Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Athen den 25. Juli 1934 afsluttede internationale Konvention om gensidig Beskyttelse mod Dengue-Feberen. (* 1)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Artikel 2.
Naar der i en Havn eller i en Egn nær ved en Havn i et af de Omraader, for hvilke nærværende Konvention har Gyldighed, er konstateret en Epidemi af Dengue-Feber, skal den paagældende Havns Sundhedsmyndigheder henstille til Kaptajnerne og eventuelt til Lægerne paa Skibene straks efter Afrejsen fra Havnen at iværksætte Eftersøgning og Tilintetgørelse af Myg og Myggelarver paa alle i Skibet tilgængelige Steder i Særdeleshed i Kahytterne, Besætningens Vagtstuer, Proviantkamrene, Køkkenerne, Indfyringsrummene, Vandreservoirerne og alle Steder, som særligt maa antages at udgøre Tilholdssted for Myg.
Vedkommende Sundhedsmyndigheder skal opfordre Lægen og, hvor en saadan ikke findes, Kaptajnen til at træffe de nødvendige Foranstaltninger til, hvis der forekommer Tilfælde af Dengue-Feber ombord, at de syge kan blive isolerede under saadanne Omstændigheder, at de ikke udsættes for at kunne blive stukket af Myg.
Artikel 3.
Indenfor de Omraader, for hvilke nærværende Konvention har Gyldighed, kan ethvert Skib, som kommer fra en Havn, hvor der hersker Dengue-Feberepidemi, og som ankommer til en Havn, hvor Sundhedsmyndighederne har Grund til at frygte, at Sygdommen paa Grund af Tilstedeværelsen af et betydeligt Antal smittebærende Myg kan udbrede sig, underkastes følgende Forholdsregler
a) Undersøgelse af Sundhedstilstanden ombord omfattende Lægens eller, hvor en saadan ikke findes, Kaptajnens Svar paa Spørgsmaalet
»Er der, eller har der ombord været Personer angrebet af Dengue-Feber?»
b) Lægeundersøgelse;
De syge, som er blevet angrebet for mindre end 5 Dage siden, og som ønsker at forlade Skibet, skal sættes i Land om Dagen og kan i henhold til vedkommende Sundhedsmyndigheders Bestemmelse isoleres der under Forhold, som beskytter dem imod at blive stukket af Myg, indtil Udløbet af en Frist af 5 Dage af regne fra Sygdommens Begyndelse.
c) Undersøgelse af Skibet med det Formaal at skabe Vished for, at der ikke forefindes Stegomyia, dog saaledes, at der skal tages Hensyn til de Forholdsregler, som allerede er taget under Rejsen. I Tilfælde, hvor der er konstateret Stegomyia ombord, kan Havnens Sundhedsmyndigheder lade iværksætte Tilintetgørelsen af Myg.
d) Undtagelsesvis kan Havnens Sundhedsmyndigheder, hvis de paa Grund af Omstændighederne anser det for nødvendigt, sætte de ilandstegne Passagerer under Tilsyn og, medmindre Landgang udkræves af Hensyn til Tjenesten, lade Besætningen tilbageholde ombord indtil Udløbet af et Tidsrum af 8 Dage at regne fra Udsættelsen for Faren.
Artikel 4.
Naar Tilstedeværelsen af Dengue-Feber-epidemi er konstateret paa et af de Omraader, for hvilke nærværende Konvention har Gyldighed, og som har Landgrænse fælles med et andet Omraade, for hvilket Konventionen ogsaa gælder, kan Sundhedsmyndighederne i dette sidste Omraade, hvis de skønner det nødvendigt, ved Grænserne træffe følgende Forholdsregler
a) Passagererne kan sættes under Tilsyn for et Tidsrum af ikke over 8 Dage at regne fra den Dag, da de udsattes for Smitten.
b) De passagerer, der er mistænkte for at være blevet angrebet af Dengue-Feberen for mindre end 5 Dage siden, kan i Henhold til Sundhedsmyndighedernes Bestemmelser isoleres under Forhold, som beskytter dem imod at blive stukket af Myg, indtil Udløbet af en Frist af 5 Dage at regne fra Sygdommens Begyndelse.
Artikel 5.
De i Artiklerne 3 og 4 omhandlede Forholdsregler skal betragtes som Maksimum for den Beføjelse, Regeringerne har til at fastsætte den Fremgangsmaade, som vil være at anvende henholdsvis i Havnene og ved Landgrænserne.
Artikel 6.
Nærværende Konvention dateres i Dag.
Den skal ratificeres og Ratifikationerne skal snarest muligt deponeres hos den hellenske Republiks Regering, som skal give Meddelelse om enhver Ratifikation til alle de kontraherende eller tiltrædende Stater.
Artikel 7.
Nærværende Konvention skal staa aaben for tiltrædelse for Regeringerne for ethvert Land, som ikke har undertegnet den.
Tiltrædelserne skal ad diplomatisk Vej meddeles den hellenske Republiks Regering, som vil underrette alle de andre kontraherende eller tiltrædende Regeringer.
Artikel 8.
Nærværende Konvention skal træde i Kraft en Maaned efter, at den hellenske Regering har modtaget to Staters Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokumenter.
De Tiltrædelser eller Ratifikationer, som modtages efter nærværende Konventions Ikrafttrædelse, skal i Overensstemmelse med Bestemmelsen i foregaaende Stykke træde i Kraft en Maaned efter den Dag, de blev modtaget af den hellenske Republiks Regering.
Artikel 9.
1) Enhver af de høje kontraherende Parter kan enten ved Undertegnelsen eller ved Deponeringen af Ratifikations- eller Tiltrædelsesdokumentet erklære, at Antagelsen af nærværende Konvention kun gælder for de i den paagældende Erklæring nævnte Omraader, og at Konventionen kun skal anvendes paa de saaledes nævnte Omraader. Erklæringen kan begrænses til vedkommende Regerings Hovedland eller til en eller flere af dens Protektorater, Kolonier eller Mandatomraader.
