Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den af de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13. Februar 1946 godkendte almindelige Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den af de Forenede Nationers Plenarforsamling den 13. Februar 1946 godkendte almindelige Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter. (* 1)
I Henhold til Kgl. Resolution af 2. Juni d A. har Danmark den 10. Juni d A. deponeret sit under 2. Juni d A. udfærdigede Tiltrædelsesdokument til fælgende den 13. Februar 1946 af de Forenede Nationers 1. Plenarforsamling, 1. Del, godkendte Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter
Konvention om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter. Godkendt af Plenarforsamlingen dan 13. Februar 1946.
Da Artikel 104 i de Forenede Nationers Pagt bestemmer, at Organisationen paa ethvert Medlems Territorium skal have en saadan Retsstilling, som maatte være nødvendig til Udøvelsen af dens Funktioner og Gennemførelsen af dens Formål, og
da Artikel 105 i de Forenede Nationers Pagt bestemmer, at Organisationen paa ethvert Medlems Territorium skal nyde saadanne Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige til Gennemførelsen af dens Formaal, og at Repræsentanter for Medlemmerne af de Forenede Nationer og Organisationers Embedsmænd ligeledes skal nyde de Forrettigheder og Immuniteter, som er nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til Organisationen,
har Plenarforsamlingen ved den 13. Februar 1946 vedtaget Resolution godkendt følgende Konvention og foreslaar, at den tiltrædes af ethvert Medlem af de Forenede Nationer.
ARTIKEL I.
Juridisk Personlighed.
Stk. 1. De Forenede Nationer er en juridisk Person og skal være berettiget til
a) at indgaa Kontrakter,
b) at erhverve og afhænde fast Ejendom og Løsøre,
c) at anlægge Retssager.
ARTIKEL II
Ejendom, Fonds og Aktiver.
Stk. 2. De Forenede Nationers Ejendele og Aktiver skal, hvor de end maatte forefindes, eller i hvis Besiddelse de end maatte være, være fritaget for enhver Form for Retsforfølgning, medmindre Organisationen i er særligt Tilfælde udtrykkeligt maatte have givet Afkald paa denne Immunitet. Dog skal intet Afkald paa Immunitet omfatte noget Retshaandhævelsesskridt.
Stk. 3. De Forenede Nationers Bygninger er ukrænkelige. De Forenede Nationers Ejendele og Aktiver skal, hvor de end maatte forefindes, eller i hvis Besiddelse de end maatte være, være fritaget for Ransagning, Rekvisitionering, Beslaglæggelse, Ekspropriation og enhver anden Form for Indblanding, hvad enten denne er af udøvende, administrativ, judiciel eller lovgivende Karakter.
Stk. 4. De Forenede Nationers Arkiv og i Almindelighed alle Aktstykker, der tilhører Organisationen eller er i dens Besiddelse, skal være ukrænkelige, hvor de end maatte forefindes.
Stk. 5. De Forenede Nationer kan uden Indskrænkning af økonomisk Kontrol, Regulativer eller Moratorier af nogen Art
a) være Indehaver af Fonds, Guld eller Valuta af enhver Art og disponere over Konti i enhver Valuta;
b) frit overføre Fonds, Guld eller Valuta fra det ene Land til det andet eller indenfor ethvert Lands Omraade og omsætte enhver Valuta, som Organisationen maatte være i Besiddelse af, til en hvilken som helst anden Valuta.
Stk. 6. Under Udøvelsen af sine Rettigheder i Henhold til Stk. 5 skal de Forenede Nationer tage behørigt Hensyn til eventuelle Forestillinger fra et Medlems Regering, forsaavidt det skønnes, at der uden Skade for de Forenede Nationers Interesser kan tages Hensyn til en saadan Forestilling.
