Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den den 9. November 1943 i Washington undertegnede Overenskomst vedrørende de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den den 9. November 1943 i Washington undertegnede Overenskomst vedrørende de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning.

Efter at Rigsdagen den 8. Marts d. A. havde meddelt sit Samtykke til Danmarks Ratifikation af den 9. November 1943 i Washington undertegnede Overenskomst vedrørende de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning, har Hans Majestæt Kongen ved Resolution af 13. April d.A. ratificeret nævnte Overenskomst, Hvis Tekst er saalydende

Overenskomst vedrørende de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning.

Washington, den 9. November 1943.

De Regeringer eller Myndigheder, hvis behørigt befuldmægtigede

Repræsentanter har underskrevet nærværende Overenskomst,

Hvis Lande er Medlemmer af de Forenede Nationer, eller har været tilsluttet disse under den nuværende Krig,

Og som har besluttet, at der til Befolkningen i ethvert af de Forenede Nationer befriet eller af Fjenden opgivet Omraade umiddelbart efter Befrielsen skal ydes Hjælp og Lindring for dens Lidelser, Levnedsmidler, Klæder og Boliger, Hjælp til Forebyggelse af Epidemier og til Genoprettelse af Sundhedstilstanden, og at der skal træffes de fornødne Foranstaltninger til Hjemsendelse af Fanger og landflygtige Personer og til paatrængende nødvendig Genopgbygning af Landbrugs- og Industriproduktionen samt til Genoprettelse af nødvendige Samfundsfunktioner,

Har indgaaet følgende Overenskomst:-

Artikel I.

Herved oprettes de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning.

1) Forvaltningen bemyndiges til at erhverve, besidde og overdrage Ejendom, afslutte Kontrakter og indgaa Forpligtelser, at udpege eller oprette Underafdelinger og føre Tilsyn med disse Arbejde, drive Erhvervsvirksomhed og i det hele foretage enhver Retshandling, der tjener til Fremme af Forvaltningens Formaal.

2) Forvaltningens Formaal og Funktioner er følgende, jfr. dog de i Artikel VII indeholdte Bestemmelser:-

(a) At planlægge, koordinere, administrere eller ordne Organiseringen af Hjælpeforanstaltninger til Fordel for krigsramte i ethvert under Kontrol af de Forenede Nationer staaende Omraade dels ved Tilvejebringelse af Levnedsmidler, Brændsel, Klæder, Boliger og andre Livsfornødenheder, Lægehjælp og anden livsvigtig Hjælp og dels ved i disse Omraader at yde den fornødne Bistand til Fremme af Produktion og Transport af de nævnte Goder og til Tilvejebringelse af de nævnte Tjenesteydelser. Efter Samraad med den paagældende Medlemsstats Regering og med dennes Samtykke fastsætter Forvaltningen Arten af den Virksomhed, Forvaltningen skal udøve inden for en Medlemsstats Omraade, i hvilket den paagældende Regering udøver den administrative Myndighed, og i hvilket Omfang Regeringen skal paatage sig Ansvaret for Gennemførelsen af de Foranstaltninger i det paagældende Omraade, som Forvaltningen maatte have planlagt.

(b) At udforme og afgive Indstilling om de Forholdsregler, der skal gennemføres af en eller flere Medlemsstaters Regeringer, eventuelt af samtlige Regeringer i Fællesskab, med Henblik paa Koordination af Indkøb, Anvendelse af Skibe og anden Virksomhed, der tager Sigte paa Fremskaffelse af Varer i Tiden efter Fjendtlighedernes Indstilling, alt med det Formaal dels at lade Forvaltningens Planer og Virksomhed indgaa som et Led i den samlede Forsyningsvirksomhed, dels at opnaa en ligelig Fordeling af disponible Forraad. Forvaltningen kan administrere de Koordinationsforholdsregler, hvortil de paagældende Medlemsstaters Regeringer har givet deres Tilslutning.

(c) At overveje, udforme og afgive Indstilling om de Forholdsregler, der skal gennemføres af en eller flere Medlemsstaters Regeringer eventuelt af samtlige Regeringer i Fællesskab, vedrørende de Foranstaltninger, der paa Grundlag af de af Forvaltningen indhøstede Erfaringer angaaende Tilrettelæggelse og Udførelse af Hjælpe- og Genopbygningsarbejdet maatte blive foreslaaet af nogen Medlemsstats Regering. Saafremt Raadet stemmer for saadanne Forslag, skal disse gøres til Genstand for Undersøgelse og Indstillinger, og disse vil være at tilstille vedkommende Regeringer til individuel eller fælles Foranstaltning, saafremt de godkendes af Centralkomiteen eenstemmigt og af Raadet ved Afstemning.

