Bekendtgørelse om en ved noteveksling af 27. juli - 1. august 1949 i København indgået aftale om udveksling af officielle publikationer mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om en ved noteveksling af 27. juli - 1. august 1949 i København indgået aftale om udveksling af officielle publikationer mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater.
Ved en den 27. juli og 1. august 1949 stedfunden noteveksling mellem Udenrigsministeren og Amerikas Forenede Staters Charges d'Affaires a.i. i København er der indgået følgende aftale om udveksling af officielle publikationer mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
1. Enhver af de to regeringer skal regelmæssigt levere et eksemplar af hver af dens officielle publikationer, som findes opført på en særlig af den anden regering udarbejdet liste, der fremsendes ad diplomatisk vej efter afslutningen af nærværende aftale. Listen over de af hver regering udvalgte publikationer kan revideres fra tid til anden og kan uden senere forhandlinger udvides til at omfatte andre af den anden regerings officielle publikationer, som ikke findes opført på listen, eller publikationer fra nye kontorer, som den anden regering måtte oprette i fremtiden.
2. Det officielle udvekslingskontor til fremsendelse af publikationer hidrørende fra Amerikas Forenede Staters regering skal være The Smithsonian Institution'. Det officielle udvekslingskontor til fremsendelse af publikationer hidrørende fra den danske regering skal være »Danmarks Institut for international Udveksling af videnskabelige Publikationer«, Det kgl. Bibliotek.
3. Publikationerne modtages på Amerikas Forenede Staters vegne af » The Library of Congress« og på Kongeriget Danmarks Institut for international Udveksling af videnskabelige Publikationer' Det kgl. Bibliotek.
4. Nærværende aftale forpligter ikke nogen af de to regeringer til at levere blanketter, cirkulærer, som ikke er af offentlig karakter eller fortrolige publikationer.
5. Hver af de to regeringer afholder alle udgifter, herunder porto, jernbane- og skibsfragt, der opstår som følge af nærværende aftale i forbindelse med forsendelsen af begge regeringers publikationer indenfor dens eget område og fremsendelsen af dens egne publikationer til en havn eller et andet passende sted, der ligger rimeligt bekvemt for den anden regerings udvekslingskontor.
6. Nærværende aftale anses ikke for en ændring af nogen bestående udvekslingsaftale mellem et departement eller en institution under den ene regering og et departement eller en institution under den anden regering'.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab med tilføjende, at aftalen er trådt i kraft den 1. august 1949.
Udenrigsministeriet, den 30. september 1949.
F.M.
Dahl.