne.

Johan Strøm.

SLUTPROTOKOL.

I tilslutning til undertegnelsen i dag af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om gensidig ydelse af aldersrente har de befuldmægtigede for de kontraherende stater afgivet følgende erklæring

Det har været de kontraherende landes hensigt at tilvejebringe ligestilling mellem statsborgerne fra de andre lande og landets egne statsborgere med hensyn til de offentlige ydelser, som tilstås aldersrentemodtagere.

For så vidt angår lovhjemlede ydelser, skal ydelserne således for personer, som omfattes af konventionen, være de samme som for opholdslandets egne borgere. For så vidt angår tillæg, som er afhængige af den enkelte kommunes egen bestemmelse, skal hvert land tilstræbe at sikre personer, som omfattes af konventionen, også sådanne ydelser.

Til belysning af konventionens omfang har de enkelte lande angivet, at efter den for tiden gældende lovgivning falder følgende ydelser ind under konventionen.

For Danmark

1) Aldersrente med følgende tillæg i henhold til folkeforsikringsloven: Ventetillæg, invaliditetstillæg, hjælpeløshedstillæg, ægteskabstillæg, tillæg til efterlevende ægtefælle, blindetillæg, rentetillæg, alderstillæg, beklædningstillæg, brændselstillæg, børnetillæg og personligt tillæg.

2) Adgang til optagelse i alderdomshjem og i aldersrenteboliger.

3) Lægehjælp, kur og pleje (§ 79).

For Finland

1) Alderdomspension.

2) Tillægspension, inclusive børnetillæg efter §§ 41 og 42 i loven om folkepensionering.

3) Præmietilbagebetaling til en afdød forsikrets efterlevende efter § 39 i nævnte lov (som svarer til begravelsesbidrag).

For Island

Lovbestemt

1) Alderspension.

2) Børnetillæg (rente). Lovhjemlet i begrænset omfang

3) Hustrutillæg.

4) Hjælpeløshedstillæg.

5) Sygekassekontingent.

For Norge

1) Alderspension.

2) Tillæg til ægtefælle.

3) Børnetillæg.

4) Begravelseshjælp.

For Sverige

1) Almindelig alderspension.

2) Boligtillæg til alderspension.

3) Hustrutillæg til alderspension.

4) Blindetillæg til alderspension.

5) Særligt børnetillæg for alderspensionisters børn.

Ved almindelig fraværelse efter art. 3 i konventionen forstås en fraværelse, som ikke strækker sig ud over 4 måneder. Dog kan også fraværelse af længere varighed betragtes som midlertidig, når særlige grunde taler derfor. Således kan der tages hensyn til varigheden af pågældendes samlede ophold i opholdslandet og grunden til fraværelsen .

De kontraherende lande er enige om, at der for de personer, som omfattes af konventionen, som betingelse for at opnå aldersrente ikke kan stilles krav om ophold i opholdelseslandet udover det i art. 3, stk. 2, nævnte tidsrum af 5 år.

Denne slutprotokol træder i kraft samtidig med ovennævnte konvention og skal have samme virkning og varighed som konventionen.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende slutprotokol.

Udfærdiget i Oslo den 27. august 1949 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk. Slutprotokollen skal forblive deponeret i arkivet til det norske udenrigsministerium, som skal sende en bekræftet kopi til hver af parterne.

Johan Strøm.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab med tilføjende, at de i konventionen deltagende landes ratifikationsdokumenter den 30. september 1949 er blevet deponeret i det norske udenrigsministerium.

Udenrigsministeriet, den 16. februar 1959.

Gustav Rasmussen.

Ingen