Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 23. September 1936 afsluttede Konvention om Radiofoniens Anvendelse i Fredens Tjeneste

Artikel 1.

De høje kontraherende Parter forpligter sig indbyrdes til at forbyde og i paakommende Tilfælde uden Opsættelse at standse enhver Udsendelse paa deres respektive Omraader som, til Skade for den gode internationale Forstaaelse, er egnet til at tilskynde Befolkningen paa et hvilket som helst Omraade til Handlinger, der er uforenelige med den indre Orden eller Sikkerhed paa et Omraade tilhørende en høj kontraherende Part.

Artikel 2.

De høje kontraherende Parter forpligter sig indbyrdes til at overvaage, at Udsendelser fra Radiostationer paa deres respektive Omraader hverken indeholder Tilskyndelse til Krig mod en anden høj kontraherende Part eller Tilskyndelse til Handlinger, der er egnede til at føre til saadan Krig.

Artikel 3.

De høje kontraherende Parter forpligter sig indbyrdes til at forbyde og i paakommende Tilfælde uden Opsættelse paa deres respektive Omraader at standse enhver Udsendelse, som er egnet til at skade den gode internationale Forstaaelse ved Angivelser, hvis Unøjagtighed er eller burde være kendt af de Personer, der er ansvarlige for Udsendelsen.

De forpligter sig i øvrigt indbyrdes til at overvaage, at erhver Udsendelse, der er egnet til ved unøjagtige Angivelser at skade den gode internationale Forstaaelse, snarest muligt rettes paa virksomste Maade, selv om Unøjagtigheden først er blevet opdaget, efter at Udsendelsen har fundet Sted.

Artikel 4.

De høje kontraherende Parter forpligter sig indbyrdes til, særlig i Krisetider, at overvaage, at Radiostationerne paa deres respektive Omraader kun udsender saadanne Oplysninger vedrørende Forholdet mellem Landene, hvis Nøjagtighed er blevet prøvet af de for Udsendelsen af disse Oplysninger ansvarlige Personer ved ethvert til deres Raadighed staaende Middel.

Artikel 5.

Enhver af de høje kontraherende Parter forpligter sig til at overlade til andre kontraherende Parter, der anmoder derom, saadanne Oplysninger som efter dens Formening er egnede til at lette de forskellige Radiofonitjenesters Udsendelser af Meddelelser, der har til Formaal at fremme Kendskabet til det paagældende Lands Kultur og særlige Forhold samt til Hovedtrækkene i Udviklingen af dets forhold til andre Nationer og dets Bidrag til arbejdet for at organisere Freden.

Artikel 6.

For at sikre den fulde Virkning af de af foranstaaende Artikler flydende Forpligtelser paatager de høje kontraherende Parter sig indbyrdes Pligt til at udfærdige passende Vejledninger og Bestemmelser til Brug for de Regeringen direkte underlagte Radiofonitjenester, samt til at drage Omsorg for, at saadanne Vejledninger og Reglementer anvendes af Radiofonitjenesterne.

Med samme Maal for Øje forpligter de høje kontraherende Parter sig indbyrdes til at drage Omsorg for, at der, til Brug for selvstændige Radiofoniforetagender, indføjes passende Bestemmelser enten i en offentlig Institutions Stiftelsesdokument eller i de et koncessioneret Selskab paalagte Betingelser eller i de Forskrifter, der kommer til Anvendelse paa andre private Foretagender, samt til at træffe de nødvendige Foranstaltninger til at sikre sig, at Bestemmelserne anvendes.

Artikel 7.

Hvis der mellem de høje kontraherende Parter opstaar Tvist vedrørende Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Konvention, og denne Tvist ikke har kunnet ordnes paa tilfredsstillende Maade ad diplomatisk Vej, skal den afgøres i Overensstemmelse med de mellem Parterne gældende Bestemmelser angaaende Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.

I Tilfælde af, at der ikke maatte eksistere saadanne Bestemmelser mellem de stridende Parter, skal Tvisten henvises til Voldgiftsbehandling eller retslig Afgørelse. I Mangel af Overenskomst angaaende Valget af en anden Domstol skal Tvisten, paa en af Parternes Anmodning, indbringes for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, hvis de alle er Deltagere i Protokollen af 16. December 1920 vedrørende Statuten for nævnte Domstol eller, hvis de ikke alle er Deltagere i denne Protokol, for en Voldgiftsdomstol nedsat i Henhold til Haag-Konventionen af 18. Oktober 1907 angaaende fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Stridigheder.

Forinden at gøre Brug af de i ovenstaaende Stk. 1. og 2. nævnte Fremgangsmaader, vil de høje kontraherende Parter, efter fælles Overenskomst, kunne anmode den internationale Kommission for intellektuelt Samarbejde om dens bona officia, og det paahviler da Kommissionen at nedsætte et særligt Udvalg i dette Øjemed.

Artikel 8.

Nærværende Konvention, hvis franske og engelske Tekst begge er autentiske, skal bære denne Dags Dato og skal indtil den 1. Maj 1937 staa aaben for Undertegnelse for samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og for enhver Ikke-Medlemsstat, der har været repræsenteret paa den Konference, som har udarbejdet denne Konvention, samt for enhver Ikke-Medlemsstat til hvilken Folkeforbundsraadet har sendt et Eksemplar af denne Konvention i dette Øjemed.

Artikel 9.

Nærværende Konvention skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne skal tilstilles Generalsekretæren for Folkeforbundet. Denne sender Meddelelse om deres Deponering til alle Medlemmer af Folkeforbundet saavel som til de i den foregaaende Artikel nævnte Ikke-Medlemsstater.

Artikel 10.

Fra den 1. Maj 1937 vil ethvert Medlem af Folkeforbundet og enhver af de i Artikel 8 nævnte Ikke-Medlemsstater kunne tiltræde nærværende Konvention.

Tiltrædelsesdokumenterne skal tilstilles Generalsekretæren for Folkeforbundet. Denne sender Meddelelse om deres Deponering til samtlige Medlemmer af Folkeforbundet og til alle de i nævnte Artikel anførte Ikke-Medlemsstater.

Artikel 11.

Nærværende Konvention skal registreres af Generalsekretæren for Folkeforbundet i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Pagtens Artikel 18 tredsindstyve Dage efter, at han har modtaget den sjette Ratifikation eller Tiltrædelse.

Konventionen træder i Kraft paa Dagen for dens Registrering.

Artikel 12.

Enhver Ratifikation eller Tiltrædelse, der finder Sted efter, at Konventionen er traadt i Kraft, skal blive gyldig tredsindstyve Dage efter, at Generalsekretæren for Folkeforbundet har modtaget den.

Artikel 13.

Nærværende Konvention skal kunne opsiges ved en til Generalsekretæren for Folkeforbundet rettet Meddelelse. Opsigelsen træder i Kraft et Aar efter dens Modtagelse.

Generalsekretæren skal underrette Medlemmerne af Folkeforbundet og de i Artikel 8 nævnte Ikke-Medlemsstater om de saaledes modtagne Opsigelser.

Nærværende Konvention ophører at gælde, saafremt Antallet af de høje kontraherende Parter, som Følge af Opsigelser, bliver mindre end seks.

Artikel 14.

Enhver af de høje kontraherende Parter kan ved Undertegnelsen, Ratifikationen, Tiltrædelsen eller senere i en til Generalsekretæren for Folkeforbundet rettet skriftlig Meddelelse erklære, at nærværende Konvention skal finde Anvendelse for saa vidt angaar alle eller en Del af dens Kolonier, Protektorater, oversøiske Omraader eller Omraader under dens Overhøjhed eller Mandat. Nærværende Konvention skal da komme til anvendelse paa det omraade eller de Omraader, der er anført i Erklæringen, tredsindstyve Dage efter dens Modtagelse. I Mangel af saadan Erklæring finder Konventionen ikke Anvendelse paa noget af disse Omraader.

Enhver af de høje kontraherende Parter skal senere paa et hvilket som helst Tidspunkt ved en til Generalsekretæren for Folkeforbundet afgiven Meddelelse kunne erklære, at nærværende Konvention skal ophøre at gælde for saa vidt angaar alle eller en Del af dens Kolonier, Protektorater, oversøiske Omraader eller Omraader under dens Overhøjhed eller Mandat. Konventionen skal da ophøre at gælde paa det Omraade eller de Omraader, der er anført i Erklæringen, et Aar efter dens Modtagelse.

Generalsekretæren skal gøre samtlige Folkeforbundsmedlemmer samt de i Artikel 8 nævnte Ikke-Medlemsstater bekendt med alle i Medfør af nærværende Artikel modtagne Erklæringer.

Artikel 15.

Anmodning om Revision af nærværende Konvention kan paa et hvilket som helst Tidspunkt fremsættes af en høj kontraherende Part i Form af en til Generalsekretæren for Folkeforbundet rettet Meddelelse. Denne Meddelelse skal af Generalsekretæren for Folkeforbundet videregives til de andre høje kontraherende Parter. Saafremt mindst en Tredjedel af disse slutter sig til Anmodningen, er de høje kontraherende Parter enige om at samles til en Konference for at revidere Konventionen.

Det paahviler i saa Fald Generalsekretæren overfor Folkeforbundets Raad eller Forsamling at foreslaa sammenkaldt en Konference med Revision for Øje.

SKET i Geneve, den tre og tyvende September nitten Hundrede og Seks og Tredive, i et enkelt Eksemplar, som skal deponeres i Folkeforbundssekretariatets Arkiv. En bekræftet Kopi skal tilstilles alle Folkeforbundsmedlemmer og de i Artikel 8 nævnte Ikke-Medlemsstater.

Albanien: Ad referendum: (SIGN) TH. LURASSI.

Den argentinske Republik: (SIGN) C.A. PARDO.

Østrig: (SIGN) M. LEITMAIER.

Belgien: Under Forbehold af de Erklæringer, der er optaget i det afsluttende Mødes Forhandlingsprotokol. (* 1) (SIGN) BOURQUIN.

(* 1) Disse Erklæringer er af følgende Ordlyd

»Den belgiske Delegation erklærer som sin Opfattelse, at et Lands Ret til ved egne Midler at forstyrre utilbørlige Udsendelser fra et andet Land, i det Omfang en saadan Ret bestaar i Henhold til Folkerettens almindelige Regler og gældende Overenskomster, ikke paa nogen Maade berøres af Konventionen.«

Brasilien: (SIGN) E. MONTARRAYOS.

Storbritannien og Nord-Irland: (SIGN) CRANBORNE; (SIGN) F. W. PHILLIPS; (SIGN) H. G. G. WELCH.

Colombia: Ad referendum: (SIGN) GABRIEL TURBAY; (SIGN) CARLOS LOZANO y LOZANO.

Danmark: (SIGN) HOLGER BECH.

Spanien: Under Forbehold af den Erklæring, der er optaget i det afsluttende Mødes Forhandlingsprotokol. (* 1) (SIGN) JOSE RIVAS y GONZALEZ; (SIGN) MANUEL MARQUEZ.

(* 1) Denne Erklæring er af følgende Ordlyd

»Den spanske Delegation erklærer, at dens Regering forbeholder sig Ret til ved alle Midler at standse Propaganda, som kan forstyrre Landets indre Orden, og som udgør et Brud paa Konventionen, i Tilfælde af, at den ved Konventionen foreskrevne Fremgangsmaade ikke muliggør, at Overtrædelsen øjeblikkelig bringes til Ophør.«

Frankrig: (SIGN) M. PELLENC; (SIGN) YVES CHATAIGNEAU.

Grækenland: Ad referendum: (SIGN) RAOUL BIBICA-ROSETTI.

Indien: (SIGN) DENYS BRAY.

Litauen: (SIGN) J. URBSYS.

Luxembourg: (SIGN) REUTER.

Ny Zealand: (SIGN) W. J. JORDAN. (SIGN) C. J. PARR.

Holland: (SIGN) C. VAN RAPPARD.

Rumænien: (SIGN) T. TANASESCO.

Svejts: (SIGN) C. GORGE

Czekoslovakiet: (SIGN) ROD. KUNZL-JIZERSKY.

Tyrkiet: Ad referendum: (SIGN) N. SADAK.

Unionen af socialistiske Under Forbehold af de Erklæringer,

Sovjetrepublikker: der er optaget i det afsluttende Mødes Forhandlingsprotokol. (* 1) (SIGN) ED. HOERSCHELMANN.

Uruguay: (SIGN) V. BENAVIDES.

(* 1) Disse Erklæringer er af følgende Ordlyd

»Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker's Delegation erklærer, at Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker's Regering nærer den Opfattelse, at Retten til, saalænge den i Art. 7 foreskrevne Fremgangsmaade ikke er afsluttet, at iværksætte Gengældelsesforanstaltninger mod et Land, der foretager utilbørlige Udsendelser rettet imod den, i det Omfang en saadan Ret bestaar i Henhold til Folkerettens almindelige Regler og gældende Konventioner, ikke paa nogen Maade berøres af Konventionen.

Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker's Delegation erklærer, at dens Regering, der er beredt til paa Basis af Gensidighed at anvende Konventionens Principper overfor alle de kontraherende Stater, dog er af den Opfattelse, at visse af Konventionens Bestemmelser, navnlig med Hensyn til Bekræftelse af Oplysninger og de til bilæggelse af Tvistigheder foreskrevne Fremgangsmaader, forudsætter, at der opretholdes diplomatisk Forbindelse mellem de kontraherende Parter. Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker's Regering er følgelig af den Opfattelse, at der - for at undgaa eventuelle Uoverensstemmelser og Misforstaaelser mellem Stater, der er Parter i Konventionen, men ikke indbyrdes opretholder diplomatisk Forbindelse - ved Konventionen ikke kan antages at være skabt udtrykkelige Forpligtelser mellem disse Stater.

Konventionen er hidtil foruden af Danmark ratificeret af følgende Lande

Brasilien, Estland, Frankrig (i Henhold til Artikel 14 skal Konventionen desuden ifølge den franske Regerings Erklæring gælde for Frankrigs Kolonier, Protektorater og Mandatomraader), Guatemala, Indien, Luxembourg, Nederlandene (heri indbefattet Hollandsk Indien, Surinam og Curacao), Norge, Ny Zealand, Schweiz, Storbritannien og Nord-Irland (i Henhold til Artikel 14 skal Konventionen desuden ifølge den britiske Regerings Erklæring finde Anvendelse paa Birma og Syd-Rhodesia), samt Ægypten. Endvidere er Konventionen tiltraadt af følgende Lande: Australien (heri indbefattet Papua og Norfolkøen, samt Mandatomraaderne Ny Guinea og Nauru) Eire, Finland, Letland, San Salvador, Sverige og Syd-Afrika (med Mandatomraadet Sydvest-Afrika).

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Danmarks Ratifikationsdokument er deponeret i Folkeforbundets Sekretariat den 11. Oktober 1937.

Udenrigsministeriet, den 31. Maj 1939.

P. Munch.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den i Geneve den 23. September 1936 afsluttede Konvention om Radiofoniens Anvendelse i Fredens Tjeneste

Ved kgl. Resolution af 30. September 1937 har Danmark ratificeret følgende Konvention

Oversættelse.

INTERNATIONAL KONVENTION OM RADIOFONIENS ANVENDELSE I FREDENS TJENESTE.

ALBANIEN, DEN ARGENTINSKE REPUBLIK, ØSTRIG, BELGIEN, BRASILIENS FORENEDE STATER, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORD-IRLAND, CHILE, COLOMBIA, DANMARK, DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK, ÆGYPTEN, SPANIEN, ESTLAND, FRANKRIG, GRÆKENLAND, INDIEN, LITAUEN, LUXEMBOURG, MEXICOS FORENEDE STATER, NORGE, NY ZEALAND, NEDERLANDENE, RUMÆNIEN, SCHWEIZ, CZEKOSLOVAKIET, TYRKIET, UNIONEN AF SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKKER OG URUGUAY,

der har erkendt Nødvendigheden af gennem Regler, fastsat ved fælles Overenskomst, at forhindre at Radiofonien anvendes paa en for god international Forstaaelse skadelig Maade;

som endvidere er besjælet af Ønsket om, gennem Anvendelsen af disse Regler, at gøre Brug af de Muligheder, som dette Meddelelsesmiddel rummer til at fremme en bedre indbyrdes Forstaaelse mellem Folkeslagene

har besluttet at afslutte en Konvention i dette Øjemed og har som deres Befuldmægtigede udnævnt

Albanien

THOMAS LUARASSI, Sekretær ved den permanente Delegation ved Folkeforbundet.

Den argentinske Republik

CARLOS A. PARDO, Handelsraadgiver for Gesandtskabet i Bern.

Østrig

Hans Eksellence, Dr MARCUS LEITMATER, Ekstraordinær Gesandt og Befuldmægtiget minister.

Belgien

MAURICE BOURQUIN, Professor ved Universitetet i Geneve.

Brasiliens forenede Stater

ELYSEU MONTARROYOS, Delegeret ved det internationale institut for intellektuelt Samarbejde.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland

VISCOUNT CRANBORNE, M.P., Understatssekretær for udenrigske Anliggender.

FREDERICK WILLIAM PHILLIPS, Direktør for Telefonkommunikationer, General Post Office.

HENRY GEORGE GORDON WELCH, Departementschef, General Post Office.

Chile

ENRIQUE J. GAJARDO V., Chef for det permanente Kontor ved Folkeforbundet.

Colombia

Hans Eksellence Dr. GABRIEL TURBAY, fast Delegeret ved Folkeforbundet, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister;

Hans Eksellence Dr. CARLOS LOZANO y LOZANO, Overordenlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister hos Præsidenten for den spanske Republik.

Danmark

HOLGER OLUF QUISTGAARD BECH, Første Sekretær ved den faste Delegation ved Folkeforbundet.

Den Dominikanske Republik

CHARLES ACKERMANN, Generalkonsul i Geneve.

Ægypten

ABD-EL-FATTAH ASSAL, Charges d'Affaires a. i. i Bern.

Spanien

JOSE RIVAS y GONZALEZ, Chef for Radiokommunikations-Afdelingen i Trafikministeriet;

MANUEL MARQUEZ MIRA, Professor ved den officielle Skole for Telekommunication.

Estland

JOHANNES KODAR, Fast Delegeret a. i. ved Folkeforbundet.

Frankrig

MARCEL PELLENC, Generaldirektør for Radiofonien i Ministeriet for Post, Telegraf og Telefon.

YVES CHATAIGNEAU, Kontorchef i Udenrigsministeriet.

Grækenland

Hans Eksellence RAOUL BIBICA-ROSETTI, Fast Delegeret ved Folkeforbundet, Befuldmægtiget Minister.

Indien

Sir DENYS de SAUMAREZ BRAY, K.C.S.I., K.C.I.E., C.B.E.

Litauen

JUOZAS URBSYS, Befuldmægtiget Minister, Politisk Direktør i Udenrigsministeriet.

Luxembourg

Hans Eksellence EMILE REUTER, Honorær Statsminister, Formand for Deputeretkammeret.

Mexicos Forenede Stater

Hans Eksellence NARCISO BASSOLS, Ambassadør, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister akkrediteret Hoffet i St. James.

Hans Eksellence PRIMO VILLA MICHEL, Fast Delegeret ved Folkeforbundet, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister.

Norge

EINAR MASENG, Fast Delegeret ved Folkeforbundet.

Ny Zealand

WILLIAM JOSEPH JORDAN, Højkommissær i London;

Sir CHRISTOPHER JAMES PARR, G.C.M.G.

Nederlandene

Hans Eksellence RIDDER C. van RAPPARD, Fast Repræsentant ved Folkeforbundet, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det Schweiziske Forbundsraad.

Rumænien

TUDOR A. TANASESCO, Ingeniør i Trafikministeriet, Lektor ved den Polytekniske Skole i Bukarest.

Schweiz

CAMILLE GORGE, Legationsraad, Chef for Folkeforbundskontoret i det federale politiske Departement.

JAKOB BUSER, Afdelingschef i Generaldirektoratet for Post og Telegraf.

Czekoslovakiet

Hans Eksellence RUDOLF KUNZEL-JIZERSKY, Fast Delegeret ved Folkeforbundet, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det schweiziske Forbundsraad.

Tyrkiet

Hans Eksellence NECMEDDIN SADAK, Fast Delegeret ved Folkeforbundet, Befuldmægtiget Minister.

Unionen af socialistiske Sovjetrepublikker

EDOUARD HOERSCHELMANN, Generalsekretær i Folkekommissariatet for udenrigske Anliggender.

Uruguay

Hans Eksellence VICTOR BENAVIDES, Ingeniør, Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister ved det schweiziske Forbundsraad.

hvilke, efter at have forelagt deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Ingen