Bekendtgørelse om Danmarks Godkendelse af den i Chigaco den 7. December 1944 undertegnede Overenskomst om Transitrettigheder for internationale Luftruter. (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om Danmarks Godkendelse af den i Chigaco den 7. December 1944 undertegnede Overenskomst om Transitrettigheder for internationale Luftruter. (* 2)
I Henhold til Allerhøjeste Bemyndigelse af 13. November 1948 har den kgl. Ambassadør i Washington den 1. December s.A. overfor Amerikas Forenede Staters Regering notificeret Danmarks Godkendelse af ovennævnte Konvention, hvis Tekst lyder som følger
OVERENSKOMST OM TRANSITRETTIGHEDER FOR INTERNATIONALE LUFTRUTER
De Stater, som undertegner og godkender nærværende Overenskomst om Transitrettigeder for internationale Luftruter, og som er Medlemmer af Organisationen for international civil Luftfart, erklærer herved følgende
Artikel I.
Afsnit 1.
Hver af de kontraherende Stater tilstaar de øvrige kontraherende
Stater følgende Luftens Friheder, forsaavidt angaar regelmæssige internationale Luftruter
1) Retten til at overflyve dens Territorium uden at foretage Landing;
2) Retten til at foretage tekniske Mellemlandinger.
De i nærværende Afsnit nævnte Rettigheder finder ikke Anvendelse paa Lufthavne, der benyttes i militært Øjemed og med Udelukkelse af al regelmæssig international Lufttrafik. I Omraader, hvor Fjendtligheder finder Sted, eller som er under militær Besættelse, og i Krigstid paa Tilførselsruterne til saadanne Omraader, skal Udøvelsen af disse Rettigheder være underkastet de kompetente militære Myndigheders Godkendelse.
Afsnit 2.
De foran anførte Rettigheder skal udøves i Overensstemmelse med
Bestemmelserne i den midlertidige Overenskomst angaaende international civil Luftfart og - naar denne træder i Kraft - med Bestemmelserne i Konventionen angaaende international civil Luftfart, begge udfærdigede i Chicago den 7. December 1944.
Afsnit 3.
En kontraherende Stat, der tilstaar Luftfartselskaber, hjemmehørende
i en anden kontraherende Stat, Ret til at foretage tekniske Mellemlandinger, vil kunne kræve, at saadanne Luftfartselskaber tilbyder en rimelig kommerciel Befordring paa de Pladser, hvor saadanne Mellemlandinger foretages.
Et saadant krav maa ikke medføre nogen Forskel i Behandlingen af Luftfartselskaber, der driver Trafik paa samme Strækning. Hensyn skal herved tages til Luftfartøjernes Kapacitet, og Kravet skal være formuleret paa en saadan Maade, at der ikke gøres Indgreb i de paagældende internationale Luftruters normale Drift eller i en kontraherende Stats Rettigheder og Forpligtelser.
Afsnit 4.
Med Forbehold af Bestemmelserne i nærværende Overenskomst kan enhver
kontraherende Stat
1) angive den Rute, som international Lufttrafik skal følge indenfor den Territorium, saavel som de Lufthavne, der vil kunne benyttes paa en saadan Rute
2) paalægge eller tillade saadan Lufttrafik paalagt berettigede og rimelige afgifter for Benyttelsen af nævnte Lufthavne og andre Hjælpemidler; disse Afgifter maa ikke overstige de, der betales for Benyttelsen af saadanne Lufthavne og Hjælpemidler af dens egne i lignende international Luftfart anvendte Luftfartøjer. Det forudsættes, at de for Benyttelsen af Lufthavne og andre Hjælpemidler paalagte Afgifter, paa Begæring af en heri interesseret Stat, gøres til Genstand for Undersøgelse af Raadet i den ved ovennævnte Konvention oprettede Organisation for international civil Luftfart, som skal udarbejde Beretning og stille Forslag herom til Overvejelse af den eller de paagældende Stater.