Artikel II.

Medlemssakb.

Medlemmer af de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning er de Regeringer eller Myndigheder, der underskriver denne Overenskomst, saavel som de Regeringer eller Myndigheder, som efter herom fremsat Anmodning maatte blive optaget ved Raadets Beslutning. Raadet kan, saafremt det anser det for ønskeligt, bemyndige Centralkomiteen til at optage nye Medlemmer imellem Raadets Samlinger.

Overalt, hvor Udtrykket »Medlemsstats Regering« forekommer i denne Overenskomst, sigtes der herved til et Medlem af Forvaltningen, enten en Regering eller en anden Myndighed.

Artikel III.

Raadet.

1. Hver Medlemsstats Regering udpeger en Repræsentant og de fornødne Stedfortrædere til de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltnings Raad, hvis Opgave er at fastlægge Retningslinierne for Forvaltningens Arbejde. Raadet udvælger for hver af sine Samlinger et af sine Medlemmer til at føre Forsædet under Samlingen. Raadet fastsætter selv sin Forretningsorden. Saafremt ikke andet er bestemt i nærværende Overenskomst eller vedtaget af Raadet, træffer dette sine Beslutninger ved simpel Stemmeflerhed.

2. Raadet indkaldes af Centralkomiteen til ordinær Samling mindst to Gange aarlig. Det kan indkaldes til ekstraordinær Samling, naarsomhelst Centralkomiteen maatte anse det for paakrævet, og det skal sammenkaldes inden tredive Dage, saafremt Anmodning derom fremsættes af en Tredjedel af raadets Medlemmer.

3. Raadets Centralkomite bestaar af Repræsentanterne for Kina, Unionen af socialistiske Sovjetrepubliker, det Forenede Kongerige og Amerikas Forenede Stater samt Generaldirektøren, som fører Forsædet uden at have Stemmeret.

Imellem Raadets Samlinger er Centralkomiteen berettiget til i paatrængende Tilfælde at træffe Beslutninger af principiel Karakter. Meddelelse om saadanne Beslutninger, der indføres i Centralkomiteens Forhandlingsprotokol, tilstilles omgaaende hver af Medlemsstaternes Regeringer. Beslutningerne kan optages til fornyet Overvejelse i Raadet under enhver ordinær Samling eller under enhver ekstraordinær Samling, indkaldt i Medfør af Artikel III, Pkt. 2. Saafremt der afholdes Møder af særlig Interesse for en Medlemsstat, skal Centralkomiteen opfordre den paagældende Medlemsstat til at lade sig repræsentere ved Møderne. Saafremt der afholdes Møder af særlig Interesse med Henblik paa Forsyningsproblemet, skal Centralkomiteen opfordre den Repræsentant, som er Formand i Raadets Forsyningskomite, til at deltage i Møderne.

4. Raaadets Forsyningskomite bestaar af de Raadsmedlemmer eller disses Stedfortrædere, der repræsenterer de Medlemsstater, der maa formodes at ville blive Hovedleverandører af Forsyninger til Hjælpe- og Genopbygningsarbejdet. Medlemmerne udvælges af Raadet, som i paatrængende Tilfælde kan bemyndige Centralkomiteen til at foretage Udnævnelser imellem Raadets Samlinger, hvilke Udnævnelser er gyldige indtil Raadets næste Samling. Forsyningskomiteen behandler, udformer og afgiver Indstillinger til Raadet og Centralkomiteen om Retningslinierne med Henblik paa Sikring af de nødvendige Leverancer. Centralkomiteen holder fra Tid til anden Møde med Forsyningskomiteen til Drøftelse af Principielle Forhold vedrørende Forsyninger.