2) Enhver af de kontraherende Regeringer kan senere meddele den hellenske Republiks Regering, at den ønsker, at Konventionen skal anvendes paa et hvilket som helst Omraade, der ikke er nævnt i den i Overensstemmelse med foregaaende Stykke afgivne Erklæring, forudsat at Hovedlandet eller en af dets Kolonier, Protektorater eller Mandatomraader har aflivet Erklæringen.
3) Enhver kontraherende Regering kan efter Udløbet af en Frist af 5 Aar regnet fra Konventionens Ikrafttræden i Overensstemmelse med Artikel 8, 1. Stykke notificere den hellenske Republiks Regering, at den ønsker, at nærværende Konvention skal ophøre at have Gyldighed for visse af dens Omraader, for hvilke Konventionen i Overensstemmelse med denne Artikels fornævnte Stykke gælder, og Konventionen skal ophøre at have Anvendelse paa Omraader nævnt i denne Erklæring 6 Maaneder efter den hellenske Republiks Regerings Modtagelse af Notifikationen.
4) Den hellenske Republiks Regering skal meddele alle de Regeringer, som har undertegnet og tiltraadt Konventionen, enhver Erklæring eller Notifikation modtaget i Henhold til de foregaaende Stykker i nærværende Artikel.
5) Nærværende Konvention skal deponeres i den hellenske Republiks Regerings Arkiv og, saa snart den i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Artikel 8 er traadt i Kraft, anmeldes til Indregistrering i Folkeforbundets Sekretariat.
Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede underskrevet nærværende Konvention.
Udfærdiget i Athen den 25. Juli 1934,
i eet Eksemplar, som skal forblive deponeret i den hellenske Republiks Regerings Arkiv, og hvoraf bekræftede Kopier skal tilstilles de øvrige kontraherende Parter.
For ALBANIEN
For TYSKLAND
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND
og de britiske oversøiske Besiddelser, Kejser af Indien, for det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-Irland.
For BULGARIEN
For ÆGYPTEN
For SPANIEN
For FRANKRIG
For GRÆKENLAND
For ITALIEN
For RUMÆNIEN
For TYRKIET
For DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKERS UNION
For JUGOSLAVIEN
Ved en den 15. Maj 1935 dateret Note, der ifølge Meddelelse fra det græske Udenrigsministerium er kommet dette i Hænde den 16. s. m., har den kgl. Gesandt for Grækenland paa Danmarks Vegne tiltraadt Konventionen, hvorefter denne i Overensstemmelse med Art. 8 for Danmarks Vedkommende er traadt i Kraft den 16. Juni 1935.
Konventionen er ratificeret af Frankrig, Italien, Rumænien, Storbritannien, Tyskland og Ægypten samt, foruden af Danmark, tiltraadt af Portugal og den sydafrikanske Union.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.
Udenrigsministeriet, den 28. Marts 1936.
P. Munch.
Bekendtgørelse om Danmarks Tiltrædelse af den i Athen den 25. Juli 1934 afsluttede internationale Konvention om gensidig Beskyttelse mod Dengue-Feberen. (* 1)
I henhold til kgl. Resolution af 16. April 1936 har Danmark under 16. Maj s.A. tiltraadt følgende Konvention
PRÆSIDENTEN FOR DET TYSKE RIGE
Hans Excellence Hr. Ernst Eisenlohr, Tysklands overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF STORBRITANNIEN, IRLAND OG DE BRITISKE OVERSØISKE BESIDDELSER, KEJSER AF INDIEN
Hans Excellence Hr. Sydney Waterlow, C.B.E., hans Britiske Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
HANS MAJESTÆT BULGARERNES KONGE;
Hans Excellence Hr. Pierre Neicov, Bulgariens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ÆGYPTEN
Hans Excellence Ali Serry Omar Bey, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Athen for Hans Majestæt Kongen af Ægypten;
PRÆSIDENTEN FOR DEN SPANSKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. Pedro Garcia Conde, den spanske Republiks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. Adrien Thierry, den franske Republiks overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK
Hans Excellence Hr. Andre Delmouzos, Direktør for Udenrigsministeriet, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF ITALIEN
Hans Excellence Hr. Pierfilippo de Rossi Nobile del Lion Nero, Italiens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF RUMÆNIEN
Hans Excellence Hr. C. Langa Rascano, Rumæniens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
PRÆSIDENTEN FOR DEN TYRKISKE REPUBLIK
Rifki Refik Bey, den tyrkiske Republiks Charge d'Affaires a. i Athen;
PRÆSIDENTEN FOR UNIONEN AF DE SOCIALISTISKE SOVJET-REPUBLIKERS CENTRALE EKSEKUTIVKOMITE
Hans Excellence Hr. Michel Kobezky, Unionen af de socialistiske Sovjet-Republikers overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
HANS MAJESTÆT KONGEN AF JUGOSLAVIEN
Hans Excellence Hr. Bochko Christitch, Jugoslaviens overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister i Athen;
Hvilke efter at have meddelt hverandre deres Fuldmagter, som befandtes i god og behørig Form, er kommet overens om følgende: Artikel 1.
Naar Dengue-feberen optræder under epidemisk Form i et af de Omraader, for hvilke nærværende Konvention har Gyldighed, skal den øverste Sundhedsmyndighed i vedkommende Omraade give Sundhedsmyndighederne i alle de andre Omraader, for hvilke Konventionen gælder, Meddelelse derom.
Den skal holde det internationale Sundhedsbureau underrettet om Epidemiens Forløb.