Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 19. november 1948 vedtagne protokol, hvorved narkotiske midler, der falder udenfor konventionen af 13. juli 1931 angående begrænsning i fabrikationen og regulering af fordelingen af narkotiske midler som ændret ved protokol underskrevet i Lake Success den 11. december 1946, bringes under international kontrol. (* 2)
Table of Provisions (15)
Statutory Text (15 Articles)
Artikel 1.
1. Enhver stat, for hvilken nærværende protokol gælder, og som mener, at et narkotisk middel, som anvendes eller vil kunne anvendes i lægeligt eller videnskabeligt øjemed, og som ikke er omfattet af konventionen af 13. juli 1931, let kan give anledning til samme slags misbrug og medføre samme slags skadelige virkninger som de i den omhandlede konventions artikel 1, stk. 2, nævnte narkotiske midler, skal gøre indberetning herom, bilagt de oplysninger af betydning, som den sidder inde med, til De forenede Nationers generalsekretær, som øjeblikkelig skal fremsende den til de øvrige stater, for hvilke nærværende og sociale råds kommission vedrørende narkotiske midler samt til Verdens-sundhedsorganisationen.
2. Såfremt Verdens-sundhedsorganisationen finder, at man kan forfalde til det omhandlede narkotiske middel, eller at det kan omdannes til et produkt af en sådan art skal denne organisation træffe beslutning om, hvorvidt det narkotiske middel skal falde ind under
(a) den ordning, der er fastsat i 1931 konventionen for de i denne konventions artikel 1, stk. 2, gruppe I, nævnte narkotiske midler, eller
(b) den ordning, der er fastsat i 1931 konventionen for de i denne konventions artikel, 1, stk. 2, gruppe II, nævnte narkotiske midler.
3. Enhver afgørelse eller kendelse, der træffes i henhold til foregående stykke, skal uopholdeligt fremsendes til De forenede Nationers generalsekretær, som straks skal kommunicere den for alle De forenede Nationers medlemsstater, for de ikke-medlemsstater, for hvilke nærværende protokol gælder, for kommissionen vedrørende narkotiske midler samt for det faste centraludvalg.
4. Ved modtagelsen af underretning af De forenede Nationers generalsekretær og en i henhold til ovennævnte stk. 2(a) eller (b) truffet afgørelse skal de stater, for hvilke nærværende protokol gælder, henføre omhandlede narkotiske middel under den ved 1931-konventionen herom fastsatte ordning.
Artikel 2.
Kommissionen vedrørende narkotiske midler skal ved modtagelsen af meddelelser fra De forenede Nationers generalsekretær i medfør af artikel 1, stk. 1, i nærværende protokol så hurtigt som muligt tage stilling til, om de forholdsregler, der finder anvendelse på de i 1931-konventionens artikel 1, stk. 2, gruppe I, nævnte narkotiske midler, skal finde foreløbig anvendelse på det omhandlede narkotiske middel, indtil den modtager Verdens-sundhedsorganisationens afgørelse eller kendelse. Såfremt kommissionen vedrørende narkotiske midler beslutter, at der skal træffes sådanne foreløbige forholdsregler, skal denne beslutning uopholdeligt af De forenede Nationers generalsekretær kommuniceres for de stater, for hvilke nærværende protokol gælder, for Verdens-sundhedsorganisationen og for det faste centraludvalg. Herefter skal de nævnte forholdsregler finde foreløbig anvendelse på det omhandlede narkotiske middel.
Artikel 3.
De afgørelser eller kendelser, der træffes i henhold til nærværende protokols artikel 1 eller artikel 2, kan ændres på baggrund af senere erfaringer i overensstemmelse med den i nærværende kapitel foreskrevne fremgangsmåde.
Artikel 4.
Rå-opium, medicinsk opium, kokablade eller indisk hamp som defineret i artikel 1 i den internationale konvention angående farlige bedøvelsesmidler, underskrevet i Geneve den 19. februar 1925, eller præpareret opium som defineret i kapitel II i den internationale opiumskonventionen, underskrevet i Haag den 23. januar 1912, er ikke omfattet af nærværende protokol.
Artikel 5.
1. Ethvert medlem af De forenede Nationer samt de ikke-medlemsstater, som har modtaget opfordring hertil af det økonomiske og sociale råd, har adgang til at underskrive eller tiltræde nærværende protokol, hvis kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster er lige autentiske.
2. Disse stater kan
(a) underskrive uden forbehold med hensyn til ratifikation,
(b) underskrive med forbehold, påfulgt af ratifikation, eller
(c) ratificere.
Ratifikation foregår ved deponering af et lovformeligt dokument hos De forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 6.
Nærværende protokol træder i kraft ved udløbet af 30 dage efter det tidspunkt, da 25 eller flere stater har underskrevet den uden forbehold eller tiltrådt den i overensstemmelse med artikel 5; disse stater skal dog omfatte 5 af følgende: Kina, Tjekoslovakiet, Frankrig, Nederlandene, Polen, Schweiz, Tyrkiet, Storbritannien, De socialistiske Sovjetrepublikers Union, De forenede Stater og Jugoslavien.
Artikel 7.
