Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)

Artikel 1.

Den internationale Arbejdsorganisations Statut, hvoraf den nugældende Tekst er anført i første Spalte af Tillægget til nærværende Akt, har Gyldighed, saaledes som den er ændret i anden Spalte af det Nævnte Tillæg fra den Dag at regne, da nærværende Akt træder i Kraft.

Artikel 1.

1. Der oprettes herved en fast Organisation til Fremme af de Formaal, der indeholdes i Indledningen til nærværende Statut og i den Deklaration vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og Hensigter, som blev vedtaget i Philadelphia den 10. Maj 1944, og hvis Tekst findes som Bilag til nærværende Statut.

2. Medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation er de Stater, som var Medlemmer af Organisationen den 1. November 1945, samt saadanne andre Stater, som maatte erhverve Medlemsskab i Overensstemmelse med Reglerne i Stk. 3 og 4 i nærværende Artikel.

3. Hvert oprindeligt Medlem af de Forenede Nationer samt enhver Stat, der opnaar Medlemsskab af de Forenede Nationer efter Plenarforsamlingens Bestemmelser i Overensstemmelse med Pagtens Forskrifter herom, kan optages som Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation ved at underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om sin formelle Anerkendelse af de Forpligtelser, der indeholdes i Den internationale Arbejdsorganisations Statut.

4. Den internationale arbejdsorganisations Generalkonference kan endvidere optage Medlemmer af Organisationen med to Trediedels Majoritet blandt de tilstedeværende Delegerede, heri indbefattet to Trediedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende Regeringsdelegerede. Saadan Optagelse har Gyldighed fra det Tidspunkt, de det nye Medlems Regering underretter Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om, at den formelt anerkender de Forpligtelser, der indeholdes i Den internationale Arbejdsorganisations Statut.

5. Et Medlem af Den internationale Arbejdsorganisation kan ikke udmelde sig af Organisationen uden efter forudgaaende Meddelelse til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om, at det agter at gøre dette. Saadan Meddelelse faar Virkning 2 Aar fra det Tidspunkt at regne, hvor Generaldirektøren modtager Underretning, forudsat at Medlemmet til den Tid har opfyldt alle de økonomiske Forpligtelser, der følger af Medlemsforholdet. Naar et Medlem har ratificeret en international Arbejds- Konvention paa den fortsatte Bestaaen af de deraf flydende Forpligtelser i den i Konventionen fastsatte Tid.

6. I de Tilfælde, hvor en Stat er ophørt at være Medlem af Organisationen, skal Spørgsmaalet om dens Genoptagelse afgøres i Overensstemmelse med Reglerne i Stk. 3 eller Stk. 4 i nærværende Artikel.

Artikel 2.

2 Eksemplarer af nærværende Akt skal bekræftes ved Underskrift af Konferencens Præsident og Det internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør. Det ene af disse Eksemplarer skal opbevares i Det internationale Arbejdsbureaus Arkiver, og det andet skal fremsendes til De forenede Nationers Generalsekretær til Indregistrering i Overensstemmelse med Artikel 102 i De forenede Nationers Pagt. Generaldirektøren vil fremsende en bekræftet Genpart af Protokollen til alle Medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation.

Artikel 2.

Den faste Organisation skal bestaa af

(a) en Generalkonference, der bestaar af Repræsentanter for Medlemmerne og

(b) et Styrelsesraad, der er sammensat som foreskrevet i Artikel 7; o

g

(c) et internationalt Arbejdsbureau, der kontrolleres af Styrelsesraadet.

Artikel 3.

1. De officielle Ratifikationer eller Godkendelser af nærværende Akt skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør, som skal underrette Organisationens Medlemmer om Modtagelsen heraf.

2. Nærværende Akt træder i Kraft i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 36 i Organisationens Statut.

3. Naar nærværende Akt træder i Kraft, skal Det internationale Arbejdsbureaus Generaldirektør herom underrette alle Medlemmerne af Den internationale Arbejdsorganisation, De forenede Nationers Generalsekretær samt alle de Stater, som har underskrevet De forenede Nationers Pagt.

Ændret Tekst.

Indledning.

Eftersom en varig Verdensfred kun kan opretholdes, hvis den er baseret paa social Retfærdighed;

Og eftersom der bestaar Arbejderforhold, der medfører saadan Uretfærdighed, Nød og Afsagn for en stor Del af Menneskeheden, at det giver Anledning til saa alvorlige Uroligheder, at Verdensfreden og den rolige Udvikling bringes i Fare; og da en Forbedring af disse Forhold er tvingende nødvendig, f.Eks ved Regulering af Arbejdstiden, herunder Gennemførelse af en Maksimalarbejdsdag og -uge, Regulering af Udbudet af Arbejdskraft, Bekæmpelse af Arbejdsløshed, Fastsættelse af en Minimumsløn, der er tilstrækkelig til Livets Ophold, Beskyttelse af Arbejderne mod Sygdom og Tilskadekomst, der opstaar under Arbejdet, Beskyttelse af Børn og unge Mennesker og Kvinder, Forsorg for gamle og Invalider, Beskyttelse af Arbejdernes Interesser, naar de beskæftiges i Udlandet, Anerkendelse af Princippet om lige Løn for lige Arbejde, Anerkendelse af Princippet om Organisationsret, Organisering af faglig og teknisk Uddannelse samt andre Forholdsregler;

Eftersom ethvert Lands Undladelse af at gennemføre humane Arbejdsforhold ligeledes er en Hindring for andre Lande, som ønsker at forbedre deres egne Forhold.

er de høje kontraherende Parter i Retfærdighedens og Menneskelighedens Navn og ud fra Ønsket om at sikre en varig Verdensfred samt med Henblik paa at naa de Maal, der er fremsat i denne Indledning, enedes om følgende Statut for Den internationale Arbejdsorganisation

Artikel 3.

1. Generalkonferencen bestaaende af Repræsentanter for Medlemmerne skal afholde Møder fra Tid til anden, som Forholdene kræver det, og mindst een Gang om Aaret. Den skal bestaa af 4 Repræsentanter for hvert Medlemsstat, af hvilke 2 skal være Regeringsdelegerede, og de 2 andre skal være Repræsentanter henholdsvis for Arbejdsgiverne og Arbejderne i de enkelte Medlemsstater.

2. Enhver Repræsentant kan ledsages af Raadgivere, som ikke maa overstige et Antal af 2 for hvert Punkt paa dagsordenen for Mødet. Naar Spørgsmaal, der særlig vedrører Kvinder, skal drøftes af Konferencen, bør mindst en af Raadgiverne være en Kvinde.

