Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)

Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Venezuelas Forenede Stater afsluttet Traktat vedrørende Voldgift, retlig Afgørelse og Forligsbehandling. (* 1)

HANS MAJESTÆT KONGEN AF DANMARK OG ISLAND

og

PRÆSIDENTEN FOR VENEZUELAS FORENEDE STATER.

der er besjælede af Ønsket om at styrke de venskabelige Baand, som forbinder Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og at fremme en fredelig Afgørelse af Uoverensstemmelser, der maatte opstaa mellem de to Stater,

har besluttet i dette Øjemed at afslutte en Traktat, og har som deres respektive Befuldmægtigede udnævnt

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Hans Exellence Hr. Harald Scavenius, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Danmark hos Hendes Majestæt Dronningen af Nederlandene;

Præsidenten for Venezuelas Forenede Stater: Hr. Jose Ignacio Cardenas, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister for Venezuelas Forenede Stater hos Hans Majestæt Kongen af Danmark;

som, efter at have meddelt hinanden deres respektive Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Form, er kommet overens om følgende Bestemmelser

Art. 1.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig gensidig til paa venskabelig Vis at afgøre de Tvistigheder og Uoverensstemmelser, som maatte opstaa mellem Danmark og Venezuelas Forenede Stater, og som ikke inden for en rimelig Frist har kunnet løses ved almindelige diplomatiske Forhandlinger.

Art. 2.

Alle Tvistigheder af retlig Karakter, som ikke har kunnet løses paa venskabelig Maade ved almindelig diplomatisk Forhandling, herunder Fortolkningen af nærværende Traktat, skal henvises enten til en Voldgiftret eller til den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Overensstemmelse med nedenstaaende Bestemmelser.

Bestemmelsen i det foregaaende Stykke kommer ikke til Anvendelse paa Uoverensstemmelser, hvis Oprindelse ligger forud for nærværende Traktat og som tilhører Fortiden, og heller ikke paa Uoverensstemmelser angaaende Spørgsmaal, hvis Afgørelse ifølge Folkeretten udelukkende henhører under den enkelte Stats Kompetence.

Uoverensstemmelser, for hvis Løsning en særlig Fremgangsmaade er foreskrevet ved andre mellem de Høje Kontraherende Parter gældende Traktater, skal afgøres i Henhold til Bestemmelserne i disse Traktater.

Art. 3.

Forinden Tvistigheden henvises til Behandling ved den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller ved Voldgiftsretten, kan den efter Overenskomst mellem Parterne forelægges til Forligsbehandling for en staaende mellemfolkelig Kommission, kaldet det staaende Forligsnævn, der oprettes i Henhold til nærværende Traktat.

Art. 4.

Hvis Parterne ikke har forelagt en af de i Art. 2 omhandlede Uoverensstemmelser for det staaende Forligsnævn, eller hvis det ikke er lykkedes Nævnet at forlige Parterne, skal Uoverensstemmelsen efter fælles Overenskomst ved en særlig Voldgiftsaftale forelægges enten for en Voldgiftsret, som skal træffe sin Afgørelse i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der er foreskrevet i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder, eller for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, som skal træffe sin Afgørelse i Overensstemmelse med de Bestemmelser og den Behandlingsmaade, der er foreskrevet i Domstolens Statut.

I Mangel af Enighed mellem Parterne om Valget af Domstol, om Indholdet af Voldgiftsaftalen eller, hvor de har valgt Voldgift, om Valg af Voldgiftsdommere, skal Tvistigheden indbringes for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje, der skal dømmes paa grundlag af de Anbringender, som maatte blive den forelagt.

Art. 5.

Hvis det drejer sig om en Uoverensstemmelse, der har sin Oprindelse i et Krav, som af en Borger i en af de to Stater er rejst mod den anden Stat, og som efter sidstnævnte Parts indre Lovgivning henhører under dens nationale Domstoles Kompetence, skal den i nærværende Traktat omhandlede Fremgangsmaade kun være anvendelig i Tilfælde af: a) Retsnægtelse, herunder indbefattet uretmæssig Forhaling fra Domstolens Side; b) en inappelabel Retsafgørelse, som enten er uforenelig med de Forpligtelser, der paahviler Staten i Henhold til en Traktat eller i Kraft af andre internationale Forpligtelser, eller som er aabenbar uretfærdig.

