Legislator Case Law & Legislation
L19490003864 DK

Bekendtgørelse om overenskomst vedrørende oprettelse af en forberedende kommission for Det europæiske Råd, undertegnet i London den 5. maj 1949. (Europarådet).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1949 38 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst vedrørende oprettelse af en forberedende kommission for Det europæiske Råd, undertegnet i London den 5. maj 1949. (Europarådet).

Under 5. maj 1949 er der i London mellem regeringerne i Danmark, Belgien, Frankrig, Den irske Republik, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland blevet afsluttet følgende overenskomst vedrørende oprettelse af en forberedende kommission for Det europæiske Råd

OVERENSKOMST VEDRØRENDE OPRETTELSE AF EN FORBEREDENDE KOMMISSION FOR DET EUROPÆISKE RÅD.

Regeringerne i Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Den franske Republik, Den irske Republik, Den italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Kongeriget Norge, Kongeriget Sverige og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland,

som dags dato har undertegnet Det europæiske Råds statut, og

som ønsker at nedsætte en forberedende kommission med henblik på at sætte Det europæiske Råd i stand til at fungere, såsnart dets statut træder i kraft;

er blevet enige om følgende

1. Der nedsættes herved en forberedende kommission for Det europæiske Råd.

2. Hver underskrivende regering udnævner en delegeret til at repræsentere sig i Kommissionen. Den delegerede kan være ledsaget af stedfortrædere og rådgivere. Kommissionen vælger selv sine embedsmænd, bestemmer forretningsgangen og udpeger en administrerende sekretær, som skal være leder af Kommissionens sekretariat.

3. Kommissionens opgaver er følgende

(a) at udarbejde udkast til en foreløbig forretningsorden for Ministerudvalget og Den rådgivende Forsamling;

(b) at udarbejde udkast til dagsorden for hver af de to ovennævnte organers første møde;

(c) at fremsætte forslag om det første budget;

(d) at udarbejde udkast til finansielle og administrative bestemmelser;

(e) at tage skridt til tilvejebringelse af lokaler der, hvor Det europæiske Råd skal have sæde, og forberede de nødvendige aftaler herom;

(f) at udarbejde en forberedende rapport angående størrelsen af det personale, som Rådets sekretariat måtte behøve;

(g) efter at statutten er trådt i kraft at indkalde til Udvalgets første møde og Den rådgivende Forsamlings åbningssamling;

(h) til Forsamlingens åbningssamling at udpege en midlertidig formand, der skal fungere, indtil Forsamlingen selv har valgt en formand; dog således at forstå, at den midlertidige formand under ingen omstændigheder kan være medlem af Forsamlingen under dennes første samling;

(i) træffe forberedelser til udarbejdelse af forslag til overenskomster som foreskrevet i artikel 40 (b) i statutten;

(j) at fremsætte forslag om hver medlemsstats forholdsmæssige bidrag til dækning af Rådets udgifter, således at artikel 38 (b) i statutten kan bringes i anvendelse.

4. Kommissionen skal have sæde i Paris. Kommissionen skal nyde sådanne forrettigheder og immuniteter, som almindeligvis tilstås interguvernementale organisationer oprettet i Frankrig. Dens første møde afholdes umiddelbart efter undertegnelsen af statutten der, hvor undertegnelsen finder sted.

5. Den administrerende sekretær skal forberede arbejdet for og udføre de opgaver, der pålægges ham af Kommissionen, og stå til rådighed for denne. Endvidere påhviler det ham indenfor grænserne af hans kompetence at besætte stillinger i Kommissionens sekretariat. Han skal herved tage hensyn til personlig dygtighed og, så vidt muligt, til det ønskelige i, at personalet i et passende forhold sammensættes af statsborgere fra de forskellige signatarmagter.

6. Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige midler til dækning af Det europæiske Råds etableringsomkostninger skal hvert medlem ved deponeringen af det dokument, hvorved statutten ratificeres, til Kommissionen indbetale et beløb, der udregnes på basis af en foreløbig fordelingsplan udarbejdet af Kommissionen. Dette beløb afskrives på det beløb, medlemsstaten skylder som bidrag til Rådet. Forsåvidt angår den franske regering, vil ethvert forskud ydet i henhold til artikel 7 blive afskrevet i det beløb, der skyldes i henhold til nærværende artikel.

(7) Indtil de i henhold til artikel 6 nødvendige midler er disponible, afholdes Kommissionens udgifter forskudsvis af den franske regering og afskrives på det beløb, den franske regering skylder som bidrag til Rådet. Medens det forberedende arbejde står på, skal den administrerende sekretær forelægge Kommissionen en redegørelse eller en række redegørelser for budgetoverslag, på grundlag af hvilke redegørelser forskudsindbetalinger vil blive indkrævet. Delegationernes udgifter udredes af deres respektive regeringer.

(8) (a) Ministerudvalget og Den rådgivende Forsamling skal følge den af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende overenskomsts artikel 3 (a) udarbejdede foreløbige forretningsorden, indtil de selv har vedtaget en forretningsorden.

(b) Den administrerende sekretær skal fungere som Det europæiske Råds generalsekretær, indtil en generalsekretær er udpeget i overensstemmelse med artikel 36 (b) i statutten.

(c) Kommissionen opløses, når der træffes bestemmelse derom ved resolution i Udvalget. Dens aktiver og arkiv skal overdrages Rådet.

(d) Sålænge der ikke er antaget personale til Rådets sekretariat, kan generalsekretæren midlertidigt benytte hele Kommissionens personale eller en del deraf.

(9) Nærværende overenskomst træder dags dato i kraft for samtlige signatarmagter.

Til vitterlighed har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede hertil, undertegnet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i London, den 5. maj 1949 på engelsk og fransk, begge

tekster af lige gyldighed, i eet eksemplar, som vedblivende skal

være deponeret i Det forenede Kongeriges regirings arkiver; denne regering skal overgive bekræftede genparter til alle øvrige signatarmagter.

For Kongeriget Belgiens regering

P.H. SPAAK

OBERT DE THIEUSIES

For Kongeriget Danmarks regering

GUSTAV RASMUSSEN

REVENTLOW

For Den franske Republiks regering

ROBERT SCHUMAN

R. MASSIGLI

For Den irske Republiks regering

SEAN MAC BRIDE

JOHN W. DULANTY

For Den italienske Republiks regering

SFORZA

GALLARATI SCOTTI

For Storhertugdømmet Luxembourgs regering

JOS. BECH

A. J. CLASEN

For Kongeriget Nederlandenes regering

D. U. STIKKER

E. MICHIELS VAN VERDUYNEN

For Kongeriget Norges regering

HALVARD M: LANGE

P. PREBENSEN

For Kongeriget Sveriges regering

ØSTEN UNDEN

GUNNAR HAGGLOFF

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irlands regering

ERNEST BEVIN

CHRISTOPHER MAYHEW

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 13. september 1949.

Gustav Rasmussen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →