Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den i Bryssel den 25. august 1924 afsluttede internationale Konvention om Indførelse af visse ensartede Regler om Konnossementer med tilhørende Undertegnelsesprotokol. (* 1)

Artikel 1.

I denne Konvention anvendes følgende Ord nøjagtig i den Betydning, der angives nedenfor.

a. »Bortfragter« omfatter den Reder eller Befragter af et Skib, der er Part i en Fragtaftale med en Aflader.

b. »Fragtaftale« anvendes alene om en Fragtaftale, der indeholdes i et Konnossement eller lignende Adkomstdokument angaaende Befordring af Gods over Søen. Det anvendes ligeledes om et Konnossement eller lignende Dokument, der er udstedt i Henhold til et Certeparti, fra det Øjeblik at regne, da dette Dokument bliver bestemmende for Retsforholdet mellem Bortfragteren og Konnossementsindehaveren.

c. »Gods« indbefatter Gods, Genstande, Varer og Artikler af enhver Art med Undtagelse af levende Dyr og af Last, der i Fragtaftalen er angivet som Dækslast og virkelig føres paa Dæk.

d. »Skib« betegner ethvert Fartøj der anvendes til Befordring af Gods over Søen.

e. »Befordring af Gods« dækker den Tid, der forløber fra Indlastningen af Godset og til dets Udløsning af Skibet.

Artikel 2.

Med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 6 skal Bortfragteren i alle Aftaler om Befordring af Gods over Søen med Hensyn til Lastningen, Behandlingen, Stuvningen, Befordringen og Bevaringen af, Omsorgen for og Losningen af nævnte Gods være underkastet det Ansvar og de Forpligtelser og nyde de Rettigheder og de Ansvarsfritagelser, der angives nedenfor.

Artikel 3.

1. Bortfragteren er forpligtet til før og ved Rejsens Begyndelse at anvende tilbørlig Omhu for

a. at sætte Skibet i sødygtig Stand,

b. at bemande, udruste og proviantere Skibet tilbørligt,

c. at sætte Lasterum, Køle- og Fryserum og alle andre Dele af Skibet, hvor Gods lastes, i god og behørig Stand til Modtagelse, Befordring og Bevaring af Godset.

2. Med Forbehold af Bestemmelserne i Artikel 4 skal Bortfragteren anvende tilbørlig Omhu med Hensyn til Lastningen, Behandlingen, Stuvningen, Befordringen og Bevaringen af, Omsorgen for og Losningen af det transporterede Gods.

3. Efter at have modtaget Godset i sin Varetægt skal Bortfragteren eller hans Skibsfører eller Agent paa Afladerens Forlangende til denne udstede et Konnossement, der blandt andet skal indeholde

a. de vigtigste Mærker, der er nødvendige til Identificeringen af Godset, saaledes Som de skriftligt opgives af Afladeren før Lastningen af Godset begynder, forudsat at disse Mærker er stemplet eller paa anden Maade tydeligt anbragt paa det uemballerede Gods eller paa de Kasser eller den Indpakning, hvori det indeholdes, og paa en saadan Maade at Mærkerne under almindelige Omstændigheder vil vedblive at være læselige til Rejsens Slutning.

b. enten Antallet af Kolli eller Stykketal eller Mængden eller Vægten efter Omstændighederne, saaledes som Afladeren skriftligt har opgivet,

c. Godsets synlige Tilstand og Beskaffenhed.

Ingen Bortfragter, Skibsfører eller Agent for Bortfragteren skal dog være forpligtet til i Konnossementet at angive eller optage Mærker, Tal, Mængde eller Vægt, som han har rimelig Grund til at tro ikke nøjagtig Svarer til det Gods, han virkelig har modtaget, eller som han ikke har haft rimelige Midler til at kontrollere.

4. Et Saadant Konnossement gælder, i Mangel af Modbevis, som Bevis for, at Bortfragteren har modtaget Godset, saaledes Som det deri er beskrevet overensstemmende med Punkt 3 a, b og c.