3. Enhver Medlemsstat, som er ansvarlig for ikke-selvstændige Territoriers internationale Forhold, kan som yderligere Raadgivere for hver af dens Repræsentanter udpege

(a) Personer, der udpeges af den som Repræsentanter for et saadant Territorium vedrørende Forhold, der ligger inden for dette Territoriums Selvstyre; og

(b) Personer, der udpeges af den som raadgivende for dens Repræsentanter for saa vidt angaar Forhold, der vedrører ikke-selvstyrende Territorier.

4. Hvor det drejer sig om et Territorium, der staar under 2 eller flere Medlemsstaters fælles Myndighed, kan der udnævnes Raadgivere for disse Medlemsstaters Repræsentanter.

5. Medlemsstaterne forpligter sig til at udpege de Repræsentanter og Raadgivere, som ikke er Regeringsrepræsentanter i Samraad med de Arbejdsgiver- og Arbejderorganisationer, hvor saadanne findes som i største Omfang repræsenterer henholdsvis Arbejdsgiverne og Arbejderne i vedkommende Land.

6. Raadgiverne maa ikke tage Ordet undtagen efter Anmodning af den Repræsentant, som de ledsager, og efter særlig Tilladelse af Konferencens Præsident, og de har ingen Stemmeret.

7. En Repræsentant kan ved skriftlig Meddelelse stilet til Præsidenten udpege en af sine Raadgivere til at virke som hans Stedfortræder, og saalænge denne Raadgiver virker som Stedfortræder, har han Ret til at tage Ordet og til at stemme.

8. Navnene paa Repræsentanterne og Raadgiverne skal meddeles Det internationale Arbejdsbureau af Regeringen i de enkelte Medlemsstater.

9. Repræsentanternes og deres Raadgiveres Fuldmagt skal være Genstand for Prøvelse af Konferencen, som med 2/3 af de Stemmer, der er afgivet af de tilstedeværende Repræsentanter, kan nægte at godkende en Repræsentant eller Raadgiver, som den anser for ikke at være udpeget i Overensstemmelse med nærværende Artikel.

Artikel 4.

1. Enhver Repræsentant har Ret til at stemme selvstændigt om alle Spørgsmaal, som drøftes af Konferencen.

2. Hvis en af Medlemsstaterne undlader at udpege en af de ikke-regeringsdelegerede, som den er berettiget til at udpege, har den anden ikke-regeringsdelegerede Ret til at være til Stede og tage Ordet paa Konferencen, men ikke til at stemme.

3. Saafremt Konferencen i Henhold til Artikel 3 nægter at godkende en af Medlemsstaternes Repræsentanter, skal Bestemmelserne i nærværende Artikel finde Anvendelse, som om paagældende ikke var blevet udpeget.

Artikel 5.

Konferencens Møder skal under Forbehold af enhver Beslutning, som Konferencen som saadan tidligere maatte have truffet, afholdes paa det Sted, der er fastsat af Styrelsesraadet, forudsat at selve Konferencen paa et tidligere Møde ikke har fastsat andet.

Artikel 6.

Enhver Forandring i Det internationale Arbejdsbureaus Hovedsæde skal træffes af Konferencen med to Trediedeles Majoritet blandt de tilstedeværende Repræsentanter.

Artikel 7.

1. Styrelsesraadet skal bestaa af 32 Personer

16 som Repræsentanter for Regeringerne,

8 som Repræsentanter for Arbejdsgiverne og 8 som Repræsentanter for Arbejderne.

2. Af de 16 Personer, der repræsenterer Regeringerne, skal 8 udpeges af de vigtigste Industristater, og 8 skal udpeges af de Medlemsstater, der udvælges hertil af Konferencens Regeringsrepræsentanterne med Udelukkelse af Repræsentanterne fra de 8 fornævnte Medlemsstater.

Af de 16 Medlemsstater, der er repræsenteret, skal de 6 være ikke-europæiske Stater.

3. Styrelsesraadet skal, naar Forholdene kræver det, afgøre, hvilke af Organisationens Medlemmer der har størst Betydning i industriel Henseende, og skal fastsætte Regler, der sikrer, at alle Spørgsmaal i Forbindelse med Udvælgelsen af de vigtigste Industristater bliver overvejet af et upartisk Udvalg, før den endelige Afgørelse træffes af Styrelsesraadet. Enhver Anke fra en Medlemsstats Side over Styrelsesraadets Erklæring om, hvilke Medlemsstater der er de vigtigste Industristater, skal afgøres af Konferencen, men en Indankning til Konferencen udsætter ikke Erklæringens Anvendelse i Tiden, indtil Konferencen har taget endelig Stilling til Anken.

4. De Personer, der repræsenterer Arbejdsgiverne, og de Personer, der repræsenterer Arbejderne, skal vælges henholdsvis af Arbejdsgivernes og Arbejdernes Repræsentanter paa Konferencen. 2 Arbejdsgiverrepræsentanter og 2 Arbejderrepræsentanter skal tilhøre ikke-europæiske Stater.

5. Styrelsesraadets Funktionstid er 3 Aar. Hvis Valgene til Styrelsesraadet af en eller anden Grund ikke finder Sted ved Udløbet af dette Tidsrum, skal Styrelsesraadet fungere indtil videre, indtil saadanne Valg afholdes.

6.Fremgangsmaaden ved Besættelse af ledige Pladser og Udnævnelse af Suppleanter samt andre lignende Spørgsmaal kan afgøres af Styrelsesraadet under Forbehold af Konferencens Godkendelse.

7. Styrelsesraadet vælger fra Tid til anden af sin Midte en Formand og 2 Næstformand, af hvilke en skal repræsentere en Regering, en repræsentere Arbejdsgiverne og en Arbejderne.

8. Styrelsesraadet fastsætter selv sin Forretningsorden og bestemmer selv Tidspunkterne for sine Møder. Der skal afholdes et ekstraordinært Møde, hvis mindst 12 af Repræsentanterne i Styrelsesraadet fremsætter skriftlig Anmodning derom.

Artikel 8.

1. Arbejdsbureauet skal have en Generaldirektør, som udnævnes af Styrelsesraadet, og som under Iagttagelse af de af Styrelsesraadet udfærdigede Instruktioner er ansvarlig for Det internationale Arbejdsbureaus effektive Ledelse og for saadanne andre Opgaver, som maatte blive ham paalagt.

2. Generaldirektøren eller hans Stedfortræder skal være ved alle Styrelsesraadets Møder.

Artikel 9.