Afsnit 5.
Hver af de kontraherende Stater forbeholder sig Ret til at nægte at
give eller at tilbagekalde en Koncession eller en Tilladelse til en anden Stats Luftfartselskab i ethvert Tilfælde, hvor det ikke findes godtgjort, at en væsentlig Del af Ejendomsretten og den effektive Kontrol beror hos Statsborgere i en kontraherende Stat, eller hvor et saadant Luftfartselskab undlader at efterkomme Lovene i den Stat, hvorover det driver Virksomhed, eller at opfylde sine Forpligtelser i Henhold til nærværende Overenskomst.
Artikel II.
Afsnit 1.
En kontraherende Stat, som er af den Opfattelse, at en af en anden
kontraherende Stat i Henhold til nærværende Overenskomst truffet Foranstaltning medfører uretfærdig eller skadelig Behandling af den, kan anmode Raadet om at underkaste Forholdet en Prøvelse. Raadet skal derpaa undersøge Sagen og indkalde de paagældende Stater til en Drøftelse. Saafremt det ikke ved en saadan Drøftelse lykkes at løse Vanskelighederne, kan Raadet overfor de paagældende kontraherende Stater afgive passende Kendelser og Henstillinger.Hvis en kontraherende Stat derefter ifølge Raadets Opfattelse uden Føje maatte undlade at træffe passende Ændringsforanstaltninger, kan Raadet foreslaa den ovenanførte Organisations Forsamling, at denne kontraherende Stat, indtil saadanne Forholdsregler er truffet, udelukkes fra de den i Henhold til nærværende Overenskomst tillagte Rettigheder og Privilegier. Forsamlingen kan med to Trediedeles Stemmeflertal udelukke en saadan kontraherende Stat i et Tidsrum, som den maatte anse for passende, eller indtil Raadet finder, at denne Stat har truffet de omhandlede Ændringsforanstaltninger.
Afsnit 2.
Saafremt en uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende
Stater angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Overenskomst ikke kan afgøres ved Forhandling, skal Bestemmelserne i ovenanførte Konventions Kapitel XVIII finde Anvendelse paa samme Maade som foreskrevet med Hensyn til Uoverensstemmelser vedrørende Fortolkningen eller Anvendelsen af nævnte Konvention.
ARTIKEL III.
Nærværende Overenskomst forbliver i Kraft lige saa længe som ovenanførte Konvention, dog saaledes, at en kontraherende Stat, der er Part nærværende overenskomst, vil kunne opsige den med eet Aars Varsel ved Meddelelse herom til Amerikas Forenede Staters Regering, som straks skal underrette alle øvrige Stater om saadan Meddelelse og Udtræden.
Artikel IV.
Alle Henvisninger til ovenanførte Konvention skal, indtil denne træder i Kraft, med Undtagelse af de i Artikel II, Afsnit 2, og i Artikel V indeholdte, anses som Henvisninger til den midlertidige Overenskomst angaaende international civil Luftfart, udfærdiget i Chicago den 7. December 1944. Henvisninger til Organisationen for international civil Luftfart, Forsamlingen og Raadet skal anses som Henvisninger til henholdsvis den midlertige Organisation for international civil Luftfart, den midlertidige Forsamling og det midlertidige Raad.
ARTIKEL V.
I nærværende Overenskomst bestemmes »Territorium« ligesom i ovenanførte Konventions Artikel 2.
ARTIKEL VI.
Undertegnelse og Godkendelse af Overenskomsten.
Undertegnede Delegerede ved den internationale civile Luftfartskonference, der traadte sammen i Chicago den 1. November 1944, har forsynet nærværende Overenskomst med deres Underskrift, under den Forudsætning, at hver af de Regeringer, paa hvis Vegne Overenskomsten er blevet undertegnet, snarest muligt skal underrette Amerikas Forenede Staters Regering om, hvorvidt Underskriften paa dens Vegne indebærer, at den paagældende Regering godkender Overenskomsten og anerkender den dermed paatagne Forpligtelse.
