Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af den internationale Arbejdskonference under dens andet Møde i Genua fra den 15. Juni- 10 Juli 1920 vedtagne internationale Konvention angående Søfolks Forhyring (* 1)

Artikel 1.

Ved Udtrykket »Sømand« forstaas i denne Konvention enhver Person, der er beskæftiget om Bord paa et Skib i Fart udenfor indre Farvande, med Undtagelse af Befalingsmænd.

Artikel 2.

Forhyringsvirksomhed maa ikke drives af nogen Person, Selskab eller Institution med økonomisk Vinding for Øje. Der maa ikke ved nogen Form for Forhyring af et Skibs Besætning finde Betaling Sted af Vederlag, hverken direkte eller indirekte, til nogen Person, Selskab eller Institution.

Ethvert Lands Lovgivning skal indeholde Straffebestemmelser for Overtrædelse af nærværende Artikels Bestemmelser.

Artikel 3.

Uanset Bestemmelserne i Artikel 2 kan Personer, Selskaber eller Institutioner, der for Øjeblikket driver Forhyringsvirksomhed med økonomisk Vinding for Øje, faa midlertidig Tilladelse af Regeringen til at fortsætte saadan Virksomhed paa Betingelse af, at Virksomheden underkastes Regeringens Kontrol til Beskyttelse af samtlige interesserede Parters Rettigheder.

Ethvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, forpligter sig til at træffe alle nødvendige Forholdsregler til saa hurtigt som muligt at ophæve de Forhyringsvirksomheder, der drives med økonomisk Vinding for Øje.

Artikel 4.

Ethvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, skal drage Omsorg for, at der oprettes og vedligeholdes et virksomt og hensigtsmæssigt System af Kontorer til gratis Forhyring af Søfolk. Dette System kan organiseres og drives

1) enten af Organer bestaaende af Repræsentanter for Skibsrederne og Søfolkene, der samarbejder under Kontrol af en central Myndighed;

2) eller i Mangel af saadan forenet Virksomhed, af Staten. Arbejdet i saadanne Forhyringskontorer skal ledes af Personer, der besidder praktiske Erfaringer i Søfartsforhold.

Hvis der samtidig findes Forhyringskontorer af forskellig Slags, skal der træffes Forholdsregler til at bringe deres Virksomhed i indbyrdes Overensstemmelse paa et nationalt Grundlag.

Artikel 5.

Der skal oprettes Komiteer sammensat af et lige stort Antal Repræsentanter for Redere og Sømænd, der skal raadspørges i alle Spørgsmaal vedrørende Kontorernes Virksomhed.

Det tilkommer iøvrigt hvert Lands Regering at give nærmere Forskrifter om disse Komiteers Myndighed, navnlig med Hensyn til Retten til at vælge deres Formand udenfor Medlemmernes Kreds, deres Forpligtelse til at underkaste sig Statens Kontrol samt Adgangen til at modtage Bistand fra Personer, der interesserer sig for Sømændenes Velfærd.

Artikel 6.

Under Forhandlingerne om Forhyring skal der sikres Sømanden Ret til at vælge sit Skib og Rederen Ret til at vælge sin Besætning.

Artikel 7.

Der skal ved Affattelsen af Forhyringskontrakter skabes fuld Sikkerhed for, at alle interesserede Parter beskyttes, og der skal gives Sømændene Adgang til at prøve Kontrakten før og efter Underskriften.

Artikel 8.

Ethvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, skal træffe Foranstaltninger til, at de i Konventionen omhandlede Forbedringer af Forhyringsforholdene - i fornødent Fald gennem offentlige Kontorer - kommer Sømændene fra alle de Lande, der har ratificeret Konventionen til gode, under Forudsætning af at Arbejdsbetingelserne er tilnærmelsesvis de samme.

Artikel 9.

Det tilkommer hvert Land at afgøre, om det vil indføre lignende Bestemmelser, som de i nærværende Konvention indeholdte, med hensyn til Dæksbefalingsmænd og Maskinbefalingsmænd.

Artikel 10.

Ethvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, skal tilstille det internationale Arbejdsbureau alle foreliggende Oplysninger af statistisk eller anden Art vedrørende Søfolks Arbejdsløshed og Forhyringskontorernes Virksomhed.

Det tilkommer det internationale Arbejdsbureau efter Aftale med hvert Lands Regering og interesserede Organisationer at drage Omsorg for, at de forskellige nationale Forhyringssystemer bringes i indbyrdes Overensstemmelse.

Artikel 11.

Ethvert Medlem af den internationale Arbejds-Organisation, der ratificerer denne Konvention, forpligter sig til at bringe den til Anvendelse i dets Kolonier, Protektorater og Besiddelser, der ikke er fuldt selvstyrende

a) undtagen, hvor lokale Forhold gør dens Bestemmelser uanvendelige; eller

b) med saadanne Ændringer, som vil være nødvendige for at bringe den i Overensstemmelse med lokale Forhold.

Hvert Medlem skal meddele det internationale Arbejdsbureau, hvilke Skridt der i denne Henseende er foretaget med Hensyn til hver af dets ikke fuldt selvstyrende Kolonier, Protektorater og Besiddelser.

Artikel 12.

De officielle Ratifikationer af denne Konvention skal under de i Afsnit XIII af Versailles-Traktaten af 28. Juni 1919, Saint-Germain-Traktaten af 10. September 1919, Neuilly-Traktaten af 27. November 1919 og Grand-Trianon-Traktaten af 4. Juni 1920 indeholdte Betingelser tilstilles Generalsekretæren for Folkenes Forbund og indregistreres af ham.

Artikel 13.

Saa snart Ratifikation af to Medlemmer af den internationale Arbejds- Organisation er indregistreret af Sekretariatet, skal Generalsekretæren for Folkenes Forbund meddele alle Medlemmerne af den internationale Arbejdsorganisation dette.

Artikel 14.

Denne Konvention træder i kraft den Dag, denne Meddelelse er udsendt af Generalsekretæren for Folkenes Forbund; den er da kun bindende for de Medlemmer, hvis Ratifikation er registreret i Sekretariatet. For ethvert andet Medlem træder derefter Konventionen i Kraft samme Dag, som dette Medlems Ratifikation er blevet registreret i Sekretariatet.

Artikel 15.

Under Forbehold af de i Artikel 14 nævnte Betingelser forpligter hvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, sig til at bringe dens Bestemmelser, til Anvendelse senest den 1. Juli 1922 og til at tage saadanne Forholdsregler, som er nødvendige for disse Bestemmelsers Overholdelse.

Artikel 16.

Ethvert Medlem, der har ratificeret denne Konvention, kan opsige den efter fem Aars Forløb at regne fra den Dag, Konventionen først traadte i Kraft, ved en Meddelelse derom, som skal tilstilles Generalsekretæren for Folkenes Forbund og registreres af ham. Saadan Opsigelse faar først Gyldighed et Aar efter dens Registrering i Sekretariatet.

Artikel 17.

Mindst en Gang hvert tiende Aar skal Bestyrelsen for det internationale Arbejdsbureau forelægge General-Konferencen en Rapport over Virkningerne af denne Konvention og skal tillige træffe Bestemmelse om, hvorvidt det vil være ønskeligt, at Spørgsmaalet om Revision af eller Ændringer i nævnte Konvention opføres paa Konferencens Dagsorden.

Artikel 18.

Denne Konventions franske og engelske Tekster er begge autentiske.

-----------

Danmarks Ratifikation af Konventionen blev registreret i Folkeforbundets Sekretariat den 23. August d.A., og Konventionen traadte i Overensstemmelse med dens Artikel 14 i Kraft for Danmarks Vedkommende, Grønland undtaget, fra nævnte Dato at regne.

Konventionen er i Kraft mellem Følgende Lande: Argentina, Australien, Belgien (belgisk Kongo og belgisk Mandatomraader undtaget), Bulgarien, Chile, Columbia, Cuba, Danmark (Grønland undtaget), Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Japan, Jugoslavien, Letland, Luxembourg, Nicaragua, Norge, New Zealand, Polen, Rumænien, Spanien, Sverige, Tyskland og Uruguay.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 4. Oktober 1938.

P. Munch.

Bekendtgørelse om Danmarks Ratifikation af den af den internationale Arbejdskonference under dens andet Møde i Genua fra den 15. Juni- 10 Juli 1920 vedtagne internationale Konvention angående Søfolks Forhyring (* 1)

KONVENTION

angaaende Søfolks Forhyring, vedtaget af den internationale Arbejdskonference under dens andet Møde i Genua fra den 15. Juni - 10. Juli 1920.

-------------------------