Det internationale Arbejdsbureaus Personale skal ansættes af Generaldirektøren efter Reg ler, der fastsættes af Styrelsesraadet.

2. For saa vidt det under behørig Hensynstagen til Effektiviteten af Bureauets Arbejde er muligt, skal Generaldirektøren udvælge Personer af forskellig Nationalitet

3. Et vist Antal af disse Personer skal være Kvinder.

4. Generaldirektørens og Personalets Funktioner skal udelukkende være af international Karakter. Generaldirektøren og Personalet maa ikke i Udøvelsen af deres Pligter søge eller modtage Instruktioner fra nogen Regering eller fra nogen anden Myndighed uden for Organisationen. De skal afholde sig fra enhver Handling, som ikke er forenelig med deres Stilling som internationale Embedsmænd, der kun er ansvarlige over for Organisationen.

5. Ethvert Medlem af Organisationen forpligter sig til at respektere den rent internationale Karakter af Generaldirektørens og Personalets Funktioner og til ikke at søge at øve Indflydelse paa dem i Udøvelsen af deres Gerning.

Artikel 10.

1. Det internationale Arbejdsbureaus Arbejdsopgaver omfatter Indsamling og Udsendelse af Oplysninger om alle Emner vedrørende Arbejdsforholdenes internationale Regulering og især Undersøgelse af Forhold, som er foreslaaet indbragt for Konferencen med Henblik paa Vedtagelse af internationale Konventioner, samt Ledelsen af saadanne særlige Undersøgelser, som maatte blive forlangt af Konferencen eller af Styrelsesraadet.

2. Under iagttagelse af de af Styrelsesraadet givne Anvisninger skal Bureauet

(a) udarbejde Rapporter angaaende de forskellige Punkter paa Dagsordenen til Konferencens Møder;

(b) efter Anmodning yde Regeringerne al den Bistand, det kan, i Forbindelse med Udarbejdelse af Love og administrative Bestemmelser paa Grundlag af de af Konferencen trufne Vedtagelser samt Forbedring af administrativ Praksis og Tilsynsregler;

(c) udføre det Arbejde, der er paalagt det i Henhold til nærværende Statuts Bestemmelser med Hensyn til Konventionernes effektive Overholdelse;

(d) redigere og udgive Publikationer vedrørende Spørgsmaal om Arbejdsforhold og Beskæftigelse af international Interesse paa de Sprog, som Styrelsesraadet maatte finde ønskeligt.

5. Det skal iøvrigt have saadanne andre Beføjelser, Opgaver og Pligter,som maatte blive overdraget af Konferencen eller af Styrelsesraadet.

Artikel 11.

Ethvert af Medlemsstaternes Departementer, der beskæftiger sig med Spørgsmaal vedrørende Arbejdsforhold og Beskæftigelse, kan forhandle direkte med Generaldirektøren gennem deres Regerings Repræsentant i Det internationale Arbejdsbureaus Styrelsesraad eller - saafremt en saadan Repræsentant ikke findes - gennem en anden dertil egnet Embedsmand, som Regeringen maatte udpeges hertil.

Artikel 12.

1. Den internationale Arbejdsorganisation skal inden for nærværende Statuts Rammer samarbejde med enhver almindelig international Organisation, som har til Opgave at koordinere det Arbejde, der udføres af offentlige internationale Organisationer med særlig Arbejdsopgaver, samt med offentlige internationale Organisationer, der har særlige Arbejdsopgaver paa beslægtede Omraader.

2. Den internationale Arbejdsorganisation kan foranledige, at Repræsentanter for offentlige internationale Organisationer faar Adgang til at deltag i dens drøftelser uden Stemmeret.

3. Den internationale Arbejderorganisation kan træffe egnede Foranstaltninger til saadanne Forhandlinger, som den finder ønskelige med anerkendte internationale Organisationer, der ikke hviler paa Regeringsaftaler, herunder internationale Organisationer af Arbejdsgivere, Arbejdere, Landmænd samt tilsluttede Organer.

Artikel 13.

1. Den internationale Arbejdsorganisation kan træffe saadanne financielle og budgetmæssige Ordninger med De forenede Nationer, som maa anses for hensigtsmæssige.

2. Indtil saadanne Ordninger er tilvejebragt, eller saafremt der paa noget Tidspunkt ikke skulle findes saadanne Ordninger,

a) vil hvert Medlem afholde Rejse- og Opholdsudgifter for sine Delegerede og disses Raadgivere og for sine Repræsentanter, der overværer enten Konferencens eller Styrelsesraadets Møder;

b) alle øvrige Udgifter vedrørende Det internationale Arbejdsbureau og dettes Konference- eller Styrelsesmøder afholdes af Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau af Den internationale Arbejdsorganisations Midler;

c) Ordningen vedrørende Godkendelsen, Fordelingen og Tilvejebringelsen af Den internationale Arbejdsorganisations Budget træffes paa Konferencen med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede og skal indeholde Bestemmelse om at Budgettet og Ordningerne vedrørende Udgifternes Fordeling paa Medlemmerne skal godkendes af en Komite af Regeringsdelegerede.

3. De med Den internationale Arbejdsorganisation forbundne Udgifter skal afholdes af Medlemmerne i Overensstemmelse med de Ordninger, der maatte være i Kraft i Henhold til nærværende Artikel Stk. 1 eller Stk. 2, c.

4. Det Medlem af Arbejdsorganisationen, der er i Restance med Betalingen af sit Bidrag til Organisationens Udgifter, skal ikke have Stemmeret paa Konferencen, i Styrelsesraadet, i nogen Komite eller ved Valg af Medlemmer til Styrelsesraadet, saafremt Restancebeløbet er lig eller overstiger de Bidrag, som det paagældende Medlem skylder for de 2 forudgaaende hele Aar: Det bemærkes dog herved, at Konferencen med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter kan tillade et saadant Medlem at stemme, saafremt den finder, at Undladelsen af at betale skyldes Omstændigheder, som Medlemmet ikke er Herre over.

5. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bærer overfor Styrelsesraadet Ansvaret for, at Den internationale Arbejdsorganisations Midler anvendes paa rette Maade.

Artikel 14.

Dagsordenen for alle Konferencens Møder fastsættes af Styrelsesraadet, som skal overveje ethvert Forslag vedrørende Dagsordenen, som maatte blive fremsat af de enkelte Medlemsstaters Regeringer eller af en hvilken som helst repræsentativ Organisation, som er anerkendt i Overensstemmelse med Artikel 3, eller af nogen offentlig international Organisation.