Stk. 7. De Forenede Nationers Aktiver, Indkomster og øvrige Ejendomme skal være
a) fritaget for alle direkte Skatter. Dog vil de Forenede Nationer ikke kræve Fritagelse for Skatter, som faktisk kun er Gebyrer for offentlige tekniske Ydelser,
b) fritaget for Toldafgifter, Forbud og Restriktioner vedrørende Indførsel og Udførsel forsaavidt angaar Genstande, der indføres eller udføres af de Forenede Nationer til Organisationens officielle Brug. Der er dog Enighed om, at Genstande, indført i Henhold til denne Fritagelse, ikke vil blive solgt i det Land, hvori de indføres, undtagen paa Betingelser aftalt med det paagældende Lands Regering;
c) fritaget for Toldafgifter, Forbud og Restriktioner vedrørende Indførsel og Udførsel med Hensyn til Organisationens Publikationer.
Stk. 8. Medens de Forenede Nationer ikke i Almindelighed vil kræve Fritagelse for Betaling af Forbrugsafgifter eller Afgifter ved Salg af Løsøre eller fast Ejendom, der indgaar i den Pris, der skal betales, vil Medlemmerne dog, i Tilfælde hvor de Forenede Nationer foretager vigtige Køb til officiel Brug af Ejendom, der er eller maatte blive behæftet med saadanne Afgifter, naar det maatte være muligt, træffe hensigtsmæssige administrative Foranstaltninger til Eftergivelse eller Tilbagebetaling af Afgiftens Beløb.
ARTIKEL III
Lettelser med Hensyn til officielle Meddelelser, Forsendelser m.v.
Stk. 9. Paa hvert Medlems Omraade skal der gives de forenede Nationers officielle Meddelelser mindst samme Behandling, som det paagældende Medlems Regering indrømmer en hvilkensomhelst anden Regering, indbefattet dennes diplomatiske Repræsentation, med Hensyn til Forrettigheder, Takster og Afgifter for Postforsendelser, Telegrammer, Radiotelegrammer, telegrafiske Fotografier, Telefonsamtaler o. lign., samt Pressetakster for Oplysninger til Pressen og Radioen. De Forenede Nationers officielle Post og andre officielle Meddelelser skal ikke være Genstand for Censur.
Stk. 10. De Forenede Nationer skal være berettiget til at benytte Kode og til at sende og modtage sin Post med Kurer eller i Postsække, som skal nyde samme Forrettigheder og Immuniteter som diplomatiske Kurerer og Postsække.
ARTIKEL IV.
Medlemmernes Repræsentanter.
Stk. 11. Medlemmernes Repræsentanter til de Forenede Nationers Hoved- eller Hjælpeorganer og paa Konferencer sammenkaldt af de Forenede Nationer skal, medens de udøver deres Funktioner og under Rejsen til og fra Mødestedet, nyde følgende Forrettigheder og Immuniteter
a) Fritagelse for Anholdelse eller Tilbageholdelse og for Beslaglæggelse af personlig Bagage og Fritagelse for Retsforfølgning af enhver Art med Hensyn til mundtlige eller skriftlige Udtalelser og alle Handlinger, som de maatte fremsætte eller foretage i deres Egenskab af Repræsentanter;
b) Ukrænkelighed for alle deres Papirer og Aktstykker;
c) Ret til at benytte Kode og til at modtage Papirer eller Post pr. Kurer eller i forseglet Postsæk;
d) Fritagelse for dem selv og deres Ægtefæller for Indrejserestriktioner, Registrering af Udlændinge, Værnepligt eller Arbejdspligt i den Stat, de besøger, eller hvorigennem de rejser under Udøvelsen af deres Funktioner;
e) samme Lettelser med hensyn til Penge- og Valutarestriktioner, som gives udenlandske Magters Repræsentanter i midlertidige officielle Hverv;
f) samme Immuniteter og Lettelser med Hensyn til deres personlige Bagage, som tilstaas diplomatiske Udsendinge, samt ligeledes
g) saadanne andre Forrettigheder, Immuniteter og Lettelser, som ikke er i Strid med det foregaaende , og som diplomatiske Udsendinge nyder, bortset fra at de ikke skal have Ret til at fordre Fritagelse for at erlægge Told af indførte Varer (medmindre disse udgør en Del af deres personlige Bagage) eller for Forbrugs- eller Omsætningsafgifter.
Stk. 12. For at sikre, at Medlemmernes Repræsentanter til de Forenede Nationers Hoved- og Hjælpeorganer og paa Konferencer sammenkaldt af de Forenede Nationer faar fuld Ytringsfrihed og Uafhængighed under Udøvelsen af deres Funktioner, skal den Frihed for Retsforfølgning, der er tillagt dem med Hensyn til skriftlige og mundtlige Udtalelser og alle Handlinger foretaget under Udførelsen af deres Hverv, fortsat tilstaas de paagældende, selvom disse ikke længere er Repræsentanter for Medlemmerne.
Stk. 13. I Tilfælde, hvor en Form for Beskatning er afhængig af det Tidsrum, i hvilket Vedkommende har haft Bopæl paa Stedet, skal de Tidsrum ikke medregnes, i hvilke Medlemmernes Repræsentanter til de Forenede Nationers Hoved- eller Hjælpeorganer eller paa Konferencer sammenkaldt af de Forenede Nationer har haft Bopæl i en Stat for at udøve deres Funktioner.
Stk. 14. Forrettigheder og Immuniteter tilstaas Medlemmernes Repræsentanter, ikke til de paagældendes egen personlige Fordel, men for at sikre den uafhængig Udøvelse af deres Funktioner i Tilknytning til de Forenede Nationer. Følgelig har et Medlem ikke blot Ret, men ogsaa Pligt til at give Afkald paa sin Repræsentants Immunitet i ethvert Tilfælde, i hvilket det paagældende Medlem skønner, at Immuniteten vil hindre, at Retfærdigheden sker Fyldest, og at den kan frafaldes uden Skade for det Formaal, for hvilket den er tilstaaet.
Stk. 15. Bestemmelserne i Stk. 11, 12 og 13 finder ikke Anvendelse paa Forholdet mellem en Repræsentant og den Statsmyndighed, hvori han er Statsborger, eller for hvilken han er eller har været Repræsentant.
Stk. 16. I denne Artikel skal Udtrykket »Repræsentanter« omfatte alle Delegerede, Suppleanter, Raadgivere, tekniske Konsulenter og Delegationssekretærer.
ARTIKEL V
Embedsmænd.
Stk. 17. Generalsekretæren fastsætter de Klasser af Embedsmænd, paa hvilke Bestemmelserne i nærværende Artikel og Artikel VII skal komme til Anvendelse. Han skal forelægge denne Klassifikation for Plenarforsamlingen, hvorefter Meddelelse om de paagældende Klasser tilstilles alle Medlemmernes Regeringer. Navnene paa de Embedsmænd, der henføres til disse Klasser, skal fra Tid til anden bekendtgøres for Medlemmernes Regeringer.
Stk. 18. De Forenede Nationers Embedsmænd skal
a) fritages for Retsforfølgning med Hensyn til mundtlige eller skriftlige Udtalelser, der fremsættes og alle Handlinger, der er udført af dem paa Embeds Vegne
b) fritages for Beskatning af de Gager og Ydelser, der ydes dem af de Forenede Nationer;
c) fritages for al Værnepligt og Arbejdspligt;
d) fritages tilligemed deres Ægtefælle og de af dem afhængige Slægtninge for alle Indvandringsrestriktioner og Registreringspligt for Udlændinge;
e) tilstaas samme Forrettigheder med Hensyn til Valutalempelser, som er tillagt Embedsmænd af tilsvarende Rang indenfor de diplomatiske Missioner i den paagældende Stat;
f) tilstaas, tilligemed deres Ægtefæller og de af dem afhængige Slægtninge, samme Lettelser til Hjemrejse under internationale Kriser som diplomatiske Udsendinge;
g) være berettiget til toldfri Indførelse af Møbler og Effekter paa det Tidspunkt, da de første Gang tiltræder deres Stilling i det paagældende Land.
Stk. 19. Foruden de Immuniteter og Forrettigheder, som er angivet i Stk. 18, tilstaas der Generalsekretæren og alle Vice-Generalsekretærer for deres egen Person og for deres Ægtefæller og mindreaarige Børn de samme Forrettigheder, Immuniteter, Fritagelser og Lettelser, som efter Folkeretten tilstaas diplomatiske Udsendinge.