5. Raadets Europa-Komite bestaar af samtlige de Raadsmedlemmer eller disses Stedfortrædere, der repræsenterer europæiske Medlemsstater, samt saadanne af Raadet udnævnte Medlemmer, der repræsenterer andre Regeringer, som direkte berøres af det europæiske Hjælpe- og Genopbygningsproblem. Raadet kan i paatrængende Tilfælde bemyndige Centralkomiteen til at foretage disse Udnævnelser mellem Raadets Samlinger, hvilke Udnævnelser er gyldige indtil Raadets næste Samling. Raadets Komite for det fjerne Østen bestaar af samtlige de Raadsmedlemmer eller disses stedfortrædere, der repræsenterer Medlemsstaters Regeringer inden for det fjernøstlige Omraade samt saadanne af Raadet udnævnte Medlemmer, der repæsenterer andre Regeringer, som direkte berøres af det fjernøstlige Hjælpe- og Genopbygningsproblem; Raadet kan i paatrængende Tilfælde bemyndige Centralkomiteen til at foretage disse Udnævnelser mellem Raadets Samlinger, og saadanne Udnævnelser er gyldige indtil Raadets næste Samling. De regionale Komiteer sammentræder normalt til Møder inden for deres respektive Omraader. De overvejer og afgiver Indstilling til Raadet og Centralkomiteen om Retningslinierne med Hensyn til Hjælpe- og Genopbygningsarbejder inden for deres respektive Omraader. Raadets Europakomite træder i Stedet for den Interallierede Komite for Efterkrigshjælp til Europa, som blev oprettet i London den 24. September 1941, og dennes Arkiver stilles til Raadighed for Europakomiteen.

6. Raadet opretter saadanne andre staaende regionale Komiteer, som maatte findes paakrævet. Med Hensyn til disse Komiteers Funktioner og Fremgangsmaaden ved Udnævnelsen af deres Medlemmer gælder de i Artikel III, Pkt. 5, vedrørende Raadets Komiteer for henholdsvis Europa og den fjerne Østen omhandlede Regler.Raadet opretter ogsaa saadanne andre staaende Komiteer, hvis raadgivende Bistand maatte anses for ønskelig saavel for Raadet som - mellem Raadets Samlinger - for Centralkomiteen. I de Staaende tekniske Komiteer, som maatte blive nedsat med Henblik paa særlige Spørgsmaal, saasom Ernæring, Sundhedsvæsen, Landbrug, Transportvæsen, kan Medlemmerne enten være Raadsmedlemmer eller Stedfortrædere udpegede af disse under Hensyntagen til deres særlige Sagkundskab inden for deres respektive Arbejdsomraader. Medlemmerne udnævnes af Raadet, som kan bemyndige Centralkomiteen til i paatrængende Tilfælde imellem Raadets Samlinger at foretage Udnævnelser med Gyldighed indtil Raadets næste Samling. De staaende tekniske Komiteer skal efter Samraad med de regionale Komiteer - hvis disse sidste maatte ønske det - oprette Underkomiteer som raadgivende Organer for de regionale Komiteer.

7. Raads- og Komitemedlemmernes Rejse- og andre Udlæg afholdes af de Regeringer, de repræsenterer.

8. Alle Beretninger og Indstillinger fra Raadets Komiteer tilstilles Generaldirektøren for at blive bragt til Raadets og Centralkomiteens Kundskab gennem det i Medfør af Artikel IV, Pkt. 4, oprettede Sekretariat.

Artikel IV.

Generaldirektøren.

1. Den udøvende Myndighed inden for De Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning indehaves af Generaldirektøren, der udnævnes af Raadet efter eenstemmig Indstilling af Centralkomiteen. Generaldirektøren kan afsættes af Raadet efter eenstemmig Indstilling af Centralkomiteen.

2. Generaldirektøren har uinskrænket Myndighed til, inden for de Grænser, der fastsættes af de til Raadighed staaende Midler og de af Raadet eller dets Centralkomite fastlagte Retningslinier, at gennemføre de i Artikel I, Pkt. 2 (a) omhandlede Hjælpeforanstaltninger. Umiddelbart efter Tiltrædelsen af sit Embede skal han sammen med De Forenede Nationers militære og andre kompetente Myndigheder udarbejde Planer for øjeblikkelig Nødhjælp til Civilbefolkningen i de af de Forenede Nationers væbnede Styrker besatte Omraader, drage Omsorg for Fremskaffelse og Oplagring af de nødvendige Forsyninger og oprette eller udpege de til dette Formaal paakrævede Nødhjælpsorganisationer. Under sin Virksomhed med Hensyn til Fremskaffelse, Transport og Fordeling af Forsyninger og andre Ydelser skal Generaldirektøren og hans Repræsentanter raadføre sig og samarbejde med de Forenede Nationers kompetente Myndigheder og overalt, hvor det er muligt, gøre Brug af de af disse Myndigheder til Raadighed stillede Hjælpemidler. Frivillige udenlandske Hjælpeinstitutioner maa ikke uden Generaldirektørens Samtykke og Kontrol udfolde nogen Virksomhed inden for et Omraade, der modtager Støtte fra Forvaltningen. Generaldirektørens Beføjelser og Pligter er underkastet de i Artikel VII omhandlede Begrænsninger.

3. Det paahviler ligeledes Generaldirektøren at organisere og lede de i Artikel I, Pkt. 2 (b) og 2 (c) nævnte Funktioner.

4. Generaldirektøren udnævner de efter hans Skøn nødvendige Vice-Generaldirektører, Tjenestemænd, sagkyndige og andet Personale ved sit Hovedkontor og andetsteds, herunder Delegationer for Arbejde i Marken, og kan i det Omfang, han maatte finde det hensigtsmæssigt, til disse overdrage sine Beføjelser. Generaldirektøren, eller efter hans Bemyndigelse Vice-Generaldirektørerne, opretter, forsaavidt Raadet og dets Komiteer, herunder de regionale Komiteer og Underkomiteer, finder det paakrævet, Sekretariater, ansætter Personale og anskaffer de nødvendige Hjælpemidler. De Vice-Generaldirektører, til hvem der maatte blive overdraget særlige Funktioner inden for et givet Omraade, skal saavidt muligt overvære de staaende regionale Komiteers Møder og holde dem underrettet om Hjælpe- og Genopbygningsvirksomheden inden for det paagældende Omraade.

5. Generaldirektøren indgiver periodiske Beretninger til Centralkomiteen og til Raadet angaaende Forvaltningens Virksomhed. Beretningerne offentliggøres, bortset fra de Dele heraf, som Centralkomiteen i De Forenede Nationers Interesse maatte finde det nødvendigt at behandle fortroligt. Hvis en Beretning berører en Medlemsstats Interesser paa en saadan Maade, at det maa anses for tvivlsomt, om den bør offentliggøres, afæskes vedkommende Medlemsstats Regering en Udtalelse angaaende Spørgsmaalet om Offentliggørelse. Generaldirektøren lader ligeledes udarbejde periodiske Beretninger om Forvaltningens Virksomhed inden for de enkelte Områder, hvilke Beretninger, ledsaget af hans Bemærkninger, vil være at tilstille Raadet, Centralkomiteen og de paagældende regionale Komiteer.

Artikel V.

Forsyninger og Hjælpekilder.

1. Hver Medlemsstats Regering vil i den Udstrækning, Bemyndigelse gives af dens forfatningsmæssige Organer, yde Bidrag til Forvaltningen med Henblik paa Gennemførelsen af de i Artikel I, Pkt. 2 (a) nævnte Formaal. Størrelsen og Arten af hver enkelt Medlemsstatts Bidrag vil til enhver Tid være at fastsætte af dennes kompetente forfatningsmæssige Organer. For alle de af Forvaltningen saaledes modtagne Bidrag vil der være at aflægge Regnskab.

2. Generaldirektøren skal, af Hensyn til eventuelle fremtidige Behov, have Overblik over de Forsyninger og Hjælpemidler, som Medlemsstaternes Regeringer har stillet til Raadighed, og foretage de fornødne Henvendelser til disse for at sikre de yderligere Forsyninger og Hjælpekilder, som maatte anses for paakrævet.

3. Indkøb, der under Krigen foretages af en Medlemsstats Regering uden for dens Landomraade i Hjælpe- og Genopbygningsøjemed, maa kun finde Sted efter Samraad med Generaldirektøren og skal, saavidt gørligt, udføres gennem det paagældende kompetente Organ under De Forenede Nationer.

Artikel VI.

Administrationsomkostninger.

Generaldirektøren forelægger Raadet et Aarsbudget og fra Tid til anden eventuelt paakrævede Tillægsbudgetter til Dækning af Forvaltningens nødvendige Udgifter. Naar et Budget er godkendt af Raadet, paalignes det samlede, godkendte Beløb Medlemsstaternes Regeringer i et af Raadet nærmere fastsat Forhold. Hver Regering forpligter sig til, saa hurtigt dens forfatningsmæssige Praksis tillader det, til Forvaltningen at indbetale sin saaledes fastsatte Andel i Administrationsudgifterne.

Artikel VII.

Saalænge der i et givet Omraade foregaar Fjendtligheder eller paa anden Maade gør sig militære Hensyn gældende, maa Forvaltningen og dens Generaldirektør, uanset Bestemmelserne i nærværende Overenskomst, kun udøve Virksomhed i det paagældende Omraade med den derværende militære Overkommandos Samtykke og under den Kontrol, som Overkommandoen maatte finde nødvendig. Afgørelsen af, hvorvidt der i et givet Omraade foregaar Fjendtligheder eller gør sig militære Hensyn gældende, træffes af vedkommende militære Øverstbefalende.

Artikel VIII.

Ændringer.

Denne Overenskomsts Bestemmelser kan ændres paa følgende Maade

(a) Ændringer, der medfører nye Forpligtelser for Medlemsstaternes Regeringer, kan kun vedtages af Raadet med to Tredjedels Stemmeflerhed og forpligter først den enkelte Medlemsstats Regering, naar dennes Samtykke foreligger hertil.

(b) Ændringer, der medfører Forandring af Artiklerne III og IV, bliver gyldige, naar de vedtages af Raadet med to Tredjedels Stemmeflerhed, omfattende samtlige Medlemmer af Centralkomiteen.

(c) Andre Ændringer er gyldige, naar de er godkendt af Raadet med to Tredjedels Stemmeflerhed.

Artikel IX.

Ikrafttræden.

Denne Overenskomst træder for alle Signatarmagternes Vedkommende i Kraft den Dag, den underskrives af den paagældende Signatarmagt, med mindre denne har taget udtrykkeligt Forbehold.

Artikel X.

Udmeldelse.

Enhver Medlemsstats Regering kan naarsomhelst efter 6 Maaneders Forløb, regnet fra det Tidspunkt, da Overenskomsten traadte i Kraft for den paagældende Regerings Vedkommende, opsige sit Medlemsskab af Forvaltningen. Opsigelsen faar Gyldighed 12 Maaneder efter, at den er meddelt Generaldirektøren, forudsat at den paagældende Medlemsstats Regering ved Udløbet af denne Frist har opfyldt alle de finansielle, forsyningsmæssige eller andre materielle Forpligtelser, som den maatte have paataget sig.

Udfærdiget i Washington den niende November Nittenhundrede og Treogfyrre, affattes paa det Engelske Sprog; Originalen vil være at deponere i Amerikas Forenede Staters Udenrigsministeriums Arkiv, medens bekræftede Genparter af Amerikas Forenede Staters Regering vil være at tilstille hver af de Regeringer og andre Myndigheder, paa hvis Vegne denne Overenskomst er underskrevet.

Ved kgl. Resolution af 11. Juni 1945 blev den danske Gesandt i Washington bemyndiget til under sædvanligt Ratifikationsforbehold at søge Danmark optaget som Medlem af de Forenede Nationers Hjælpe- og Genopbygningsforvaltning. Den 8. August s.A. blev Optagelsen eenstemmigt godkendt af Organisationens 3. Raadsmøde i London.

Følgende Lande har til Dato underskrevet Overenskomsten

Australien

Belgien

Bolivia

Brasilien

Den Hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik

Canada

Chile

Kina

Columbia

Costa Rica

Cuba

Czekoslovakiet

Danmark

Den Dominikanske Republik

Ecuador

Ægypten

Salvador

Abessinien

Frankrig

Grækenland

Guetemala

Haiti

Honduras

Island

Indien

Iran

Irak

Liberia

Luxembourg

Mexico

Nedelandene

New Zealand

Nicaragua

Norge

Panama

Paraguay

Peru

Philippinerne

Polen

Den Sydafrikanske Union

Tyrkiet

Den Ukrainiske socialistiske Sovjetrepublik

Unionen af socialistiske Sovjetrepubliker

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Amerikas Forenede Stater

Uruguay

Venezuela

Jugoslavien

Hvilket herved bringes til almindeligt Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 14. Maj 1946.

Gustav Rasmussen

Ingen