2. Styrelsesraadet skal fastsætte Bestemmelser, der tilsikrer en omhyggelig teknisk Forberedelse og en passende Raadslagning med de Medlemsstater, der er mest interesseret, enten ved Afholdelse af en forberedende teknisk Konference eller paa anden Maade, forinden en Konvention eller Henstilling vedtages af Konventionen.

Artikel 15.

1. Generaldirektøren skal fungere som Konferencens Generalsekretær og skal udsende Dagsordenen saa betids, at den kommer Medlemsstaterne i Hænde 4 Maaneder, før Konferencen træder sammen, og gennem dem de ikke-regeringsdelegerede, naar de er udpeget.

2. Rapporterne vedrørende de forskellige Punkter paa Dagsordenen skal afsendes saa betids, at Medlemsstaterne kan naa at gøre dem til Genstand for passende Overvejelser, før Konferencen træder sammen. Styrelsesraadet skal foreskrive Regler for denne Bestemmelses Gennemførelse.

Artikel 16.

1. Enhver Medlemsstats Regering kan modsætte sig, at et eller flere Punkter optages paa Dagsordenen. Motiveringen for en saadan Protest skal fremsættes i en udførlig Redegørelse stilet til Generaldirektøren, som skal udsende den til alle Medlemmerne af den faste Organisation.

2. Emner. mod hvilke en saadan Protest er blevet nedlagt, skal dog ikke udgaa af Dagsordenen, saafremt det med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter paa Konferencen besluttes, at de skal optages til Drøftelse.

3. Saafremt Konferencen (paa anden Maade end omhandlet i det foregaaende Stykke) med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter beslutter, at et Emne skal tages op til Drøftelse af Konferencen, skal dette Emne optages paa Dagsordenen for det næste Møde.

Artikel 17.

1. Konferencen skal vælge en Præsident og 3 Vicepræsidenter. En af Vicepræsidenterne skal være en Regeringsrepræsentant, 1 en Arbejdsgiverrepræsentant og 1 en Arbejderrepræsentant. Konferencen skal selv fastsætte sin Forretningsorden, skal selv vælge sin Præsident, og kan nedsætte Komiteer til at overveje og aflægge Rapport om et hvilket som helst Emne.

2. Hvis ikke andet udtrykkeligt foreskrives i nærværende Statut eller i nogen Konvention eller andet Dokument, der tillægger Konferencen en Bemyndigelse, eller i de finansielle eller budgetmæssige Ordninger, der er truffet i Henhold til Artikel 13, skal alle Spørgsmaal afgøres ved simpel Majoritet af de Stemmer, der er afgivet af de tilstedeværende Repræsentanter.

3. Afstemningen er ugyldig, med mindre det samlede Antal afgivne Stemmer er lig med Halvdelen af det Antal Repræsentanter, der deltager i Konferencen.

Artikel 18.

Konferencen kan til enhver Komite, som den nedsætter, tilforordne sagkyndige uden Stemmeret.

Artikel 19.

1. Naar Konferencen har besluttet at vedtage visse Forslag angaaende et Punkt paa Dagsordenen, paahviler det Konferencen at afgøre, om disse Forslag skal tage Form af: (a) en international Konvention eller (b) en Henstilling, hvor det omhandlede Emne eller an Side af dette ikke paa det paagældende Tidspunkt anses for egnet eller modent for en Konvention.

2. I begge Tilfælde udkræves 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende Repræsentanter ved de endelige Afstemning, for en Konvention eller en Henstilling skal være vedtaget af Konferencen.

3. Ved Udarbejdelsen af en Konvention eller Henstilling, der skal finde almindelig Anvendelse, maa Konferencen tage behørigt Hensyn til de Lande, hvor klimatiske Forhold, mangelfuld Udvikling af Arbejdsgivernes eller Arbejdernes Organisation eller andre særlige Omstændigheder gør, at Arbejdsforholdene faar en ganske anden Karakter, og skal foreslaa de eventuelle Modifikationer, som den finder paakrævet af Hensyn til de særlige Forhold i disse Lande.

4. To Eksemplarer af Konventionen eller Henstillingen skal bekræftes ved Underskrifter af Konferencens Præsident og af Generaldirektøren. Et af disse Eksemplarer skal deponeres i Det internationale Arbejdsbureaus Arkiv og det andet hos Generalsekretæren for De forenede Nationer. Generaldirektøren fremsender en bekræftet Genpart af Konventionen eller Henstiælling til hver Medlemsstat.

5. Hvor det drejer sig om en Konvention,

(a) vil Konventionen blive fremsendt til alle Medlemsstaterne til Ratifikation;

(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig i Løbet af højst 1 Aar fra Afslutningen af Konferencen, eller - hvis det paa Grund af ekstraordinære Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar - da saa snart som muligt og i intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen, at forelægge Konventionen for den eller de Myndigheder, under hvilke Sagen henhører, med Henblik paa Gennemførelse af Lovgivning eller andre Foranstaltninger;

(c) skal Medlemsstaterne underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om de Forholdsregler, der er truffet i Overensstemmelse med nærværende Artikel for at forelægge Konventionen for den eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for den eller de Myndigheder, der anses for kompetente, samt om de af disse trufne Foranstaltninger;

(d) saafremt en Medlemsstat opnaar Tilslutning fra den eller de Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, skal den underrette Generaldirektøren om dens formelige Ratifikation af Konventionen og træffe saadanne Foranstaltninger, som maatte være nødvendige for at sætte Konventionens Bestemmelser i Kraft;

(e) saafremt en Medlemsstat ikke opnaar Tilslutning fra den eller de Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, paahviler der ikke Medlemmet nogen yderligere Forpligtelse, bortset fra at det med passende Mellemrum fra Styrelsesraadets Anmodning skal aflægge Beretning til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med Hensyn til dets Praksis, for saa vidt angaar de i Konventionen behandlede Spørgsmaal, med Oplysning om, i hvilket Omfang Konventionens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden Maade, og med Angivelse af de Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker Ratifikationen af den paagældende Konvention.