Enhver Stat, der er Medlem af Organisationen for international civil Luftfart, kan godkende nærværende Overenskomst som bindende for den ved overfor De Forenede Staters Regering at meddele sin Godkendelse, der vil faa Gyldighed fra den Dato, Meddelelse herom modtages af nævnte Regering.
Nærværende Overenskomst træder i Kraft imellem de kontraherende Stater ved de enkelte Staters Godkendelse af den. For enhver anden Stat, som underretter De Forenede Staters Regering om sin Godkendelse, bliver den derefter bindende fra Datoen for nævnte Regerings Modtagelse af Meddelelse herom. De Forenede Staters Regering skal underrette samtlige Stater, der har undertegnet og godkendt Overenskomsten, om saavel Datoerne for alle Godkendelser af denne som om Datoerne, paa hvilke den træder i Kraft for hver enkelt godkendende Stats Vedkommende.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF undertegner nedennævnte behørigt befuldmægtigede paa deres respektive Regeringers Vegne nærværende Overenskomst paa de ud for deres Underskrifter anførte Datoer. (* 1)
UDFÆRDIGET i Chicago den 7. December 1944 paa Engelsk. En paa det engelske, franske og spanske Sprog, som hver har lige Gyldighed, affattet Tekst skal staa aaben for Undertegnelse i Washington, D.C. Begge Tekster skal deponeres i Arkivet hos Amerikas Forenede Staters Regering, og bekræftede Afskrifter skal af denne Regering tilsendes samtlige de Stater, som maatte undertegne eller godkende nærværende Overenskomst.
A. Hosayn Aziz FOR AFGHANISTAN F.W. Eggleston FOR DET AUSTRALSKE 4. Juli 1945 FORBUNDS REGERING ------------------ Vicomte du Parc FOR BELGIEN 9. April 1945 Tenl. Al. Pacheco FOR BOLIVIA FOR BRASILIEN L.B. Pearson FOR CANADA 10. Februar 1945 R. Saenz FOR CHILE G. Bisquert R. Magallanes B. FOR KINA FOR COLOMBIA F. de P. Gutierrez FOR COSTA RICA 10. Marts 1945 Gmo Belt FOR CUBA 20. April 1945 V.S. Hurban FOR CZEKOSLOVAKIET 18. April 1945 FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK J.A. Correa FOR ECUADOR Francisco Gomez Jurado M. Hassan FOR ÆGYPTEN M. Roushdy M.A. Khalifa Felipe Vega-Gomez FOR EL SALVADOR 9. Maj 1945 Ephrem T. Medhen FOR ABESSINIEN 22. Marts 1945 M. Hymans FOR FRANKRIG C. Lebel Bourges P. Locussol D.T. Noti Botzaris FOR GRÆKENLAND A.J. Argyropoulos Osc. Morales L. FOR GUATEMALA 30. Januar 1945 G. Edouard Roy FOR HAITI E.P. Lefebvre FOR HONDURAS Thor Thors FOR ISLAND 4. April 1945 G.V. Bewoor FOR INDIEN M. Shayesteh FOR IRAN Ali Jawdat FOR IRAK FOR IRLAND C. Chamoun FOR LIBANON F. El-Hoss Walter F. Walker FOR LIBERIA Hugues Le Gallais FOR LUXEMBOURG 9. Juli 1945 Pedro A. Chapa FOR MEXICO M. Steenberghe FOR NEDERLANDENE Copes F.C. Aronstein Daniel Giles Sullivan FOR NEW ZEALANDS REGERING R.E. Frizell FOR NICARAGUA W. Munthe Morgenstierne FOR NORGE 30. Januar 1945 FOR PANAMA Celso R. Velazquez FOR PARAGUAY 27. Juli 1945 A. Revoredo FOR PERU J.S. Koechlin Luis Alvarado F. Elguera Gllmo van Oordt Leon J. Hernandez FOR DEN FILIPPINSKE Urbano A. Zafra FORBUNDSSTAT J. H. Foley Zbyslaw Ciolkosz FOR POLEN Dr. H.J. Gorecki Stefan J. Konorski Witold A. Urbanovicz Ludwik H. Gottlieb FOR POURTUGAL E. Terradas FOR SPANIEN German Baraibar R. Kumlin FOR SVERIGE Charles Bruggmann FOR SCHWEIZ 6. Juli 1945 N. Kahale FOR SYRIEN 6. Juli 1945 S. Kocak FOR TYRKIET F. Sahinbas Orhan H. Erol D.D. Forsyth FOR DEN SYDAFRIKANSKE UNION 4. Juni 1945 FOR REGERINGEN I DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANIEN OG NORDIRLAND Jeg erklærer, at medmindre der senere maatte fremkomme Meddelelse herom, gælder