5. Afladeren skal anses at have garanteret Bortfragteren, at de af ham opgivne Mærker, Tal, Mængder eller Vægt er rigtige i Indlastningsøjeblikket, og Afladeren skal erstatte Bortfragteren alle Tab, Skader og Udgifter, som hidrører fra eller følger af Unøjagtigheder i disse Henseender. Bortfragterens Ret til saadan Erstatning begrænser ikke paa nogen Maade hans Ansvar og Forpligtelser ifølge Fragtaftalen overfor enhver anden Person end Afladeren.

6. Hvis ikke Underretning om Tab eller Beskadigelse og om Tabets eller Skadens almindelige Natur er givet skriftlig til Bortfragteren eller hans Agent i Lossehavnen, før eller samtidig med at Godset ved Afhentningen overgaar i den Persons Varetægt der ifølge Fragtaftalen har Ret til at kræve det udleveret, gælder Afhentningen, indtil Modbevis føres, som Bevis for, at Godset er blevet udleveret af Bortfragteren, saaledes som det er beskrevet i Konnossementet.

Hvis Tabet eller Skaden ikke er synlig, maa Underretningen være givet inden tre Dage efter Udleveringen.

Skriftligt Forbehold er unødvendigt, hvis Godsets Tilstand er konstateret ved Modtagelsen i begge Parters Nærværelse.

I ethvert Tilfælde bliver Bortfragteren og Skibet fri for ethvert Ansvar for Tab eller Skade, hvis Søgsmaal ikke er rejst inden et Aar efter Udleveringen af Godset eller den Dag, da det skulde have været udleveret.

Naar Tab eller Skade er eller maa formodes at være indtruffet, skal Bortfragteren og Modtageren gensidig give hinanden enhver rimelig Adgang til at undersøge Godset og kontrollere Antallet af Kolli.

7. Naar Godset er indlastet, skal det Konnossement, som Bortfragteren, Skibsføreren eller Bortfragterens Agent udsteder til Afladeren, hvis denne forlanger det, være et Konnossement med Betegnelsen »Indlastet«, forudsat at Afladeren, hvis han tidligere har modtaget noget Adkomstdokument paa Godset, leverer dette Dokument tilbage mod at faa »Indlastnings-Konnossement«. Bortfragteren, Skibsføreren eller Agenten har ogsaa Ret til i Lastehavnen at give det først udfærdigede Dokument Paategning om Navnet eller Navnene paa det eller de Skibe, hvori Godset er blevet indlastet og Dagen eller Dagene for Indlastningen, og naar Dokumentet er saaledes paategnet og indeholder de i Artikel 3, Punkt 3, nævnte Oplysninger, betragtes det i Forhold til denne Artikel som et »Indlastnings-Konnossement«.

8. Enhver Klausul, Overenskomst eller Vedtagelse i en Fragtaftale, der fritager Bortfragteren eller Skibet for Ansvar for Tab af eller Skade paa Godset, hidrørende fra Forsømmelse, Fejl eller mangelfuld Opfyldelse af Pligter ifølge denne Artikel, eller som indskrænker dette Ansvar paa anden Maade, end denne Konvention foreskriver, er ugyldig og uden Virkning. En Klausul, der overdrager Retten ifølge Forsikringen til Bortfragteren, og enhver lignende Klausul skal have til Virkning at fritage Bortfragteren for Ansvar.

Artikel 4.

1. Hverken Bortfragteren eller Skibet er ansvarlige for Tab eller Skade, der hidrører fra eller foraarsages af Usødygtighed, medmindre denne skyldes Mangel paa tilbørlig Omhu fra Bortfragterens Side med Hensyn til at Sætte Skibet i sødygtig Stand eller at sikre Skibet tilbørlig Bemanding, Udrustning eller Proviantering eller at bringe Lasterum, Køle- og Fryserum eller andre Dele af Skibet, hvor Gods lastes, i behørig og god Stand til Modtagelsen, Befordringen og Bevaringen af Godset, alt overensstemmende med Forskrifterne i Artikel 3, Punkt 1. I ethvert Tilfælde, hvor Tab eller Skade maatte være en Følge af Usødygtighed, paahviler Bevisbyrden, for saa vidt angaar Udøvelsen af tilbørlig Omhu, Bortfragteren eller andre, der paaberaaber sig den i nærværende Artikel omhandlede Ansvarsfrihed.