6. Hvor det drejer sig om en Henstilling,

(a) vil Henstillingen blive tilsendt alle Medlemsstaterne til Overvejelse med Henblik paa dens Gennemførelse ved national Lovgivning eller paa anden Maade;

(b) forpligter de enkelte Medlemsstater sig til i Løbet af højst 1 Aar fra Afslutningen af Konferencen, eller hvis det paa Grund af ekstraordinære Forhold er umuligt at gøre det inden for 1 Aar, da saa snart som muligt og i intet Tilfælde senere end 1 1/2 Aar efter Afslutningen af Konferencen at forelægge Henstillingen for den eller de Myndigheder, under hvis Forretningsomraade Sagen henhører, til Gennemførelse af Lovgivning eller andre Foranstaltninger;

(c) skal Medlemmerne underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, der er truffet i Overensstemmelse med nærværende Artikel, for at forelægge Henstillingen for den eller de nævnte kompetente Myndigheder med en nærmere Redegørelse for, hvilken eller hvilke Myndigheder der anses for kompetente, samt om de af disse trufne Foranstaltninger;

(d) bortset fra Pligten til at forelægge Henstillingen fra den eller de nævnte kompetente Myndigheder paahviler der ikke Medlemsstaterne yderligere Forpligtelser med Undtagelse af, at de med passende Mellemrum efter Styrelsesraadets Anmodning skal underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og Praksis i deres eget Land, for saa vidt angaar de i Henstillingen behandlede Spørgsmaal med Oplysning om, i hvilket Omfang Henstillingens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført, og om saadanne Modifikationer i disse Bestemmelser, som er anset for eller maatte anses for nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i Anvendelse.

7. Hvor det drejer sig om en Forbundsstat, finder følgende Bestemmelser Anvendelse

(a) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens Regering anser for egnede til Gennemførelse i Henhold til dens Forfatningssystem, skal Forbundsstatens Forpligtelser være de samme som de Medlemsstaters, der ikke er Forbundsstater;

(b) med Hensyn til Konventioner og Henstillinger, som Forbundsstatens Regering i Henhold til dens Forfatningssystem snarere anser for egnede til hel eller delvis Gennemførelse i de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner end til Gennemførelse ved Lovgivning omfattende hele Forbundsstaten, skal Forbundsstatens Regering

(i) i Overensstemmelse med sin Forfatning og de paagældende Staters, Provinsers eller Kantoners Forfatning træffe effektive Foranstaltninger til Forelæggelse af saadanne Konventioner og Henstillinger senest 1 1/2 Aar efter Konferencens Afslutning for de paagældende Forbunds-, Stats-, Provins- eller kantonale Myndigheder til Gennemførelse af Lovgivning eller andre Foranstaltninger;

(II) med de paagældende Stats-. Provins- eller kantonale Regeringers Samtykke træffe Foranstaltning til periodiske Forhandlinger mellem Forbundsmyndighederne paa den ene Side og Stats-, Provins- og de kantonale Myndigheder paa den anden Side med Henblik paa den anden Side med Henblik paa inden for Forbundsstaten af fremme koordinerede Foranstaltninger til Gennemførelse af disse Konventioners og Henstillingers Bestemmelser;

(III) underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om de Skridt, der er taget i Overensstemmelse med nærværende Artikel for at forelægge disse Konventioner og Henstillinger for vedkommende Forbunds-, Stats-, Provins- eller kantonale Myndigheder med nærmere Oplysninger om de vedkommende Myndigheder om de af disse trufne Foranstaltninger;

(IV) for saa vidt angaar de Konventioner, som den ikke har ratificeret, underrette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau med passende Mellemrum efter Styrelsesraadets Anmodning om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og Praksis i Forbundet og de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn til Konventionen med Oplysning om det Omfang, i hvilket de enkelte Bestemmelser i Konventionen er blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden Maade;

(V) for saa vidt angaar saadanne Henstillinger, underette Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau med passende Mellemrum efter Styrelsesraadets Anmodning om Stillingen med Hensyn til Lovgivning og Praksis i Forbundet og de enkelte Stater, Provinser eller Kantoner med Hensyn til den paagældende Henstilling med Oplysning om det Omfang, i hvilket Henstillingens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført, og om de Modifikationer af disse Bestemmelser, som er anset for eller maatte anses for nødvendige for, at de kan vedtages eller bringes i Anvendelse.

8. I intet Tilfælde skal Konferencens Vedtagelse af en Konvention eller Henstilling eller en Medlemsstats Ratifikation af en Konvention kunne berøre Love, Kendelser, Sædvane eller Overenskomster, som tilsikrer de paagældende Arbejdere gunstigere Vilkaar end Konventionen eller Henstillingen.

Artikel 20.

Enhver saaledes ratificeret Konvention skal indregistreres af Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau bekendtgøres for Generalsekretæren for de forenede Nationer til Indregistrering i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 102 i De forenede Nationers Pagt, men den er kun bindende for de Medlemsstater, der ratificerer den.

Artikel 21.

1. Saafremt en Konvention, der forelægges Konferencen til endelig Drøftelse, ikke opnaar 2/3 Stemmers Majoritet blandt de tilstedeværende delegerede, der deltager i Afstemningen, har ethvert Medlem af den faste Organisation ikke desto mindre Ret til selv at tiltræde en saadan Konvention.

2. Enhver saaledes tiltraadt Konvention skal af de paagældende Regeringer indsendes til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau og til Generalsekretæren for De forenede Nationer til Indregistrering i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel 22.

Enhver Medlemsstat forpligter sig til at afgive en aarlig Indberetning til Det internationale Arbejdsbureau om de Foranstaltninger, som den har truffet for at gennemføre Bestemmelserne i de Konventioner, som den har ratificeret. Disse Indberetninger skal afgives i den Form og indeholde saadanne Oplysninger, som Styrelsesraadet maatte fastsætte.

Artikel 23.

1. Generaldirektøren skal forelægge et Resume af de Oplysninger og Rapporter, som i Medfør af Artiklerne 19 og 22 er tilslillet ham fra Medlemsstaterne, for Konferencen næste Gang, den træder sammen.

2. Hver Medlemsstat skal sende Genparter af de Oplyusninger og Rapporter, som er indberettet til Generaldirektøren i Medfør af Artiklerne 19 og 22, til de i Henhold til Artikel 3 anerkendte repræsentative Organisationer.

Artikel 24.

I Tilfælde af, at en Arbejdsgiver- eller Arbejderorganisation indberetter til Det internationale Arbejdsbureau, at en Medlemsstat paa et eller andet Punkt har undladt at sikre den effektive Overholdelse inden for dens Omraade af en Konvention, som den har ratificeret, kan Styrelsesraadet forelægge denne Indberetning for den Regering, imod hvilken den er rettet, og opfordre Regeringen til at fremkomme med de Udtalelser, som sen maatte finde Anledning til.

Artikel 25.

Saafremt der ikke inden for et rimeligt Tidsrum modtages en Udtalelse fra den paagældende Regering, eller saafremt Styrelsesraadet ikke anser den modtagne Udtalelse for tilfredsstillende, har dette Ret til at offentliggøre Indberetningen og den eventuelle Udtalelse, der er fremkommet som Svar.

Artikel 26.

1. Enhver Medlemsstat har Ret til at indgive en Klage til Det internationale Arbejdsbureau, hvis den ikke finder det godtgjort, at en anden Medlemsstat effektivt sikrer Overholdelsen af en Konvention, som de begge har ratificeret i Overensstemmelse med de foregaaende Artikler.

2. Styrelsesraadet kan, hvis det anser det for hensigtsmæssigt, drøfte Sagen med den paagældende Regering paa den i Artikel 23 angivne Maade, før det henviser en saadan Klage til en Undersøgelseskommission, jfr. nedenfor.

3. Saafremt Styrelsesraadet ikke anser det for nødvendigt at forelægge Klagen for den paagældende Regering, eller saafremt det, efter at have forelagt den, ikke inden for en rimelig Tid som Svar herpaa modtager en Redegørelse, som Styrelsesraadet anser for tilfredsstillende, kan Styrelsesraadet nedsætte en Undersøgelseskommission til at behandle Klagen og afgive Rapport derom.

4. Styrelsesraadet kan anvende samme Fremgangsmaade enten paa eget Initiativ eller ved Modtagelse af en Klage fra en Repræsentant paa Konferencen.

5. Naar en af de i Artiklerne 24 og 25 omhandlede Sager behandles af Styrelsesraadet, er den paagældende Regering, hvis den ikke allerede er repræsenteret deri, berettiget til at sende en Repræsentant til at deltage i Styrelsesraadets Forhandlinger, medens Sagen behandles. Der skal gives den paagældende Regering Meddelelse i god Tid om Tidspunktet for Sagens Behandling.

Artikel 27.

Medlemsstaterne forpligter sig til i Tilfælde, hvor en Klage henvises til Undersøgelseskommissionen i Henhold til Artikel 26, hvad enten de er direkte berørt af Klagen eller ej, at stille alle de Oplysninger, de er i Besiddelse af vedrørende Klagens Indhold, til Raadighed for Kommissionen.

Artikel 28.

1. Naar Undersøgelseskommissionen indgaaende har behandlet Klagen, skal den udarbejde en Rapport, der indeholder de Resultater, den er kommet til om de faktiske Spørgsmaal vedrørende Afgørelsen af Uenigheden mellem Parterne, samt indeholder egnede Forslag om de Foranstaltninger, der bør træffes i Anledning af Klagen, og det Tidsrum, inden for hvilket de bør træffes.

Artikel 29.

1. Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau skal bekendtgøre Undersøgelseskommissionens Rapport for Styrelsesraadet og for de Regeringer, der er berørt af Klagen, og skal foranledige den offentliggjort.

2. Hver af disse Regeringer skal inden for et Tidsrum af 3 Maaneder meddele Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau, om den accepterer de i Kommissionens Rapport indeholdte Forslag; og hvis den ikke gør det, om den da ønsker Klagen henvist til Den mellemfolkelige Domstol.

Artikel 30.

Saafremt et Medlem undlader at træffe de i Artikel 19 Stk. 5 (b), 6 (b) eller 7 (b), foreskrevne Foranstaltninger for saa vidt angaar en Konvention eller Henstilling, er enhver anden Medlemsstat berettiget til at henvise Sagen til Styrelsesraadet. Saafremt Styrelsesraadet finder det godtgjort, at der foreligger en saadan Undladelse, skal det indberette Sagen for Konferencen.

Artikel 31.

Den mellemfolkelige Domstols Afgørelser vedrørende Klager eller

Spørgsmaal, som henvises til den i Medfør af Artikel 29, er endelige.

Artikel 32.

Den mellemfolkelige Domstol kan stadfæste, ændre eller omstøde Undersøgelseskommissionens eventuelle Kendelser eller Henstillinger.

Artikel 33.

Saafremt en Medlemsstat inden for det fastsatte Tidsrum undlader at gennemføre Henstillinger, der er indeholdt i Undersøgelseskommissionens Rapport eller i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, kan Styrelsesraadet henstille til Konferencen, at der tages saadanne Skridt, som det maatte anse for klogt og hensigtsmæssigt for at sikre, at de efterkommes.

Artikel 34.

Den Regering, der har misligholdt sine Forpligtelser, kan til enhver Tid meddele Styrelsesraadet, at den har taget de nødvendige Skridt til at efterkomme Undersøgelseskommissionens Henstillinger eller de Henstillinger, der indeholdes i Den mellemfolkelige Domstols Kendelse, og kan anmode det om, at der nedsættes en Undersøgelseskommission til at bekræfte dens Paastand. I dette Tilfælde finder Bestemmelserne i Artiklerne 27, 28, 29, 31 og 32 Anvendelse, og saafremt Undersøgelseskommissionens Rapport eller Den mellemfolkelige Domstols Kendelse er til Gunst for den skyldige Regering, skal Styrelsesraadet straks indstille, at de Foranstaltninger, der er truffet i Medfør af Artikel 33, ophæves.

Artikel 35.

1. Medlemsstaterne forpligter sig til at sætte de Konventioner, som de har ratificeret i Overensstemmelse med Bestemmelserne i nærværende Statut, i Kraft i Omraader uden for Moderlandet, for hvis internationale Forhold de er ansvarlige, herunder de Mandatomraader, for hvilkede er den forvaltende Myndighed, undtagen i Tilfælde, hvor Konventionens Emne falder inden for det paagældende Territoriums Adgang til at udøve Selvstyre, eller hvor Konventionen ikke kan gennemføres paa Grund af lokale Forhold eller kun kan gennemføres med saadanne Modifikationer, som maatte være nødvendige for at tilpasse Konventionen efter de lokale Forhold.

2. Enhver Medlemsstat, som ratificerer en Konvention, skal snarest muligt efter Ratifikationen til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau afgive en Erklæring som angiver det Omfang, hvori den forpligter sig til at gennemføre Konventionens Bestemmelser i andre Territorier end de i Stk. 4 og 5 nedenfor omhandlede, og som indeholder saadanne nærmere Oplysninger, som maatte være foreskrevet i Konventionen.

3. Enhver Medlemsstat, som har afgivet den i foregaaende Stk. omhandlede Erklæring, kan fra Tid til anden i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere Erklæring, som modificerer den tidligere afgivne Erklærings Indhold, og angiver den nuværende Stilling med Hensyn til saadanne Territorier.

