Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Bulgarien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse

Artikel 1.

Tvistigheder af enhver Art, som maatte opstaa mellem Danmark og Bulgarien, og som ikke har kunnet løses ad diplomatisk Vej, skal efter de i nærværende Traktat fastsatte Regler henskydes til retslig Afgørelse eller Voldgiftsafgørelse, efter en forudgaaende, efter Omstændighederne tvungen eller valgfri, Forligsbehandling.

KAPITEL 1. Fredelig Bilæggelse i Almindelighed.

KAPITEL 1.

Fredelig Bilæggelse i Almindelighed.

Artikel 2.

Tvistigheder, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre mellem de Kontraherende Parter bestaaende Overenskomster, skal afgøres i Overensstemmelse med Forskrifterne i disse Overenskomster. Hvis Løsningen af en Tvistighed imidlertid ikke tilvejebringes ad denne Vej, skal de i nærværende Traktat indeholdte Bestemmelser vedrørende Voldgift eller retslig Afgørelse komme til Anvendelse.

KAPITEL II.

Retslig Afgørelse.

KAPITEL IV.

Voldgiftsafgørelse.

Artikel 3.

1. Hvis det drejer sig om en Tvistighed, som efter den ene af de Høje Kontraherende Parters indre Lovgivning henhører under de dømmende eller administrative Myndigheders Kompetence, kan den paagældende Part modsætte sig, at Tvistigheden underkastes de forskellige i nærværende Traktat foreskrevne Behandlingsmaader, før en endelig Afgørelse inden for en rimelig Tid er truffet af den kompetente Myndighed.

2. Den Part, som i saa Fald agter at bringe de i nærværende Traktat foreskrevne Behandlingsmaader til Anvendelse, skal meddele den anden Part denne sin Hensigt inden for en Frist af et Aar fra ovennævnte Afgørelse at regne.

Artikel 4,

Alle Tvistigheder, hvori Parterne gensidig bestrider en Ret, skal henvises til Afgørelse ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, medmindre Parterne i Henhold til de nedenfor angivne Bestemmelser bliver enige om at forelægge Sagen for en Voldgiftsret.

Det forudsættes, at de ovennævnte Tvistigheder navnlig er saadanne, som omfattes af Art. 36 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 5.

Hvis Parterne er enige om at henvise de i den foregaaende Artikel omhandlede Tvistigheder til en Voldgiftsret, skal de oprette en Voldgiftsaftale, i hvilken de bestemmer Stridens Genstand, Valget af Voldgiftsmænd og den Behandlingsmaade, der skal følges. I Mangel af tilstrækkelige Angivelser eller Bestemmelser i Voldgiftsaftalen, skal Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18, Oktober 1907 angaaende fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder i fornødent Omfang komme til Anvendelse. Omtaler Voldgiftsaftalen ikke de Regler, Voldgiftsmændene skal anvende angaaende Sagens Realitet, skal Voldgiftsretten anvende de i Art, 38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje opregnede materielle Regler,

Artikel 6.

Opnaas der ikke Enighed mellem Parterne om den i den foregaaende Artikel omhandlede Voldgiftsaftale, eller i Mangel af Udnævnelse af Voldgiftsmænd, har hver af parterne Ret til med tre Maaneders Varsel direkte gennem Anmodning at indbringe Tvistigheden for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 7.

1. De i Artikel 4 nævnte Tvistigheder kan, forud for enhver Behandling for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller forud for enhver Voldgiftsbehandling, efter fælles Overenskomst mellem Parterne henvises til den i nærværende Traktat foreskrevne Forligbehandling,

2. Hvis Sagen henvises til Forligsbehandling, men denne Fremgangsmaade ikke fører til Resultat, kan ingen af Parterne indbringe Tvistigheden for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller forlange den i Artikel 5 omhandlede Voldgiftsdomstol nedsat, inden en Maaned er hengaaet efter Afslutningen af Forligsnævnets Arbejde.

KAPlTEL III.

Forligsbehandling.

Artikel 8.

Alle andre end de i Artikel 4 nævnte Tvistigheder skal ubetinget underkastes Forligsbehandling, inden de kan gøres til Genstand for Voldgiftsafgørelse,

Artikel 9.

De i den foregaaende Artikel nævnte Tvistigheder skal forelægges enten for et staaende Forligsnævn eller for et af Parterne særlig nedsat Forligsnævn.

Artikel 10.

Paa Begæring af den ene Høje Kontraherende Part rettet til den anden Part skal der inden Seks Maaneder nedsættes et staaende Forligsnævn.

Artikel 11.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne skal Forligsnævnet sammensættes som følger

1. Nævnet bestaar af tre Medlemmer, De Høje Kontraherende Parter udnævner hver et medlem, som kan vælges blandt deres respektive Statsborgere. Det tredie Nævnsmedlem vælges efter fælles Overenskomst blandt Borgerne i et tredie Land. Det sidstnævnte Medlem maa ikke have fast Bopæl paa Parternes Territorium eller være ansat i deres Tjeneste. Han skal være Nævnets Formand.

2. Nævnets Medlemmer udnævnes for tre Aar, De er genvælgelige. Det i Forening udnævnte Medlem kan efter Aftale mellem Parterne under Funktionsperioden afløses af en anden. Hver af de Høje Kontraherende Parter kan til enhver Tid erstatte det af den selv valgte Medlem. Uanset Afløsning forbliver Nævnsmedlemmerne i Virksomhed indtil Afslutningen af deres løbende Arbejde.

3. Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelse med den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel 12.

Hvis der ikke ved en Tvistigheds Opstaaen findes et af Parterne udnævnt staaende Forligsnævn, skal der inden tre Maaneder at regne fra den Dato, paa hvilken den ene af Parterne retter Anmodning herom til den anden Part, nedsættes et særligt Nævn til Undersøgelse af Tvistigheden, Udnævnelserne skal finde Sted i Overensstemmelse med Forskrifterne i den foregaaende Artikel, medmindre Parterne træffer anden Bestemmnelse

Artikel 13.

1. Hvis Udnævnelsen af det Medlem af Forligsnævnet, Som skal udpeges af Parterne i Forening, ikke har fundet Sted inden for de i Artiklerne 10 og 12 foreskrevne Frister, skal det overdrages Folkeforbundsraadets fungerende Formand at foretage Udnævnelsen.

Artikel 14.

1. Tvistigheden forelægges Forligsnævnet gennem en Anmodning rettet til dets Formand af Parterne efter fælles Overenskomst eller, i Mangel heraf, af den ene eller den anden af Parterne,

2. Anmodningen skal foruden en kort Angivelse af Tvistens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle Forholdsregler, som er egnet til at hidføre et Forlig.

3. Hvis Anmodningen udgaar alene fra den ene af Parterne, skal den af vedkommende Part uopholdelig meddeles Modparten.

Artikel 15.

1. Inden for en Frist af fjorten Dage at regne fra den Dag, da en af Parterne har indbragt en Tvistighed for et staaende Forligsnævn, kan hver af Parterne ved Behandlingen af den paagældende Tvistighed erstatte det af den selv valgte Medlem med en Person, som besidder særlig Sagkundskab i det foreliggende Spørgsmaal.

2. Den Part, som vil benytte sig af denne Ret, skal uopholdelig gøre den anden Part bekendt hermed. Denne skal i saa Fald have Ret til inden for en Frist af fjorten Dage at regne fra den Dato, paa hvilken Underretningen er modtaget, at handle paa samme Maade.

artikel 16.

1. Forligsnævnet skal i Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne, træde sammen. hvor Folkeforbundet har sit Sæde eller paa et hvilketsomhelst andet af dets Formand fastsat Sted.

2. Nævnet kan til enhver Tid anmode Folkeforbundets Generalsekretær om Bistand i sit Arbejde.

Artikel 17.

Forligsnævnets Forhandlinger er ikke offentlige, medmindre Nævnet med Parternes Samtykke træffer Bestemmelse herom.

Artikel 18.

1. I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffer Nævnet selv, Bestemmelse om Behandlingsmaaden, som i hvert Fald skal være kontradiktorisk. Med Hensyn til undersøgelser skal Nævnet, hvis det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, følge Bestemmelserne i Afdeling III i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.

2. Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som de udnævner i dette Øjemed, og begære Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.

3. Nævnet har paa sin Side Ret til at kræve mundtlige Fremstillinger af de to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige saavel som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings Samtykke.

Artikel 19.

I Mangel af anden Aftale mellem Parterne træffes Forligsnævnets Beslutninger ved Stemmeflerhed, og Nævnet kan kun udtale sig om Sagens Realitet, naar samtlige dets Medlemmer er tilstede.

Artikel 20.

Parterne forpligter sig til at lette Forligsnævnets Virksomhed og navnlig til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og Oplysninger saavel som til at benytte de Midler, hvorover de raader, til at give det Adgang til paa deres Omraade og i Overensstemmelse med deres Lovgivning at foretage Indstævning og Afhøring af Vidner eller Sagkyndige og at foretage Undersøgelser paa Stedet.

1. Under deres Virksomhed modtager Forligsnævnets Medlemmer en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Aftale mellem Parterne, som hver bærer en lige Del deraf.

2. De almindelige Omkostninger forbundet med Nævnets Virksomhed fordeles paa samme Maade.

Artikel 22,

1. Forligsnævnet har til Opgave at klarlægge de omtvistede Spørgsmaal, i dette Øjemed at indhente alle nyttige Oplysninger, ved Hjælp af Undersøgelse eller paa anden Maade, og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen, over for Parterne fremsætte de nærmere Vilkaar for en Ordning, som vilde forkomme det passende, og fastsætte en Frist, indenfor hvilken de kan udtale sig derom.

2. Ved Afslutningen af sin Virksomhed opretter Nævnet en Protokol, der efter Omstændighederne fastslaar enten, at Parterne har truffet en Ordning og i paakommende Tilfælde de nærmere Vilkaar for denne Ordning, eller at Parterne ikke har kunnet forliges. Protokollen maa ikke omtale, horvidt Nævnets Beslutninger er vedtaget enstemmigt eller ved Stemmeflerhed.

3. Nævnets Virksomhed skal, medmindre Parterne træffer anden Bestemmelse, være afsluttet inden seks Maaneder at regne fra den Dag, paa hvilken Tvistigheden blev lagt Nævnet.

Artikel 23.

Den af Nævnet oprettede Protokol skal uopholdelig bringes til Parternes Kundskab. Parterne afgør, hvorvidt den skal offentliggøres.

Artikel 24.

Hvis Parterne ikke en Maaned efter slutningen af Forligsnævnets Arbejde er kommet til Forstaaelse, skal Sagen forelægges en Voldgiftsret, der i Mangel af anden Aftale mellem Parterne oprettes som nedenfor foreskrevet.

Artikel 25.

Voldgiftsretten bestaar af tre Medlemmer. Parterne udnævner hver et Medlem, som kan vælges blandt deres respektive Statsborgere, Voldgiftsrettens Formand vælges efter fælles Overenskomst blandt Borgere i et tredie Land. Han maa ikke have fast Bopæl paa Parternes Territorium eller være ansat i deres Tjeneste.

Artikel 26.

Hvis Parterne ikke inden tre Maaneder naar til Enighed om Valget af Voldgiftsrettens Formand, skal Udnævnelsen foretages af Formanden for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, Hvis Formanden er forhindret eller er en af Parternes Statsborger, skal Udnævnelsen foretages af Næstformanden. Hvis denne er forhindret eller en af Parternes Statsborger, skal Udnævnelsen foretages af det ældste Medlem af Domstolen, som ikke er nogen af Parternes Statsborger.

Artikel 27.

Ledige Pladser som Følge af Dødsfald, Udtræden eller enhver anden Forhindring besættes snarest muligt i Overensstemmelse med den for Udnævnelserne fastsatte Fremgangsmaade.

Artikel. 28.

Parterne skal affatte en Voldgiftsaftale, der bestemmer Stridens Genstand og den Behandlingsmaade, som skal følges.

Artikel 29.

I Mangel af tilstrækkelige Angivelser eller Bestemmelser i Voldgiftsaftalen angaaende de i den foregaaende Artikel nævnte Punkter skal Bestemmelserne i Haagerkonventionen af 18, Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder fornødent Omfang komme til Anvendelse.

Artikel 30.

Hvis en Voldgiftsaftale ikke er kommet i Stand inden for et Tidsrum af tre Maaneder fra Voldgiftsrettens Nedsættelse, kan den ene eller den anden af Parterne gennem Anmodning indbringe Sagen for Voldgiftsretten.

Artikel 31.

Hvis Voldgiftsaftalen enten ikke fastsætter noget derom eller ikke er kommet i Stand, skal Voldgiftsretten med Hensyn til Sagens Realitet bringe de i Artikel 38 i Statuten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje opregnede Regler til Anvendelse, Forsaavidt der ikke findes saadanne Regler, som er anvendelige paa den foreliggende Tvistighed, skal Voldgiftsretten træffe Afgørelse i Sagen efter Ret og Billighed.

KAPlTEL V.

Almindelige Bestemmelser.

Artikel 32,

1. I alle Tilfælde, hvor Tvistigheden er Genstand for Voldgift eller retslig Behandling, navnlig hvis det Spørgsmaal, om hvilket Parterne er uenige, er en Følge af Handlinger, der allerede er foretagne, eller som er ved at blive foretaget, skal den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, i Overenstemmelse med Statutens Artikel 41, eller Voldgiftsretten snarest muligt angive, hvilke foreløbige Forholdsregler der bør træffes, Parterne er forpligtet til at rette sig efter saadanne Forholdsregler.

2. Hvis Tvistigheden er forelagt Forligsnævnet, kan dette anbefale Parterne saadanne foreløbige Forholdsregler, som det maatte skønne nyttige.

Parterne forpligter sig til at afholde sig fra enhvert Skridt, som kunde have en foregribende Virkning paa Udførelsen af Rets- eller Voldgiftsafgørelsen eller paa den af Forligsnævnet foreslaaede Ordning og til overhovedet ikke at foretage nogen Handling, af hvad Art den end maatte være, som muligvis kunde skærpe eller udvide Tvistigheden.

Artikel 33.

Hvis Rets- eller Voldgiftskendelsen fastslaar, at en Afgørelse eller Foranstaltning som er truffet af en dømmende eller en anden Myndighed hos en af en af de stridende Parter, helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og tillader denne Parts Forfatningsret ikke eller kun ufuldstændigt, at Følgerne af denne Afgørelse eller Foranstaltning afhjælpes, er Parterne enige om, at der ved Rets- eller Voldgiftskendelsen skal tilkendes den forurettede Part en passende Godtgørelse.

Artikel 34.

1. Denne Traktat skal være anvendelig mellem de Høje Kontraherende Parter, selv om en tredie Stat har en Interesse i Tvistigheden.

2. Under Forligsbehandlingen kan Parterne efter fælles Overenskomst opfordre et tredie Land til at intervenere.

3. Hvis en tredie Stat under Rets- eller Voldgiftsbehandlingen mener, at den i en Tvistighed har en Interesse af juridisk Art, som kan blive berørt af Sagens Afgørelse, kan den til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller til Voldgiftsretten rette Anmodning om at maatte intervenere i Sagen, Domstolen eller Voldgiftsretten afgør dette Spørgsmaal.

4. Naar det drejer sig om Fortolkningen af en Overenskomst, i hvilken andre Stater end Sagens Parter er Deltagere. skal Retsskriveren ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller Voldgiftsretten uopholdelig give disse Stater Underretning.

Enhver af dem har Ret til at intervenere i Sagen, og hvis en Stat benytter sig af Adgangen hertil, er den ved Afgørelsen fastslaaede Fortolkning bindende for den.

Artikel 35.

Tvistigheder angaaende Fortolkningen eller Anvendelsen af denne Traktat, derunder ogsaa Tvistigheder angaaende Stridighedernes Art, skal henvises til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Artikel 36.

Denne Traktat, der er i Overensstemmelse med Folkeforbundspagten, skal ikke fortolkes som indskrænkende Forbundets Opgave med Hensyn til naarsomhelst at træffe passende Forholdsregler til virksomt at sikre Verdensfreden.

Artikel 37.

1. Denne Traktat skal ratificeres og Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne finde Sted i Sofia.

Den skal registreres i Folkeforbundets Sekretariat.

2. Traktaten er afsluttet for et Tidsrum af fem Aar fra Datoen for Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne at regne.

3. Hvis den ikke er opsagt mindst 6 Maaneder inden Udløbet af dette Tidsrum, forbliver den i Kraft for et nyt Tidsrum af fem Aar og saaledes fremdeles.

Uanset Opsigelse fra den ene af de Kontraherende Parter skal de ved Periodens Udløb paabegyndte Behandlinger gennemføres til deres normale Afslutning.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat.

Udfærdiget i Sofia, den 7, December 1935 i to Eksemplarer,

E. Biering. G. Kiosseeivanov.

(L. S,) (L, S.)

Ratifikationerne til ovenstaaende Traktat udveksledes den 21, Oktober 1937 i Sofia, og i Overensstemmelse med Art, 18 i Folkeforbundspagten er Traktaten den 9, November 1937 blevet registreret i Folkeforbundssekretariatet under No. 4211.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 25. Februar 1938.

P. Munch.

KAPITEL II. Retslig Afgørelse.

KAPITEL IV. Voldgiftsafgørelse.

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Bulgarien afsluttet Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse

Under 7. December 1935 er der i Sofia mellem den danske og den bulgarske Regering afsluttet følgende Traktat vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse

Oversættelse.

TRAKTAT

vedrørende Forligsbehandling, Voldgift og retslig Afgørelse mellem Danmark og Bulgarien.

HANS MAJESIÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND OG HANS MAJESTÆT KONGEN AF BULGARIEN har, tilskyndet af det venskabelige Forhold, som lykkeligvis bestaar mellem deres respektive Folk;

Besjælet af et alvorligt Ønske om ved fredelige Midler at sikre Afgørelsen af de Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem deres Lande;

I Erkendelse af de internationale Domstoles Forpligtelse til at respektere de Rettigheder, som er fastsat ved Traktater eller følger af Folkeretten;

I Erkendelse af, at den enkelte Stats Rettigheder ikke vil kunne ændres uden dens Samtykke;

I Betragtning af, at den nøje Iagttagelse, under Folkeforbundets Auspicier, af fredelige Fremgangsmaader gør det muligt at naa til en Ordning af alle internationale Uoverensstemmelser;

Og idet de i høj Grad værdsætter den i Folkeforbundets Beslutning af 26 september 1928 indeholdte Henstilling til alle Stater om at afslutte Konventioner til fredelig Bilæggelse af internationale Uoverensstemmelser;

besluttet gennem en Traktat at virkeliggøre deres fælles Forsæt og har til deres Befuldmægtigede udnævnt

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND

Hans Excellence Hr. ERIK ANDREAS MATHIAS BIERING, overordentlig Gesandt og befuldmægtigede Minister i Sofia,

HANS MAJESTÆT KONGEN AF BULGARIEN

Hans Excellence Hr. GEORGES KIOSSEEIVANOV, Konsejlspræsident, Udenrigs- og Kultusminister,

Som, efter at have deponeret deres Fuldmagter, der er befundet at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Ingen