2. Hverken Bortfragteren eller Skibet er ansvarlig for Tab eller Skade, der foraarsages af eller hidrører fra

a. Handlinger, Forsømmelse eller Fejl af Skibsfører, Mandskab, Lods eller andre, der er i Bortfragterens Tjeneste, med Hensyn til Navigeringen eller Behandlingen af Skibet,

b. Brand, medmindre den skyldes Bortfragterens Handling eller Forsømmelse,

c. Farer og Ulykker, der er særlige for Søfarten,

d. Naturbegivenheder,

e. Krigshandlinger,

f. Sørøveri eller andre Samfundsfjendtlige Handlinger,

g. Beslaglæggelse eller anden Tvangsindgriben af Regenter eller andre Magtindehavere, saavel som retslig Beslaglæggelse,

h. Karantænebestemmelser,

i. en Handling eller Forsømmelse af Afladeren eller Godsets Ejer, hans Agent eller Repræsentant,

j. Strejker eller Lockouter eller Standsninger eller Hindringer i Arbejdet af hvilken som helst Grund og partielle saavel som generelle,

k. Oprør eller borgerlige Uroligheder,

l. Bjergning af eller Forsøg paa Bjergning af Menneskeliv eller Gods paa Søen,

m. Svind i Volumen eller Vægt eller Tab eller Skade af enhver anden Art som Følge af Godsets Skjulte Fejl, særlige Natur eller egne Mangler,

n. utilstrækkelig Indpakning,

o. utilstrækkelig eller unøjagtig Mærkning,

p. skjulte Fejl, der ikke kan opdages ved tilbørlig Opmærksomhed,

q. enhver anden Aarsag, der ikke hidrører fra Handling eller Forsømmelse af Bortfragteren eller fra Handling eller Forsømmelse af Bortfragterens Agenter eller andre, der er i hans Tjeneste; men Bevisbyrden paahviler den, der paaberaaber sig denne Ansvarsfritagelse, og det paahviler ham at bevise, at hverken Forsømmelse eller Handling af Bortfragteren personlig eller Forsømmelse eller Handling af hans Agenter eller af andre, der er i hans Tjeneste, har medvirket til Tabet eller Skaden.

3. Afladeren er ikke ansvarlig for Tab eller Skade, der rammer Bortfragteren eller Skibet og hidrører fra eller følger af hvilken som helst anden Aarsag end Fejl eller Forsømmelse af Afladeren, hans Agenter, eller andre, der er i hans Tjeneste.

4. Ingen Deviation for at redde eller forsøge at redde Menneskeliv eller bjerge Gods paa Søen og ingen anden rimelig Deviation skal anses for stridende mod denne Konvention eller Fragtaftalen, og Bortfragteren er ikke ansvarlig for noget Tab eller nogen Skade, som følger deraf.

5. Hverken Bortfragteren eller Skibet er i noget Tilfælde ansvarlig for Tab af eller Skade paa Godset eller vedkommende dette for et større Beløb end 100 Pund Sterling for hver Kollo eller anden Enhed, eller et tilsvarende Beløb i anden Mønt, medmindre Godsets Art og Værdi er opgivet af Afladeren før Indlastningen, og denne Værdiangivelse er optaget i Konnossementet.

Den Værdiangivelse, der saaledes er optaget i Konnossementet, gælder som Bevis, i Mangel af Modbevis, men binder ikke Bortfragteren, der vil kunne bestride den.

Ved Overenskomst mellem Bortfragteren, Skibsføreren eller Bortfragterens Agent og Afladeren kan der fastsættes et andet Maksimumsbeløb end nævnt i dette Afsnit, forudsat at det vedtagne Maksimum ikke er lavere end fornævnte Beløb.