4. I Tilfælde, hvor Konventionens Emne falder inden for et uden for Moderlandet værende Omraadets Adgang til at udøve Selvstyre, skal den Medlemsstat, der er ansvarlig for det paagældende Territoriums internationale Forhold, saa snart som muligt underrette dette Territoriums Regering om Konventionen med Henblik paa den paagældende Regerings Gennemførelse af Lovgivning eller andre Foranstaltninger. Derefter kan den paagældende Territoriums Regering afgive en Erklæring til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om, at den gaar ind paa de af Konventionen flydende Forpligtelser paa det paagældende Territoriums Vegne.

5. En Erklæring om, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention flydende Forpligtelser, kkan afgives til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau

(a) af 2 eller flere Medlemmer af Organisationen, for saa vidt angaar et under deres fælles Myndighed staaende Territorium; eller

(b) af en international Myndighed, der i Kraft af De forenede Nationers Pagt eller paa anden Maade er ansvarlig for Administrationen af et Territorium, for saa vidt angaar dette Territorium.

6. Den Omstændighed, at man paatager sig at opfylde de af en Konvention flydende Forpligtelser i Overensstemmelse med Stk. 4 og 5, medfører paa det paagældende Territoriums Vegne Pligt til at opfylde Konventionens Forskrifter samt de i Organisationens Statut indeholdte Forskrifter vedrørende ratificerede Konventioner. En saadan Erklæring kan indeholde nærmere Oplysninger om de Modifikationer af Konventionens Bestemmelser, som Konventionens Tilpasning efter de lokale Forhold maatte nødvendiggøre.

7. Enhver Medlemsstat eller international Myndighed, som har afgivet en Erklæring i Kraft af nærværende Artikels Stk. 4 eller 5, kan fra Tid til anden i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser afgive en yderligere Erklæring, der modificerer den tidligere Erklærings Indhold, eller som paa det paagældende Territoriums Vegne tilbagekalde Ratificeringen af Konventionen.

8. Saafremt de af Konventionen flydende Forpligtelser ikke accepteres, for saa vidt angaar et af de i nærværende Artikels Stk. 4 eller 5 omhandlede Territorier,skal den eller de paagældende Medlemsstater eller den paagældende internationale Myndighed afgive Indberetning til Generaldirektøren for Det internationale Arbejdsbureau om Stillingen med Hensyn til det paagældende Territoriums Lovgivning og Praksis for saa vidt angaar de i Konventionen behandlede Emner, og Indberetningen skal angive det Omfang,i hvilket Konventionens Bestemmelser er blevet gennemført eller er foreslaaet gennemført ved Lovgivning, administrative Foranstaltninger, kollektive Overenskomster eller paa anden Maade, samt anføre de Vanskeligheder, som forhindrer eller forsinker Ratifikationen af den paagældende Konvention.

Artikel 36.

Ændringer til nærværende Statut, som er vedtaget af Konferencen med 2/3 Stemmers Majoritet af de tilstedeværende stemmeafgivende Delegerede, træder i Kraft, naar de ratificeres eller godtages af 2/3 af Organisationens Medlemmer, herunder 5 af de 8 Medlemmer, som har Sæde i Styrelsesraadet som Repræsentanter for de vigtigste Industrilande i Overensstemmelse med Reglerne i Artikel 7, Stk. 3, i nærværende Statut.

Artikel 37.

1. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Fortolkning af nærværende Statut eller af de Konventioner, som i Fremtiden eller af de Konventioner, som i Fremtiden maatte blive afsluttet af Medlemsstaterne i Henhold til nærværende Statuts Bestemmelser, skal henvises til Afgørelse af Den mellemfolkelige Domstol.

2. Uanset de i nærværende Artikels Stk. 1 anførte Bestemmelser kan Styrelsesraadet udarbejde og til Konferencens Godkendelse forelægge Regler om Oprettelse af en Domsmyndighed til hurtig Afgørelse af Tvivlspørgsmaal vedrørende Fortolkningen af en Konvention, som maatte blive henvist dertil af Styrelsesraadet eller i Overensstemmelse med Konventionens Bestemmelser. De af Den mellemfolkelige Domstol afsagte Kendelser og Responsa er bindende for den i Henhold til nærværende Stykke oprettede Domsmyndighed. De af en saadan Domsmyndighed afsagte Kendelser skal udsendes til Organisationens Medlemmer, og de Bemærkninger, som disse maatte knytte dertil, skal forelægges Konferencen.

Artikel 38.

1. Den internationale Arbejdsorganisation kan sammenkalde saadanne regionale Konferencer og oprette saadanne regionale Organer, som maatte anses for ønskelige for at fremme Organisationens Maal og Hensigter.

2. De regionale Konferencers Myndighed, Funktioner og Forretningsorden skal være undergivet nærmere af Styrelsesraadet udarbejdede Regler og forelægges Generalkonferencen til Godkendelse.

Artikel 39.

Den internationale Arbejdsorganisation skal have fuld juridisk Myndighed og skal i Særdeleshed kunne

(a) indgaa Kontrakter;

(b) erhverve og disponere over fast Ejendom og Løsøre;

(c) anlægge Søgsmaal.

Artikel 40.

1. Den internationale Arbejdsorganisation skal paa ethvert Medlems Territorium nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige til Gennemførelse af dens Formaal.

2. Repræsentanter paa Konferencen, Medlemmerne af Styrelsesraadet samt Generaldirektøren og Bureauets Embedsmænd skal ligeledes nyde de Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til Organisationen.

3. Disse Forrettigheder og Immuniteter skal fastsættes i en særskilt Overenskomst, der skal udarbejdes af Organisationen med Henblik paa Medlemmernes Godkendelse.

Bilag.

Deklaration om Den internationale Arbejdsorganisations Maal og Hensigter.

Den internationale Arbejdsorganisations Generalkonference har paa sit 26de Møde i Philadelphia den 10. Maj 1944 vedtaget nærværende Deklaration vedrørende Den internationale Arbejdsorganisations Maal og Hensigter og om de Principper, der bør præge Medlemmernes Politik.

I.

Konferencen bekræfter de grundlæggende Principper, hvorpaa Organisationen hviler og i Særdeleshed

(a) Arbejde er ikke en Handelsvare;

(b) Tale- og Forsamlingsfrihed er af afgørende Betydning for at befordre Fremgang;

(c) at der overhovedet findes Fattigdom, rummer en Fare for al Rigdom;

(d) Kampen imod Savn maa føres med usvækket Styrke indenfor hver Nation og med vedvarende og fælles, internationale Anstrengelser, hvor Arbejdernes og Arbejdsgivernes Repræsentanter, der nyder lige Ret med Regeringernes, forenes med disse til frie Drøftelser og Afgørelser paa et demokratisk Grundlag med Henblik paa Fremgang for det fælles Vel.

