Bekendtgørelse af en af den internationale Arbejdskonference i Geneve i Aaret 1921 vedtagne Konvention angaaende en ugentlig Hviledag i industrielle Virksomheder (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse af en af den internationale Arbejdskonference i Geneve i Aaret 1921 vedtagne Konvention angaaende en ugentlig Hviledag i industrielle Virksomheder (* 1) (* 2)
Under 14. August 1935 har Kongeriget Danmark for Kongerigets Vedkommende, Grønland undtaget, tiltraadt den af den internationale Arbejdskonference i Geneve i Aaret 1921 vedtagne Konvention angaaende en ugentlig Hviledag i industrielle Virksomheder.
Konventionen er saalydende
Art. 1.
Ved udtrykket »industriel Virksomhed« forstaas i denne Konvention
a) Mine- og Stenbrud og andre Virksomheder, hvorved Mineralier udvindes af Jorden.
b) Industrier, i hvilke Artikler bliver forfærdigede, forandrede, rensede, reparerede, udstyrede, gjort færdige, tilpassede til Salg eller opløste, eller i hvilke Materialer bliver omformede; heri indbefattet Skibsbygning, Produktion, Transformering og Overførsel af Elektricitet eller Drivkraft af enhver Art.
c) Opførelse, Genopførelse, Vedligeholdelse, Reparation, Forandring eller Nedrivning af Bygning, Jernbane, Sporvej, Havn Dok, Bolværk, Kanal, indenlandsk Vandvej, Vej, Tunnel, Bro, Viadukt, Kloak, Vandafløb, Brønd, Telegraf- eller Telefon-Installation, elektrisk Virksomhed, Gasværk, Vandværk eller andet Bygningsværk saavel som forberedende og grundlæggende Arbejde til saadant Værk eller Bygninger.
d) Transport af Passagerer eller Gods ad Vej, Jernbane eller indenlandsk Vandvej, heri indbefattet Losning af Gods ved Dok, Kaj, Skibsbro eller Varehus med Undtagelse af den rene Bud- og Dragertjeneste.
Denne Opregning er foretaget med Forbehold af de særlige i nationale Hensyn begrundede Undtagelser, der indeholdes i Washington-Konventionen om Begrænsning af Arbejdstiden i industrielle Virksomheder til 8 Timer om Dagen og 48 Timer om Ugen, forsaavidt saadanne Undtagelser er anvendelige paa denne Konventions Bestemmelser.
Saafremt det maa anses nødvendigt, kan ethvert Medlem som Supplement til den ovennævnte Opregning fastsætte Skillelinien mellem Industri paa den ene Side og Handel og Landbrug paa den anden.
Art 2.
For hver Periode paa 7 Dage skal der, medmindre andet bestemmes i de følgende Artikler, gives samtlige de Personer, der beskæftiges ved saavel offentlige som private industrielle Virksomheder eller nogen Gren heraf, en ugentlig Hviletid bestaaende af mindst 24 paa hinanden følgende Timer.
Denne Hviletid skal saa vidt muligt gives hele Personalet i den enkelte Virksomhed paa samme Tid.
Den skal saavidt muligt falde sammen med de Dage, der allerede ifølge det enkelte Lands eller Omraades Tradition eller Sædvane er fastsat som Hviledage.
Art. 3.
Ethvert Medlem kan bestemme, at de i Art. 2 indeholdte Bestemmelser ikke skal finde Anvendelse paa saadanne Foretagender, i hvilke udelukkende Medlemmer af en og samme Familie er beskæftigede.
Art. 4.
Ethvert Medlem kan efter Samraad med de interesserede Arbejdsgiver- og Arbejdsorganisationer og med tilbørlig Hensyntagen til samtlige humane og økonomiske Interesser fastsætte fuldstændige eller delvise Undtagelser (heri indbefattet Udsættelse og Forkortelse af Hviletiden) fra Bestemmelserne i Art. 2.
Saadant Samraad er ikke nødvendigt med Hensyn til de Undtagelser, der allerede har Hjemmel i den eksisterende Lovgivning.
Art. 5.
Ethvert Medlem skal saa vidt muligt fastsætte Bestemmelser, der sikrer, at der ydes en anden Hviletid som Erstatning for en i Henhold til Art. 4 fastsat Udsættelse eller Forkortelse af Hviletiden, bortset fra de Tilfælde, hvor der ved Overenskomst eller Skik og Brug allerede er fastsat en saadan.