Hverken Bortfragteren eller Skibet er i noget Tilfælde ansvarlig for Tab af eller Skade paaført Godset eller vedkommende dette, saafremt Afladeren i Konnossementet mod bedre Vidende har afgivet en urigtig Erklæring om Godsets Art eller Værdi.

6. Let antændeligt, eksplosivt eller andet farligt Gods, til hvis Indlastning Bortfragteren, Skibsføreren eller Bortfragterens Agent ikke vilde have givet Samtykke, hvis de havde haft Kendskab til dets Art og Beskaffenhed, kan af Bortfragteren til enhver Tid før Udlosningen bringes i Land paa et hvilket som helst Sted, ødelægges eller gøres uskadeligt uden Erstatning, og Afladeren af saadant Gods skal være ansvarlig for al Skade og alle Udgifter, der direkte eller indirekte hidrører fra eller foraarsages ved dets Indlastning. Hvis saadant Gods er indlastet med Bortfragterens Vidende og Samtykke, og det senere medfører Fare for Skibet eller Lasten, kan Bortfragteren paa samme Maade bringe Godset i Land, ødelægge eller gøre det uskadeligt uden Ansvar for ham, bortset fra Bidrag til almindeligt Havari, om saadant foreligger.

Artikel 5.

Bortfragteren kan helt eller delvis give Afkald paa sine Rettigheder eller Ansvarsfritagelser efter denne Konvention, eller udvide sit Ansvar eller sine Forpligtelser efter Konventionen, saafremt Afkaldet eller Udvidelsen optages i det Konnossement, der udleveres til Afladeren.

Ingen Bestemmelse i denne Konvention finder Anvendelse paa Certepartier; men hvis Konnossementer udstedes i Tilfælde, hvor Skibet er under Certeparti, skal de være underkastet Bestemmelserne i denne Konvention. Ingen Bestemmelse i disse Regler skal være til Hinder for i Konnossementet at optage en hvilken som helst lovlig Bestemmelse om almindeligt Havari.

Artikel 6.

Uanset Bestemmelserne i de foregaaende Artikler kan Bortfragteren, Skibsføreren eller Bortfragterens Agent og Afladeren med Hensyn til nærmere angivet Gods af enhver Art frit indgaa Aftaler med hvilke som helet Bestemmelser om Bortfragterens Ansvar og Forpligtelser for Godset, om Bortfragterens Rettigheder og Ansvarsfritagelser med Hensyn til samme Gods eller hans Forpligtelser med Hensyn til Skibets Sødygtighed, forsaavidt denne Aftale ikke er i Strid med Lov og Ærbarhed eller vedrørende hans Folks eller Agenters Paapasselighed og Omhu ved Lastningen, Behandlingen, Stuvningen, Befordringen og Bevaringen af, Omsorgen for og Losningen af Gods, der befordres over Søen; alt forudsat at i saa Fald intet Konnossement er eller bliver udstedt, og at de aftalte Vilkaar optages i et Modtagelsesbevis, der skal være et ikke-negotiabelt Dokument og bære Paategning herom.

Enhver saaledes sluttet Aftale skal have fuld Retsvirkning.

Der er dog Enighed om, at denne Artikel ikke skal komme til Anvendelse paa almindelige kommercielle Ladninger, der falder indenfor sædvanlig Handelsvirksomhed, men kun paa andre Ladninger, hvor det Gods, der skal befordres, er af saadan Beskaffenhed eller i saadan Tilstand, og de Omstændigheder, Vilkaar, og Betingelser, under hvilke Befordring skal udføres, er af en saadan Art, at en særlig Overenskomst maa findes berettiget.

Artikel 7.

Ingen Bestemmelse i denne Konvention hindrer Bortfragteren eller Afladeren i at optage i en Overenskomst Bestemmelser, Betingelser, Forbehold eller Ansvarsfritagelser vedrørende Bortfragterens eller Skibets Forpligtelser og Ansvar i Anledning af Tab eller Skade, der rammer Godset, eller vedrørende Bevaringen, Omsorgen og Behandlingen af Godset forud for Indlastningen i og efter Udlosningen fra det Skib, med hvilket Godset befordres over Søen.