Nærværende protokol gælder for enhver stat, som har underskrevet den uden forbehold med hensyn til ratifikation eller ratificeret den i henhold til artikel 5, fra ikrafttrædelsesdagen at regne eller fra udløbet af 30 dage efter datoen for en sådan underskrift eller ratifikation, hvis den er foretaget efter protokollens ikrafttræden.
Artikel 8.
Enhver stat kan ved underskriften eller ved deponeringen af sit lovformelige ratifikationsdokument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en meddelelse, som afgives til De forenede Nationers generalsekretær, erklære, at nærværende protokol skal udvides til alle eller nogle af de territorier, for hvilke den har ansvar med hensyn til udenrigske anliggender, og herefter skal nærværende protokol udvides til det eller de territorier, der er nævnt i meddelelsen, fra den 30. dag, efter at De forenede Nationers generalsekretær har modtaget denne meddelelse.
Artikel 9.
Efter udløbet af 5 år fra datoen for ikrafttrædelsen af nærværende protokol at regne kan enhver stat, for hvilken nærværende protokol gælder, på egne vegne eller, forsåvidt angår de territorier, for hvilke den har ansvar med hensyn til udenrigske anliggender, på disses vegne, opsige nærværende protokol ved en skriftlig erklæring, der deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
Såfremt opsigelsen modtages af generalsekretæren senest en 1. juli, træder den i kraft den 1. januar det påfølgende år, og såfremt den modtages efter en 1. juli, træder den i kraft, som om den var modtaget senest den 1. juli det påfølgende år.
Artikel 10.
De forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle De forenede Nationers medlemsstater og de i artiklerne 5 og 6 omhandlede ikke-medlemsstater om de underskrifter og ratifikationer, han har modtaget i henhold til disse artikler, samt om de meddelelser, han har modtaget i henhold til artiklerne 8 og 9.
Artikel 11.
I overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt skal nærværende protokol indregistreres af De forenede Nationers generalsekretær på ikrafttrædelsesdagen.
Til bekræftelse heraf har undertegnede personer, der er forsynet med behørig fuldmagt, underskrevet nærværende protokol på deres respektive regeringers vegne.
Undertegnet i Paris den nittende november 1948 i et enkelt eksemplar, som skal forblive i De forenede Nationers arkiv, og hvoraf bekræftede genparter udleveres til alle De forenede Nationers medlemsstater og til de i artiklerne 5 og 6 omhandlede ikke medlemsstater.
Danmarks ratifikationsdokument vedrørende foranstående protokol er den 19. oktober 1949 deponeret hos De forenede Nationers generalsekretær.
Ifølge meddelelse fra De forenede Nationers generalsekretær er protokollen trådt i kraft den 1. december 1949 efter at være blevet ratificeret eller tiltrådt af 25 stater, jfr. artikel 6.
Følgende lande har ratificeret protokollen
Afghanistan
Albanien
Australien
Canada
Ceylon
Danmark
Den sydafrikanske Union
De socialistiske Sovjetrepublikers Union
Finland
Frankrig
Hvide-Rusland
Italien
Jugoslavien
Kina
Libanon
Mexiko
Monaco
New Zealand
Norge
Polen
Saudi-Arabien
Storbritannien og Nordirland
Sverige
Ægypten
Æthiopien
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Indenrigsministeriet, den 24. januar 1950.
P.M.V.
Zeuthen.
KAPITEL I. - KONTROL.
KAPITEL II. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Paris den 19. november 1948 vedtagne protokol, hvorved narkotiske midler, der falder udenfor konventionen af 13. juli 1931 angående begrænsning i fabrikationen og regulering af fordelingen af narkotiske midler som ændret ved protokol underskrevet i Lake Success den 11. december 1946, bringes under international kontrol. (* 2)
Ved kongelig resolution af 1. august 1949 har Danmark ratificeret den i Paris den 19. november 1948 vedtagne protokol vedrørende international kontrol med narkotiske midler.
Protokollens tekst (* 1) er sålydende
PROTOKOL, hvorved narkotiske midler, der falder uden for konventionen af 13. juli 1931 angående begrænsning i fabrikationen og regulering af fordelingen af narkotiske midler som ændret ved protokol underskrevet i Lake Success den 11. december 1946, bringes under international kontrol.
INDLEDNING
I betragtning af, at udviklingen af den moderne farmakologi og kemi er resulteret i opdagelsen af narkotiske midler, i særdeleshed syntetiske, hvortil man kan forfalde, men som ikke er omfattet af konventionen af 13. juli 1931 angående begrænsning i fabrikationen og regulering af fordelingen af narkotiske midler som ændret ved protokol underskrevet i Lake Success den 11. december 1946,
I ønsket om at supplere den omhandlede konventions bestemmelser og bringe disse narkotiske midler, herunder præparater og forbindelser, som indeholder disse narkotiske midler, under kontrol med henblik på ved international overenskomst at begrænse fabrikationen af dem til verdens lovlige behov i lægeligt og videnskabeligt øjemed samt regulere fordelingen af dem,
I erkendelse af betydningen af, at denne internationale overenskomst gennemføres overalt, og at den træder i kraft så hurtigt som muligt,
Har de stater, der har deltaget i oprettelsen af nærværende protokol, vedtaget at afslutte en protokol herom og opnået enighed om følgende bestemmelser
(* 1) De kinesiske, franske, russiske og spanske tekster er her udeladt.