min Underskrift paa nærværende Overenskomst ikke, forsaavidt angaard Newfoundland. Adolf A. Berle Jr. FOR AMERIKAS FORENEDE STATER Alfred L. Bulwinkle Chas. A. Wolverton F. LaGuardia Edward Warner L. Welch Pogue William A.M. Burden Carl Carbajal FOR URUGUAY Col. Medardo R. Farias FOR VENEZUELA Venezuelas Delegation undertegner ad referendum og erklærer, at dens Regerings Godkendelse af nærværende Dokument er afhængig af Venezuelas Forenede Staters forfatningsmæssige Bestemmelser. F.J. Sucre J. Blanco Ustariz FOR JUGOSLAVIEN Henrik Kauffmann FOR DANMARK M.R. Seni Pramoj FOR SIAM Konventionen er, i Medfør af Artikel VI, 3. Afsnit, traadt i Kraft for nedennævnte Landes Vedkommende paa de angiver Datoer: Abessinien ....................................... 22. Marts 1945 Afghanistan ....................................... 17. Maj 1945 Amerikas Forenede Stater ......................... 8. Februar 1945 Argentina ........................................ 4. Juni 1946 Australien ....................................... 28. August 1945 Belgien .......................................... 19. Juli 1945 Bolivia .......................................... 4. April 1947 Canada ........................................... 10. Februar 1945 Cuba ............................................. 20. Juni 1947 Czekoslovaket .................................... 18. April 1945 Danmark .......................................... 1. December 1948 El Salvador ...................................... 1. Juni 1945 Filippinerne ..................................... 22. Marts 1946 Frankrig ......................................... 24. Juni 1948 Grækenland ....................................... 21. September 1945 Guatemala ........................................ 28. April 1947 Honduras ......................................... 13. November 1945 Indien ........................................... 2. Maj 1945 Irak ............................................. 15. Juni 1945 Island ........................................... 21. Marts 1947 Liberia .......................................... 19. Marts 1945 Luxembourg ....................................... 28. April 1948 Mexico ........................................... 25. Juni 1946 Nederlandene ..................................... 12. Januar 1945 New Zealand ...................................... 19. April 1945 Nicaragua ........................................ 28. December 1945 Norge ............................................ 30. Januar 1945 Pakistan ......................................... 15. August 1947 Paraguay ......................................... 27. Juli 1945 Polen ............................................ 6. April 1945 Schweiz .......................................... 6. Juli 1945 Siam ............................................. 6. Marts 1947 Spanien .......................................... 30. Juli 1945 Storbritannien og Nordirland ..................... 31. Maj 1945 Sverige .......................................... 19. November 1945 Sydafrika ........................................ 30. November 1945 Transjordanien ................................... 18. Marts 1947 Tyrkiet .......................................... 6. Juni 1945 Venezuela ........................................ 28. Marts 1946 Ægypten .......................................... 13. Marts 1947
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 16. December 1948.
Gustav Rasmussen.
(* 1) Hvor ingen Dato er anført, har Undertegnelsen fundet Sted den 7. December 1944.