Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.
Table of Provisions (28)
Statutory Text (28 Articles)
Artikel 1.
Der skal være bestandig Fred og stedsevarende Venskab mellem Kongeriget Danmark og Kongeriget Siam.
Artikel 2.
Det skal under Iagttagelse af Landets Love og Bestemmelser være hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere tilladt paa samme Vilkaar som den mest begunstigede Nationers Statsborgere at komme ind paa, rejse og bosætte sig paa den anden Parts Territorium, at udføre religiøst, opdragende og velgørende Arbejde, at eje eller leje og benytte Huse, Fabriksbygninger, Pakhuse og Butikslokaler, at anvende Repræsentanter efter eget Valg, og at eje eller forpagte Jord til Bolig-, Handels-, Industri-, Religions-, Velgørenheds- og andre lovlige Formaal og til Anvendelse som Kirkegaarde.
De skal ikke under nogetsomhelst Paaskud være tvunget til at betale andre eller højere Afgifter, Skatter eller Gebyrer af nogensomhelst Art end dem, der betales eller maatte blive betalt af den anden høje kontraherende Parts Statsborgere.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts Territorium, under Iagttagelse af de der gældende Love og Bestemmelser, nyde en stadig og fuldstændig Beskyttelse og Sikkerhed for deres Person og Ejendom, og skal i denne Henseende nyde de samme Rettigheder og Privilegier, som er eller maatte blive tilstaaet den anden høje kontraherende Parts Statsborgere.
De skal dog paa den anden Parts Territorium være fritaget for alle tvungne Hverv af saavel administrativ som retslig Karakter, med Undtagelse af Værgemaal, og for tvungen Militærtjeneste til Lands, til Søs eller i Luften saavel i den regulære Hær som i Nationalgarden eller Landeværnet samt for enhver Ydelse i Penge eller Naturalier, som paalægges i Stedet for personlig Militærtjeneste, og for alle Tvangslaan og Tvangsgaver og for alle militære Kontributioner. De skal hverken i Fredstid eller i Krigstid være underkastet militære Rekvisitioner, undtagen saadanne der paalægges Landets egne Statsborgere, og de skal gensidigt være berettiget til saadan Erstatning, som ydes Landets egne Statsborgere i Henhold til den gældende Lovgivning i deres respektive Lande.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal paa den anden Parts Territorium nyde fuldstændig Religionsfrihed og skal, under Iagttagelse af de der gældende Love og Bestemmelser, nyde Retten til privat eller offentligt at udøve deres Gudsdyrkelse.
I alt, hvad angaar Handels-, Skibsfarts og Landbrugsvirksomhed samt anden Erhvervsvirksomhed, skal enhver af de høje kontraherende Parters Statsborgere overalt paa den anden Parts Territorium i alle Henseender stilles paa samme Fod som den mest begunstigede Nations Statsborgere.
De skal der have Ret til at erhverve, besidde eller raade over enhver Art af Løsøre og fast Ejendom, som det ved de i Landet gældende Love er eller herefter maatte blive tilladt den mest begunstigede nations Statsborgere at erhverve, besidde eller raade over.
Artikel 3.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgeres Boliger, Pakhuse, Fabriker, Butikker og alle andre Bygninger paa den andens Territorium saavel som al anden Ejendom, som bruges i Forbindelse hermed til lovlige Formaal, skal være fritaget for Husundersøgelse eller Ransagning, og der beroende Bøger, Papirer eller Regnskaber skal være fritaget for Undersøgelse eller Eftersyn, undtagen under de samme Betingelser og under Iagttagelse af de samme Former, som ved Love og Bestemmelser er foreskrevet for saa vidt angaar den anden høje Kontraherende Parts Statsborgere.
Artikel 4.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have Ret til frit at komme med deres Skibe og Ladninger til alle Pladser, Havne og Vandveje paa den anden Parts Territorium, som er eller herefter maatte blive aabnet for fremmed Handel og Skibsfart, dog altid under Iagttagelse af Lovene i det Land, hvortil de saaledes kommer.
Artikel 5.
I Tilfælde af, at det maatte være nødvendigt for en af de høje kontraherende Parter at udstede Forbud eller Restriktioner for Indførslen eller Udførslen af nogen Vare, der er Genstand for Handel mellem de to Lande, forpligter den nævnte Part sig til saa vidt muligt at tage Hensyn til den anden Parts Interesser.
Intet i nærværende Traktat skal fortolkes som begrænsende hver af de høje kontraherende Parters Ret til at indføre
1) Forbud, Restriktioner eller Bestemmelser vedrørende Haandhævelse af politimæssige eller fiskale Love, herunder Love vedrørende Forbud mod eller Indskrænkninger i Indførslen eller Forhandlingen af Alkohol eller alkoholiske Drikke eller af Opium, Kokablade, disses Biprodukter og andre Narkotika, saavel som andre Love vedrørende Varer, som det ifølge den nationale Lov er eller maatte blive forbudt at fremstille, forbruge, forhandle eller transportere i Landet;
2) Forbud eller Restriktioner vedrørende Handelen med eller Transporten af Vaaben, Ammunition og Krigsmateriel, og under ekstraordinære Omstændigheder alle andre Krigsfornødenheder;
3) Forbud eller Restriktioner, som maatte være nødvendige for Beskyttelsen af den nationale eller offentlige Sikkerhed eller Sundhed, eller for Beskyttelsen af Dyre- eller Plantelivet mod Sygdom, skadegørende Plager eller Udryddelse;
4) Forbud eller Restriktioner vedrørende Varer, som med Hensyn til Produktion eller Handel indenfor Landet er eller herefter maatte blive Genstand for Monopol, udøvet af Staten eller under dennes Kontrol.
Artikel 6.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal have fri Adgang til den andens Domstole for at forfølge og forsvare deres Rettigheder; de skal have Frihed til paa lige Fod med anden høje kontraherende Parts Statsborgere og med den mest begunstigede Nations Statsborgere at vælge og benytte Sagførere, Advokater og Repræsentanter til at forfølge og forsvare deres Rettigheder for disse Domstole.
Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole overfor nogen af de høje kontraherende Parters Statsborgere stilles Betingelser eller Krav, som ikke finder Anvendelse overfor den anden høje kontraherende Parts Statsborgere eller den mest begunstigede Nations Statsborgere.
Fritagelse for Bestemmelserne vedrørende »cautio judicatum solvi« tilstaas kun paa Betingelse af Gensidighed.
Artikel 7.
Aktieselskaber og alle andre Selskaber af økonomisk Karakter, som allerede er eller herefter maatte blive stiftet i Overensstemmelse med den ene af de høje kontraherende Parters Love og hjemmehørende paa denne Parts Territorium, skal paa den anden Parts Territorium under Iagttagelse af denne anden Parts Love kunne udøve deres Rettigheder og give Møde for Domstolene som Sagsøgere eller som Sagsøgte.
Der skal ikke i Forbindelse med denne Adgang til den anden Parts Domstole overfor saadanne Selskaber, der er stiftet i Overensstemmelse med en af de høje kontraherende Parters Love, stilles Betingelser eller Krav, som ikke finder Anvendelse overfor Landets egne eller den mest begunstigede nations Selskaber.
Saadanne Selskaber skal under Iagttagelse af den anden Parts Love, og forudsat at de erholder den nødvendige Tilladelse i de Tilfælde, hvor en saadan kræves ved disse Love, kunne etablere sig i dette sidste Land, grundlægge Filialer eller Agenturer og udøve deres Virksomhed der.
Naar saadanne Selskaber har opnaaet Adgang, skal de med Hensyn til at drive deres Virksomhed saavel som med Hensyn til Retten til at erhverve, besidde og forpagte rørlig og fast Ejendom nyde en ligesaa gunstig Behandling som den, der er eller maatte blive tilstaaet lignende Selskaber tilhørende den mest begunstigede Nation.
Hverken af deres Virksomhed eller af deres Ejendom skal der kunne afkræves dem andre eller højere Skatter, Afgifter eller Byrder af en hvilken som helst Art end dem, der opkræves eller maatte blive opkrævet af den mest begunstigede nations Selskaber; kun de Forretninger, der af de paagældende Selskaber udføres i det andet Land og den Del af Selskabsformuen, som faktisk befinder sig der, skal kunne paalægges Skatter, Afgifter eller Byrder.
Artikel 8.
Med Hensyn til Transit vil de høje kontraherende Parter i deres indbyrdes Forbindelser anvende Bestemmelserne i Konventionen og Statuten angaaende Transitfriheden, undertegnet i Barcelona den 20. April 1921.
Artikel 9.
Hver af de høje kontraherende Parter lover at tilstaa den anden Nationalbehandling i alt hvad angaar Transport paa eller gennem dens Territorium af Personer, Bagage og Varer.
Artikel 10.
Varer af enhver Art, som stammer fra en af de høje kontraherende Parters Territorium og indføres til den andens Territorium, skal ikke der være underkastet højere Accise-, Oktroj-, Forbrugs- og andre indenlandske Afgifter end de, som er eller maatte blive paalagt lignende Varer fra den mest begunstigede Nation.
Artikel 11.
Der er Enighed om, at Toldtarifferne, som anvendes paa en af en høje kontraherende Parters Varer, Produkter eller Fabrikater, ved Indførsel til den andens Territorium, skal fastsættes ved Indførselslandets Love og Bestemmelser.
De høje kontraherende Parter er enige om at tilstaa hinanden Mestbegunstigelsesbehandling med Hensyn til alt, hvad angaar Toldafgifter og Tillægsafgifter af enhver Art Toldtarifens Inddeling og Fortolkning og Opkrævelsesmaaden for Afgifter samt de Regler, Formaliteter og Byrder, som Toldbehandlingen maatte være underkastet, Tilbagebetaling af erlagte Toldafgifter, Toldoplag og Oprindelsescertifikater.
Som Følge heraf skal Naturprodukter eller Fabrikater, som hidrører fra et af de kontraherende Lande, ved Indførsel til det andets Territorium, hvorfra de end maatte komme, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastet andre eller højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere byrdefulde Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme til at paahvile Varer af samme Art, som hidrører fra et hvilket som helst tredie Land.
Paa samme Maade skal Naturprodukter eller Fabrikater, som udføres fra en af de kontraherende Parters Territorium og er bestemt for den anden Parts Territorium, i intet Tilfælde i ovennævnte Henseender underkastes andre eller højere Afgifter, Gebyrer eller Byrder eller andre eller mere byrdefulde Regler og Formaliteter end dem, der paahviler eller maatte komme til at paahvile Varer af samme Art, som er bestemt for et hvilket som helst andet Lands Territorium.
Artikel 12.
Hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere skal, naar de opfylder de i Loven foreskrevne Formaliteter, paa den anden Parts Territorium nyde de samme Rettigheder med Hensyn til Patenter paa Opfindelser, Varemærker, Varenavne, Mønstre og Forfatter- og Kunstnerret, som vedkommende høje kontraherende Parts Statsborgere.
Artikel 13.
Hver af de høje kontraherende Parters Handelsskibe, som ankommer til eller afsejler fra den anden Parts havne, enten i Ballast eller med Ladning, skal uden Hensyn til fra hvilken Plads saadanne Skibe maatte ankomme, eller hvilket deres Bestemmelsessted maatte være, nyde de samme Rettigheder, privilegier, Friheder, begunstigelser, Immuniteter og Undtagelser vedrørende Skibsfart som dem, der er eller maatte blive tilstaaet nationale Skibe.
Med Hensyn til Tonnage-, Havne-, Lods-, Fyr-, Karantæne- eller andre lignende eller tilsvarende Afgifter af hvad Art nævnes kan, som opkræves i Regeringens offentlige Embedsmænds, Privatpersoners, Korporationers eller hvilke som helst andre Institutioners Navn eller til Fordel for disse, vil de høje kontraherende Parter gensidig anvende Bestemmelserne i Konventionen og Statuten angaaende mellemfolkelige Regler vedrørende Søhavne, undertegnet i Geneve den 9. December 1923.
Artikel 14.
Hver af de høje kontraherende Parter vil, under Iagttagelse af Bestemmelserne i Artikel 5, tillade Indførsel og Udførsel af alle Varer, der lovligt kan indføres eller udføres, samt Befordring af Passagerer fra eller til deres respektive Territorier med den anden Parts Skibe; og saadanne Skibe, disses Ladninger og Passagerer skal nyde de samme Privilegier som, og skal ikke være underkastet andre eller højere Afgifter, Byrder eller Restriktioner end, nationale Skibe, disses Ladninger og Passagerer.
Artikel 15.
I alt, hvad angaar Skibes Ankomst, Klarering, Fortøjning, Ladning og Losning i de to Landes Søstæder, Bassiner, Dokker, Rede, Havne eller Vandveje, skal der ikke tilstaas nationale Skibe nogen Begunstigelse, som ikke ligeledes tilstaas det andet Lands Skibe, idet det er de høje kontraherende Parters Hensigt, at de to Landes Skibe i denne Henseende skal nyde den Behandling, der tilstaas nationale Skibe.
Artikel 16.
De høje kontraherende Parters Kystfart og nationale Fiskeri er undtaget fra nærværende Traktats Bestemmelser og skal reguleres i Overensstemmelse med henholdsvis de danske og siamesiske Love og Bestemmelser.
Artikel 17.
Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe, som af haardt Vejr eller paa Grund af anden Fare maatte blive tvunget til at søge Ly i en Havn i det andet Land, skal frit kunne reparere der, skaffe sig alle nødvendige Forraad og igen gaa til Søs uden at betale andre Afgifter en saadanne, som Landets egne Skibe skal betale. I Tilfælde af, at Kaptajnen paa et Handelsskib skulde blive nødt til at afhænde en Del af Ladningen for at bestride Udgifterne, skal han være forpligtet til at rette sig efter Bestemmelserne og Tariferne paa det Sted, hvortil han maatte være kommet.
Hvis et af de høje kontraherende Parters Krigsskibe eller Handelsskibe skulde støde paa Grund eller lide Skibbrud paa den anden Parts Kyst, skal de stedlige Myndigheder straks give Meddelelse herom til den anden Parts Konsulartjenestemand i Distriktet eller dennes nærmeste Konsulartjenestemand.
Et saadant strandet eller skibbrudent Skib og alle Dele deraf samt alt dets Udstyr og Tilbehør saavelsom alt Gods og alle Varer, som er reddet derfra, deri indbefattet det, der maatte være kastet i Søen, eller Udbyttet heraf, hvis det bliver solgt, saavel som alle Papirer, som findes om Bord paa et saadant strandet eller skibbrudent Skib, skal paa Forlangende afleveres til Ejerne eller deres Repræsentanter indenfor det Tidsrum, der er fastsat ved Love og Bestemmelser i det Land, hvor Skibet er blevet Vrag eller strandet, og saadanne Ejere eller Repræsentanter skal kun betale Udgifterne ved Opbevaringen af Ejendommen samt Bjergeløn eller andre Udgifter, som skulde betales i Tilfælde, hvor et af Landets egne Skibe maatte forlise.
Gods og Varer, der reddes fra Vraget, skal være toldfri, medmindre de indklareres til Forbrug, i hvilket Tilfælde de almindelige Toldafgifter skal erlægges.
I Tilfælde af, at et Skib, der tilhører en af en høje kontraherende Parters Statsborgere, maa søge Ly for Storm eller støder paa Grund eller forlister paa den anden Parts Territorium, skal Konsulartjenestemanden for den høje kontraherende Part, hvor Skibet er hjemmehørende, hvis Ejerne eller deres Repræsentanter ikke er tilstede, eller er tilstede, men kræver det, være berettiget til at gribe ind for at yde den fornødne Hjælp til sit Lands Statsborgere.
Artikel 18.
Hver af de høje kontraherende Parters Krigsskibe maa anløbe, ligge i og reparere i saadanne af den anden Parts havne og Pladser, til hvilke andre Nationers Krigsskibe tilstedes Adgang; de skal være underkastet de samme Bestemmelser og nyde de samme Æresbevisninger, Begunstigelser, Privilegier og Fritagelser, som nu tilstaas eller herefter maatte blive tilstaaet nogen anden Nations Krigsskibe.
Artikel 19.
De stedlige Myndigheder skal yde hver af de høje kontraherende Parters Konsulartjenestemænd, der er bosiddende paa den anden Parts Territorium, saadan Bistand, som ifølge Loven kan gives, til Paagribelse af Desertører fra den førstnævnte Parts Skibe; denne bestemmelse finder dog ikke Anvendelse overfor Statsborgere fra den høje kontraherende Stat, hvis stedlige Myndigheders Bistand paakaldes.
Artikel 20.
Hver af de høje kontraherende Parter kan udnævne Generalkonsuler, Konsuler, Vicekonsuler og andre Konsulartjenestemænd eller -repræsentanter i de Byer og Havne paa den anden Parts Territorium, hvor tilsvarende Tjenestemænd fra andre Stater har Ret til at residere.
Saadanne Konsulartjenestemænd og- repræsentanter maa imidlertid ikke udøve deres Funktioner, førend de er blevet anerkendt af den Regering, til hvilken de er sendt.
De skal, paa Betingelse af Gensidighed, have Ret til at udøve alle de Rettigheder og nyde alle de Æresbevisninger, Privilegier, Undtagelser og Immuniteter af enhver Art, som er eller maatte blive tilstaaet den mest begunstigede Nations Konsulartjenestemænd.
Artikel 21.
Naar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere afgaar ved Døden paa den andens Territorium uden at have kendte Arvinger eller af ham indsatte Testamentseksekutorer i det Land, hvor Dødsfaldet er indtruffet, skal de kompetente stedlige Myndigheder straks underrette den nærmeste Konsulartjenestemand for det Land, hvor Afdøde var hjemmehørendede, saaledes at de fornødne Oplysninger straks kan blive tilstillet rette Vedkommende.
Afgaar en af de høje kontraherende Parters Statsborgere ved Døden paa den andens Territorium, uden at der paa det Sted, hvor Dødsfaldet er indtruffet, findes nogen Person, der efter hans Hjemlands Love er beføjet til at overtage og behandle Boet, skal vedkommende Konsulartjenestemand for det Land, hvor Afdøde var hjemmehørende, være berettiget til at tage Boet i sin Varetægt og behandle det paa den Maade og i det Omfang, som er foreskrevet ved Lovene i det Land, hvori Afdødes Ejendele befinder sig.
Ovenstaaende Bestemmelser gælder ogsaa i saadanne Tilfælde, hvor en af de høje kontraherende Parters Statsborgere dør udenfor den andens Territorium, men ejer Formue dersteds ude der at efterlade sig nogen Person, som er beføjet til at overtage og behandlet Boet.
Artikel 22.
Nærværende Traktats Bestemmelser skal ikke finde Anvendelse paa
1) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en
tilgrænsende Stat for at lette Grænsetrafiken;
2) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en tredie Stat som Følge af en Toldunion;
3) Begunstigelser, som ved Overenskomst er eller herefter maatte blive indrømmet en tredie Stat for at undgaa Dobbeltbeskatning eller for gensidigt at beskytte Skatteindtægter;
4) Begunstigelser, som er eller herefter maatte blive indrømmet en tilgrænsende Stat vedrørende Sejladsen paa eller Benyttelsen af Grænsevandveje, der ikke kan besejles fra Havet.
Artikel 23.
De Tvistigheder, som maatte opstaa mellem de høje kontraherende Parter med Hensyn til Indholdet, Fortolkningen eller Anvendelsen af nærværende Traktat, og som ikke kan løses ad diplomatisk Vej, skal i Mangel af anden Ordning paa Forlangende af en af Parterne forelægges den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Haag. Begge Parter forpligter sig herved til at antage Voldgiftskendelsen som bindende. Domstolen skal fatte sin Beslutning i Overensstemmelse med den summariske Retsforhandling, omtalt i Artikel 29 i Statuten for Domstolen, medmindre de høje kontraherende Parter er enige om, at den almindelige Retsforhandling skal anvendes.
Artikel 24.
Nærværende Traktat skal fra den Dag, hvor den træder i Kraft, træde Stedet for Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktaten mellem Danmark og Siam, underskrevet i København den 1. September 1925, og fra den nævnte Dag skal den omtalte Traktat af 1925 og alle Aftaler og Overenskomster, som slutter sig til denne, og som er afsluttet mellem eller bestaar mellem de høje kontraherende Parter, ophøre at være bindende.
Artikel 25.
Nærværende Traktat skal forblive i Kraft i 5 Aar fra den Dag, paa hvilken den træder i Kraft.
Saafremt ingen af de høje kontraherende Parter 12 Maaneder inden Udløbet af de nævnte 5 Aar skulde have tilkendegivet deres Hensigt om at bringe den til Ophør, skal den forblive i Kraft indtil Udløbet af et Aar fra den dag Dag, paa hvilken en af de høje kontraherende Parter maatte have opsagt den.
Det er dog en Selvfølge, at en saadan Opsigelse af Traktaten ikke skal have den Virkning, at nogen af de ved nærværende Traktat ophævede Traktater, Konventioner, Aftaler eller Overenskomster træder i Kraft igen.
Artikel 26.
Nærværende traktat skal ratificeres, og Ratifikationsdokumenterne udveksles i København snarest muligt, og den nævnte Traktat skal træde i Kraft den femtende Dag efter Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Traktat og paatrykt den deres Segl, denne femte Dag i November i det Nittenhundrede og syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende til den femte Dag i den ottende Maaned i det Totusindfirehundrede og forsindstyvende Aar efter den buddhistiske Tidsregning.
(L.S.) (sgn.) P. Munch,
(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.
SLUTPROTOKOL.
De undertegnede Befuldmægtigede, som er traadt sammen for at undertegne nærværende traktat, er blevet enige om følgende
1) I Betragtning af det mellem Danmark og Island i Overensstemmelse med Indholdet af Forbundsloven af 30. November 1918 bestaaende Forhold, er det en Selvfølge, at der fra siamesisk Side ikke paa Grundlag af Bestemmelserne i den ovenfor nævnte Traktat skal kunne gøres Krav paa de særlige Begunstigelser, som Danmark har givet eller i Fremtiden maatte give Island.
2) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa Begunstigelser, som Danmark har givet eller herefter maatte give Norge eller Sverige eller begge disse Lande, saalænge disse Begunstigelser ikke gives til andre Stater end de foran nævnte.
3) Bestemmelserne i denne Traktat skal ikke finde Anvendelse paa Grønland, hvor Handel og Skibsfart er forbeholdt den danske Stat. Ikke desto mindre skal Varer frembragt eller tilvirket i Grønland, i Siam nyde en Behandling, der i alle Henseender er lige saa gunstig som den, der tilstaas Varer, Frembragt eller tilvirket i et hvilket som helst andet Land, og Varer, frembragt eller tilvirket i Siam, skal i Grønland nyde en behandling, der er lige saa gunstig som den, der tilstaas Varer, frembragt eller tilvirket i et hvilket som helst andet Land.
4) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen med Hensyn til fast Ejendom, som er fastsat i Artikel 2, Stk. 7, og i Artikel 7, Stk. 4, er tilstaaet paa Betingelse af Gensidighed.
5) Det er en Aftale, at i alle Forhold, for hvilke Nationalbehandling er fastsat i denne Traktat, skal hver af de høje kontraherende Parters Statsborgere og Skibe af den anden Part behandles ikke mindre gunstigt end et hvilket som helst andet Lands Statsborgere og Skibe.
6) Det er en Aftale, at Mestbegunstigelsesbehandlingen, som er fastsat i denne Traktat, skal tilstaas straks og ubetinget.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de Befuldmægtigede undertegnet nærværende Slutprotokol, denne femte Dag i November i det Nittenhundrede og syvogtredivte Aar efter den kristne Tidsregning, svarende til den ottende Maaned i det Totusindfirehundrede og firsindstyvende Aar efter den buddhistiske Tidsregning.
(L.S.) (sign.) P. Munch.
(L.S.) (sign.) Phya Rajawangsan.
UDENRIGSMINISTERIET.
København, den 5. November 1937.
Sir,
Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam har jet den Ære at bekræfte, at den danske Regering er enig med den siamesiske Regering i følgende
Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.
Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir, Deres ærbødige
(sign,.) P. Munch.
Hans Excellence
Phya Rajawangsan,
Siams Gesandt.
DET SIAMESISKE GESANDTSKAB.
23, Ashburn Place.
London, S. W. 7.
København, den 5. November 1937.
Sir,
Under Henvisning til Stykke 4 i Slutprotokollen til den Dags Dato undertegnede Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Siam og Danmark har jeg den Ære at bekræfte, at den siamesiske Regering er enig med den danske Regering i følgende
Hvis en af de høje kontraherende Parter indfører saadan Lovgivning med Hensyn til fast Ejendom, at den anden Part skønner, at Betingelsen om Gensidighed ikke er opfyldt, vil de to Regeringer optage Forhandlinger for at tilvejebringe en tilfredsstillende Ordning.
Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Sir,
Deres ærbødige
(sign.) Phya Rajawangsan.
Hans Excellence
Hr. P. Munch,
Udenrigsminister,
København.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Ratifikationsdokumenterne under 15. Marts d.A. er blevet udvekslet i København, hvorefter Traktaten med dertil hørende Slutprotokol træder i Kraft den 30. Marts d.A.
Udenrigsministeriet, den 24. Marts 1938.
P. Munch.
Bekendtgørelse om en under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Handels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol og Noteveksling.
Ved kgl. Resolution af 12. Marts 1938 har Danmark ratificeret omstaaende under 5. November 1937 i København undertegnet Venskabs-, Hamdels- og Skibsfartstraktat mellem Danmark og Siam med dertil hørende Slutprotokol, til hvilken Traktat med tilhørende Slutprotokol Rigsdagen under 11. Marts 1938 havde givet sit Samtykke. Samtidig med Traktatens Undertegnelse er der blevet udvekslet omstaaende Noter.
VENSKABS-, HANDELS- OG SKIBSFARTSTRAKTAT MELLEM DANMARK OG SIAM.
Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og Hans Majestæt Kongen af Siam, har, besjælede af Ønsket om at styrke det gode og venskabelige Forhold, der lykkeligvis bestaar mellem de to Stater, og i den Overbevisning, at dette ikke kan opfyldes paa bedre Maade end ved at revidere de hidtil mellem de to Lande bestaaende Traktater, besluttet af fuldføre denne Revision paa Grundlag af Principperne om Gensidighed, Billighed og fælles Nytte, og har i dette Øjemed udnævnt til deres Befuldmægtigede
HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND
Dr. phil. Peter Rochegune Munch, Hans Udenrigsminister;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SIAM
Hans Excellence Phya Rajawangsan, Hans overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister;
Hvilke, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der fandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Artikler