Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Japan afsluttet Overenskomst om gensidig Ydelse af Retshjælp i borgerlige Sager og Handelssager.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Japan afsluttet Overenskomst om gensidig Ydelse af Retshjælp i borgerlige Sager og Handelssager.
Ved en i Juli Maaned 1936 mellem det kgl. Gesandtskab i Tokio og det japanske Udenrigsministerium stedfundet Noteveksling er der mellem Danmark og Japan truffet Aftale om gensidig Ydelse af Retshjælp i borgerlige Sager og Handelssager.
Noternes ordlyd er følgende
Oversættelse.
KGL. DANSK GESANDTSKAB.
J.No.20.N.1.
Tokio den 16. juli 1936.
Hr. Minister,
I det Øjemed at lette Behandlingen af borgerlige Sager og Handelssager ved danske og japanske Domstole har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele følgende
Den danske Regering foreslaar, at danske og japanske Domstole under Forudsætning af Gensidighed yder hinanden Retshjælp med Hensyn til Udlevering af Dokumenter og Optagelse af Bevis i borgerlige Sager og Handelssager. Saafremt saadan gensidig Ydelse af Retshjælp indføres, skal de for danske og japanske Domstole ved Udførelsen af Retsanmodninger opstaaende Udgifter refunderes af Regeringen i det Land, hvortil den Domstol, der har fremsat Anmodningen, hører.
Den danske Regering vil anordne Ydelse af den ovenfor omhandlede gensidige Retshjælp, saa snart den japanske Regering tiltræder det ovennævnte Forslag.
Idet jeg forelægger ovennævnte, af min Regering stillede Forslag, tillader jeg mig at anmode Deres Excellence om at meddele mig, om den japanske Regering tiltræder det.
Jeg benytter denne Lejlighed til overfor Deres Excellence paany at udtale Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.
(sign.) Rud. Bertouch-Lehn.
Hans Excellence
Hr. Udenrigsminister H. Arita
etc., etc., etc.
Oversættelse.
UDENRIGSDEPARTEMENTET.
No.9/T.2.
Tokio, den 23. Juli 1936.
Hr. Minister,
Jeg har den Ære at anerkende Modtagelsen af Deres Excellences Note af 16. ds. af følgende Ordlyd
I det øjemed at lette behandlingen af borgerlige Sager og Handelssager ved danske og japanske Domstole har jeg den Ære efter min Regerings Ordre at meddele følgende
Den danske Regering foreslaar, at danske og japanske Domstole under Forudsætning af Gensidighed yder hinanden Retshjælp med Hensyn til Udlevering af Dokumenter og optagelse af Bevis i borgerlige Sager og Handelssager. Saafremt saadan gensidig Ydelse af Retshjælp indføres, skal de for danske og japanske Domstole ved Udførelsen af Retsanmodninger opståede Udgifter refunderes af Regeringen i det Land, hvortil den Domstol, der har fremsat Anmodningen, hører.
Den danske Regering vil anordne Ydelse af den ovenfor omhandlede gensidige Retshjælp, saa snart den japanske Regering tiltræder det ovennævnte Forslag.
Idet jeg forelægger ovennævnte, af min Regering stillede Forslag, tillader jeg mig at anmode Deres Excellence om at meddele mig, om den japanske Regering tiltræder det.
Jeg tillader mig at meddele, at under Hensyn til, at den danske Regerings ovennævnte Forslag er i Overensstemmelse med de i Lov Nr. 63 fra Aar 38 efter Meiji Tidsregering ( LOV af 11 Marts 1905) indeholdte Forskrifter, tiltræder den japanske Regering dette og gaar ind paa, at japanske og danske Domstole fra Dags Dato yder hinanden gensidig Retshjælp med Hensyn til Udlevering af Dokumenter og Optagelse af Bevis i borgerlige Sager og Handelssager.
Jeg benytter denne Lejlighed til overfor Deres Excellence paany at udtale Forsikringen om min mest udmærkede Højagtelse.
(sign.) Hachiro Arita,
Udenrigsminister.
Hans Excellence
Baron Rudolph Bertouch-Lehn,
Overordentlig Gesandt og Befuldmægtiget Minister for Danmark.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, og Overenskomsten er traadt i Kraft.
Udenrigsministeriet, den 28. september 1936.
Th. Stauning.
Ingen