Legislator Case Law & Legislation
L19490002164 DK

Bekendtgørelse om en under 30. december 1948 stedfunden noteveksling mellem Danmark og Belgien om bilæggelse af visse erstatningsmellemværender mellem danske og belgiske fiskere.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1949 21 Valid

Bekendtgørelse om en under 30. december 1948 stedfunden noteveksling mellem Danmark og Belgien om bilæggelse af visse erstatningsmellemværender mellem danske og belgiske fiskere.

Ved en i København den 30. december 1948 mellem udenrigsministeren og den belgiske gesandt i København stedfunden noteveksling er der afsluttet følgende aftale om bilæggelse af erstatningsmellemværende mellem danske og belgiske fiskere

DET BELGISKE GESANDTSKAB

København 30. december 1948

Hr. Minister,

Idet jeg henviser til tidligere brevveksling vedrørende afslutning af en aftale med henblik på at lette afgørelsen af tvister, som opstår mellem danske og belgiske fiskere på havet udenfor de territoriale farvande, har jeg den ære at meddele Deres Excellence, at den belgiske regering, under forbehold af bestemmelserne i Haagerkonventionen af 6. maj 1882 vedrørende fiskeripolitiet i Nordsøen, er rede til med den danske regering at afslutte en aftale af følgende indhold

»Når en fisker i et af de to lande fremsætter en klage, der indebærer et erstatningskrav imod en fisker fra det andet land, skal klagen sendes til foreløbig undersøgelse - i Belgien af en kommission bestående af mindst to embedsmænd udpeget af kommunikationsministeren - i Danmark af en kommission, ligeledes bestående af mindst to embedsmænd udpeget af fiskeriministeren.

Disse embedsmænd foretager deres undersøgelse på det sted, hvor klagernes anbringender lettest kan verificeres.

Embedsmændene i klagerens land sætter sig derefter i forbindelse med embedsmændene i det andet land med henblik på at bilægge tvisten og at tilvejebringe et forlig mellem de to parter vedrørende størrelsen af skadeserstatningen.

Klager, der indbringes for kommissionen, skal være ledsaget af

1. en detailleret søforklaring;

2. en erklæring fra fiskeren, hvori han forpligter sig til personligt at give møde i den vigtigste havn i modpartens land i tilfælde af, at de to landes blandede kommission anser hans vidneudsagn for nødvendigt for tilvejebringelsen af en forligsmæssig ordning;

3. en af en ekspert udstedt erklæring om skadens størrelse.

De to regeringer er enige om, at ingen klage kan indbringes for dem, medmindre den har været forelagt for den nævnte embedsmandskommission.

I givet fald forelægger kommissionen de respektive regeringer en fælles beretning om undersøgelsen, hvori det konstateres, at der ikke har kunnet tilvejebringes en forligsmæssig ordning. Beretningen skal være ledsaget af en erklæring om skadens anslåede størrelse, udfærdiget af en ekspert, der, alt efter omstændighederne, udnævnes enten af kommunikationsministeren eller af fiskeriministeren.

Disse dokumenter fremsendes ad diplomatisk vej.

Såfremt en forligsmæssig ordning ikke kan opnås ved embedsmandskommissionens mellemkomst, kan kravet om skadeserstatning fremsættes for vedkommende civile domstole.«

Jeg tillader mig at tilføje, at den belgiske regering ved modtagelsen fra Deres Excellence af en ligelydende note vil betragte aftalen som trædende i kraft fra den 1. januar 1949 at regne.

Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Guy de Schoutheete de Tervarent.

Hans Excellemce Hr. GUSTAV RASMUSSEN,

Udenrigsminister,

København.

UDENRIGSMINISTERIET

København, den 30. december 1948.

Hr. Minister,

Idet jeg anerkender modtagelsen af Deres Excellences note af dags dato, har jeg den ære at meddele Dem ordlyden af den aftale, som, under forbehold af bestemmelserne i Haagerkonventionen af 6. maj 1882 vedrørende fiskeripolitiet i Nordsøen, ved denne note er afsluttet mellem den kgl. regering og den belgiske regering vedrørende tilvejebringelsen af en ordning med henblik på at lette afgørelsen af tvister, som opstår mellem danske og belgiske fiskere på havet udenfor de territoriale farvande

»Når en fisker i et af de to lande fremsætter en klage, der indebærer et erstatningskrav imod en fisker fra det andet land, skal klagen sendes til foreløbig undersøgelse - i Danmark af en kommission bestående af mindst to embedsmænd udpeget af fiskeriministeren - i Belgien af en kommission, ligeledes bestående af mindst to embedsmænd udpeget af kommunikationsministeren.

Disse embedsmænd foretager deres undersøgelse på det sted, hvor klagernes anbringender lettest kan verificeres.

Embedsmændene i klagerens land sætter sig derefter i forbindelse med embedsmændene i det andet land med henblik på at bilægge tvisten og at tilvejebringe et forlig mellem de to parter vedrørende størrelsen af skadeserstatningen.

Klager, der indbringes for kommissionen, skal være ledsaget af

1. en detailleret søforklaring;

2. en erklæring fra fiskeren, hvori han forpligter sig til personligt at give møde i den vigtigste havn i modpartens land i tilfælde af, at de to landes blandede kommission anser hans vidneudsagn for nødvendigt for tilvejebringelsen af en forligsmæssig ordning;

3. en af en ekspert udstedt erklæring om skadens størrelse. De to regeringer er enige om, at ingen klage kan indbringes for dem, medmindre den har været forelagt for den nævnte embedsmandskommission.

I givet fald forelægger kommissionen de respektive regeringer en fælles beretning om undersøgelsen, hvori det konstateres, at der ikke har kunnet tilvejebringes en forligsmæssig ordning. Beretningen skal være ledsaget af en erklæring om skadens anslåede størrelse, udfærdiget af en ekspert, der, alt efter omstændighederne, udnævnes enten af fiskeriministeren eller af kommunikationsministeren.

Disse dokumenter fremsendes ad diplomatisk vej. Såfremt en forligsmæssig ordning ikke kan opnås ved embedsmandskommissionens mellemkomst, kan kravet om skadeserstatning fremsættes for vedkommende civile domstole.«

Jeg tillader mig at tilføje, at i overensstemmelse med den belgiske regerings ønske vil ordningen træde i kraft fra den 1. januar 1949 at regne.

Modtag, hr. minister, forsikringen om min udmærkede højagtelse.

(sign.) Gustav Rasmussen.

Hans excellence

Chevalier GUY DE SCHOUTHEETE DE TERVARENT,

Belgiens gesandt,

København.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 17. juni 1949

Gustav Rasmussen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →