Overenskomst angående det norsk-danske Vareudveksling. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Overenskomst angående det norsk-danske Vareudveksling. (* 1)
Den danske Regering og den norske Regering er med det Formaal for øje
at fremme Vareudvekslingen mest muligt mellem Danmark og Norge blevet
enige om følgende Bestemmelser
Art I.
Den danske Regering vil give de nødvendige Tilladelser til Udførsel til Norge af Varer indenfor Rammen af de Varelister, som maatte blive aftalt mellem de to Lande.
Den norske Regering vil paa sin Side de nødvendige Tilladelser til Indførsel af Varer fra Danmark indenfor Rammen af de samme Varelister.
Art. II.
Den norske Regering vil give de nødvendige Tilladelser til Udførsel til Danmark af Varer indenfor Rammen af de Varelister, som maatte blive aftalt mellem de to Lande. Den danske Regering vil paa sin Side give de nødvendige Tilladelser til Indførsel af Varer fra Norge indenfor Rammen af de samme Varelister.
Art. III.
Begge Regeringer vil i størst mulig Udstrækning lette Udførslen respektive Indførslen ogsaa af Varer udover de i Varelisterne opførte Mængder og Varearter.
Art. IV.
Saafremt der i Varelisterne for samme Varer er angivet saavel mængde som Værdi, at det Mængdeangivelsen, der er afgørende, medens Værdien kun er anslaaet.
Art. V.
Kontingenter, der er aftalt for en bestemt Periode, og som ikke er udnyttet inden Periodens Udløb, vil blive overført til den følgende Periode, medmindre andet aftales.
Art. VI.
Der nedsættes et blandet dansk-norsk Regeringsudvalg, hvis Opgave det skal være at overvaage nærværende Aftales Gennemførelse og at drage Omsorg for Udarbejdelsen af de i Art. I og II omhandlede Varelister. Det træder sammen paa Begæring fra dansk eller norsk Side.
Art. VII.
Samtidig med Undertegnelsen af nærværende Overenskomst er man blevet enige om de som Bilag vedhæftede Varelister mellem Danmark og Norge i Tiden fra 1.April 1946 til 31. Marts 1947.
Denne Overenskomst træder i Kraft den 1.April 1946 og gælder indtil videre.
Udfærdiget i København i to Eksemplarer paa Dansk og Norsk, idet begge Tekster har samme Gyldighed.
København, den 30.Marts 1946.
Gustav Rasmussen