II

I Forvisningen om, at Erfaringen fuldt ud har godtgjort Sandheden af den i Den internationale Arbejdsorganisations Vedtægt indeholdte Grundsætning, at en varig Fred kun kan tilvejebringes paa Grundlag af social Retfærdighed, bekræfter Konferencen, at

(a) der er ethvert Menneskes Ret - uden Hensyn til Race, Trosbekendelse eller Køn - at søge at opnaa saavel materielt Velvære som Udvikling i aandelig Hensseende under Forhold, der byder Frihed, menneskeværdighed, økonomisk Tryghed og Ligeberettigelse;

(b) Tilvejebringelse af Forhold, hvorunder dette vil være muligt, maa være Hovedformaalet med al national og international politisk Virksomhed;

(c) al national og international politisk Virksomhed og andre Forholdsregler, og i Særdeleshed saadanne, der er af økonomisk og finansiel Betydning, skal vurderes i denne Aand og kun kan godtages, for saa vidt de maa antages at fremme og ikke hindre Opnaaelsen af dette Hovedformaal;

(d) Den internationale Arbejdsorganisation har Ansvaret for, at al international politisk Virksomhed og andre Forholdsregler undersøges og overvejes i dette Hovedformaals Aand;

(e) under Løsningen af de betroede Opgaver er Den internationale Arbejdsorganisation, under Hensyntagen til alle relevante økonomiske og finansielle Faktorer, berettiget til under sine Afgørelser og Henstillinger at medtage alle saadanne Forskrifter, som den finder hensigtsmæssige.

III.

Konferencen anerkender Den internationale Arbejdsorganisations højtidelige Forpligtelse til blandt Verdens Nationer at fremme saadanne Planer, der vil føre til

(a) fuld Beskæftigelse og Højnelse af Levestandarden;

(b) Beskæftigelse af Arbejdere i saadanne Erhverv, der kan tilfredsstille dem derved, at de i videst muligt Omfang faar Brug for deres særlige Dygtighed og Færdigheder, og saa ledes yder deres bedst til fælles Vel;

(c) Forskrifter, der - med dette Formaal for Øje og under ensartede Rettigheder for alle, der berøres deraf - medfører Lettelser med Hensyn til Uddannelse og Omflytning af Arbejdskraft, herunder Vandringer med Henblik paa Beskæftigelse og Kolonisation;

(d) Forholdsregler for saa vidt angaar Aflønning, Fortjeneste, Arbejdstid og andre Arbejdsvilkaar, der tager sigte paa at gennemføre en retfærdig Fordeling af Fremskridtes Frugter til alle og en Mindsteløn til alle, som er beskæftiget, og som har Brug for en saadan Beskyttelse;

(e) en faktisk Anerkendelse af Retten til Fællesforhandlinger, Samarbejde, Samvirksomhed mellem Ledelsen og Arbejdskraften med den stadige Forbedring af Produktionseffektiviteten for Øje og Samarbejdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere med Hensyn til Forberedelse og Gennemførelsen af sociale og økonomiske Forholdsregler;

(f) Udvidelse af Forholdsregler, der skaber social Tryghed, for at tilvejebringe en Minimumsindtægt for alle, der har Brug for en saadan Beskyttelse, samt passende Hjælp i Sygdomstilfælde;

(g) passende Beskyttelse af Arbejdernes Liv og Helbred i alle Erhverv;

(h) Regler om Børneforsorg og Moderskabsbeskyttelse;

(i) Regler om passende Ernæring, Boligforhold og Lettelser i Adgangen til Rekreationsophold og Undervisning;

(j) Regler, der tilsikrer lige Adgang i Henseende til undervisningsmæssig og faglig Uddannelse.

IV.

I Forvisningen om, at en mere fuldstændig og mere omfattende Udnyttelse af Verdens produktive Hjælpemidler, hvilket er nødvendigt for at naa de Maal, denne Deklaration tilsigter, kan opnaas ved en effektiv international og national Virksomhed, herunder Forholdsregler, som øger Produktion og Forbrug, som hindrer alvorlige økonomiske Udsving, som befordrer økonomisk og social Fremgang i Verdens mindre udviklede Egne, som sikrer større Fasthed i Verdensprisen paa Raastoffer, og som skaber en omfattende og støt international Handelsomsætning, paalægger Konferencen Den internationale Arbejdsorganisation at indlede et snævert Samarbejde med alle saadanne internationale Organer, som er medansvarlige for denne store Opgaves Løsning og for, at Helbredstilstanden, Uddannelsesvilkaarene og Velstanden blandt alle Nationer forbedres.

V.

Konferencen bekræfter, at de Principper, der indeholdes i nærværende Deklaration, fuldtud er anvendelige paa alle Folkeslag, og uanset at den nærmere Fremgangsmaade ved deres Anvendelse vil være afhængig af hvert enkelt Folks sociale og økonomiske Udvikling, vil en gradvis Anvendelse saavel overfor afhængige Folkeslag som overfor saadanne, der allerede har opnaaet Selvstyre, være et Spørgsmaal, der vedrører hele den civiliserede Verden.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med tilføjende, at Akten i henhold til dens Art. 3, 2. Stk. er traadt i Kraft den 20. April 1948 efter at være blevet ratificeret eller tiltraadt af 37 Stater.

Udenrigsministeriet, den 29. Marts 1949.

Gustav Rasmussen.

Kapitel I - Organisation.

Kapitel II - Forretningsordenen.

Kapitel III - Almindelige Bestemmelser.

Kapitel IV

Forskellige Bestemmelser.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af Den internationale Arbejdskonference i Montreal i 1946 vedtagne Akt angaaende Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut. (* 1)

Ved kongelig Resolution af 16. Juni 1947 har Danmark ratificeret følgende Akt, til hvis Ratifikation Rigsdagen under 28. Maj 1947 havde meddelt sit Samtykke

AKT OM ÆNDRINGER I DEN INTERNATIONALE ARBEJDSORGANISATIONS STATUT.

Efter at være blevet sammenkaldt i Montreal af Det internationale Arbejdsbureaus Styrelsesraad og efter at være traadt sammen til sit 29. Møde den 19. September 1946, og efter at der er opnaaet Enighed om Vedtagelsen af visse Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut, et Spørgsmaal, der omfattes af 2. Punkt paa Mødets Dagsorden, vedtager Den internationale Arbejdsorganisations Generalkonference i Dag den 9. Oktober 1946 følgende Akt om Ændringer i Den internationale Arbejdsorganisations Statut.