Spørgsmaalet om, hvorvidt et af de ovennævnte Tilfælde foreligger, kan søges afgjort ved Voldgift eller ved Retskendelse i Henhold til Bestemmelserne i Art. 4.

Tvisten kan ikke underkastes den i nærværende Traktat foreskrevne Behandlingsmaade før efter Udløbet af de almindelige lovbestemte Frister, som Lovgivningen i den Stat, mod hvilken Kravet rejses, indrømmer Udlændinge.

Art. 6.

Hvis Voldgiftsretten eller den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje erklærer, at en af en Retsmyndighed eller af enhver anden af de stridende Parters Myndigheder truffet Afgørelse eller Forholdsregel helt eller delvis er i Strid med Folkeretten, og hvis nævnte Parts Forfatningsret ikke eller kun delvis tillader at afbøde Følgerne af denne Afgørelse eller Forholdsregel, er de Høje Kontraherende Parter enige om, at der ved Voldgiftsrettens eller Domstolens Afgørelse skal tilstaas den forurettede Part en passende Erstatning.

Art. 7.

Alle Spørgsmaal, hvorom de høje kontraherende Parter maatte være uenige uden at kunne løse dem ad venskabelig Vej ved almindelig diplomatisk Forhandling, vil, hvis deres Løsning ikke vil kunne søges ved Dom i Henhold til Nærværende Traktats Artikel 2, eller hvis en Afgørelsesmaade ikke allerede maatte være anvist ved en mellem Parterne i Kraft værende Traktat eller Overenskomst, være at henvise til det staaende Forligsnævn, som skal foreslaa Parterne en antagelig Løsning og i hvert Fald forelægge dem en Beretning. Denne Bestemmelse kommer ikke til Anvendelse paa Uoverensstemmelser, der skyldes Kendsgerninger, som ligger forud for nærværende Traktat og tilhører Fortiden.

I Mangel af Enighed mellem Parterne om Henvendelse til Nævnet skal enhver af dem have Ret til, efter at have givet den anden Part en Maaneds Varsel, direkte at forelægge Spørgsmaalet for Nævnet.

Hvis der er Uenighed mellem Parterne om, hvorvidt Tvisten er af den i Art. 2 foreskrevne Beskaffenhed og saaledes egnet til at afgøres ved Dom, skal dette Spørgsmaal, forud for enhver Behandling for det staaende Forligsnævn, henvises til Afgørelse af den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje.

Art. 8.

Det i nærværende Traktat omhandlede staaende Forligsnævn skal bestaa af fem Medlemmer, der udpeges paa følgende Maade: De Høje Kontraherende Parter udnævner hver et Medlem blandt deres respektive Statsborgere og udpeger efter fælles Overenskomst de tre øvrige Medlemmer blandt Statsborgere i andre Stater; disse tre Medlemmer skal være af forskellig Nationalitet, og blandt disse udpeger de Høje Kontraherende Parter Nævnets Formand.

Medlemmerne udnævnes for tre Aar. Dersom Funktionstiden for et af de efter fælles Overenskomst udpegede Medlemmerudløber, uden at nogen af Parterne modsætter sig Fornyelse, skal hans Hverv anses for forlænget for et yderligere Tidsrum af tre Aar. Ligeledes skal, dersom Funktionstiden for et af den ene af Parterne valgt Medlem udløber, uden at denne Part har draget Omsorg for hans Afløsning, hans Hverv anses for fornyet for tre Aar.

Et Medlem, hvis Funktionstid udløber, medens en Sag er under Behandling, vedbliver at deltage i Undersøgelsen af denne Sag, indtil Behandlingen er afsluttet, uanset om hans Efterfølger allerede maatte være udpeget.

I Tilfælde af, at et af Forligsnævnets Medlemmer afgaar ved døden eller udtræder, skal der drages Omsorg for hans Afløsning for Resten af Funktionstiden, om muligt inden tre Maaneder og i hvert Fald saa snart en Tvist bliver forelagt Nævnet.

Art. 9.

Det staaende Forligsnævn skal oprettes inden seks Maaneder efter Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne for nærværende Traktat.