Stk. 20. Forrettigheder og Immuniteter tilstaas de paagældende Embedsmænd i de Forenede Nationers Interesse og ikke til deres egen personlige Fordel. Generalsekretæren skal være berettiget og forpligtet til at give Afkald paa enhver Embedsmands Immunitet i ethvert Tilfælde, hvor han skønner, at Immuniteten vil hindre, at Retfærdigheden sker Fyldest. og at den kan frafaldes uden Skade for de Forenede Nationers Interesser. Dersom det drejer sig om Generalsekretæren selv, er Sikkerhedsraadet bemyndiget til at give Afkald paa Immuniteten.
Stk. 21. De Forenede Nationer skal til enhver Tid samarbejde med vedkommende Myndigheder i Medlemsstaterne for at lette Rettens Gang, sørge for Iagttagelse af Politiforordninger og forhindre Forekomsten af Misbrug med Hensyn til de i denne Artikel nævnte Forrettigheder. Immuniteter og Lettelser.
ARTIKEL VI.
Sagkyndige i særligt Hverv for de Forenede Nationer.
Stk. 22. Sagkyndige (udover de Embedsmænd, der omhandles i Artikel V), der er udsendt i særligt Hverv for de Forenede Nationer, skal tilstaas de Forrettigheder og Immuniteter, som maatte være nødvendige for den uafhængige Udøvelse af deres Funktioner, saalænge Hvervet varer, heri indbefattet det Tidsrum de anvender til Rejser i Forbindelse med deres Hverv. Der skal navnlig tilstaas dem
a) Fritagelse for Anholdelse eller Tilbageholdelse og for Beslaglæggelse af deres personlige Bagage;
b) Fritagelse for Retsforfølgning af enhver Art med Hensyn til mundtlige eller skriftlige Udtalelser og Handlinger, der fremsættes eller foretages af dem under Udførelsen af deres Hverv. Denne Fritagelse for Retsforfølgning skal fortsat tilstaas de paagældende Personer, selvom disse ikke længere varetager Hverv for de Forenede Nationer;
c) Ukrænkelighed for alle Papirer og Dokumenter;
d) Retten til i deres Samkvem med de Forenede Nationer at bruge Kode og at modtage Papirer eller Post med Kurer eller i forseglede Postsække;
e) de samme Lettelser med Hensyn til Penge- eller Valutarestriktioner, som tilstaas Repræsentanter for udenlandske Regeringer i midlertidige officielle Hverv;
f) de samme Immuniteter og Lettelser med Hensyn til deres personlige Bagage, som tilstaas diplomatiske Udsendinge.
Stk. 23. Forrettigheder og Immuniteter indrømmes de Sagkyndige i de Forenede Nationers Interesse og ikke til de paagældendes egen personlige Fordel. Generalsekretæren har Ret og Pligt til at give Afkald paa Immunitet for enhver som helst Sagkyndig i enhver Sag, hvor han skønner, at Immuniteten vil hindre, at Retfærdigheden sker Fyldest, og at den kan frafaldes uden Skade for de Forenede Nationers Interesser.
ARTIKEL VII.
Forenede Nationers laissez-passer.
Stk. 24. De Forenede Nationer kan udstede særlige laissez-passer til sine Embedsmænd. Disse laissez-passer skal anerkendes og modtages som gyldige Rejsedokumenter af Medlemmernes Myndigheder under Hensyntagen til Bestemmelserne i Stk. 25.
Stk. 25. Ansøgninger om Visum (hvor det kræves) fra Ihændehaveren af de af de Forenede Nationer udstedte laissez-passer skal, naar de ledsages af en Erklæring om at de paagældende rejser i de Forenede Nationers Anliggender, behandles saa hurtigt som muligt. Desuden skal der tilstaas saadanne Personer Adgang til hurtig Rejse.