Art. 6.
Ethvert Medlem udfærdiger og tilstiller det internationale Arbejdsbureau en Fortegnelse over de i Medfør af Art. 3 og 4 fastsatte Undtagelser og meddeler derefter hvert ander Aar Bureauet alle de Forandringer, der er foretaget i denne Fortegnelse.
Det internationale Arbejdsbureau skal forelægge den internationale Arbejdsorganisations Generalkonference en Rapport desangaaende.
Art. 7.
For at lette Gennemførelsen af Bestemmelserne i denne Konvention skal hver Arbejdsgiver, Direktør eller Bestyrer være forpligtet til
a) hvor det ugentlige Hvil gives til hele Personalet under eet, at bekendtgøre Dag og Timer for dette Hvil ved Hjælp af Opslag, der er anbragt paa en synlig Maade i Etablissementet eller paa andet passende Sted, eller paa en anden af Regeringen godkendt Maade.
b) Hvor Hvileperioden ikke tilstaas hele Personalet under eet, at bekendtgøre ved Hjælp af en Liste, der føres paa en ved Landets Lovgivning eller af den kompetente Myndighed foreskrevne Maade, Arbejdernes og Funktionærernes Indordning under et særligt Hvile-System samt angive dette System.
Art. 8.
De formelle Ratifikationer af denne Konvention skal, paa de i Versailles-Traktaten. Afsnit XIII, og de henhørende Bestemmelser i de øvrige Fredstraktater fastsatte Betingelser, meddeles Folkeforbundets Generalsekretær til Registrering.
Art. 9.
Denne Konvention træder i Kraft paa den Dag, da to Medlemmer af den internationale Arbejdsorganisation har ratificeret Konventionen, og dette er registreret af Generalsekretæren.
Den er kun bindende for de Medlemmer, hvis Ratifikationer er blevet registrerede i Sekretariatet.
Derefter træder Konventionen i Kraft for hvert enkelt Medlem paa den Dag, paa hvilken dets Ratifikation er blevet registreret i Sekretariatet.
Art. 10.
Saa snart to Medlemmer af den internationale Arbejdsorganisation har ratificeret Konventionen, og dette er blevet registreret af Sekretariatet, skal Folkeforbundets Generalsekretær udsende Meddelelse herom til alle Medlemmer af den internationale Arbejdsorganisation. Han skal ligeledes udsende Meddelelse om Registrering af samtlige de Ratifikationer, som siden bliver sendt ham til Registrering af Organisationens andre Medlemmer.
Art. 11.
Ethvert Medlem, som ratificerer denne Konvention, indgaar paa at bringe Bestemmelserne i Art. 1-7 i Kraft senest den 1. Januar 1924 og at træffe de Foranstaltninger, som er fornødne for at gøre disse Bestemmelser virksomme.
Art. 12.
Ethvert Medlem af den internationale Arbejdsorganisation, som ratificerer denne Konvention, forpligter sig til at bringe den i Anvendelse i sine Kolonier, Besiddelser og Protektorater i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Versailles-Fredstraktatens Art. 421 og de herhenhørende Artikler i de andre Fredstraktater.
Art. 13.
Ethvert Medlem, der har ratificeret denne Konvention, kan opsige den efter Forløbet af 10 aar fra den Dag, da Konventionen først traadte i Kraft, ved at sende Meddelelse herom til Registrering i Folkeforbundets Sekretariat. Saadan Opsigelse faar først Gyldighed et Aar efter Sekretariatets Registrering.
Art. 14.
Det internationale Arbejdsbureaus Styrelse skal mindst een Gang hvert 10de Aar aflægge Rapport til Generalkonferencen om denne Konventions Anvendelse, og den skal overveje Ønskeligheden af paa Konferencens Dagsorden at fremsætte Spørgsmaal om dens Revision eller Forandring.
Art. 15.
Denne Konventions franske og engelske Tekster er begge autentiske.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjende, at Danmarks Tiltræden af den nævnte Konvention under 30. August 1935 er registreret af Folkeforbundets Generalsekretariat.
Socialministeriet, den 28. September 1935.
Steincke.
/G. Bardenfleth.