Hvis Udnævnelsen af Medlemmer, der skal udpeges efter fælles Overenskomst, ikke finder Sted inden for denne Frist, eller, i Tilfælde af Afløsning, inden tre Maaneder efter at Stillingen er blevet ledig, skal de Høje Kontraherende Parter, i Mangel af anden Aftale, anmode Præsidenten for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje om at foretage de fornødne Udnævnelser. Hvis Præsidenten er forhindret, eller hvis han som Statsborger tilhører en af Parterne, skal Vicepræsidenten anmodes om at foretage Udnævnelsen. Hvis denne er forhindret eller som Statsborger tilhører en af Parterne, skal den ifølge Domstolens Rangforordning første af de øvrige Dommere, der ikke som Statsborger tilhører nogen af Parterne, anmodes om at foretage Udnævnelserne.

Art. 10.

Tvistigheden forelægges det staaende Forligsnævn gennem en til dets Præsident rettet Anmodning under de henholdsvis i Art. 3 eller Art. 7 foreskrevne Betingelser.

Anmodningen skal foruden en Redegørelse for Stridens Genstand indeholde en Opfordring til Nævnet om at træffe alle Forholdsregler, som er egnet til at føre til Forlig.

Hvis Anmodningen fremsættes af den ene af Parterne alene, skal den af vedkommende Part ufortøvet meddeles Modparten.

Art. 11.

Indenfor en Frist af femten Dage regnet fra den Dag, da en af Parterne har indbragt en Uoverensstemmelse for det staaende Forligsnævn, skal enhver af Parterne under Behandlingen af den paagældende Uoverensstemmelse kunne erstatte det af den selv valgte Medlem med en Person, der besidder særlig Sagkundskab i det foreliggende Emne.

Den Part, som maatte benytte sig af denne Ret, skal uopholdelig gøre den anden Part bekendt hermed; denne skal i saa Fald have Ret til at foretage tilsvarende Skridt indenfor en Frist af 15 Dage at regne fra den Dato, paa hvilken Underretningen naar frem.

Art. 12.

Det staaende Forligsnævn har til Opgave at klarlægge de omtvistede Spørgsmaal, i dette Øjemed at samle alle nyttige Oplysninger gennem Undersøgelser eller paa anden Maade og at bestræbe sig for at forlige Parterne. Det kan, efter at have undersøgt Sagen, overfor Parterne fremsætte Vilkaarene for de Ordning, som maatte forekomme det passende og, naar der er Grund dertil, give dem en passende Frist til at udtale sig.

Ved Afslutningen af sit Arbejde udfærdiger Nævnet en Beretning om det opnaaede Resultat, af hvilken et Eksemplar overgives hver af Parterne.

Parterne skal aldrig være bundet af de faktiske, retlige eller andre Betragtninger., Nævnet maatte anlægge.

Under Forbehold af Bestemmelsen i Art. 7, 3. Stk., skal Nævnets Arbejde, medmindre Parterne enes om andet, være afsluttet inden seks Maaneder at regne fra den Dag, på hvilken Uoverensstemmelsen forelægges det.

Art. 13.

Forsaavidt der ikke maatte være truffet anden særlig Bestemmelse, fastsætter det staaende Forligsnævn selv Behandlingsmaaden, som under alle Omstændigheder skal være kontradiktorisk. Forsåvidt angaar Undersøgelser skal Nævnet, saafremt det ikke enstemmigt træffer anden Beslutning, handle i Overensstemmelse med Bestemmelserne i Afsnit III (internationale Undersøgelseskommissioner) i Haagerkonventionen af 18. Oktober 1907 om fredelig Bilæggelse af mellemfolkelige Tvistigheder.

Art. 14.

I Mangel af anden Overenskomst mellem Parterne træder det staaende Forligsnævn sammen paa det Sted, som Formanden bestemmer.

Art. 15.

Det staaende Forligsnævns Virksomhed skal kun foregaa offentligt, saafremt dette besluttes af Nævnet med Parternes Samtykke.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at offentliggøre Resultatet af Nævnets Arbejde, forinden de har raadført sig med hverandre.

Art. 16.