Artikel 8.

Bestemmelserne i denne Konvention forandrer hverken Bortfragterens Rettigheder eller Forpligtelser, saaledes som disse fremgaar af enhver nugældende Lov om Ansvarsbegrænsning for Ejere af søgaaende Skibe.

Artikel 9.

De Møntenheder der omhandles i denne Konvention, regnes efter Guldværdi.

De af de kontraherende Stater, i hvilke Pund Sterling ikke anvendes som Møntenhed, forbeholder sig Ret til at omsætte de Beløb, der i denne Konvention er angivet i Pund Sterling, til runde Tal efter deres Møntsystem.

De nationale Love kan forbeholde Skyldneren Adgang til at betale i den nationale Mønt efter Vekselkursen paa Dagen for Skibets Ankomst til Lossehavnen for det paagældende Gods.

Artikel 10.

Bestemmelserne i denne Konvention anvendes paa alle Konnossementer, der udstedes i en af de kontraherende Stater.

Artikel 11.

Senest ved Udløbet af et Tidsrum af to Aar fra Dagen for Undertegnelsen af Konventionen at regne, sætter den belgiske Regering sig i Forbindelse med de høje kontraherende Parters Regeringer, der har erklæret sig rede til at ratificere den, Med det Formaal at faa afgjort, om der er Anledning til at sætte den i Kraft. Ratifikationerne deponeres i Bryssel paa den Dag, der fastsættes ved Overenskomst mellem de nævnte Regeringer. Den første Deponering af Ratifikationer skal konstateres ved en Protokol, der undertegnes af Repræsentanterne for de Stater, der tager Del deri, og af Belgiens Udenrigsminister.

Senere Deponeringer skal ske ved en skriftlig Meddelelse, rettet til den belgiske Regering og ledsaget af Ratifikationsdokumentet.

Bekræftet Genpart af Protokollen angaaende den første Deponering af Ratifikationer, af de i foregaaende Stykke nævnte Meddelelser, saavel som af de Ratifikationsdokumenter, der ledsager dem, skal straks ved den belgiske Regerings Foranstaltning og ad diplomatisk Vej sendes til de Stater, der har undertegnet eller tiltraadt denne Konvention. I de i foregaaende Stykke omhandlede Tilfælde skal den nævnte Regering samtidig give Underretning om, paa hvilken Dag den modtog Meddelelsen.

Artikel 12.

De Stater, der ikke har undertegnet, kan tiltræde denne Konvention, hvad enten de har været repræsenterede paa den internationale Konference i Bryssel eller ikke.

En Stat, der ønsker at tiltræde, meddeler skriftligt sin Hensigt til den belgiske Regering, idet den oversender Tiltrædelsesdokumentet, der deponeres i den nævnte Regerings Arkiver.

Den belgiske Regering skal straks tilstille alle de Stater, der har undertegnet eller tiltraadt Konventionen, en bekræftet Afskrift af Meddelelsen og af Tiltrædelsesdokumentet med Angivelse af, paa hvilken Dag den modtog Meddelelsen.

Artikel 13.

De høje kontraherende Parter kan ved Undertegnelsen, ved Deponeringen af Ratifikationerne eller ved Tiltrædelsen erklære, at deres Antagelse af denne Konvention ikke skal gælde for visse eller for nogen af de selvstyrende Dominions, af Kolonierne, Besiddelserne, Protektoraterne eller af de oversøiske Territorier, der befinder sig under deres Overhøjhed eller Beskyttelse. Som følge heraf kan de senere tiltræde særskilt for enhver af saadanne selvstyrende Dominions, Kolonier, Besiddelser, Protektorater eller oversøiske Territorier, der saaledes har været udelukkede i deres oprindelige Erklæring. De kan ogsaa, i Overensstemmelse med de her givne Bestemmelser, opsige denne Konvention særskilt for en eller flere af de selvstyrende Dominions, af Kolonierne, Besiddelserne, Protektoraterne eller af de oversøiske Territorier, der staar under deres Overhøjhed eller Beskyttelse.

Artikel 14.

For de Stater, der deltager i den første Deponering af Ratifikationer, træder denne Konvention i Kraft et Aar efter Deponeringsprotokollens Dato. For de stater, der senere ratificerer eller tiltræder dem, ligesom ved senere Ikrafttræden i Henhold til Artikel 13, træder den i Kraft seks Maaneder efter at de Meddelelser, der omhandles i Artikel 11, 2det Stykke, og i Artikel 12, 2det Stykke, er modtaget af den belgiske Regering.

Artikel 15.

Skulde en af de kontraherende Stater ønske at opsige denne Konvention, skal Opsigelsen skriftligt meddeles den belgiske Regering, der straks skal tilstille alle de øvrige Stater bekræftet Afskrift af Meddelelsen med Oplysning om Dagen for Modtagelsen.

Opsigelsen faar alene Virkning for den Stat, der har foretaget den, og først et Aar efter at Opsigelsen er modtaget af den belgiske Regering.

Artikel 16.

Enhver af de kontraherende Stater har Ret til at begære en ny Konference sammenkaldt med det Formaal at undersøge, hvilke Forbedringer, der kan indføres i nærværende Konvention.

Den Stat, der vil gøre Brug af denne Ret, skal et Aar i Forvejen meddele de andre Stater sin Hensigt gennem den belgiske Regering, der vil paatage sig at sammenkalde Konferencen.

Udfærdiget i Bryssel, i eet Eksemplar, den 25. August 1924.

FOR TYSKLAND

(Sign.) KELLER.

FOR DEN ARGENTINSKE REPUBLIK

FOR BELGIEN

(Sign.) LOUIS FRANCK.

(Sign.) ALBERT LE JEUNE.

(Sign.) SOHR.

FOR CHILE

FOR REPUBLIKEN CUBA

FOR DANMARK

FOR SPANIEN i

(Sign.) MARQUIS DE VILLALOBAR.

FOR ESTLAND

(Sign.) PUSTA.

FOR DE AMERIKANSKE FORENEDE

STATER

(Sign.) WILLIAM PHILLIPS.

FOR FINLAND

FOR FRANKRIG

(Sign.) MAURICE HERBETTE.

FOR STORBRITANNIEN

(Sign.) GEORGE GRAHAME.

FOR UNGARN

(Sign.) WORACZICZKY.

FOR ITALIEN

(Sign.) GIULIO DANEO.

FOR JAPAN

(Sign.) M. ADATCI.

Med de Forbehold, der er indeholdt i den mit Brev af 25. August 1925 til den belgiske Udenrigsminister, H. Exc. Hr. Emile Vandervelde bilagte Note vedrørende nærværende Traktat.

FOR LETLAND

FOR MEXICO

FOR NORGE

FOR NEDERLANDENE

FOR PERU

FOR POLEN OG FRISTADEN DANZIG

(Sign.) SZEMBEK.

FOR PORTUGAL

FOR RUMÆNIEN

(Sign.) HENRY CATARGI.

FOR SERBERNES, KROATERNES OG

SLOVENERNES KONGERIGE

(Sign.) Dr. MILORAD STRAZNICKY.

(Sign.) Dr. VERONA.

FOR SVERIGE

FOR URUGUAY:.

Undertegnelsesprotokol.

Ved Undertegnelsen af den internationale Konvention om Indførelse af visse ensartede Regler om Konnossementer, har undertegnede Befuldmægtigede vedtaget denne Protokol, der skal have samme Kraft og samme Gyldighed, som om dens Bestemmelser var optaget i selve Teksten til den Konvention, hvortil den slutter sig.

De kontraherende Stater skal kunne bringe denne Konvention til Anvendelse enten ved at ophøje den til Lov eller ved i deres nationale Lovgivning at indføre de ved Konventionen godkendte Regler i en efter denne Lovgivning afpasset Form.

De forbeholder sig udtrykkelig Ret til

1) at bestemme, at Konnossementindehaveren i de i Artikel 4, Punkt 2,Litra c - p omhandlede Tilfælde skal kunne godtgøre personlige Fejl af Bortfragteren eller Fejl af Personer i hans Tjeneste, der ikke omfattes af Litra a,

2) at anvende Artikel 6 i den indenrigske Kystfart paa alle Slags Varer uden Hensyn til den Begrænsning, der indeholdes i Artiklens sidste Afsnit.

Udfærdiget i Bryssel, i eet Eksemplar, den 25. August 1924.

FOR TYSKLAND

(Sign.) KELLER.

FOR DEN ARGENTINSKE REPUBLIK

FOR BELGIEN

(Sign.) LOUIS FRANCK.

(Sign.) ALBERT LE JEUNE.

(Sign.) SOHR.

FOR CHILE:.

FOR REPUBLIKEN CUBA

FOR DANMARK

FOR SPANIEN

(Sign.) MARQUIS DE VILLALOBAR.

FOR ESTLAND

(Sign.) PUSTA.

FOR DE AMERIKANSKE FORENEDE

STATER

(Sign.) WILLIAM PHILLIPS.

FOR FINLAND

FOR FRANKRIG

(Sign.) MAURICE HERBETTE.

FOR STORBRITANNIEN

(Sign.) GEORGE GRAHAME.

FOR UNGARN

(Sign.) WORACZICZKY.

FOR ITALIEN

(Sign.) GIULIO DANEO.

FOR JAPAN

FOR LETLAND

FOR MEXICO

FOR NORGE

FOR NEDERLANDENE

FOR PERU

FOR POLEN OG FRISTADEN DANZIG

(Sign.) SZEMBEK.

FOR PORTUGAL:.

FOR RUMÆNIEN

(Sign.) HENRY CATARGI.

FOR SERBERNES, KROATERNES OG

SLOVENERNES KONGERIGE

(Sign.) Dr. MILORAD STRAZNICKY.

(Sign.) Dr. VERONA.

FOR SVERIGE

FOR URUGUAY

DEN KEJSERLIGE

JAPANSKE AMBASSADE.

Note bilagt Brev af 25. August 1925 fra H. Exc. Japans Ambassadør til den belgiske Udenrigsminister.

Ved Undertegnelsen af den internationale Konvention om Indførelsen af visse ensartede Regler om Konnossementer tager Undertegnede, Japans Befuldmægtigede, følgende Forbehold

a) Til Artikel 4

Japan forbeholder sig indtil videre Antagelsen af Bestemmelserne i Artikel 4, Punkt 2, Litra a.

b) Japan er af den Opfattelse, at Konventionen i sin Helhed ikke finder Anvendelse paa den indenrigske Kystfart; følgelig skulde der ikke være Grund til at gøre dette til Genstand for Bestemmelser i Protokollen. Skulde dette imidlertid ikke være Tilfældet, forbeholder Japan sig Ret til i sin egen Lovgivning frit at fastsætte Reglerne for den indenrigske Kystfart.

(Sign.) M.ADATCI.

Bryssel, den 25. August 1925.

Danmarks Tiltrædelsesdokument blev den 1. Juli d.A. deponeret i det

belgiske Udenrigsministerium, og Konventionen med tilhørende Undertegnelsesprotokol træder herefter i Overensstemmelse med Artikel 14 for Danmarks Vedkommende i Kraft den 1. Januar 1939.

Konventionen med tilhørende Undertegnelsesprotokol vil fra denne Dag at regne være i Kraft mellem følgende Lande: Belgien (belgisk Kongo og Ruanda-Urundi undtaget), Danmark, De amerikanske forenede Stater, Frankrig (franske Kolonier m.v. undtaget), Monaco, Norge, Polen, Portugal (portugiske Kolonier undtaget), Rumænien, Spanien, Storbritannien og Nordirland samt en Række britiske Kolonier og Protektorater, Sverige og Ungarn. Den 7. Oktober 1938 har Italien deponeret sit Ratifikationsdokument til Konventionen med tilhørende Undertegnelsesprotokol, der derpaa træder i Kraft for Italiens Vedkommende (italienske Kolonier undtaget) den 7. April 1939.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 22. November 1938

P. Munch.

Bekendtgørelse om Danmarks tiltrædelse af den i Bryssel den 25. august 1924 afsluttede internationale Konvention om Indførelse af visse ensartede Regler om Konnossementer med tilhørende Undertegnelsesprotokol. (* 1)

I Henhold til kgl. Resolution af 23. Juni 1938 har Danmark tiltrådt følgende konvention med tilhørende Undertegnelsesprotokol: Oversættelse.

INTERNATIONAL KONVENTION

om Indførelse af visse ensartede Regler om

Konnossementer.

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN ARGENTINSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA, HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, DEN ESTNISKE STATSÆLDSTE, PRÆSIDENTEN FOR DE AMERIKANSKE FORENEDE STATER, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE LANDE, KEJSER AF INDIEN, HANS HØJHED KONGERIGET UNGARNS RIGSFORSTANDER, HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN, HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN MEXICO, HANS MAJESTÆT KONGEN AF NORGE, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN PERU, PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN, HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE OG PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN URUGUAY

har, i Erkendelse af det ønskelige i, at de ved fælles Overenskomst fastsættes visse ensartede Regler Om Konnossementer, besluttet at afslutte en dertil sigtende Konvention og som deres Befuldmægtigede udnævnt

PRÆSIDENTEN FOR DEN TYSKE REPUBLIK

H. Exc. Hr. VON KELLER, Tysklands Gesandt i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR DEN ARGENTINSKE REPUBLIK

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE

Hr. L. FRANCK, Koloniminister, Præsident for den internationale Søfartskomite;

Hr. A. LE JEUNE, Senator, Vicepræsident for den internationale Søfartskomite;

Dr. jur. F. SOHR, Generalsekretær for den internationale Søfartskomite, Professor ved Bryssels Universitet.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CHILE

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN CUBA

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN

H. Exc. Marquis DE VILLALOBAR ET DE GUIMAREY, Spaniens Ambassadør i Bryssel.

DEN ESTNISKE STATSÆLDSTE

H. Exc. Hr. PUSTA, Estlands Gesandt i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR DE AMERIKANSKE FORENEDE STATER

H. Exc. Hr. WILLLAM PHILLIPS, De amerikanske forenede Staters Ambassadør i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN FINLAND

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK

H. Exc. Hr. M. HERBETTE, Frankrigs Ambassadør i Bryssel.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN:.

H. Exc. The Right Honourable Sir GEORGE GRAHAME, G.C.V.O., K.C.M.G., Hans Britiske Majestæts Ambassadør i Bryssel.

HANS HØJHED KONGERIGET UNGARNS RIGSFORSTANDER

Greve OLIVIER WORACZICZKY, Baron de Pabienitz, Ungarns Chargee d'Affaires i Bryssel.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN: Hr.J.DANEO, Italiens Chargee d'Affaires a.i.i Bryssel.

HANS MAJESTÆT KEJSEREN AF JAPAN: H. Exc. Hr. M. ADATCI, Japans Ambassadør i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN LETLAND.

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN MEXICO

HANS MAJESTÆT KONGEN AF NORGE

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN PERU

PRÆSIDENTEN FOR DEN POLSKE REPUBLIK OG FOR FRISTADEN DANZIG

H. Exc. Greve JEAN SZEMBEK, Polens Gesandt i Bryssel.

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK

HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN: H. Exc. Hr. HENRY CATARGI, Rumæniens Gesandt i Bryssel.

HANS MAJESTÆT SERBERNES, KROATERNES OG SLOVENERNES KONGE

D'Herrer STRAZNICKY og VERONA.

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SVERIGE

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKEN URUGUAY

Hvilke, dertil behørigt befuldmægtigede, er kommet overens om følgende