Stk. 26. Lignende Lettelser som de i Stk. 25 angivne skal tilstaas Sagkyndige og andre Personer, der, skønt de ikke er i Besiddelse af et af de Forenede Nationer udstedt laissez-passer, har en Erklæring om, at de rejser i de Forenede Nationers Anliggender.
Stk. 27. Naar Generalsekretæren, Vice- Generalsekretærer og Direktører rejser paa de af de Forenede Nationer udstedte laissez-passer , skal der tilstaas dem de samme Lettelser, som tilstaas diplomatiske Udsendinge
Stk. 28. Bestemmelserne i denne Artikel kan anvendes paa Embedsmænd af samme Rang under de særlige Institutioner, hvis de i Henhold til Pagtens Artikel 63 afsluttede Overenskomster om Forbindelse med de Forenede Nationer bestemmer det.
ARTIKEL VIII.
Afgørelser af Tvistigheder.
Stk. 29. De Forenede Nationer træffer Bestemmelse om passende Afgørelsesmaader af
a) Tvistigheder, der opstaar af Kontraktforhold, eller andre Tvistigheder af privatretlig Karakter, hvori de Forenede Nationer er Part;
b) Tvistigheder, der berører en af de Forenede Nationers Embedsmænd, som paa Grund af sin Embedsstilling nyder Immunitet, hvis denne ikke er frafaldet af Generalsekretæren.
Stk. 30. Alle Meningsforskelligheder, der opstaar ved Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Konvention, henvises til den mellemfolkelige Domstol, medmindre det i noget Tilfælde er aftalt mellem Parterne at anvende en anden Afgørelsesmaade. Hvis en Meningsforskel opstaar mellem de Forenede Nationer paa den ene Side og et Medlem paa den anden Side, skal der i Overensstemmelse med Pagtens Artikel 96 og Artikel 65 i Domstolens Statut anmodes om et Responsum om ethvert juridisk Spørgsmaal, der er forbundet dermed. Det Responsum, der afgives af Domstolen, skal af Parterne antages som bindende.
Slutningsartikel.
Stk. 31. Denne Konvention forelægges ethvert Medlem af de Forenede Nationer til Tiltrædelse.
Stk. 32. Tiltrædelse sker ved Deponering hos de Forenede Nationers Generalsekretær af et Dokument, og Konventionen træder i Kraft med Hensyn til hvert Medlem paa Datoen for Deponering af hvert enkelt Tiltrædelsesdokument.
Stk. 33. Generalsekretæren skal underrette alle de Forenede Nationers Medlemmer om Deponeringen af hvert enkelt Tiltrædelsesdokumentet.
Stk. 34. Der er Enighed om, at et Medlem, naar et Tiltrædelsesdokument deponeres paa dets Vegne, vil være i Stand til i Henhold til sine egne Love at gennemføre Bestemmelserne i nærværende Konvention.
Stk. 35. Nærværende Konvention skal vedblive at være i Kraft imellem de Forenede Nationer og ethvert Medlem, der har deponeret et Tiltrædelsesdokument, saa længe dette Medlem vedbliver at være Medlem af de Forenede Nationer, eller indtil en revideret almindelig Konvention er blevet godkendt af Plenarforsamlingen, og dette Medlem er blevet Deltager i den reviderede Konvention.
Stk. 36. Generalsekretæren kan med ethvert Medlem eller med Medlemmer afslutte Tillægsoverenskomster, hvorved Bestemmelserne i nærværende Konvention tillempes, forsaavidt angaar dette Medlem eller disse Medlemmer. Disse Tillægsoverenskomster skal i hvert enkelt Tilfælde være underkastet Plenarforsamlingens Godkendelse.
Følgende Lande har til Dato deponeret deres Tiltrædelsesdokumenter til Konventionen: Abessinien, Afghanistan, Den Dominikanske Republik. Frankrig, Grækenland, Guatemala. Haiti, Honduras, Indien, Iran, Island, Kanada. Liberia, Nederlandene, Nicaragua, Norge, Ny Zealand, Panama, Den Philippinske Republik, Polen, Salvador, Sverige og Storbritannien.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet,den 10. Juli 1948.
Gustav Rasmussen.