Parterne møder for det staaende Forligsnævn ved Forhandlere, der har til Opgave at tjene som Mellemled mellem dem og Nævnet; de kan endvidere lade sig bistaa af Raadgivere og Sagkyndige, som udnævnes af dem i dette Øjemed, og forlange Afhøring af alle Personer, hvis Vidnesbyrd forekommer dem nyttigt.

Nævnet har paa sin Side Ret til at forlange mundtlige Redegørelser af de to Parters Forhandlere, Raadgivere og Sagkyndige, saavel som af alle Personer, som det skønner nyttigt at lade give Møde med deres Regerings Samtykke.

Art. 17.

I Mangel af anden Bestemmelse i nærværende Traktat skal det staaende Forligsnævns Beslutninger træffes med Stemmeflerhed.

Nævnet kan kun træffe Beslutninger angaaende Sagens Realitet, hvis samtlige Medlemmer er behørigt indkaldt og i hvert Fald alle de i Forening valgte Medlemmer er til Stede.

Art. 18.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at lette det staaende Forligsnævns Virksomhed og navnlig at sikre det Bistand af deres kompetente Myndigheder, til i størst muligt Omfang at forsyne det med alle nyttige Aktstykker og Oplysninger og til at træffe de nød vendige Forholdsregler for at give Nævnet Adgang til indenfor deres Territorium at indstævne og afhøre Vidner og Sagkyndige og foretage Undersøgelser paa Stedet.

Art. 19.

I den Tid, set staaende Forligsnævn er i Virksomhed, modtager hvert Medlem en Godtgørelse, hvis Størrelse fastsættes ved Overenskomst mellem de Høje Kontraherende Parter, som hver bærer en lige Del deraf.

Art. 20.

I alle Tilfælde, og navnlig hvis det Spørgsmaal, hvorom Partere er uenige, er en Følge af Handlinger, der allerede er foretaget eller er i Færd med at blive foretaget, kan, alt efter Omstændighederne, det staaende Forligsnævn efter Overenskomst mellem Parterne, den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje i Henhold til Staturens Art. 41 eller Voldgiftsretten indenfor den kortest mulige Frist angive hvilke midlertidige Forholdsregler, der vil være at træffe.

De Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at afholde sig fra enhver Foranstaltning, som kunne foregribe Udførelsen af Afgørelsen eller af den Ordning, som maatte blive foreslaaet af det staaende Forligsnævn, og til overhovedet ikke at foretage sig nogen Handling, af hvad Art den end maatte være, der maatte kunne skærpe eller udvide Konflikten.

Art. 21.

Bestemmelserne i nærværende Traktat kommer ikke til Anvendelse paa Uoverensstemmelser, som angaar en udenforstaaende Stats Interesser eller en af en tredie Stat foretagen Handling.

Art. 22.

Denne Traktat skal ratificeres. Ratifikationerne skal udveksles i Haag, saasnart som muligt.

Art. 23.

Nærværende Traktat træder i Kraft ved Ratifikationsdokumenternes Udveksling og skal gælde i ti Aar at regne fra dens Ikrafttræden. Den skal tilstilles Folkeforbundet til Registrering i Overensstemmelse med Pagtens Art. 18. Hvis den ikke er opsagt seks Maaneder forinden Udløbet af denne Periode, skal den betragtes som stiltiende fornyet for en ny Periode af fem Aar og saaledes fremdeles.

Hvis der ved Udløbet af nærværende Traktat er en Sag under Behandling for det staaende Forligsnævn, for den faste Domstol for mellemfolkelig Retspleje eller for Voldgiftsretten, skal Behandlingen tilendebringes.

Til Bekræftelse heraf har de ovennævnte Befuldmægtigede undertegnet denne Traktat og forsynet den med deres Segl.

Udfærdiget i Haag i to Eksemplarer den 19. December 1933.

Harald Scavenius. (L.S.)

Jose Ig. Cardenas. (L.S.)

Ratifikationerne til ovenstaaende Traktat er den 17. December 1934 blevet udvekslet i Haag, og Traktaten er i Overensstemmelse med Art. 18 i Pagten for Folkenes Forbund den 4. April d.A. blevet registreret ved Folkeforbundssekretariatet under Nr. 3635.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

Udenrigsministeriet, den 6. Maj 1935.

P. Munch.